REFERATER / 2022 møder
*******************************************
Julefrokost onsdag, d. 14. december 2022
Så blev det atter jul og tid julefrokost, som blev afholdt på Rib House på Køge havn.
50 medlemmer af Hemingway Club1 mødte op til nogle timers meget hyggeligt samvær over god dansk julefrokostmad serveret ved bordene.
Klubben var vært ved den første øl, som blev brugt til opvarmning af det gode sociale samvær, som i høj grad tegner vores klub.
Efter indledende snak og goddag til hinanden gik medlemmerne til bords for at spise og nyde den gode mad skyllet ned med velsmagende juleøl og måske et eller to glas snaps.
Køges borgmester – Marie Stærke – havde modtaget en invitation til at deltage og til trods for spændende politiske forhandlinger på Christiansborg mødte hun op. Det ser ud til, at hver gang, der er spændende emner på Christiansborg, møder Marie Stærke op hurtigt efter store politiske beslutninger – ikke mindst efter folketingsvalget 1. november 2022.
Hans Birk – vores formand – bød velkommen til alle og gav et kort rids over det forløbne halvår med de mange spændende aktiviteter, der var gennemført. Der var en tydelig stolthed at spore hos formanden, og det var der god grund til. Samtidig oplyste Hans Birk, at der allerede nu var 82 ideer på tegnebrættet for det kommende år 2023 – det er imponerende. Hans sluttede af med at ønske alle velbekomme samt en Glædelig Jul og et godt Nytår samt på gensyn onsdag, den 4. januar til nytårskur.
Undervejs i spisningen holdt vores klubmedlem Hans Sode-Madsen en lille meget fin og alvorligt ment tale – dog uden stille humor.
Hans benyttede orden til at nævne ”Styregruppen”, som er en utrolig effektiv forsamling af mænd, som åbenbart elsker at yde en indsats for fællesskabet og gør det fast og med kærlighed. Tak til ”Styregruppen”.
Gruppen, som står for temaet ”Vejen til den grønne omstilling” roste Hans for at have givet medlemmerne en imponerende oplevelse med flotte og relevante foredrag og spændende virksomhedsbesøg. Hans mente, at et besøg hos ARGO i Roskilde havde fået ham til sætte sine egne kartoffelskræller i et nyt perspektiv. Det er bare så flot.
Stor tak til Eigil – ”leder” af gåtursgruppen var der også for hans tilrettelæggelse af de mange spændende gåture, som ydermere har bidraget til det stærke sociale sammenhold i klubben.
Klubbens mødereferent (som skriver dette), fik også smukke ord med på vejen specielt møntet på en aktiv klæbehjerne, som kunne gøre selv beskrivelsen af et besøg på Køge Renseanlæg og syn på de ”interessante” bassiner til at fremstå spændende. Tak for ordene.
Hans selv er medlem at Baristagruppen, som servicerer de ca. 50 morgenglade medlemmer, som møder op hver onsdag for at høre foredrag. Det er spændende, om der nu er handlet ost, brød, smør, kaffe, te mælk og marmelade nok ind til en formiddags session. Hans takker sin medbaristaer for at være nogle vidende og hyggelige kammerater og er glad for ”arbejdet”.
Det var en rigtig god eftermiddag præget af megen munter snak, god mad, godt øl, gode ord og den fantastisk sociale måde, medlemmerne er sammen på.
Næste møde er onsdag, den 4. januar 2023 med emnet Nytårskur.
Til slut: Glædelig Jul og Godt Nytår til alle 🎅🏻
Så blev det atter jul og tid julefrokost, som blev afholdt på Rib House på Køge havn.
50 medlemmer af Hemingway Club1 mødte op til nogle timers meget hyggeligt samvær over god dansk julefrokostmad serveret ved bordene.
Klubben var vært ved den første øl, som blev brugt til opvarmning af det gode sociale samvær, som i høj grad tegner vores klub.
Efter indledende snak og goddag til hinanden gik medlemmerne til bords for at spise og nyde den gode mad skyllet ned med velsmagende juleøl og måske et eller to glas snaps.
Køges borgmester – Marie Stærke – havde modtaget en invitation til at deltage og til trods for spændende politiske forhandlinger på Christiansborg mødte hun op. Det ser ud til, at hver gang, der er spændende emner på Christiansborg, møder Marie Stærke op hurtigt efter store politiske beslutninger – ikke mindst efter folketingsvalget 1. november 2022.
Hans Birk – vores formand – bød velkommen til alle og gav et kort rids over det forløbne halvår med de mange spændende aktiviteter, der var gennemført. Der var en tydelig stolthed at spore hos formanden, og det var der god grund til. Samtidig oplyste Hans Birk, at der allerede nu var 82 ideer på tegnebrættet for det kommende år 2023 – det er imponerende. Hans sluttede af med at ønske alle velbekomme samt en Glædelig Jul og et godt Nytår samt på gensyn onsdag, den 4. januar til nytårskur.
Undervejs i spisningen holdt vores klubmedlem Hans Sode-Madsen en lille meget fin og alvorligt ment tale – dog uden stille humor.
Hans benyttede orden til at nævne ”Styregruppen”, som er en utrolig effektiv forsamling af mænd, som åbenbart elsker at yde en indsats for fællesskabet og gør det fast og med kærlighed. Tak til ”Styregruppen”.
Gruppen, som står for temaet ”Vejen til den grønne omstilling” roste Hans for at have givet medlemmerne en imponerende oplevelse med flotte og relevante foredrag og spændende virksomhedsbesøg. Hans mente, at et besøg hos ARGO i Roskilde havde fået ham til sætte sine egne kartoffelskræller i et nyt perspektiv. Det er bare så flot.
Stor tak til Eigil – ”leder” af gåtursgruppen var der også for hans tilrettelæggelse af de mange spændende gåture, som ydermere har bidraget til det stærke sociale sammenhold i klubben.
Klubbens mødereferent (som skriver dette), fik også smukke ord med på vejen specielt møntet på en aktiv klæbehjerne, som kunne gøre selv beskrivelsen af et besøg på Køge Renseanlæg og syn på de ”interessante” bassiner til at fremstå spændende. Tak for ordene.
Hans selv er medlem at Baristagruppen, som servicerer de ca. 50 morgenglade medlemmer, som møder op hver onsdag for at høre foredrag. Det er spændende, om der nu er handlet ost, brød, smør, kaffe, te mælk og marmelade nok ind til en formiddags session. Hans takker sin medbaristaer for at være nogle vidende og hyggelige kammerater og er glad for ”arbejdet”.
Det var en rigtig god eftermiddag præget af megen munter snak, god mad, godt øl, gode ord og den fantastisk sociale måde, medlemmerne er sammen på.
Næste møde er onsdag, den 4. januar 2023 med emnet Nytårskur.
Til slut: Glædelig Jul og Godt Nytår til alle 🎅🏻
Medlemsmøde onsdag, d. 7. december 2022
Hans Birk bød de 49 fremmødte medlemmer velkommen og havde nogle tanker om mødet i sidste uge om Tivolis energibesparende planer. Derefter blev sangen ”En lille nisse rejste” afsunget – passende til årstiden. Vi holder en flot mødestatistik med en hjemmemødedeltagelse på 44 medlemmer pr. møde og en deltagelse på 36 medlemmer ved udemøder – det er godt gået.
Et nyt medlem blev præsenteret: Ole Refsbæk.
Derefter gav HB besked om ændringer i dagens program, idet dagens foredragsholder havde meldt afbud på grund af sygdom.
Heldigvis handlede vores dygtige styregruppe hurtigt og fik aftalt med vores egen Søren Taarnhøj, at han gav en introduktion til de forhåbentligt kommende små atomkraftværker / saltreaktorer. Søren T. ridsede nogle historiske fakta op om de ”gammeldags” atomkraftværker og kom i den forbindelse ind på, at de nuværende politiske og krigsmæssige forhold begrunder, at der skal sættes yderligere fart på den grønne omstilling – det går for langsomt! Energiøer tager for lang tid at bygge (laver de så strøm nok?), sol og vind, bølgeenergi og biogas er foreløbig variable faktorer. Skal meget af den producerede strøm bruges til PtX (Power to X).
Der ledes hele tiden efter alternative energiformer, som totalt kan afløse de fossile brændstoffer, og et af de emner / teknikker, der forskes meget i nu (er gjort gennem mange år, men nu sættes farten op både i Danmark og i udlandet) er de såkaldte saltreaktorer, som er helt anderledes end de ”gammeldags” atomkraftværker, fordi
- De er små og transportable – kan være i en 40 fods container, og kan leveres, hvor der er brug for dem – så de ikke belaster elnettet.
- De kan masseproduceres på fabrikker
- 1 container kan opfylde en mindre bys totale energibehov (15.000 – 20.000 mennesker)
- De leverer energi, der er billigere end fossilt brændstof
- De er CO2 fri
- Den del af det radioaktive spildstof, som skal deponeres, skal kun opbevares i 300 år (IKKE i 100.000 år)
- Det radioaktive stof kan ikke beriges – kan altså ikke bruges til atomvåben
- Det radioaktive stof er thorium, som finder overalt på jorden meget store mængder – næsten utømmeligt.
- En kugle thorium på størrelse med en golfkugle kan dække et menneskes energibehov hele livet
- Og frem for alt er de meget sikrere. De kan ikke – modsat de ”gammeldags” reaktorer ”løbe løbsk”. Opstår der en fejl – jordskælv, terror e.l., størkner saltet til sten, hvorved det radioaktive stof indkapsles, og processen stopper.
- Der vil på hjemmesiden blive lagt en video med en teknisk gennemgang af saltreaktorerne.
- januar 2023 kommer firmaet Seaborg og holder foredrag om saltreaktorer og firmaets planer.
Efter Sørens gode og instruktive foredrag havde vi besøg af Riinette Askgaard (som tidligere har besøgt os med et foredrag om tegnsprog). Riinette ville tale om ”Vigtigheden af overgangsritualer”. Riinette Askgaard er uddannet sociolog og tilknyttet Humanistisk Samfund bl.a. med en funktion som foredragsholder og ceremonimester.
Der tænkes på 4 store overgangsritualer i et menneskes liv: dåb/navngivning – konfirmation – bryllup – begravelse.
Ritualer formuleres som begivenheder, der gentages i tid og rum – giver tryghed – vi ved, hvad der skal ske. Ceremoni er / kirkelige handlinger er særlige ritualer lidt modsat traditioner, som fx en julefrokost.
Navngivning er det ritual, hvor barnet navngives enten ved en religiøs handling eller anden form. Afhængigt af land og religion er der mange muligheder / ritualer for navngivning. En navngivning er ofte en taknemmelig handling, hvorved man samtidig gør barnets navn offentligt.
Konfirmation er i den kristne forståelse at bekræfte den kirkelige dåb. Humanistisk Samfund udøver ikke en kirkelig handling, men inviterer de kommende ”konfirmander” på kursus, hvor mange emner tages bredt op: egne oplevelser – indsigt – refleksion – kritiske spørgsmål – bevidsthed om livssyn – omtanke – respekt – tolerance ansvar – etik – FN’s verdensmål og menneskerettigheder. Kurset afsluttes med, at den unge får overrakt et eksemplar af menneskerettighederne. Også ritualet om ”at blive voksen” er forskelligt fra land til land og kultur til kultur.
Bryllup er også et overgangsritual, som ligesom de andre 3 er forskellige fra land og kultur til land og kultur. En kirkelig vielse i Danmark tager sin tid, medens en borgerlig vielse kan gøres på 3 minutter. Der er mange ritualer og traditioner forbundet med bryllupper.
Af de 4 overgangsritualer er begravelsen vel nok den sværeste / hårdeste. Det, der nærmer sig som døden, kan som en forfatter gjorde, siges således: ”Vi er alle førstegangsdøende…”.
Riinette læst 2 digte op af Halfdan Rasmussen, det ene fra 1949 ”Lev i dag, så du kan dø i morgen….! Og det andet fra 1985 ”Alder Dom”. Digtene er noget forskellige i deres opfattelse af livet.
Spørgsmålet om, hvorfor vi er så bange for døden, hænger nok en del sammen med vores kristne / protestantiske tankesæt / samfund. Hvad enten vi er troende eller ej, er vi i vores samfund præget af det kristne tankesæt.
Mange tanker rører sig, når livets afslutning nærmer sig: Hvad sker? – om noget. Er der en dommens dag? Har man / jeg gjort noget godt i livet? Har jeg efterladt varige spor? Er der et eftermæle? Har det været et godt liv? Alt kan gælde i den forbindelse – sæt ikke barrieren for højt.
Tankevækkende var det, at Riinette benævnte ”de ukendtes” gravplads som ”de unævntes” – de er jo ikke ukendte.
Det er klogt at planlægge, hvad der skal ske efter ens død – at planlægge en fest, som man ikke er levende deltager i. Man vil gøre det for de efterladte – af hensyn til ens pårørende – ens ægtefælle – og tænke på, at det er en markant ændring af de efterladtes liv – det er vigtigt for de nærmeste.
Husk: De efterladte sørger!
Riinette gjorde opmærksom på en hjemmeside / YouTube, hvor en fotograf har været verden rundt og filmet / fotograferet forskellige ritualer i forbindelse med død og begravelse ”Dead or Alive”.
Det var en god oplevelse at have Riinette til at fortælle om de 4 store overgangsritualer i livet – det blev fortalt med smil og varme – lige til at forstå.
Næste uge – 14. december 2022 er der julefrokost på Rib House på Havnen 27 i Køge. Vi mødes kl. 12:15.
Det første møde i det nye år er 4. januar, hvor der afholdes nytårstaffel med boblevand og kransekage.
Medlemsmøde d.30. november 2022 med foredraget
”Tivolis grønne omstilling” ved Palle Petersen
Vi startede mødet med at synge ” Blå ballon” og ”Nu er det jul igen”
Herefter introducerede Peter Lind dagens foredragsholder, Palle Petersen, som er ansvarlig for Drift og byggeri i Tivoli. Palle, som bla. er uddannet installatør har haft jobbet i 7 år, og han har 60 medarbejder i denne funktion.
Han indledte med at fortælle om udfordringerne med at nedrive og efterfølgende genopføre den kendte Færgekro. Et arbejde som pt. foregår.
Palle nævnte som indledning til dagens emne, at Tivolis mål er at give en god oplevelse og underholde med lys, varme, scenografi mv. som ikke er energibesparende – og derfor er udfordrende i forhold til at arbejde med bæredygtighed,
Palle viste herefter et organisationsdiagram over sin afdeling, og vi fik en række facts om Tivoli, som er den mest populære turistattraktion i DK, med 4,6 mio. gæster, og 1700 medarbejdere(2019).
Parken, som blev grundlagt i 1843, har udviklet sig fra en egentlig sommerpark til at have åbent det meste af året, efter at der er tilføjet Halloween, Jul og Vinteraktiviteter.
Aktivitetsmæssigt er der 4 søjler: Haven, forlystelser, restauranter/mad samt kultur.
Ejerne er Skandinavisk Holding, Augustinus Fonden samt private aktionærer.
I 2019 var overskuddet 200 mio., ud af en omsætning på over en mia.kr.
Bæredygtighed:
For 3 år siden blev der ansat en medarbejder med ansvar for SCR – målsætningen er at afsætte et solidt aftryk.
Tivoli bruger rigtig meget energi på det store antal faciliteter (83.000m2), herunder mere end 10.663.000 kwh el til ca. 100.000 lyskilder (1 mio. til jul) – trods det forhold, at alle næsten alle lyskilder er LED.
Vand, varme og gas bruges der også meget store mængder af.
Målsætningen er, at en stor del af Tivolis overskud fremadrettet skal investeres i bæredygtighed. – En udfordring er imidlertid, at mange bygninger er fredede. F.eks. Glashuset.
Aktuelle tiltag:
Af aktuelle tiltag er genbrugsbægre, som sparer 10 tons plastikaffald pr. år.
Der er indgået en el købsaftale med Better Energy med grøn strøm fra en ny solcellepark, som opføres ved Hoby på Lolland.
Bæredygtighedsafdelingens organisation udbygges til 20 medarbejdere (ambassadører), og der startes en uddannelse for medarbejderne.
El målestruktur og analyseværktøjer skal udvikles for at få mere præcise oplysninger om forbruget.
Tivoli her initieret en miljøcertificering ”Green Attractions” sammen med en række danske virksomheder.
Ambitionerne er at opnå 100% reduktion i CO2 udledning over en årrække, men der er ikke fastsat specifikke mål på de enkelte områder.
Alt i alt var det en spændende gennemgang af Tivolis udfoldninger med bæredygtighed – kombineret med de udfordringer, der er samtidig at give gæsterne en god oplevelse – og leve op til de forventninger gæsterne har til en forlystelsespark.
Efterfølgende introducerede Peter Lind forårets program i temarækken ”Vejen til den grønne omstilling”
50 medlemmer deltog i mødet.
Medlemsmøde d. 23. november 2022 med emnet:
Den sikkerhedspolitiske situation ved forhenværende ambassadør og udenrigsråd Ellen Margrethe Løj.
De 50 tilmeldte medlemmer af Hemingway Club1 blev budt velkommen af hans Birk og startede derefter mødet med at afsynge ”Sneflokke kommer vrimlende”.
Ellen Margrethe Løj har arbejdet i dansk udenrigstjeneste både som ambassadør i forskellige lande, som missionschef i FN, som dansk FN-ambassadør i 6 år, som siddende for Danmark i FN’s sikkerhedsråd i 2 år, da Danmark var medlem af sikkerhedsrådet – samt en del andre udenrigsopgaver for Danmark gennem mange år i Udenrigsministeriet. Interessen har særligt været om sikkerhed, udvikling og bistand.
Ellen Margrethe Løj (EML) havde afbrudt et ugelangt møde i Stockholm for at flyve ”ned” til os på grund af vores invitation og ville flyve retur senere i dag – det var flot gjort.
EML spurgte, om vi var i godt humør, for foredragets indhold kunne godt gøre os lettere deprimerede, men hun ville gøre sit bedste for, at vi forlod hende i rimeligt godt humør.
Danskerne har i mange år efter slutningen af den kolde krig levet i bevidstheden om en fredelig verden, men som en nylig udgivet sikkerheds- og forsvarsrapport nævner, ser fremtiden noget dyster ud (ikke helt de samme fremtidsmuligheder både for os og vores børn og børnebørn). Det drejer sig både om den verdensbestemte økonomi og politik.
Foredraget var delt op i flere hovedemner, hvor EMJ delte ud af sin meget store viden og erfaring fra sit arbejde med Danmarks arbejde ude i verden. Som centrum i foredraget var forholdene omkring krigen i Ukraine / Ruslands invasion. Igennem foredraget knyttede EMJ sine kommentarer.
Medlemsmøde onsdag, d. 16. november 2022
Besøg på Supersygehuset i Køge.
Godt 52 medlemmer af Hemingway Club 1 mødtes kl. 09:30 ved sygehusets hovedindgang og blev derfra ledt ned i kælderen til sygehusets auditorium.
4 af sygehusets medarbejdere, som er med til at udvikle det kommende Supersygehus, gav med slides og ord en meget grundig gennemgang af de nye ting, som bliver implementeret i det nye sygehus.
Logistikområdet er en stor knast at forholde sig til, og den syntes løst ved i stort omfang at bruge robotter til fordeling af materialer, mad, medicin mv. til hospitalets afdelinger fra modtagelsen i kælderen, hvor det pakkes i specielt fremstillede skabe med hjul. Nogle vareelementer er allerede pakket i skabe ved ankomsten, fx mad og renvasket tøj. Der er ikke køkken og vaskeri på sygehuset.
Fra rulleskabene er parat til afgang fra modtagelsen fra lastbiler ved ramper i kælderen sker fordelingen. I kælderen modtages også returskabe fra afdelingerne med bl.a. affald, snavset tøj mv.
Det er automatisk styret via programmet STYR, som centralt afgør, hvilke skabe der skal fyldes op / udskiftes på afdelingerne og sørger for, at det bliver gjort.
Gennemgangen var teoretisk og fyldt med tal og teknik, men for bedre at forstå det hele blev klubben inviteret med ned i kælderen, hvor det fysisk kunne ses, hvordan det hele fungerede. Det er et imponerende anlæg, som vi så.
Efter besøg i kælderen blev klubmedlemmerne ledt til den bageste ende af vandrehallen i stueetagen for gennem vinduer at kigge ud på byggeriet af de nye afdelinger. Da det var fungerende byggepladser, kunne medlemmerne ikke komme ud – arbejdsmiljøregler og arbejderbeskyttelse stiller store krav.
Det blev gentaget flere gange undervejs i præsentationen, at man lægger meget stor vægt på at frigøre læger og øvrigt sundhedspersonale, så de mest muligt er frigjort fra opgaver, der kan løses maskinelt og dermed give meget mere tid for dem til at være hos og med patienterne.
Sygehusets forventes færdigt ultimo 2025, og det menes, at tidsplanen holder.
Det var en meget spændende dag – godt formidlet af de 4 medarbejdere – og dagen sluttede i auditoriet med spørgsmål og tak til afsked.
I øvrigt vil hele dagens præsentation ligge som pdf – fil på vores lokale hjemmeside.
Næste uge: 23. november 2022 får vi besøg af Ellen Magrethe Løj – tidligere FN – ambassadør for Danmark gennem 6 år og derudover haft andre topposter i udenrigstjenesten for Danmark.
Foredraget vil omfatte den sikkerhedspolitiske situation globalt og med afsæt i Ukraine.
Medlemsmøde I Hemingway Club 1 onsdag, d. 9. november 2022 med emnet: Køge under besættelsen – og de danske jøders flugt fra Lund på Stevns ved tidligere kriminalchef / foredragsholder Bruno Juul.
De 46 fremmødte deltagere blev budt velkommen af Hans Birk i de lånte lokaler i Fællesbyg på Sdr. Havn. Tekniske problemer mht fællessangen bevirkede, at der blev lyttet til Otto Brandenburg, som sang ”Så længe skuden kan gå” – meget passende til dagens emne.
Bruno Juul var Køges sidste kriminalchef gennem14 år og gik på pension i 2000, men ud fra stærk interesse i det annoncerede emne, har han forsket i mange arkiver både herhjemme i Danmark og Sverige for at belyse noget om danskernes / Køgensernes adfærd under VK2 – specielt hjælpen med at fragte jøder til Sverige efter tyskernes beslutning om at ”fange” jøder og deportere dem til KZ – lejre i Tyskland. Bruno Juul har været projektleder på monumentet ”Varme hænder”, som står ved Åhavnen i Køge. Vi fik formidlet en masse viden om emnet på en kontant måde
Foredraget blev indledt med afspilning af frihedsbudskabet (4. maj 1945) kl. 20:00 om aftenen. I forbindelse med afspilningen blev der givet nogle detaljer om Frihedsrådets arbejde. Bruno Juul beskrev livet i Køge under besættelsen. Livet foregik nogenlunde fredeligt til at begynde med – folk fandt sig til rette i dagligdagen og fortsatte deres dont. Der var allerede i 1939 indført rationering på bestemte varer- nogen måtte have forudset, hvad der kunne ske. 9. april 1942 vågnede køgeborgerne op ved lyden af tyske fly på himlen med kurs mod København. Blandt de mange fotos, som Bruno Juul viste, sås også tyskernes plan ”Weserübung”, som var planen over besættelsen af bl.a. Danmark. Brochmans skole blev lukket for elever og indtaget af tyske sanitetstropper, så eleverne måtte modtage undervisning andre steder i byen og endda i nogle tilfælde i 2 – holdskift.
Den danske regering indgik en aftale med tyskerne: ”samarbejdspolitikken” – hvilket bevirkede, at livet i stort omfang kunne gå fredelig videre i hele landet Al sejlads ud og ind af Køge havn blev kontrolleret af tyskerne og det senere oprettede kystpoliti. Gl. Køgegård blev indkvarteringssted for medlemmer af Hitlerjugend – drenge i 16 / 17 – årsalderen. Køge blev lige som resten af landet beordret til mørklægning, og hvis man begav sig ud i mørket, skulle man bære hvide armbind eller have hvidt på hovedbeklædningen. Allerede i 1938 havde regeringen udstedt en anordning om mørklægning med gode råd til hvordan. Der fulgte yderligere rationering sted bl.a på benzin, så mange biler måtte køre på gasgenerator. Der blev indrettet beskyttelsesrum, og på Køge Torv blev der af 1000 gamle jernbanesveller bygget et beskyttelsesfort: ”Onkel Toms Hytte”. Køge Sendte et telegram til Kong Chr. X for at meddele, at man fulgte anvisningerne. I Lovparken blev der holdt alsangsstævne. Undertiden opstod der slagsmål mellem unge tyske soldater og unge danske mænd – særligt ifb piger på ”Landsbyen” – et danseetablissement i Køge. Der var ikke helt fri for modstand i Køge – nogle borgere holdt hemmelige skydeøvelser i Ølby. 22. juni 1941 blev der givet ordre til, at de danske kommunister skulle tilbageholdes og interneres i Horserødlejren, hvilket også skete i Køge. Nogle af de tilbageholdte kom senere til KZ – lejre i Tyskland, og ikke alle kom levende hjem. Som kuriosum kan nævnes, at det dansk forsvar fik lov til at anlægge en svæveflyverlejr (der hvor parkeringspladsen til Køge Gymnasium nu er) – den strakte sig helt til rundkørslen ved Marksvinget. Al dansk militær aktivitet blev indstillet / forbudt i 1943, og så lukkede svæveflyvelejren også. Der var stadig fredeligt i Køge, men langsomt startede sabotageaktioner: et mødehus for en ungdomsorganisation blev brændt ned og Ørum Hansen maskinfabrik blev sprængt i luften.
I juli 1943 fik Køge en ny borgmester: Vagn Bro. Vagn Bro blev sammen med Køges borgmester beordret til møde hos den tyske kommandant for at underskrive en loyalitetserklæring til Hitler, men Vagn Bro nægtede, da han i forvejen havde aflagt ed til den danske konge. Da man ikke kunne have to loyalitetserklæringer, slap de for at underskrive. Vagn Bro var på alle måder en ret speciel politimester – han deltog livligt i byens karnevaller.
- september 1944 blev det danske politi interneret – det omfattede 2000 politifolk i København, og i resten af landet blev politifolk afvæbnet. Kun 5 politifolk fra Køge blev interneret, da de var elever på Politiskolen i København. De internerede politifolk blev først indsat i Horserødlejren og senere overført til KZ – lejre i Tyskland – specielt Buchenwald. Ikke alle slap levende hjem. Bruno Juul har i Rigsarkivet læst nogle beretninger fra nogle af disse internerede politifolk: det er meget slem læsning.
Mange køgensere hjalp til med denne flugtaktion, og Danmarks største enkeltredning med 400 (måske 500) jøder udgik fra Lund på Stevns. Inden udskibning blev mange jøder gemt mange forskellige steder i Køge: Køge kirke – Sømandshjemmet – Køge Sygehus som falsk indlagte – i private hjem – på Teaterbygningen (20 personer i en meget lille kælder under køkkenet).
På Emilievej 16 i Køge var der et pensionat, hvor en ung 22 – årig kontorist (Mogens) fra Køge Svineslagteri boede.
Til pensionatet ankom under flugt en jødisk familie (familien Alterman) på 5 medlemmer – denne familie søgte en flugtmulighed. I familien var en 22 – årig søn (Sammy / nyudklækket tandlæge), som blev venner med Knud. Familien Altermans ældste (far og mor) troede først ikke på de rygter, som lød fra København om tyskernes planer, men de måtte bøje sig. De to unge mænd havde fået opsporet (fra en politibetjent i Køge), at der kunne være gode flugtmuligheder fra Lund. Lund er en lille flække syd for Rødvig på Stevns. De cyklede til Lund og fik fat i en fisker (Ingemand). Denne var først ikke meget for at deltage i at hjælpe med flugten og krævede kr. 500,00 for hver person for flugtoverfarten. Familien gik til politiet for at få slettet deres hotelregistreringer (fra Vallø Kro), så tyskerne ikke ad den vej kunne finde dem. Det lykkedes ikke.
De 2 unge mænd troede på, at de havde fået en aftale med fiskeren, som nu forlangte kr. 15.000,00 for at sejle dem over – hvilket han i virkeligheden ikke turde. Han havde dog en ”fiskerlærling” – Bent Hove på 18 år, som erklærede sig villig til at sejle jøderne til Sverige. Nu forlangte fiskeren, at de skulle købe båden / en bundgarnsjolle. I mellemtiden var en anden familie (Steinbock) på 5 medlemmer kommet med i flugtplanen. Sammy havde købt et kompas, hvis han blev nødt til at sejle alene (han havde sejlerkendskab fra søerne i København!!!)
Den unge politibetjent, som havde anvist flugtmulighed fra Lund, den unge kontorist samt fiskerlærling Bent Hove og de 5 + 5 familiemedlemmer udgjorde flokken, som skulle fragtes over. Det først planlagte tidspunkt (30. september 1943 om dagen) blev aflyst og flyttet til om natten. Den ene familie måtte gemme sig i et sommerhus (som de var brudt ind i) og den anden under nogle buske – de var ret forkomne. Da fisker Ingemand ikke ville sejle, sagde Bent Hove, at han ville foretage sejladsen, hvis Knud (politibetjent) ville sejle med. Det ville han. Så 13 mennesker bordede bundgarnsjollen og startede sejladsen mod Sverige – dog skulle det iagttages at starte inden vagtskifte på kystpolitistationen (et enmandsskur), hvor der ville komme en afløser med nazistiske sympatier. Båden, de skulle sejle i, hed ”Ternen” og den står i dag som restaureret båd på Frihedsmuseet i København – et stort klenodie. Ejerskabet af båden blev endeligt, da de flygtende kunne få lov at ”stjæle” båden for kr. 2000,00.
Man stagede sig ud af havnen, for at tyskerne med deres 3 patruljebåde i Rødvig ikke skulle blive alarmeret. Derefter blev der sat sejl. Efter ca. 1 time derefter skulle bådens glødemotor startes ved hjælp af en blæselampe, som desværre var defekt – en membran var bristet, men til alt held havde politibetjenten et cykellappesæt i sin lomme, og det kunne bruges til reparation af lampen i ly af et regnslag for ikke at sprede lys. Motoren blev startet, og nu kunne kursen sættes mod Sverige. Kort tid efter motorstart blev der observeret nogle tyske patruljebåde, som med søgelys afsøgte havet. De chokerede, våde og angste ombordværende i jollen lagde sig fladt ned, og søgelyset strøg hen over båden uden at opdage den. Havde der stadig været sat sejl, var de blevet opdaget. Inden ankomst til svensk farvand skulle båden passere et tysk minefelt. Til alt held stak jollen ikke så dybt, og da minerne lå i en dybde på ca. 11/2 meter, slap man levende forbi.
Båden landede i Falsterbo, men af ukendte årsager fortsattes der mod Skanør Havn mere nordligt. Da man var overbevist om, at man var i svensk farvand, brød de flygtende ud i sang – både den svenske og danske nationalsang. 13 stærkt forkomne og svækkede flygtninge blev modtaget af svensk politi og blev afhørt og derefter frit interneret i Sverige. Disse afhøringsrapporter eksisterer stadig. De 3 besætningsmedlemmer fik job som skovarbejdere i Skåne. Bent Hove tog senere hyre på en svensk motorskonnert, som på en tur fra Lübeck til Gøteborg blev minesprængt – Bent Hove omkom. Knud blev soldat. De flygtede jøder kom senere til Danmark og klarede sig sidenhen godt.
Befrielsen blev i Køge markeret ved at Sct. Nicolai Kirke ringede med klokkerne.
Der har været en del diskussion om, hvorvidt overfarten var betalt eller gratis. En del jøder kom gratis over – troede de, men flere danskere havde doneret store beløb (bl.a. Flemming Juncker / Junckers savværk). Andre måtte betale som den rige familie Atteman. Der blev modtaget penge for overfarten.
Det var et meget spændende foredrag om en farlig tid i dansk historie.
Næste uge – onsdag, den 16.11.2022: Besøg på Køge Supersygehus. Der vil være rundvisning og fortælling ved en medarbejder på byggeriet. Invitation udsendes fredag, den 11.11.2022. Vi mødes ved hovedindgangen.
Næste – næste uge: onsdag, den 23.11.2022 får vi besøg af Ellen Margrethe Løi, som vil tage fat på storpolitiske problemer i verden – herunder Ukraine. Ellen Margrethe har stor international erfaring bl.a. fra sit arbejde som dansk FN-ambassadør og dermed på et tidspunkt også med sæde i FN’s sikkerhedsråd.
Medlemsmøde I Hemingway Club 1 onsdag, d. 2. november 2022 med emnet:
Borgmester Marie Stærke besøger vores Club: Om ”Rigets tilstand (Køges)” / udvikling og udfordringer.
Efter afsyngning af ”Regnvejrsdag i november bød Hans Birk klubmedlemmerne velkommen til mødet med borgmester Marie Stærke, som ankom noget træt efter en lang valgdag- og nat på Christiansborg.
Hans Birk efterlyste medlemmer til at indgå i temagruppen ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen”. Husk at melde fra, hvis du efter tilmelding alligevel ikke kan komme – til i dag var der medlemmer på venteliste.
Marie Stærkes udgangspunkt for at møde de 50 fremmødte deltagere er, at Hemingway Club 1 er hendes yndlingsmandegruppe! Og hun oplever det som en dejlig tradition at komme på besøg hos os hvert halve år.
Marie Stærke, som er en humoristisk og meget vidende fortæller, gav et rids over hendes egne oplevelser i forbindelse med valg fra hendes egen første stemmeafgivelse i 1998 til det folketingsvalg, som blev afholdt i går (1. november 2022). Medlemmerne fik en solid, grundig og humoristisk fortælling om begivenhederne på Christiansborg natten til i dag (2. november 2022). Hun beskrev både aftenen og natten som fantastiske og magiske. Stemningen på Christiansborg var helt sin egen – der var jo både tabere og vindere både for partier og personer. Marie Stærke gav udtryk for, at hun lige nu ikke vidste noget om en regeringsdannelse, men fortalte, at Mette Frederiksen benyttede sig af et specielt træk: hun gav udtryk for sin mening – ”tabte ” mikrofonen og mente, at andre skulle samle den op og levere, som hun selv lige havde gjort. De kommende dage og uger bliver spændende ifb regeringsdannelse.
Kl13:00 i dag skal Marie Stærke til møde i valgkredsens bestyrelse (valgbestyrelsen) – den lokale valgkreds for Lejre og Køge kommuner med medlemmer for flere partier. Formålet er her at gennemgå tvivlsomme stemmesedler – kan de godkendes eller ej og i sidste ende godkende valget. Alle beslutninger bliver indført i valgbogen sammen med indberettede hændelser fra valgstederne. Ligeledes evalueres også praktiske forhold ved valgstederne mhp evt. ændring / forbedring.
Et spørgsmål fra salen fik Marie Stærke til at give sin personlige mening mht. embedsværkets rolle både i ministerierne og i kommunerne. Embedsværket skal i vid udstrækning være rådgivende og kontrollerende med, at politikerne udøver deres magt juridisk korrekt og ikke tiltager sig / får for stor magt. Der skal være ”afstand” mellem embedsværk og politikere. Det er utrygt, hvis det ikke er tilfældet.
Derefter gik Marie Stærke over til at tale om Køge Kommunes tilstand (”rigets tilstand”).
Det væsentligste i denne rapport var gennemgang af forholdene omkring budgetlægning. Udefra kommende hændelser / forandringer i verden spiller også ind på kommunens kommende økonomi, når der skal lægges budget. Krigen i Ukraine har betydet, at meget byggeri er blevet dyrere / forsinket / og givet årsag til manglende arbejdskraft.
Et specielt budgetpunkt, som MS fremhævede, var øgede udgifter til ”specialiseret socialområde” – dette omhandler en stærkt stigende andel af børn med diagnoser. Man har måttet regulere budgettallet for denne indsats op med 12 mio. kr. i forhold til det oprindeligt budgetterede, og det er måske ikke nok.
Budgetlægning er hele tiden en balancegang mellem indtægter og udgifter. Nye borger giver både skatteindtægter og udgifter til institutioner og infrastruktur mv. Køge er i vækst og er attraktiv og tiltrækker mange nye borgere (”Vi har det godt i Køge”). Indtægtsmæssigt ligger Køge kommune nu over landsgennemsnittet (en klar forbedring i forhold til tidligere). På grund af fingerplanens stramme regulering må der i Køge blot bygges maksimalt 400 boliger om året. Alt mht. til tilflytning, institutioner mv kræver styring af væksten. Allerede nu er kommunen ved at spare op til en kommende skole (en ny skole vil koste ca. 150 mio. kr.).
Den statslige udligningsordning er en gevinst for Køge Kommune, da der er mange enlige forsørgere og borgere over 80 år. Det betyder, at der måske også skal bygges flere plejehjem, da der er en vækst på ca. 300 borgere over 80 år om året. Kommunen er klemt pga. der statslige anlægsloft, da der ud over nybyggeri også er store udgifter til vedligeholdelse af bestående bygninger. Det samlede beløb under anlægslofter bliver brugt hvert år. Der skal prioriteres kraftigt og sorteres ved hvert års budgetlægning, og det skal i den forbindelse tages i betragtning, at de tal, budgetterne udarbejdes efter, er 3 år forsinkede / 3 år bagud. For at få budgettet for 2023 til at holde, er der både blevet sparet og gennemført en skatteforhøjelse på ca. 0,3 % – alligevel er kommunen stadig skattemæssigt under landsgennemsnittet.
I budgettet skal der tages hensyn til kan – opgaver (ældrerengøring – antal skoler og deres størrelse – gratis ungepsykolog – væresteder for psykisk syge) – punkter, som er uden definition. Alt dette kan blive til skal – opgaver og bliver dermed dyrere i budgettet. Der er bl.a. blevet sparet på åbnings- og lukketider i daginstitutioner og klippekort til plejehjemsbeboere. De nævnte eksempler på budgetpunkter var kun et udpluk.
Marie Stærke talte en del om, at der skulle etableres flere frivillighedsordninger. Vi skal genopbygge et medborgerskab. Vi skal have private og virksomheder til at tage ansvar i stedet for altid at tænke, at det skal kommunen gøre. Vi skal tage ejerskab til flere former for ansvar og ikke kun tænke i rettigheder, men også i pligter – forældre skal tage større ansvar for deres skolesøgende børn – pårørende til plejehjemsbeboere skal være mere aktive med deres familie på plejehjemmet. Kommunen og politikerne skal ikke løse alt. MS ved, at dette kræver en kulturforandring (men oplever det som noget fundamentalt i samfundet) blandt borgere og virksomheder – fx kunne virksomheder gå sammen om at skabe bedre forhold for undervisningen på tekniske skoler – evt. finansiere nye skoler. Undertiden er det dog således, at love og regler sætter en stopper for denne udvikling – er hindrende.
MS mener også, at både embedsværket og politikerne skal tage sig tid til at besøge de forskellige institutioner jævnligt, så de ved, hvad deres beslutninger handler om – fjerne sig fra rådhuset og besøge borgerne. Og på den måde kan dialog fremme udviklingen – og måske være med til at spare penge. Vi har ikke kun rettigheder, men i høj grad også pligter.
Det var på mange måder et enormt givende besøg af borgmester Marie Stærke. Heldigvis har vi en aftale om et halvårligt besøg, som begge parter ser frem til.
Næste uges: onsdag den 9. november får vi besøg af Køges sidste kriminalchef, Bruno Juul, som vil fortælle om Redningsaktion Lund (på Stevns) – hjælp med jødernes flugt til Sverige under besættelsen.
Medlemsmøde I Hemingway Club 1 onsdag, d. 26. oktober 2022 med emnet: Byudviklingsområde Ravnsborg Enge, Køge.
Foredrag ved byplanlægger Rikke Sø Andersen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Køge Kommune.
Efter velkomst ved Hans Birk sang de 50 fremmødte medlemmer ”Hist hvor vejen slår en bugt” – meget passende til et meget varmt, aktuelt og jordnært emne.
Rikke Sø Andersen er byplanlægger i Køge Kommune og i den forbindelse projektleder på udviklingen af det ca. 30 ha store område, som efter nogen diskussion og forskellige forslag har fået navnet Ravnsborg Enge. Det er et nyt byudviklingsemne, som ligger syd for Køge med kant til Egøjevej – nærmere beliggende efter bydelen med musikinstrumentnavne. Bydelen skal være en grøn bydel.
Rikke Sø Andersen søgte job i Køge, for som hun siger: ”Det er her det sker” – byen er i kraftig vækst på alle udviklingsområder. Foredraget blev ledsaget af en stor mængde billeder og animationer, som man lige nu ønsker det hele skal se ud. En meget grundig og visionær gennemgang holdt forsamlingen i ånde. Det var dygtigt gjort.
Der er udviklet en helhedsplan for området, – som så sent som i går aftes (25.10.2022) blev vedtaget af byrådet. Senere – dvs. med start januar 2023 skal der udarbejdes lokalplaner for området. Disse skulle gerne være færdig slut 2023, således at byggeri (byggemodning mv) i området kan starte i 2024. En vigtig forudsætning for at gennemføre hele projekter er, at på alle måder skal være bæredygtigt. Om det så holder, vil nok først kunne ses efter færdiggørelse. Der opstår nogle gange problemer i hele udviklings- og byggefasen, fordi der hele tiden laves nye love og ændres i gamle – det er noget af en udfordring.
Som nye byudviklingsområder blev nævnt. Køge Kyst – Køge Nord – Ravnsborg Enge – Herfølge Vest (”Ålen”) – Sun (den gamle Sun Chemical grund, som bliver ”tømt” og derpå følgende rensning af den forurenede jord.
Køge er en del af den i 1947 vedtagne fingerplan, som nu er forlænget til Herfølge. Den følger S-togslinjerne (kollektiv transport) og forudsætter, at der langs de enkelte fingre etableres både byggerier med forskellige formål og grønne og blå kiler.
Køge Kommune udarbejdede i 2020 en planstrategi, som rummer, at alt byggeri skal være bæredygtigt. Den vedtagne helhedsplan har været problematisk at udarbejde og er blevet udformet i samarbejde med ejerne (området er privatejet af 2 brødre boende på en gård i området) af grunden, borgermøder, kommunens embedsværk og byplan-afdelingen.
Der er en politisk følgegruppe, der er kigget på infrastruktur (herunder veje til og fra området / 4 skitseforslag), der har været markvandring, der skal sikres bæredygtighed, og så skal der være adgang til dræt og kulturelle arrangementer / faste etableringer.
Kommunen har søgt Banedanmark om at opføre en ny station i Herfølge – der er endnu ikke noget resultat (træg sagsbehandling hos Banedanmark). På arealet eller på den anden side af Egøjevej på Køge Fællesjorder vil nogle ildsjæle opføre Tiny houses (Tiny Varigheden) i størrelsen 10 – 40 m2 – som en luksusindrettet campingvogn. Husene bygges, så de kan pilles ned, når de 12 års leje udløber – medmindre denne klausul ændres undervejs.
For at få sådan et projekt til at lykkes, har der været mange forhandlinger mellem kommunen og ejerne af arealet – der har været etableret 2 workshops, hvor mange ideer og forslag kom frem. Der har fra begge parter været mange visioner og ambitioner, og bygherrerne har mellem de 2 workshops vist stor vilje til at indgå i nye ideer og forslag.
I processen har fokus været på bæredygtighed, landskabets udseende med blå og grønne kiler og øvrige udseende og bebyggelsen og dennes udseende og form. I forløbet blev der nævnt fredskovs, fredet dige, alléer, læhegn, søer og vandløb og at bruge det eksisterende terræn. Opsamling af regnvand og brug af dette (toiletter mv. samt bortledning) blev også drøftet. Regnvand enten som hverdagsregn eller skybrud skal kunne håndteres inden for området – der skal etableres lavninger til at modtage vandet – vandet skal holdes væk fra boliger – og overskydende vand skal ledes til Tangmoseåen. I forbindelse med det kommende byggeri skal der etableres ca. 500 boliger af mange forskellig slag: parcelhuse – rækkehuse – seniorboliger – 2-planshuse – bofællesskaber – dobbelthuse – forskellige ejerformer – og prislejer og et forsamlingshus til fælles arrangementer, og alt byggeri skal være i høj kvalitet. I bebyggelsen skal der være arealer til idræt, leg, bevægelse og til kultur. Selv områder til at aflevere affald er tænkt ind som steder, hvor beboerne kan mødes og lære hinanden at kende, når affald bortskaffes (byttebørs) – der kan være basis for megen snak.
I området kan der opføres fire småbyer rummende i alt 500 boliger med ca. 1200 beboere udformet med de største og højeste huse i midten af bebyggelsen og faldende i højde ud mod omgivelserne.
Et vigtigt emne i hele processen er infrastrukturen: Hvordan vil den være inde i bebyggelsen og hvordan kommer man til og fra? Hvor mange p-pladser skal der være? – skal der etableres pladser med hovedvægt på elbiler og deres ladestandere – skal der være flest muligt cykelstier og gangstier?
Bygherrerne har haft flere forskellige specialister ind over for at belyse de forskellige aspekter og rådgive i forbindelse med at etablere en helt ny bydel, som stort set på alle områder vil være forskellig fra det traditionelle byggeri, vi kender. Der skal også medtænkes behovet for nye skoler og andre institutioner – der kan blive pres på ønsket om den slags byggeri – er det billigere fx at udvide Søndre skole? Vil byggeriet / boligerne / beboerne blive generet af den stor trafik sydfra ad Egøjevej og Vordingborgvej? Der skal indtænkes mange forhold ved byggeri af en ny by.
Der er fra begge sider kommet en mængde ideer og forslag, men derudover er der udformet en del ufravigelige krav og alt skal være i overensstemmelse med landslovgivningen.
Bæredygtigheden i Ravnsborg Enge kan deles op i 3 delemner: det sociale – det økonomiske – det miljømæssige. Økonomien deles mellem bygherren og Køge Kommune. Projektets sociale del skal præges af bæredygtighed – fællesskab / forsamlingshus) – demografi – byliv – grønne og blå kiler – sundhed (idræt og leg).
Inden for miljø for det hele ”fuld skrue” som nævnt tidligere i foredraget, og undervejs vil man tage FN’s verdensmål med i betragtning sammen med Køge Kommunes klimapolitik.
En stor del af planlægningen omfatter også varmeforsyningen. Bygherren stiller som krav, at alle bygninger skal opvarmes med fjernvarme. Det betyder, at fjernvarme skal indføres ifb byggemodningen.
Der sker hele tiden forandringer i planlægningen, fordi nye og mere ambitiøse målsætninger ændrer tankegangen i det, man startede med- det kan være både fra kommunen og fra Folketinget.
Jordhåndtering har også været drøftet og delvist vedtaget – skal der tilkøres jord? – skal jord bortkøres? – skal der etableres jorddepoter? – skal der være volde i området?
Bygningerne skal være certificerede og overholde alle landsbyggeregler samt i udpræget grad være bæredygtige – helst være mere ambitiøse end lovkravene. Der opstilles krav om, at husene skal have ”indbyggede” solceller i tagfladen til at producere strøm eller varme til de enkelte huse.
Der er som nævnt vedtaget en helhedsplan for området, men derpå følger udarbejdelse af lokalplaner, hvilke betyder, at man skal ned i detaljen. Derfor kan der i nogle tilfælde opstå problemer og uoverensstemmelser, så der kan forudses nogle måske undertiden svære forhandlinger mellem kommune og bygherrer.
Hele foredraget blev akkompagneret af mange spørgsmål fra salen – både kritiske og undersøgende og undertiden oplevedes nærmest en mindre diskussion. Rikke Sø Andersen gav gode og uddybende svar på alle spørgsmål og fik også knyttet nogle personlige meninger til.
Det er et meget spændende projekt
Og så er spørgsmålet til sidst: Når det hele er færdigt: Er det så bæredygtigt, når man tager alle forhold i betragtning ifb projektets livscyklus?
Næste uge program (onsdag, den 2. november 2022) er besøg af borgmester Marie Stærke, som på sit halvårlige besøg o Vores klub vil give en status om Køge kommune.
Julefrokost afholdes onsdag, den 14. december på Rib House på Køge Havn. Der kommer invitation senere og der skal påregnes en pris på ca. kr. 200,00 / kuvert.
Medlemsmøde I Hemingway Club1 onsdag, d. 19. oktober 2022 med emnet: Blå Danmarkshistorier ved Claus Lasse Frederiksen, som formidler historien om Danmark som søfartsnation.
Hans Birk bød velkommen til de 45 fremmødte medlemmer, og han fik meget aktuelt forsamlingen til at synge sangen ”En sømand han må lide”. Derefter gav han et kort referat af styregruppens arbejde med de forslag, som var indkommet på vores hjemmemøde den 5. oktober. Der er enighed om at fortsætte temaet ”Vejen til den grønne omstilling” 5 -6 måneder ind i 2023. Som nyt tema derefter er der forslag om ”Vejen til et forbedret sundhedsvæsen”, hvortil Hans efterlyste interessenter – ingen meldte sig på mødet. Et ønske om emner om sikkerhedspolitik vil være en del af den almindelige foredragsvirksomhed.
Foredragsholderen Claus Lasse Frederiksen er uddannet historiker og underviser som gymnasielærer. Han ønsker, at emnet skal fylde meget hos de unge og har derfor skrevet en bog sammen med en anden historiker om Det blå Danmark og underviser tillige i emnet på gymnasiet.
En interesse for Blå Danmarkshistorier stammer bl.a. fra, at hans mor var den første kvindelige radiotelegrafist i Danmark, og at hans far ligeledes var telegrafist.
Foredraget spændte over 400 års blå danmarkshistorie startende i 1600 – tallet og sluttende i vor tid.
1600 – tallets søfart var præget af to modsatrettede retninger: stilstand og forandring. De trivedes godt sammen, da den meste sejlads foregik i de indre danske farvande. Sejladsen var gennemreguleret af gilder og laug , som også havde en social funktion, sikkerhed for skibene og søfolkene og tilmed en form for velfærd), som bestemte antal skibe, laster og destinationer. Senere udviklede disse sig til handelskompagnier.
Christian IV (en sammensat person med stor interesse for druk og kvinder) kan også betegnes som søkongen, idet al handel med skibe havde hans store interesse. Han var en visionær konge, som bl.a. selv deltog i en skibsekspedition til Nordnorge – vi hørte 2 dagbogsreferater fra denne ekspedition, som de blev oplevet af kongen. Han ønskede, at Danmark skulle være en stor søfartsnation og sejle globalt. Merkantilismen var kongens motor, og han var drivkraft mht at drive handel med skibe. I hans tid var der 2 store opdagelsesrejsende. Den ene, Ove Gjede sejlede så langt som til Trankebar på den indiske vestkyst og søgte i samarbejde med den lokale fyrste, Naichen – at etablere en koloni med stor handel på Danmark med de efteragtede varer, som fandtes der.
Den anden var Jens Munk (uddannet søofficer), som i sin søgen efter en Nordvestpassage (hurtigere vej til Asien), isede inde med sine skibe og mandskab og kun 3 overlevende vinteren og kom tilbage til Danmark gennem en næsten umulig hjemrejse.
Vi hørte dagbogsreferater fra begge opdagelsesrejsende, og begge beskrev nogle uhyrlige oplevelser – skørbug, forfrysninger mm. Som søkongen var Chr. IV fremsynet med alt det, han satte i gang.
I 1700 – tallet havde vi den florissante (blomstrende) periode, hvor København var det Nordeuropæiske markedscentrum. Herfra udgik ruter til Kina, Indien, Vestindien Island og Grønland. Varerne, som skulle hentes, var te – porcelæn – silke – lægeurter – bomuld – sukker – rom – skind – spæk. Mange af købmændene gjorde store handler og blev deraf meget rige og stod for bygning af nogle af palæerne i Frederiksstaden i København. Årsagerne til den voldsomme handelsfremgang var politisk støtte – økonomisk støtte – teknologiske forbedringer og kulturelle interesser. Skibene havde funktionsnavne, som viste, hvor de sejlede hen og hvad de lastede. Der blev vist en liste over de varer i antal, som blev hentet hjem til Danmark. Det blev også nævnt, at danske skibe fragtede ca. 100.000 slaver fra Afrika til Vestindien / Amerika – en beskrivelse af forholdene og et oprør på et slaveskib var meget ubehagelig. Danmark var det første land i verden, som forbød slavehandel, men med en tidsfrist på 10 år pga, at slavehandelsøkonomien skulle omstilles til andre handelsformer. Handel med Kina var svær – kineserne var venlige, men meget svære at handle med.
Den gode handel var også årsag til en voksende og rigere borgerklasse, som gerne anvendte de importerede varer ved selskaber.
I begyndelsen af 1800 – tallet var der krige i Europa, men Danmark prøvede at forholde sig neutralt. Magne købmænd var meget grådige gennem deres handel med de krigsførende nationer, der var smugleri og delvis fordækte laster. Nogle europæiske nationer udnyttede Danmarks neutralitet og udflagede deres skibe til at sejle under dansk flag. Det irriterede englænderne, som i 1801 angreb København (Slaget på Rheden), hvilket efter 7 timers kamp fik danskerne til at overgive sig og indrette sig under de engelske krav. Den danske stat gik bankerot i 1807, hvilket betød meget svære tider for landet. Da kongen var meget indfedtet i søhandelen og dermed havde sammenflettede interesser med købmændene, fik det englænderne til i 1814 at angribe Danmark igen, hvor englænderne ”stjal” hele den danske orlgogsflåde. Derefter opstod der en underskov af kapere og kanonbåde, som angreb engelske skibe. Ved fredsslutningen måtte Danmark afstå Norge.
Blandt søens folk blev der nævnte et eksempel på en dreng (Hans Peter Thomsen), som startede som skibsdreng og endte som kaptajn – det var overhovedet muligt. Han sejlede i 40 år på alle slags skibe og med alle mulige slags last og endte som reder for nogle få skibe – han oplevede ”alt” på havet.
Nogle kaptajner havde medrejsende hustruer og børn – undertiden blev børn født eller døde på skibet. Der nævnes Anne Nielsen, som sejlede med på 3 rejser fra 1891 til 1898. Der blev læst op af dagbogsreferater fra disse rejser og de forbundne oplevelser.
I midt og slutningen af 1800 – tallet skete en revolution på havet: dampskibene gjorde deres indtog. De voksede hurtigt i antal fra at være bygget i træ videre over jern til stål. De var meget mere sikre i navigation end sejlskibe, de var hurtigere og mere præcise. De nye skibstyper krævede ombygning af havne – der blev anlagt jernbaner – der skulle rejses kraner og anlægges kuldepoter. At gå fra sejl til damp blev også fremskyndet af opfindelsen af skibsskruen. Nogle betegner sejlskibsperioden som den sidste ”romantiske periode” på havet.
Den nye udvikling gjorde også, at nye store rederier opstod. Der blev på skibene en øget faglig organisering af de forskellige faggrupper på skibet. Man stiftede nu bekendtskab med strejker og lockouter i kampen for at forbedre forholdene på skibene. En sømand beskriver leveforholdene og maden på hans skib: de var rædsomme. De første overenskomster blev også indgået mellem de arbejdende på skibet og rederne.
Den sidste del af 1800 – tallet var også imperialismens tidsalder. Flere europæiske nationer ønskede kolonier specielt i Afrika: England, Frankrig, Belgien og i lille omfang Tyskland. Congo blev nærmest den daværende kong Leopolds private ejendom. Mange danske ledige søfolk havde en stor andel i kongens økonomiske udbytte, idet de arbejdede på bådene, som via de store floder (bl.a. Congofloden) hentede varer dybt inde i landet. En dansk sømand beskriver et angreb på en congolesisk landsby – modbydelig beskrivelse. Ligeledes i slutningen af 1800 – tallet var der en øget trafik af emigranter på de store dampskibe over Atlanterhavet til USA.
Under VK 1 var Danmark også neutral. Det betød, at foretagsomme mennesker i Danmark kunne lave store handler med begge sider af de krigsførende nationer. Af den grund opstod begrebet ”Gullaschbaroner”. Selv om Danmark var neutralt blev en del skibe sænket af tyske ubåde, da tyskerne indrammede et kæmpearel vest og nord og øst for Irland og England som et område, hvor man kunne sænke skibe: den uindskrænkede ubådskrig. Der mistede en del danske søfolk livet. Et dansk skib – Lars Kruse I – blev sænket i under VK1, og dets efterfølger- Lars Kruse II – blev sænket under VK2. Flere andre danske skibe blev sænket under VK1, selvom vi var neutrale. En barsk beskrivelse fra en dansk sømand fortæller, hvordan det gik til, da hans skib blev torpederet: der gik 3-4 minutter, så var skibet væk.
Både digteren Jeppe Aakjær og en anden digter skrev malende digte om den tid, og det var ikke positivt beskrevet.
En planche af de danske tab – både af skibe og søfolk – viste en tydelig stigning af antal tab af både skibe og mandskab fra 1914 til 1918. Mange omkom og mange skibe gik tabt.
Da Danmark blev besat af tyskerne 9. april1940 var mange danske skibe i sejlads omkring på verdenshavene.
Ca. 6000 danske søfolk skulle nu tage stilling til, om de skulle søge allieret havn og dermed deltage i krigen mod tyskerne eller, om de skulle søge dansk havn. De allerfleste valgte at søge allieret tjeneste og blandt andet deltage i konvojer fra USA / England nord om Norge til Rusland med fødevarer og krigsmateriel. Disse søfolk kan vel egentlig betegnes som de første danske modstandsfolk. Til at begynde med havde englænderne svært ved at acceptere de danske søfolk pga samarbejdspolitikken i Danmark, men senere ændrede det sig, og de danske søfolk kom til at deltage aktivt i krigen. Vi hørte en beskrivelse af en konvoj, som blev angrebet af tyske ubåde – tilmed i en storm. Mange skibe og søfolk gik tabt.
De danske søfolk, som gik i allieret tjeneste var væk fra Danmark og deres familier i 6 – 7 år, og mange af dem vendte hjem med store traumer og var måske blevet drikfældige og på anden måde psykologisk skadet. Deres oplevelser og liv er gået videre gennem deres efterfølgende generationer. Der var ingen officiel støtte til disse traumatiserede mennesker, som havde gjort en stor indsats for Danmark. Først i 2017 blev der i Mindelunden rejst en mindesten for disse idealistiske søfolk.
Flere store rederier er etableret og vokset sig store i Danmark, herunder Mærsk, som vi alle kender for mundheldet ”rettidig omhu”.
Disse rederier har oplevet en meget væsentlig stigning i mængden af gods, som transporteres på skibe. Fra 1950 til 2018 har der været en gennemsnitlig årlig vækst på 6,5% – det er bemærkelsesværdigt. Medvirkende til den stigning har indtil nu været billigt brændstof og megen godstrafik omlagt til containere og containerskibe. Containertrafikken klan betegnes som en transportrevolution.
De mange skibsværfter i Danmark kunne i midt og slutningen af 1900 – tallet ikke klare sig i konkurrencen med kinesiske og andre store værfter i Sydøstasien og gik derfor konkurs.
Danmark er den 5. største søfartsnation i verden – vi er en stolt søfartsnation. Men er det nu den danske sømand eller de mange søfolk fra andre nationer som gør os til den stolte søfartsnation?
Tilhørerne fik en hurtig og meget grundig gennemgang af 400 års dansk søfartshistorie – det var meget spændende og blev godt formidlet både med ord og slides. Næste uges (26.10.2022) emne er en del af temaet ”Vejen til den grønne omstilling”. En repræsentant fra Køge Kommune vil fortælle om den nye bydel Ravnsborghuse
Hans Birk bød velkommen til de 45 fremmødte medlemmer, og han fik meget aktuelt forsamlingen til at synge sangen ”En sømand han må lide”. Derefter gav han et kort referat af styregruppens arbejde med de forslag, som var indkommet på vores hjemmemøde den 5. oktober. Der er enighed om at fortsætte temaet ”Vejen til den grønne omstilling” 5 -6 måneder ind i 2023. Som nyt tema derefter er der forslag om ”Vejen til et forbedret sundhedsvæsen”, hvortil Hans efterlyste interessenter – ingen meldte sig på mødet. Et ønske om emner om sikkerhedspolitik vil være en del af den almindelige foredragsvirksomhed.
Foredragsholderen Claus Lasse Frederiksen er uddannet historiker og underviser som gymnasielærer. Han ønsker, at emnet skal fylde meget hos de unge og har derfor skrevet en bog sammen med en anden historiker om Det blå Danmark og underviser tillige i emnet på gymnasiet.
En interesse for Blå Danmarkshistorier stammer bl.a. fra, at hans mor var den første kvindelige radiotelegrafist i Danmark, og at hans far ligeledes var telegrafist.
Foredraget spændte over 400 års blå danmarkshistorie startende i 1600 – tallet og sluttende i vor tid.
1600 – tallets søfart var præget af to modsatrettede retninger: stilstand og forandring. De trivedes godt sammen, da den meste sejlads foregik i de indre danske farvande. Sejladsen var gennemreguleret af gilder og laug , som også havde en social funktion, sikkerhed for skibene og søfolkene og tilmed en form for velfærd), som bestemte antal skibe, laster og destinationer. Senere udviklede disse sig til handelskompagnier.
Christian IV (en sammensat person med stor interesse for druk og kvinder) kan også betegnes som søkongen, idet al handel med skibe havde hans store interesse. Han var en visionær konge, som bl.a. selv deltog i en skibsekspedition til Nordnorge – vi hørte 2 dagbogsreferater fra denne ekspedition, som de blev oplevet af kongen. Han ønskede, at Danmark skulle være en stor søfartsnation og sejle globalt. Merkantilismen var kongens motor, og han var drivkraft mht at drive handel med skibe. I hans tid var der 2 store opdagelsesrejsende. Den ene, Ove Gjede sejlede så langt som til Trankebar på den indiske vestkyst og søgte i samarbejde med den lokale fyrste, Naichen – at etablere en koloni med stor handel på Danmark med de efteragtede varer, som fandtes der.
Den anden var Jens Munk (uddannet søofficer), som i sin søgen efter en Nordvestpassage (hurtigere vej til Asien), isede inde med sine skibe og mandskab og kun 3 overlevende vinteren og kom tilbage til Danmark gennem en næsten umulig hjemrejse.
Vi hørte dagbogsreferater fra begge opdagelsesrejsende, og begge beskrev nogle uhyrlige oplevelser – skørbug, forfrysninger mm. Som søkongen var Chr. IV fremsynet med alt det, han satte i gang.
I 1700 – tallet havde vi den florissante (blomstrende) periode, hvor København var det Nordeuropæiske markedscentrum. Herfra udgik ruter til Kina, Indien, Vestindien Island og Grønland. Varerne, som skulle hentes, var te – porcelæn – silke – lægeurter – bomuld – sukker – rom – skind – spæk. Mange af købmændene gjorde store handler og blev deraf meget rige og stod for bygning af nogle af palæerne i Frederiksstaden i København. Årsagerne til den voldsomme handelsfremgang var politisk støtte – økonomisk støtte – teknologiske forbedringer og kulturelle interesser. Skibene havde funktionsnavne, som viste, hvor de sejlede hen og hvad de lastede. Der blev vist en liste over de varer i antal, som blev hentet hjem til Danmark. Det blev også nævnt, at danske skibe fragtede ca. 100.000 slaver fra Afrika til Vestindien / Amerika – en beskrivelse af forholdene og et oprør på et slaveskib var meget ubehagelig. Danmark var det første land i verden, som forbød slavehandel, men med en tidsfrist på 10 år pga, at slavehandelsøkonomien skulle omstilles til andre handelsformer. Handel med Kina var svær – kineserne var venlige, men meget svære at handle med.
Den gode handel var også årsag til en voksende og rigere borgerklasse, som gerne anvendte de importerede varer ved selskaber.
I begyndelsen af 1800 – tallet var der krige i Europa, men Danmark prøvede at forholde sig neutralt. Magne købmænd var meget grådige gennem deres handel med de krigsførende nationer, der var smugleri og delvis fordækte laster. Nogle europæiske nationer udnyttede Danmarks neutralitet og udflagede deres skibe til at sejle under dansk flag. Det irriterede englænderne, som i 1801 angreb København (Slaget på Rheden), hvilket efter 7 timers kamp fik danskerne til at overgive sig og indrette sig under de engelske krav. Den danske stat gik bankerot i 1807, hvilket betød meget svære tider for landet. Da kongen var meget indfedtet i søhandelen og dermed havde sammenflettede interesser med købmændene, fik det englænderne til i 1814 at angribe Danmark igen, hvor englænderne ”stjal” hele den danske orlgogsflåde. Derefter opstod der en underskov af kapere og kanonbåde, som angreb engelske skibe. Ved fredsslutningen måtte Danmark afstå Norge.
Blandt søens folk blev der nævnte et eksempel på en dreng (Hans Peter Thomsen), som startede som skibsdreng og endte som kaptajn – det var overhovedet muligt. Han sejlede i 40 år på alle slags skibe og med alle mulige slags last og endte som reder for nogle få skibe – han oplevede ”alt” på havet.
Nogle kaptajner havde medrejsende hustruer og børn – undertiden blev børn født eller døde på skibet. Der nævnes Anne Nielsen, som sejlede med på 3 rejser fra 1891 til 1898. Der blev læst op af dagbogsreferater fra disse rejser og de forbundne oplevelser.
I midt og slutningen af 1800 – tallet skete en revolution på havet: dampskibene gjorde deres indtog. De voksede hurtigt i antal fra at være bygget i træ videre over jern til stål. De var meget mere sikre i navigation end sejlskibe, de var hurtigere og mere præcise. De nye skibstyper krævede ombygning af havne – der blev anlagt jernbaner – der skulle rejses kraner og anlægges kuldepoter. At gå fra sejl til damp blev også fremskyndet af opfindelsen af skibsskruen. Nogle betegner sejlskibsperioden som den sidste ”romantiske periode” på havet.
Den nye udvikling gjorde også, at nye store rederier opstod. Der blev på skibene en øget faglig organisering af de forskellige faggrupper på skibet. Man stiftede nu bekendtskab med strejker og lockouter i kampen for at forbedre forholdene på skibene. En sømand beskriver leveforholdene og maden på hans skib: de var rædsomme. De første overenskomster blev også indgået mellem de arbejdende på skibet og rederne.
Den sidste del af 1800 – tallet var også imperialismens tidsalder. Flere europæiske nationer ønskede kolonier specielt i Afrika: England, Frankrig, Belgien og i lille omfang Tyskland. Congo blev nærmest den daværende kong Leopolds private ejendom. Mange danske ledige søfolk havde en stor andel i kongens økonomiske udbytte, idet de arbejdede på bådene, som via de store floder (bl.a. Congofloden) hentede varer dybt inde i landet. En dansk sømand beskriver et angreb på en congolesisk landsby – modbydelig beskrivelse. Ligeledes i slutningen af 1800 – tallet var der en øget trafik af emigranter på de store dampskibe over Atlanterhavet til USA.
Under VK 1 var Danmark også neutral. Det betød, at foretagsomme mennesker i Danmark kunne lave store handler med begge sider af de krigsførende nationer. Af den grund opstod begrebet ”Gullaschbaroner”. Selv om Danmark var neutralt blev en del skibe sænket af tyske ubåde, da tyskerne indrammede et kæmpearel vest og nord og øst for Irland og England som et område, hvor man kunne sænke skibe: den uindskrænkede ubådskrig. Der mistede en del danske søfolk livet. Et dansk skib – Lars Kruse I – blev sænket i under VK1, og dets efterfølger- Lars Kruse II – blev sænket under VK2. Flere andre danske skibe blev sænket under VK1, selvom vi var neutrale. En barsk beskrivelse fra en dansk sømand fortæller, hvordan det gik til, da hans skib blev torpederet: der gik 3-4 minutter, så var skibet væk.
Både digteren Jeppe Aakjær og en anden digter skrev malende digte om den tid, og det var ikke positivt beskrevet.
En planche af de danske tab – både af skibe og søfolk – viste en tydelig stigning af antal tab af både skibe og mandskab fra 1914 til 1918. Mange omkom og mange skibe gik tabt.
Da Danmark blev besat af tyskerne 9. april1940 var mange danske skibe i sejlads omkring på verdenshavene.
Ca. 6000 danske søfolk skulle nu tage stilling til, om de skulle søge allieret havn og dermed deltage i krigen mod tyskerne eller, om de skulle søge dansk havn. De allerfleste valgte at søge allieret tjeneste og blandt andet deltage i konvojer fra USA / England nord om Norge til Rusland med fødevarer og krigsmateriel. Disse søfolk kan vel egentlig betegnes som de første danske modstandsfolk. Til at begynde med havde englænderne svært ved at acceptere de danske søfolk pga samarbejdspolitikken i Danmark, men senere ændrede det sig, og de danske søfolk kom til at deltage aktivt i krigen. Vi hørte en beskrivelse af en konvoj, som blev angrebet af tyske ubåde – tilmed i en storm. Mange skibe og søfolk gik tabt.
De danske søfolk, som gik i allieret tjeneste var væk fra Danmark og deres familier i 6 – 7 år, og mange af dem vendte hjem med store traumer og var måske blevet drikfældige og på anden måde psykologisk skadet. Deres oplevelser og liv er gået videre gennem deres efterfølgende generationer. Der var ingen officiel støtte til disse traumatiserede mennesker, som havde gjort en stor indsats for Danmark. Først i 2017 blev der i Mindelunden rejst en mindesten for disse idealistiske søfolk.
Flere store rederier er etableret og vokset sig store i Danmark, herunder Mærsk, som vi alle kender for mundheldet ”rettidig omhu”.
Disse rederier har oplevet en meget væsentlig stigning i mængden af gods, som transporteres på skibe. Fra 1950 til 2018 har der været en gennemsnitlig årlig vækst på 6,5% – det er bemærkelsesværdigt. Medvirkende til den stigning har indtil nu været billigt brændstof og megen godstrafik omlagt til containere og containerskibe. Containertrafikken klan betegnes som en transportrevolution.
De mange skibsværfter i Danmark kunne i midt og slutningen af 1900 – tallet ikke klare sig i konkurrencen med kinesiske og andre store værfter i Sydøstasien og gik derfor konkurs.
Danmark er den 5. største søfartsnation i verden – vi er en stolt søfartsnation. Men er det nu den danske sømand eller de mange søfolk fra andre nationer som gør os til den stolte søfartsnation?
Tilhørerne fik en hurtig og meget grundig gennemgang af 400 års dansk søfartshistorie – det var meget spændende og blev godt formidlet både med ord og slides. Næste uges (26.10.2022) emne er en del af temaet ”Vejen til den grønne omstilling”. En repræsentant fra Køge Kommune vil fortælle om den nye bydel Ravnsborghuse
Medlemsmøde 12. oktober 2022
Biogas Danmark v/Faglig direktør Bruno Sander Nielsen
Mødet startede med medlemmernes entusiastiske afsyngning af de sidste vers af Nu
falmer skoven trist om land.
Formanden Hans Birk indledte, hvorefter IG v/ Peter Lind introducerede dagens
foredragsholders indlæg, der relaterede sig til klubbens tema “Vejen til den grønne
omstilling”.
Biogas Danmark er en lobbyorganisation for danske biogasaktører.
Interessen for biogas er i rivende udvikling - ikke mindst drevet af behovet for
vedvarende energi i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine og de deraf afledte
energiforsyningsproblemer.
Det totale gasforbrug/behov i Danmark er omkring 90 PJ (petajoule, 90 med 15 nuller
bagefter). Heraf afgassede biogasanlæggene 25% af net forbruget i 2021 og i den proces
indgik 28% af husdyrgødningen.
Biogas produceres af restprodukter som husdyrgødning samt andre restprodukter fra
landbruget, husholdninger, industri samt servicesektoren og medvirker til recirkulation af
specielt NPK-gødning og kulstof samtidig med elproduktion og varmeforsyning i egne anlæg
og til fjernvarmeanlæg.
Biogasanlæg oprettes ved kommunale renseanlæg, af industrien (f.eks. C P Kelco), ved
lossepladser, (hvor metan indfanges) samt ved landbruget. Slutprodukter er typisk gas til
gasnettet samt biogødning til landbruget.
I forbindelse med stigende energiforbrug frem mod 2050 har biogas alene potentiale til
at producere mere end 120 PJ årligt - herunder bidrage til Power to X produktion og dermed
dække Danmarks gas-energibehov.
Det skal bemærkes, at biogas produktion ikke p.t. er rentabel uden statslige
støtteordninger. Til gengæld er produktionen med til at sikre dansk energi
forsyningssikkerhed idet vores gasnet alene udgør en kæmpe lagerkapacitet.
GEOLOGIRAPPORT 2
Ved politisk vilje kan der blive 100% biogas i nettet fra 2027 og dermed gøre Danmark
uafhængig af fossile brændstoffer og russisk gas. Dette inkluderer en væsentlig produktion i
transportsektoren, der vil være ustøttet.
I dag udnyttes ca. 1/4 af husdyrgødning og ca. 3-4% af halmproduktionen i
biogasproduktion. Fremover vil over af 70% af husdyrgødning samt over 35% af
halmproduktion kunne indgå i biogasproduktion frem mod 2035 og dermed være
medvirkende til et større reduceret kvælstoftab til vandmiljøet og ikke mindst til
recirkulering/genbrug af fosfor i en situation, hvor den energitunge gødningsindustris
produktion er stærkt reduceret.
Effektiv produktion af biogas er bl.a. afhængig af optimale tilførsler af frisk gylle fra
landmændene gennem hyppig “udslusning”, hvorved klimabelastning i form af CO2
udledning reduceres.
Foreløbig er afsat 768 mio. kr. frem mod 2030 til støtte til fremme af biogas produktion.
Indlægget viste forskelle mellem dansk og svensk tilgang til biogasmarkedet, hvor Sverige
præmierer via grøn bonus, medens Danmark ikke anerkender oprindelses-garantier for
biogas, men alene for “natur ”-gas.
Referent :Asbo Holse
Medlemsmøde I Hemingway Club 1 onsdag, d. 5. oktober 2022 med emnet:
Hjemmemøde med punkterne 1) Status og evaluering af temaet ”Vejen til den grønne omstilling / 2) Gennemgang af klubbens hjemmeside / 3) Information om planlagte møder resten af 2022 / 4) forslag til tema for 2023 samt ideer til nye aktiviteter og møder i 2023.
Efter at Hans B. havde budt velkommen, afsang de 44 fremmødte medlemmer de 5 første vers af sangen ”Nu falmer skoven trindt om land.” – de resterende 5 afsynges senere!
Søren T. gennemgik grundigt klubbens hjemmeside, som barslede ifb de videomøder, som blev afholdt under coronakrisen. Søren T. viste ”bjælken” med de forskellige menupunkter og åbnede dem alle på skift og demonstrerede på den måde, hvad hjemmesiden rummer. Eksempler på undermenuer blev vist, så alle nu skulle kunne vandre rundt på siden.
Søren T. nævnte i forbifarten, at vi har afholdt 163 møder, og dagens møde var nr. 164.
På hjemmesiden finder man klubbens ”Blå bog” og en medlemsliste. Søren indskærpede, at log-in koden er hemmelig skal holdes tæt ind til kroppen, så ikke uautoriserede personer kunne studere ”Blå bog” og medlemslisten. Ligeledes opfordrede Søren T. kraftigt til at bruge sidens chatfunktion og viste, hvordan den skal bruges.
3 interessegrupper fortalte om deres virksomhed: landevejscykling – kystfiskerne – madklubben – motionsgruppen – baristagruppen, og Søren nævnte, at man er velkommen til at kontakte ham, hvis man oplever dagligdags problemer med sin computer – han kan i et vist omfang yde hjælp. Der er åbent i alle grupper for tilmelding – kontakt evt. formanden i hver gruppe.
Tak til Søren T. for den instruktive gennemgang.
Asbo gav en status over de kommende møder – resten af kalenderåret sluttende med julefrokost 14. december – tid og sted meddeles senere.
En oversigt over de kommende møder kan findes på hjemmesiden.
Interessegruppen på 4 dedikerede medlemmer fortalt om deres arbejde med at skabe sammenhæng i temaet.
Der var gode råd til evt. kommende temabyggere: byg først et skelet / søg hos sig selv og i egen kreds efter egnede foredragsholdere og udebesøg / tænk kreativt på personer – organisationer – foreninger, som vil stille op for 2 flasker rødvin. Det har været lidt svært at få nogle offentlige eller halvoffentlige organisationer til at stille op (fx tænketanken Concito). Nogle offentlige myndighedspersoner har også vægret sig. Fortæl evt. kommende foredragsholdere om Hemingway Club / om temaet / og en liste over afholdte møder. Fokuser også på den synergi, som kan være mellem foredragsholderne. Selv har medlemmerne af gruppen fået et indgående kendskab til emnet og også profiteret af et godt venskab. Det var et solidt emne og godt gennemarbejdet. Tak til gruppen
Gruppen tilbyder at videregive erfaringer og ideer til arbejdet med et bygge et tema.
Alle ser forventningsfuldt frem til konferencen om temaet i januar 2023.
Efter den herligt lange pause med megen snak blev bordene sat i gang med summemøde om nogle opgaver: evalueringer af temaet / forslag til nyt tema / forslag til møder og arrangementer i 2023. Der var livlig snak ved bordene og en del gode forslag fra grupperne. Styregruppen vil nu se på forslagene – og forbeholder sig den suveræne ret til at sortere og vælge blandt forsalgene.
Næste uge: onsdag, den 12. oktober: Biogas ved Bruno Sander Nielsen
Medlemsmøde I Hemingway Club 1 onsdag, d. 28. september 2022 med emnet:
Energiøer, Power-to-X samt teknik i stenlager. Udviklingschef Ole Alm fra Andel holdt
foredrag om udviklingen inden for nye energiformer.
Efter vores sang, ”I skovens dybe stille ro” og velkomst ved Hans Birk, som præsenterede vores nye medlem Antony, bød Peter Lind foredragsholderen velkommen.
Udviklingschef Ole Alm fra Andel holdt foredrag for 47 fremmødte medlemmer af Hemingway Club1 på denne onsdags møde. Ole Alm fortalte om andels ejerforhold og kundeforhold samt den underskov af firmaer, som andel er involveret i (Clever / Fibia / Ørsted / Cerius / Radius / Havvindemølleparker mv.). Andel leverer strøm til ca. 400.000 kunder – både private og virksomheder fra Gedser til Gilleleje og endda også i Sydvestsverige.
Foredraget var delt op i flere fraktioner, og det blev ledsaget af en del slides med mange grafer og kurver til illustration af de data, som foredraget var bygget på.
Under emnet energiproduktion blev der fortalt om de planlagte energiøer, som skal placeres i Vesterhavet / Nordsøen. Foreløbig er øerne på tegnebrættet, men der tegner sig mange visioner til øerne. Udover at producere strøm, er der tanker om, at der på øerne kan produceres brint til Power-to-X og evt. andre energiformer.
Før energiøerne kan blive til virkelighed, skal der udføres grundige analyser af havbundsforhold og flora og fauna i vandet ved øerne, ligesom der skal ved placering af de store vindmøller. PowerPoint er taknemmelig til at lave skitser, men beslutningsprocessen for bl.a. politikere og udbydere er langsommelig. Dvs., at udbyderne står på spring, efter at man har indført ”åben dør” – princippet i stedet for ren statsstyring.
Udviklingen blev illustreret ved 2 fotos fra 5th Avenue i New York: et billede fra år 1900 med kun hestevogne og en bil og et billede fra 1913 med kun biler og en hestevogn. Disse billeder viste meget tydeligt, hvor hurtigt udviklingen gik og stadig går. I 1900 blev der produceret 1 – 12 kWh, og i 2025 regner man med 13-15 mw i Danmark. Det er store krav, der stilles til energiproducenterne. Fremtidens energiformer som de kendes nu, er strøm, som produceres på forskellige måder.
Spørgsmålet rejser sig: ”Hvad sker der i fremtiden”? Vil man finde på andre energiformer til afløsning for dem, som vi kender nu?
Det handler i vid udstrækning om at forbedre og måske forandre for at få større udnyttelse af energikilderne.
Før energikrisen i 1973 var der ingen, som tænkte i andre former for energi end olie og kul og gas – der var jo nok af det. Oliekrisen blev et wake-up call til at sætte gang i udviklingen af især vindmølleenergi, for før da havde man næsten betegnet vindenergi som ”åndssvag”.
Vindmøller er kendt som energikilder allerede fra 1900 – tallet og har med tiden vokset sig meget stort i Danmark, som på grund af visionære personer og skaberkraft har udviklet sig til at være verdensførende på vindenergi.
Måske vil vi i Danmark også kunne være ”first mover” på Power-to-X – hvem ved. Der forskes på fuld kraft i flere danske firmaer og nogle af dem i samarbejde med DTU. Ved produktionen af strøm vil der ofte blive produceret mere end der ”lige nu” er brug for. Noget af denne strøm kan eksporteres og / eller blive brugt til Power-to-X.
Alle former for ny energi skal op i stor skala. Der vil blive forøget efterspørgsel på strøm – bl.a pga den store vækst i elbilsalget.
Der er nogle steder stor modstand mod vindmølleparker på land (ligesom der er med de enormt store vindmøller, som skal placeres med 1,5 – 2 km fra hinanden for ikke at skygge for vinden – de må helst ikke kunne ses fra land) – tænk på NIMBY = ”not in my back yard”. Det er dog ved at vende mht til placering af møllerne – med den nuværende krise pga af krigen i Ukraine og de stærkt stigende el- og gaspriser, er der begyndende positivitet over for vindmøller også på land. I Gedser fx er der dannet en borgerforening på Facebook, som støtter tanken om flere vindmøller.
Power-to-X er en teknologi, hvor der ved elektrolyse og syntese skabes brint. Denne brint kan bruges til direkte anvendelse i fx biler, ammoniak til gødning til landbruget og metanol, som kan bruges til udvikling af brændstof til brug i fly og tung biltransport samt skibsfart (når motorer til dette er udviklet!). Ved færdigudvikling af disse Power-to-X processer vil der via Power-to-X kunne dannes mere energi, end hvad vindmøllerne producerer nu. Power-to-X kan kører 24/7, hvor vind- og solenergi kan have store pausetidspunkter bl.a. om natten = ingen sol / ingen vind. Brint kan via særlige processer være med til at øge mængden af biogasser, som måske kan være med til at udskyde tidspunktet skrotning vore gasfyr.
For tiden laves der forsøg med lagring af den overskydende el, som ikke umiddelbart kan bruges i de førnævnte processer eller til opvarmning af huse eller direkte brug i industrien. Overskudsstrøm kan måske betragtes som et problem, men muligvis vil man kunne eksportere en del af det. Nogle firmaer har prøvet med meget store batterier (Tesla) men det er ikke en farbar vej, da det er enormt dyrt.
Andel har eksperimenteret med at lagre overskydende strøm i stenlagre gravet ned i jorden. Man bruger den overskydende strøm til at opvarme stenene til ca. 600º, og når varmen i stenene skal bruges til at lave strøm, koges vand til damp, som gennem en dampturbine producerer strøm. Ideen med et hul i jorden er delvis forladt til fordel for store tanke med sten, som opvarmes og genbruges på samme måde som ”hullet i jorden”.
Mange af de opståede ideer ifb udviklingen af bestående energi og fremtidige energiformer arbejdes der med overalt både i Danmark og hele verden. ”Alt har en begyndelse” – og her er mange begyndelser.
Ole Alm gav ved hjælp af ord (og med lejlighedsvis humor) tilhørerne en grundig gennemgang af både bestående og fremtidig energi. Det var meget kompliceret stof formidlet på en forståelig måde, og vi gik nok alle hjem noget klogere, end da vi kom.
Næste uge (onsdag, den 05.10.2022) er der hjemmemøde med bl.a. summemøde om planlægning af kommende møder, gennemgang og præsentation af vor hjemmeside ved Søren Taarnhøj, noget om nuværende temagruppes arbejde og evt. kommende tema.
Medlemsmøde I Hemingway Club 1
onsdag, d. 21. september 2022 med Tur til ”Skovtårnet”.
Opfølgning af den præsentation, der blev givet af
hovedentrepenør Levi Jensen i et tidligere foredrag.
39 medlemmer af Hemingway Club1 startede fra Køge Station med bus i det mest pragtfulde solbeskinnede septembervejr med kurs mod ”Skovtårnet” ved Gisselfeld på Sydsjælland.
Som sædvanlig var der god gensyns- og taleaktivitet i bussen sydover.
Vel ankommet til ”Skovtårnet” mødtes deltagerne af den tidligere hovedentrepenør Levi Jensen, som på stedet gentog omfanget af nogle af de processer, som byggeriet af tårnet havde været igennem. Derudover viste han også 2 eksempler på elementer af byggeriet: en fundamentblok og en fuldskala model af sammensvejsningen mellem rørkrydsene.
Det var meget interessant både at høre nogle emner gentaget fra foredraget og så se dem på klos hold – det gjorde det tidligere foredrag mere forståeligt. Teori og praksis mødtes.
Derefter vandrede medlemsflokken ad boardwalks gennem skoven til ”Skovtårnet”. Det stod enhver frit for at gå op i tårnet, og stort set alle tog turen op – også nogle af dem med højdeskræk.
Fra toppen af tårnet var der i det klare solskin en fantastisk og betagende udsigt hen over trætoppene over hele Sydsjælland, og på det øverste rækværk var der små skilte, som angav afstande til destinationer både i Danmark, Norden og den øvrige verden (fx Sydney og Shanghai – de kunne dog ikke ses!). Det var en stor oplevelse at være på toppen.
Efter besøget på ”Skovtårnet” kørte bussen til Højeruplund Traktørsted, hvor der var dækket op til fin buffet og en øl til hvert medlem. I forbindelse med maden fortalte værten for Højeruplund om dele af sit liv som butler. Oprindeligt var han udlært tjener, men gik videre i systemet og blev hushovmester og senere butler hos nogle adelige og verdslige familier her i Danmark. På en fornøjelig og meget humoristisk måde fortalte han om sit liv og sine opgaver som butler – et job, som var umådeligt mangeartet hos de forskellige arbejdsgivere. Nogle intime detaljer om familierne fik vi ikke, men det var spændende nok at høre om hans arbejde. Det var noget af en oplevelse at få indblik i en levende butlers arbejdsopgaver – her i Danmark.
Som kuriosum kan nævnes, at han arvede noget fra en grevinde, han havde tjenstgjort hos: Hendes hund, som så nåede at blive 16 år. Det har været et meget specielt job.
Det var igen en formidabel dag i klubben.
onsdag, d. 21. september 2022 med Tur til ”Skovtårnet”.
Opfølgning af den præsentation, der blev givet af
hovedentrepenør Levi Jensen i et tidligere foredrag.
39 medlemmer af Hemingway Club1 startede fra Køge Station med bus i det mest pragtfulde solbeskinnede septembervejr med kurs mod ”Skovtårnet” ved Gisselfeld på Sydsjælland.
Som sædvanlig var der god gensyns- og taleaktivitet i bussen sydover.
Vel ankommet til ”Skovtårnet” mødtes deltagerne af den tidligere hovedentrepenør Levi Jensen, som på stedet gentog omfanget af nogle af de processer, som byggeriet af tårnet havde været igennem. Derudover viste han også 2 eksempler på elementer af byggeriet: en fundamentblok og en fuldskala model af sammensvejsningen mellem rørkrydsene.
Det var meget interessant både at høre nogle emner gentaget fra foredraget og så se dem på klos hold – det gjorde det tidligere foredrag mere forståeligt. Teori og praksis mødtes.
Derefter vandrede medlemsflokken ad boardwalks gennem skoven til ”Skovtårnet”. Det stod enhver frit for at gå op i tårnet, og stort set alle tog turen op – også nogle af dem med højdeskræk.
Fra toppen af tårnet var der i det klare solskin en fantastisk og betagende udsigt hen over trætoppene over hele Sydsjælland, og på det øverste rækværk var der små skilte, som angav afstande til destinationer både i Danmark, Norden og den øvrige verden (fx Sydney og Shanghai – de kunne dog ikke ses!). Det var en stor oplevelse at være på toppen.
Efter besøget på ”Skovtårnet” kørte bussen til Højeruplund Traktørsted, hvor der var dækket op til fin buffet og en øl til hvert medlem. I forbindelse med maden fortalte værten for Højeruplund om dele af sit liv som butler. Oprindeligt var han udlært tjener, men gik videre i systemet og blev hushovmester og senere butler hos nogle adelige og verdslige familier her i Danmark. På en fornøjelig og meget humoristisk måde fortalte han om sit liv og sine opgaver som butler – et job, som var umådeligt mangeartet hos de forskellige arbejdsgivere. Nogle intime detaljer om familierne fik vi ikke, men det var spændende nok at høre om hans arbejde. Det var noget af en oplevelse at få indblik i en levende butlers arbejdsopgaver – her i Danmark.
Som kuriosum kan nævnes, at han arvede noget fra en grevinde, han havde tjenstgjort hos: Hendes hund, som så nåede at blive 16 år. Det har været et meget specielt job.
Det var igen en formidabel dag i klubben.
Medlemsmøde I Hemingway Club 1
onsdag d. 14. september 2022 med besøg hos
ARGO kraftvarmeværk i Roskilde.
onsdag d. 14. september 2022 med besøg hos
ARGO kraftvarmeværk i Roskilde.
DAGBLADET 15. sep 2022
"Sakset" artikel
"Sakset" artikel
45 medlemmer af Hemingway Club1 Køge steg om bord på bussen kl. 09:30 for at tage til argo kraftvarmeværk / affaldsafbrændingsanlæg i Roskilde. Med i bussen var 2 nye medlemmer, som vil blive præsenteret yderligere på vores næste møde i multirummet.
Ved ankomst til argo (affald – resurser – genbrug – overskud) blev vi modtaget af en ledende medarbejder, som via slides og mundtlig gennemgang fortalte om argo, om argos tilbliven – kommunal rækkevidde – og ejerkommunerne. Argo spænder i et bælte tværs over Midtsjælland fra Køge til Kalundborg (og Sejerø). Der er 9 ejerkommuner involveret. Argo behandler affald fra både borgere og virksomheder i de berørte kommuner. Visionen er, at mest muligt affald skal genbruges og genanvendes, og energiudnyttelsen skal ske miljømæssigt forsvarligt og med størst muligt udbytte i form af el og fjernvarme. 500 medarbejdere er ansat hos argo. Som et meget vigtigt punkt indgår, at der skal spares mest muligt CO2 i hele forarbejdningsprocessen. Det er lykkedes at få nedbragt CO2 udledningen med knap 7000 ton kontra nyproducerede varer.
Efter foredragsgennemgangen blev medlemmerne iført beskyttelseshjelme og signalfarvede veste for at starte en gennemgang på værket. Det tårn – Energitårnet, som kan ses på lang afstand fra Roskilde er 98 meter højt – rustfarven hjælper med til at se tårnet, og om aftenen og i mørket er der gang i en farvet lysinstallation. Dertil er der flere meget store bygninger på området – det er imponerende.
Argo tilføres hvert år 350.000 ton restaffald og ud af den mængde er der 90.000 ton importeret affald. Denne import er nødvendig for at kunne opretholde produktionen af el til 64.400 husstande og fjernvarme til 50.300 husstande – det er stort.
En vandring rundt i anlægget afslørede en mængde store maskiner, ovne, generatorer, affaldssiloer og et kontrolrum, hvorfra alle processerne blev overvåget – der var mange skærme at forholde sig til.
Der var imponerende rent på værket og meget lidt lugt – specielt når man kunne se affaldshåndteringen med en stor grab i affaldssiloen. Det var et besøg på et imponerende kraftværk. Yderligere viden kan findes på argos hjemmeside.
Efter besøget stævnede bussen mod Restaurant Birdie på Roskilde Golfklub, hvor der blev serveret velsmagende smørrebrød og et glas øl pr. medlem – meget tilfredsstillende.
Lydniveauet i bussen både ud og hjem var på det sædvanlige høje niveau – der snakkes og grines: fantastisk sammenhængskraft.
Næste uges program onsdag, den 21. september 2022: Besøg på Skovtårnet ved Gisselfeld og med besøg af Levi Jensen, som har holdt et teknisk foredrag for os. Efter klatring i Skovtårnet er der frokost på Højeruplund. Invitation med detaljer udsendes.
Ved ankomst til argo (affald – resurser – genbrug – overskud) blev vi modtaget af en ledende medarbejder, som via slides og mundtlig gennemgang fortalte om argo, om argos tilbliven – kommunal rækkevidde – og ejerkommunerne. Argo spænder i et bælte tværs over Midtsjælland fra Køge til Kalundborg (og Sejerø). Der er 9 ejerkommuner involveret. Argo behandler affald fra både borgere og virksomheder i de berørte kommuner. Visionen er, at mest muligt affald skal genbruges og genanvendes, og energiudnyttelsen skal ske miljømæssigt forsvarligt og med størst muligt udbytte i form af el og fjernvarme. 500 medarbejdere er ansat hos argo. Som et meget vigtigt punkt indgår, at der skal spares mest muligt CO2 i hele forarbejdningsprocessen. Det er lykkedes at få nedbragt CO2 udledningen med knap 7000 ton kontra nyproducerede varer.
Efter foredragsgennemgangen blev medlemmerne iført beskyttelseshjelme og signalfarvede veste for at starte en gennemgang på værket. Det tårn – Energitårnet, som kan ses på lang afstand fra Roskilde er 98 meter højt – rustfarven hjælper med til at se tårnet, og om aftenen og i mørket er der gang i en farvet lysinstallation. Dertil er der flere meget store bygninger på området – det er imponerende.
Argo tilføres hvert år 350.000 ton restaffald og ud af den mængde er der 90.000 ton importeret affald. Denne import er nødvendig for at kunne opretholde produktionen af el til 64.400 husstande og fjernvarme til 50.300 husstande – det er stort.
En vandring rundt i anlægget afslørede en mængde store maskiner, ovne, generatorer, affaldssiloer og et kontrolrum, hvorfra alle processerne blev overvåget – der var mange skærme at forholde sig til.
Der var imponerende rent på værket og meget lidt lugt – specielt når man kunne se affaldshåndteringen med en stor grab i affaldssiloen. Det var et besøg på et imponerende kraftværk. Yderligere viden kan findes på argos hjemmeside.
Efter besøget stævnede bussen mod Restaurant Birdie på Roskilde Golfklub, hvor der blev serveret velsmagende smørrebrød og et glas øl pr. medlem – meget tilfredsstillende.
Lydniveauet i bussen både ud og hjem var på det sædvanlige høje niveau – der snakkes og grines: fantastisk sammenhængskraft.
Næste uges program onsdag, den 21. september 2022: Besøg på Skovtårnet ved Gisselfeld og med besøg af Levi Jensen, som har holdt et teknisk foredrag for os. Efter klatring i Skovtårnet er der frokost på Højeruplund. Invitation med detaljer udsendes.
Medlemsmøde I Hemingway Club 1 onsdag, den 7. september 2022 med besøg på Køgeegnens Spildevandsrenseanlæg.
35 medlemmer mødtes i dag kl. 09:30 på Køgeegnens Spildevandsrenseanlæg for ved en rundvisning at få forklaret de processer, som spildevandet fra Køge og omegn gennemløber på anlægget. Vært for rundvisningen var spildevandsoperatør Steffen Jensen, som gav en meget grundig og interessant gennemgang.
Medlemmerne blev ført rundt på det meget store areal, som anlægget optager og så de enormt store forskellige ”kar” / ”bassiner”, som spildevandet løber igennem under rensningsprocessen.
Spildevandet gennemgår 3 processer i forløbet: en mekanisk – en biologisk og en kemisk.
”Overskudsprodukterne” efter rensningen – slam – bliver anvendt på forskellig vis. En del af slammet bliver sendt til anlæggets eget biogasanlæg, som kan producere tilstrækkeligt biogas til el og varme til hele renseanlægget.
En del af ”overskudsproduktionen” vil efter en tørring som tørstof blive anvendt som landbrugsgødning.
Lugtgener i mindre grad blev oplevet, men generelt er det ikke et problem.
Næste uge: Besøg på ARGO i Roskilde og frokost på Restaurant ”Birdie” ved golfbanen i Hedeland. Afgang med bus fra det sædvanlige sted ved Køge station kl. 09:30 / sharp.
Medlemsmøde I Hemingway Club 1 onsdag, den 31. august 2022. med emnet:
CP Kelco – udfasning af fossile brændstoffer ved fabriksdirektør Jørn Stryger.
Emnet er en del af vores tema: ”Vejen til den grønne omstilling”.
45 medlemmer var mødt op til at høre et levende, underholdende og meget engageret foredrag om virksomheden CP Kelco.
Hans birk gav først nogle oplysninger om vores klub. 2 medlemmer fratræder af personlige årsager og 3 – 4 er langtidssygemeldte. Der er blevet plads til at optage 3 nye medlemmer, hvoraf det ene var til stede i dag. Der afholdes fredag i næste uge årsmøde i Hemingway Club Danmark. Der er nu 34 – 35 klubber i landet og som noget nyt nogle af dem vest for Storebælt.
Fabriksdirektør Jørn Stryger er uddannet som maskinmester og har siden 1983 være ansat i virksomheden. Gennem tiden er han avanceret som medlem af ledelsen til at være fabriksdirektør og har drevet virksomheden siden 2000. CP Kelco har gennem mange år haft flere amerikanske ejere og er senest overtaget af den amerikanske familiedrevne virksomhed – Huber (som har mange interesser herunder skov). De er meget åbne over for ideer og tiltag fra deres danske ”ben”.
Vigtige indsatsområder er sikkerhed, etisk adfærd (følge love), teamwork og dygtige medarbejdere. Virksomheden startede i København af en fremsynet producent og flyttede i 1947 til Ll. Skensved.
Virksomheden fremstiller pektin og carageenan – produkter, som anvendes i utallige af de midler vi anvender i hverdagen og også industrielt. Ud fra de behov, som kunderne kommer med, fremstilles der ingredienser til fødevarer, husholdning (opvask – vask mv.), orale mediciner (så det ikke skylles væk i mundhulen), farmaceutisk produktion, stomiplader, olieboringsrør, konstruktionsarbejder (cement og mørtel, der ikke glider af arbejdsredskaberne). CP Kelco styrer kvaliteten ned til mindste detalje.
Pektin og carageenan er overalt: Tænk fx på tilsætning til marmelade og fx tandpasta.
Fabrikken, som er beliggende i Ll. Skensved (Køge kommune) og beskæftiger små 400 medarbejdereog med eksterne ca. 500, får råvarer til produktionen fra Brasilien og Argentina: citrusskaller (appelsiner, lime, grape, citroner) til fremstilling af pektin og fra Chileog andre varme lande tang til fremstilling af carageenan. 100 gram citrussskaller bliver til 13 gram tørrede skaller, som bliver til 3 gram pektin, som er nok til 1500 gram marmelade! CP Kelco kunne være blevet flyttet til Brasilien, men Huberfamilien besluttede, at den skulle forblive i Danmark.
Der er i CP Kelco i alt 7 fabrikker i verden, og CP Kelco er markedsledende På pektin.
Via ord og slides blev fremstillingen af pektin grundigt gennemgået fra citrusskal til det færdige produkt pektin – meget spændende. 4 glas med forskelligt indhold cirkulerede rundt og viste forskellige faser i produktionen. Processen med at fremstille pektin er meget energitung, og virksomheden arbejder ihærdigt på at formindske energiforbruget. Restproduktet fra pektinfremstillingen og resttang går til Solrød Biogasanlæg mange 1000 ton / år – mange lastbiler!), hvoraf noget vender tilbage til CP Kelco som biogas. CP Kelco er storleverandør til Solrød Biogas, og Solrød biogas og sammen med svinegylle udvinde biogas – også sammen med andre landbrugsprodukter. Noget biogas går til VEKS (fjernvarmeleverandør – 25% af Køges fjernvarmenet opvarmes af spildvarme fra CP Kelco.
CP Kelco arbejder enormt hårdt på at nedbringe CO2 udslip og minimere brugen af naturgas. Virksomheden er blandt de 10 – 12 virksomheder, som bruger mest gas i Danmark og er blevet varslet om, at hvis gasleverancerne svigter, vil der statsligt blive lukket for gassen. Derfor arbejdes der hårdt på at omstille energien til elektricitet. 2 specialeskrivende ingeniørstuderende fra DTU har peget på nogle – nemme – løsninger, som kan hjælpe virksomheden med hurtigt at nærme sig målet med at være CO2 neutrale i 2032 – at skifte til elektrisk energi. Fra at udlede 74.000 ton CO2 nu, kan det lykkes at gå til at være 0% i 2032. Målet er at gå fra 85% gas til 100% elektricitet. Forsvinder eller reduceres gassen, er der etableret et olieberedskab, som kan dække 60% af virksomhedens energibehov i en kort periode.
Alle omstillinger til at forbedre energien og formindske CO2udslippet er meget omkostningstungt. En del er omkostningerne er afgifter til staten og til EU. Virksomheden søger hjælp til omstillingen gennem bevillinger fra offentlige styrelser og EU. Gennem slides med grafer blev det illustreret, hvordan udviklingen skal gå ved hele tiden at indføre tekniske forbedringer bl.a. gennem ombygninger af bestående anlæg. Man forventer at nå målet med 0% CO2udledning i 2032.
Med henblik på at få uge (skoleelever mv.) til at interessere sig for fremstillingsvirksomheder – alle områder – har CP Kelco i samarbejde med Connect Køge, Køge Kommune og med donation fra Huberfamilien oprettet CP Kelco Bio Tech Education Center, Her kan udskolingselever fra klasser i Køge Kommune 1 gang om ugen i 3 timer gennemgå et vidtspændende undervisningsforløb om virksomheden fra en lærer. Dette kan måske være en inspiration for de unge. Skolen er beliggende i en pavillon uden for hegnet og er dermed faktuelt uafhængig. Køge Gymnasium har nu også meldt sig som interessent – hvilket hilses med stor glæde. Skolen startet projektet / undervisningen i efteråret 2002. Nogle ansatte (en kemiingeniør og en kvindelig procesingeniør) på virksomheden fortalte gennem video, hvordan de gennem uddannelse var nået frem til deres gode stillinger på CP Kelco. CP Kelco ser det som en udfordring at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og som en styrke at have veluddannede medarbejdere.
CP Kelco deltager i et stærkt og meget givende netværk bestående af Novo Nordisk, Xeliia, Novozymes Chr. Hansen.
Det var et indholdsrigt og stærkt foredrag.
Næste programmer omfatter udedag:
1) 7. september er der besøg på Køge Renseanlæg.
2). 14. september er der besøg på ARGO i Roskilde med bus og bestilt frokost.
3). 21. september er der besøg på / ved / i Skovtårnet guidet af Levi Jensen, som holdt foredrag om Skovtårnet. Bus og bestilt frokost.
Nærmere detailler om de 3 udedage vil fremgå af de invitationer som udsendes til de enkelte dage
Medlemsmøde d. 24. august 2022 med emnet:
”Krigen i Ukraine” ved Senioranalytiker ved Tænketanken Europa Jacob Kaarsbo.
48 deltagere havde meldt sig til at høre foredraget med ovenstående emne. Jacob Kaarsbo præsenterede sig selv som medarbejder og senioranalytiker i Tænketanken Europa efter 15 år i FE. Samtidig også kommentator ved TV2 og Altinget.dk. I FE var han analysechef specielt med områder i Mellemøsten og Afrika (og andre ”banditstater”). Han er uddannet som cand.scient.pol. fra KU. JK skrev speciale om lange linjer i russisk udenrigspolitik.
Medlemmerne fik en dybt grundig gennemgang af krigen i Ukraine og en masse forhold i den forbindelse her på Ukraines uafhængighedsdag og på 6 – månedersdagen for Ruslands umotiverede angreb på landet.
Slides med kort over Ukraine med de nu russiskbesatte områder samt kort, som illustrerede Ruslands interesseområder (”det er jo Rusland og ikke selvstændige stater”). Russernes selvforståelse går meget på at tilbagetage gamle områder i Østeuropa.
Putins og russernes ønskedrømme kan sammenlignes med Hitlers tanker, adfærd og retorik under VK2. Det kan undre, at der vendes tilbage til denne tankegang efter 30 års globalisering. Metoden til analyse byggede på data – information – viden – indblik.
På spørgsmålet om, hvor krigen går hen, var JK tæt på overbevist om, at Ukraine vinder krigen. Det skyldes mange forhold, herunder at Vesten forsyner Ukraine med helt nye raket- og missilsystemer (bl.a. HIMAR fra USA.), bedre våben, finansiel støtte og træning af soldater. Disse raketsystemer styres af en GPS og kan på en afstand af ca. 80 km ramme med en præcision på 5 meter! Ukraine er meget dygtig til at udnytte både store og små droner i kampen mod russerne.
Ukraine har været formidabel dygtig til at knuse Ruslands forsyningslinjer ved bl.a. at bombe ammunitionsdepoter langt bag frontlinjen, så russerne nu må rykke længere væk fra frontlinjen, og med russernes ringe lastbilkapacitet bliver det vanskeligt at få forsyninger frem. Det ser også ud til, at våben og ammunition om lastes med håndkraft, hvilket er en meget langsommelig affære. Russerne er generelt dygtige til at udnytte jernbanernes kapacitet, men disse bliver også bombet af Ukraine. Ukraine fører helt tydeligt en strategi, som skal gøre russerne møre.
Broerne over floden Dnepr er ligeledes ”taget ud” og vanskeliggør også manøvrer for russerne. Den russiske hærs opbygning er meget topstyret, og beslutninger har lang oppefra vej til de operative afdelinger, hvilket forsinker krigsførelsen, selvom noget tyder på, at russerne er ved at lære det og laver om på proceduren.
Russerne har ligeledes undervurderet Ukraines luftvåben og luftforsvar og har selv undladt at bruge eget luftvåben i tilstrækkelig grad til stor undren i Vesten. Den russiske kampmoral anses for at være ringe. Soldater rekrutteres helt langt østpå i Sibirien og fattige områder (også fra fængsler) og loves høj løn men ved egentlig ikke, hvad de kæmper for, hvorimod ukrainske soldater kæmper for deres land. Det betyder, at de ukrainske soldater har en høj kampmoral.
Rusland benytter ”den brændte jords taktik”, som så vidt muligt ”knuser” både store og små byer – også i Donbas med mange mennesketomme kilometer.
Det har overrasket, at Ukraine (mener man) har ramt mål på Krim – en flyvebase og andre vigtige installationer. Det igen har ødelagt Ruslands tanker om at have en ”helle” på Krim, og derfor må forsyninger trækkes længere væk fra frontlinjen. Det menes, at russerne har et tabstal på ca. 30.000 soldater + 3 gange så mange sårede, og Ukraines tab ligger på ca. 9.000 + 3 gange så mange sårede – begge tal skal tages med et gran salt, og det vides jo ikke, hvor mange af de sårede soldater, der er sendt tilbage efter ”helbredelse”. Det hele kan forværres i den kommende vinter med ekstrem kulde, og for de russiske soldater endnu værre på grund af meget dårlig beklædning.
En forventning om, at Ukrainerne i øst ville vende deres ønsker mod Kreml, har ikke helt svaret til det forventede. Efter Ruslands annektering af Krimhalvøen (hvor russerne har foretaget en etnisk omfordeling: Ukrainere til Sibirien og russere til Krim), har man ikke ønsket det samme andre steder i Østukraine – man vender sig mere mod Vesten, kigger ikke mod Kreml – væk fra Kreml. Der er en konflikt mellem Øst- og Vestukraine om hvilken vej, man skal vende sig, men det ser ud til at være Vesten, som vinder.
Et spørgsmål om Wagnergruppen (en flok hjernevaskede og højreekstremistiske lejesoldater) blev besvaret med, at deres hovedkvarter i Donbas er smadret, og at gruppen er svækket. Man mener også, at der er ved at opstå modstandsgrupper i de besatte områder, og flere gange om ugen meldes om attentater på bl.a. de russisk indsatte administrationer i de besatte områder.
Sanktionerne mod Rusland ser nu ud til at have en effekt. Især bemærker man, at eliten i Moskva, Skt. Petersborg og andre store byer oplever en faldende levestandard. Dette fald for eliten samt almindelig viden om en i virkeligheden uønsket krig kan være med til en ændring i Kreml = ud med Putin og putinismen. Måske gøres dette lettere ved at Rusland kan opleve et overvældende nederlag i krigen mod Ukraine. Der tegner sig noget, som kan stoppe både Putin og krigen. Ukraine har helt opgivet at lave aftale om fred med Rusland – der stoles ikke på Rusland.
Europas sikkerhed afhænger meget af, hvordan krigens udfald bliver. Det er Europas stabilitet, det handler om. Den verdensorden, som er etableret efter VK2 er måske på vej til at blive ændret. Ukraine kæmper egentlig for Europa.
I Danmark tror vi, at vi støtter Ukraine på allerbedste vis, men i virkeligheden er vores støtte til militæret, træning af soldater, finansielt, hjælp til flygtninge mv. på en 15. plads i rækken af bidragsydere (det svarer til 0,15% af BNP). Andre lande (de baltiske lande, Polen, Tjekkiet mv.) er helt oppe på 1%, og vi burde øge vores andel. Det er dyrt på kort sigt (hvor skal pengene komme fra?), men på langt sigt kan vi vinde, og så er det klogeste at gøre at øge støtten
Det var nærmest et vanvittigt interessant og meget fængende – for ikke at tale om meget aktuelt foredrag. Dei blev lyttet intenst i salen. Det var fremragende og oplysende.
Næste uge – onsdag, den 31. august – får klubben det næste foredrag i vores temarække ”Vejen til den grønne omstilling”. Vi får besøg af direktør Jørn Stryger fra CP Kelco, der vil fortælle om virksomhedens arbejde med at udfase fossile brændstoffer og indfase grønne energikilder.
Medlemsmøde d.17. august 2022 med emnet:
”Skovtårnets opførelse” ved Levi Jensen / hovedentreprenør på opførelsen af Skovtårnet.
47 medlemmer var tilmeldt en meget spændende og meget teknisk gennemgang af ”Skovtårnet” og dets tilblivelse fulgt op af en tydelig beskrivelse og mange gode illustrative slides og billeder.
Peter Lind præsenterede Levi Jensen, som med sin uddannelse som konstruktionsingeniør og arbejde inden for dette felt i mange år blev hyret til at være hovedentrepenør og byggeleder på ”Skovtårnets” opførelse. Levi Jensen arbejdede hovedsageligt med konstruktioner i stål, men havde også arbejdet med beton og træ. Hans arbejdsopgaver spændte over det meste af Europa til Skotland og så langt væk til Singapore. En vældig erfaren entrepenør.
Ideen til ”Skovtårnet” opstod i 2012, og den kommende bygherre mente, at tårnet skulle stå ved Camp Adventure med den store klatrepark i skoven ved Gisselfeld. Der blev derfor oprettet et konglomerat af interessenter, som skulle deltage i hele den tekniske og designmæssige opbygning.
Fra ide til det færdige projekt gik 7 år, og ”Skovtårnet” blev indviet 30. marts 2019 (samme dag, som Eiffeltårnet fyldte 100 år!).
Til udformningen af tårnet rejst man rundt i Europa for at besigtige lignende konstruktioner som inspiration både mht udseende og bygningskonstruktion. Det var vigtigt, at tårnet skulle virke i forbindelse med den omgivende natur, og især var det vigtigt, at de 3 træer, som stod på det sted, hvor tårnet skulle bygges, blev stående inde i tårnets midte også efter færdiggørelse – og det lykkedes både under byggeriet og bagefter.
Tårnets facon kan sammenlignes med, at man holder en portion på 10 – 20 mikadopinde i hånden og lader dem løsne sig, mens man stadig holder på dem – og sådan ser det færdige resultat faktisk også ud.
Tårnet form udgøres af en særlig geometrisk / matematisk figur: hyberbolsk paraboloid! – og på den måde opnås den færdige timeglasform, som efterstræbtes.
Designet blev udført af den danske arkitektstue Effekt / Ove Arup (dansk – engelsk) Et rådgivende ingeniørfirma lavede de tekniske beregninger i samarbejde med Levi Jensen. Det er et meget stift tårn, og det er meget stærkt over for vandrette kræfter. Søjlerne / ”pindene” til tårnet er skabt af materialet Cortenstål, som menes at have en levetid på ca. 100 år uden tæring – medmindre det kommer til at soppe i vand – og det er der ikke fare for her. Søjlerne har en materialetykkelse på 12,5 mm, og udgør i virkeligheden en meget simpel og stabil konstruktion. Det er nemt at besigtige og vedligeholde – meget økonomisk i længden. Gangbroen, som snor sig ca. 640 m op i tårnet er udført i lokalt egetræ.
En meget vigtig del i det forberedende arbejde var at tilrettelægge en udførelsesmetode, som kunne anvendes – det lykkedes til punkt og prikke.
Selve arbejdet med bærende søjler blev udført på et danskejet værksted i Stettin / Polen. Det er meget dygtigt og præcist arbejde. Udførelsesmetoden omfattede en konstruktion på 3 ”tårne” á 15 meters højde, som skulle stables oven på hinanden til den færdige højde på 45 meter. For at kunne gøre dette arbejde blev der opført et indertårn, hvorfra arbejdet kunne udføres. De polske svejsere (som sammensvejsede de 3 tårne og udførte alt andet svejsearbejde i tårnet hang i nogle ”fulgekasser” på ydersiden af tårnet beskyttet mod vejrlig. Det tog ca. 7 måneder at opføre tårnet. Bygherren stod for at montere gangbroen med egetræsplanker.
Fra ”Skovtårnets” top er er der med god sigtbarhed ca. 25 km syn ud mod horisonten – det er en unik oplevelse.
Der er til konstruktionen, arbejdstegninger, alle beregninger, arbejdet med at støbe bærende beton, betonplinter, svejsning mv. gået et væld af mandskabstimer. Selve arbejdet blev i hele opførelsesperioden skånet for uheld. Der medgik ca. 650 tons stål og dertil vægten af gangbroens egetræ – gangbroen har en stigning på 4º.
Tårnet vakte opsigt både i udlandet og i her i Danmark, og tårnet er blevet tildelt Den Danske Stålpris, Den Europæiske Stålpris og en del andre priser. De involverede samarbejdspartnere – både de private og offentlige myndigheder er stolte af det færdige resultat.
Den samlede pris på tårnet er ikke kendt – der gættes på 50 mio.
Tilhørerne fik indblik i de mange tekniske beregninger, målinger og undertiden besværlige dele i byggefasen. Vi fik set billeder af modeller forud for byggeriet og en hel del flotte billeder taget under byggeriet fra start med udgravning til betonstøberi til det 45 m høje tårn stod færdigt.
Det var en meget givende og oplysende gang teknik mhp på både oplevelse og eventyr, vi fik indblik i – og det hele følges op af et besøg ved og på ”Skovtårnet” onsdag, den 21. september.
Næste uge/ onsdag, den 24. september får vi besøge af Jakob Kaarsbo fra tænketanken Europa, som vil os et dybt indblik i krige i Ukraine (hvad foregår der? Vi vil komme om bag de bageste linjer ifb både Ukraine og andre krige.
Medlemsmøde d.10. august 2022 med tur til Karrebæksminde – via turbåd fra Næstved.
Turen var blevet udskudt flere gange på grund af Corona, men nu skulle det lykkes.
36 medlemmer mødtes i herligt vejr kl. 9.00 på Køge Station for sammen at køre til Næstved som første stop.
I Næstved kørte vi til havnen og ventede sammen med en større gruppe fra Vallensbæk, før vi gik ombord på M/S Friheden kl.11.00.
Herefter fulgte en halvanden times sejlads, hvor vi fra båden kunne nyde naturen undervejs.
Vi sejlede først mod Gavnø, hvorefter vi satte kursen mod Karrebæksminde.
Det var en hyggelig sejlads, hvor der var mulighed for at snakke sammen og nyde lidt at drikke fra skibets bar. Der var fyldt godt op på båden: 112 personer til 120 pladser.
I Karrebæksminde gik vi i land i det meget charmerende havnemiljø, hvorefter vi satte kursen mod Fiskehuset Enø, hvor der var reserveret borde i en separat sektion for os.
Vi fik serveret en god fiskeplatte, med alt hvad man kunne ønske sig af god kvalitet og mængde.
Kl.14.00 var alle mætte og satte sig til rette i bussen for at køre til Køge igen.
Det var hyggelig tur, hvor man ikke kunne ønske sig bedre vejr. – En god oplevelse.
Medlemsmøde d.3.august 2022
39 medlemmer deltog i dette møde, som var et egentligt opstartsmøde for 2. halvår 2022
Efter en velkomst sang vi ”Jeg er havren – jeg har bjælder på”.
Hans Birk gav derefter et tilbageblik på 1. halvår, hvor det blev konstateret, at vi havde haft mange gode og varierede arrangementer – og et stort engagement fra medlemmerne.
Desuden fremhævede han vores Tema projekt, som var kommet godt fra start, samt etableringen af Club 2 og Blixen klubben.
Hans gennemgik vores Charter og målsætningerne vores Club. Følgende blev fremhævet:
Fællesskab og sociale relationer
At alle bidrager til fællesskabet
Vi skal lære noget nyt hver gang
Interessante møder og arrangementer
Understøtning af interessegrupperne
Desuden blev fokusområderne lige nu gennemgået. Herunder: Sammenhængningskraften, Nye Interessegrupper, fornyelse generelt, nye temaer, interne foredragsholdere, søgning af tilskudsmidler og relationerne til kommunen.
Asbo gennemgik efterfølgende aktivitetsplanen for efteråret. Bortset fra 3 mødedatoer ligger programmet nu fast. Møderne vil løbende blive nævnt på hjemmesiden.
Hans Jørn introducerede vores tur til Karrebæksminde d. 10. august, hvor der er deadline for tilmelding d.4. august.
Interessegruppen for ”Vejen til den grønne omstilling” gav en status over afholdte aktiviteter – samt en oversigt om planerne for 2. halvår. Dette blev suppleret af en liste over emner, som evt. kan planlægges i 2023. Projektet er ubetinget en succes.
De enkelte interessegrupper gav herefter en kort status over afholdte aktiviteter, samt et kig ind i efteråret.
Der var herefter planlagt summemøder, men pga. tidsnød diskuterede vi samlet en problemstilling omkring fremmødet til udemøderne, som markant er lavere end hjemmemøderne.
Der var generelt stor tilfredshed men turene, men der kom forskellige forslag og kommentarer, som Styregruppen noterede sig og vil drøfte.
Det var et meget positivt opstartsmøde med stor gensynsglæde. Undervejs blev det krydret med ferieoplevelser af blandt andet Eigil, som vil blive husket.
Medlemsmøde I Hemingway Club 1 Køge onsdag, d. 15. juni 2022 kl.
12:30 med emnet:
”Sommerfrokost” på Hotel Hvide Hus / Comwell Strand.
Så blev det sommer for medlemmerne af Hemingway Club 1 Køge.
Sommeren blev sat i gang af 39 medlemmer, som mødtes på Hotel Hvide hus / Comwell
Strand i Køge for sammen at markere starten.
Vanen tro mødtes medlemmerne til en forfriskning (1 glas fadøl budt af klubben) og
hyggesnakkede inden der blev kaldt til frokost. Denne bestod af nogle nye og
velsmagende varianter over dansk frokost tilsat snedige salater og hummus. Gode oste
afsluttede måltidet.
Hans Birk havde budt velkommen og senere tog han ordet igen og afrundede det
forgangne halvår med bemærkninger om, hvor godt det havde været især med vægt på
vores tema ”Vejen til den grønne omstilling” uden at forklejne alle de andre foredrag og
indlæg. Hans Birk nævnte og understregede den konference, som vi alle kan deltage i
sammen med temaets foredragsholdere og andre indbudte gæster, og hvor Marie Stærke
vil være moderator. Konferencen finder sted i bryghuset Braunsteins store sal onsdag, den
25. januar 2023 – nærmere om denne konference senere. Et medlem takkede
styregruppen for dens store arbejde for sammen med medlemmerne at fastholde
sammenhængskraften i vores klub.
Derefter tog vores eneste kvindelige ”medlem” Marie Stærke ordet og sagde bl.a., at hun
var glad for denne hendes bedste mandegruppe at være i: 1 kvinde og 39 mænd. Hun var
glad for at mødes med klubben for selv at kunne opleve, hvor godt de fra kommunen
bevilgede penge blev brugt, hvilket hun med glæde ville lade gå videre til de andre
politikere. Hun sendte bøn til os om at gå ind på en særlig hjemmeside og stemme på
hende ifb nominering til dialogprisen 2022, som ville blive afgjort på Folkemødet på
Bornholm.
Hans Birk udsender senere mail med adressen på denne hjemmeside.
Der blev spist, der blev snakket i store mængder og en enlig fadøl gled også ned hist og
her
Det var en dejlig afslutning på dette halvår, og vi kan så alle glæde os til starten på næste
halvår, der starter onsdag, den 3. august 2022.
12:30 med emnet:
”Sommerfrokost” på Hotel Hvide Hus / Comwell Strand.
Så blev det sommer for medlemmerne af Hemingway Club 1 Køge.
Sommeren blev sat i gang af 39 medlemmer, som mødtes på Hotel Hvide hus / Comwell
Strand i Køge for sammen at markere starten.
Vanen tro mødtes medlemmerne til en forfriskning (1 glas fadøl budt af klubben) og
hyggesnakkede inden der blev kaldt til frokost. Denne bestod af nogle nye og
velsmagende varianter over dansk frokost tilsat snedige salater og hummus. Gode oste
afsluttede måltidet.
Hans Birk havde budt velkommen og senere tog han ordet igen og afrundede det
forgangne halvår med bemærkninger om, hvor godt det havde været især med vægt på
vores tema ”Vejen til den grønne omstilling” uden at forklejne alle de andre foredrag og
indlæg. Hans Birk nævnte og understregede den konference, som vi alle kan deltage i
sammen med temaets foredragsholdere og andre indbudte gæster, og hvor Marie Stærke
vil være moderator. Konferencen finder sted i bryghuset Braunsteins store sal onsdag, den
25. januar 2023 – nærmere om denne konference senere. Et medlem takkede
styregruppen for dens store arbejde for sammen med medlemmerne at fastholde
sammenhængskraften i vores klub.
Derefter tog vores eneste kvindelige ”medlem” Marie Stærke ordet og sagde bl.a., at hun
var glad for denne hendes bedste mandegruppe at være i: 1 kvinde og 39 mænd. Hun var
glad for at mødes med klubben for selv at kunne opleve, hvor godt de fra kommunen
bevilgede penge blev brugt, hvilket hun med glæde ville lade gå videre til de andre
politikere. Hun sendte bøn til os om at gå ind på en særlig hjemmeside og stemme på
hende ifb nominering til dialogprisen 2022, som ville blive afgjort på Folkemødet på
Bornholm.
Hans Birk udsender senere mail med adressen på denne hjemmeside.
Der blev spist, der blev snakket i store mængder og en enlig fadøl gled også ned hist og
her
Det var en dejlig afslutning på dette halvår, og vi kan så alle glæde os til starten på næste
halvår, der starter onsdag, den 3. august 2022.
Medlemsmøde I Hemingway Club 1 onsdag, d. 8. juni 2022 med
emnet: ”Tur til Holmegaards Museum og Glasværk”
23 medlemmer mødte kl. 09:30 op ved bussen for at drage mod Holmegaard
Glasværk.
Vedlemmerne blev ved ankomsten modtaget af en formidabel rundviser,
Henrik, som allerede ved introduktionen demonstrerede en stor og dyb viden
om glasværket, dets historie, dets udvikling og besværligheder gennem
tiderne siden starten. Derudover blev fortællingen krydret med tilhørende
anekdoter.
Fra forpladsen førtes medlemmerne ind i glasværkets reception til yderligere
fortælling og derfra ind i et showroom med arbejdende glaspustere /
glasmagere. Disse var i gang med at producere nogle meget store vaser
designet af en dansk kunstner. En færdig vase kunne ses, så det var muligt
at følge arbejdet fra glødende glas til det færdige resultat. Det var dybt
fascinerende at se glasset skifte form og farve i hænderne på de dygtige
glasmagere.
Et besøg i glasværkets prøvesamling med ca. 39.000 glasemner var
nærmest ved at vælte de besøgende omkuld. Emnerne var placeret på høje
reoler med mange hylder.
Efterfølgende gik medlemmerne gennem en sal med et langt bord, som var
delt på langs i midten. Den ene side viste glasprodukter fra glasværkets start
og op til nutid, og den anden side viste produkter fra keramikfabrikken Kähler
fra start til nutid – i alt ca. 6000 keramikemner.
Fascinerende.
I et stort udstillingslokale kunne ses forskellige eksempler på stor glaskunst af
bl.a Per Kirkeby, Arne Haugen Sørensen og Bjørn Nørgaard samt Per
Kirkeby m.fl.
I et tilstødende lokale var udstillet 42 keramiske værker af Picasso.
Efter rundvisningen blev der spist i glasværkets tilstødende cafe – en ganske
glimrende og veltilberedt platte, hvor HC1 beværtede med et glas
velsmagende fadøl.
Både på udturen, på hjemturen og i cafeen blev der snakket og grint på
fornem vis. Det viser, at vi socialt klinger super godt sammen.
En fin dag, som sluttede på Køge Station kl. 15:00.
emnet: ”Tur til Holmegaards Museum og Glasværk”
23 medlemmer mødte kl. 09:30 op ved bussen for at drage mod Holmegaard
Glasværk.
Vedlemmerne blev ved ankomsten modtaget af en formidabel rundviser,
Henrik, som allerede ved introduktionen demonstrerede en stor og dyb viden
om glasværket, dets historie, dets udvikling og besværligheder gennem
tiderne siden starten. Derudover blev fortællingen krydret med tilhørende
anekdoter.
Fra forpladsen førtes medlemmerne ind i glasværkets reception til yderligere
fortælling og derfra ind i et showroom med arbejdende glaspustere /
glasmagere. Disse var i gang med at producere nogle meget store vaser
designet af en dansk kunstner. En færdig vase kunne ses, så det var muligt
at følge arbejdet fra glødende glas til det færdige resultat. Det var dybt
fascinerende at se glasset skifte form og farve i hænderne på de dygtige
glasmagere.
Et besøg i glasværkets prøvesamling med ca. 39.000 glasemner var
nærmest ved at vælte de besøgende omkuld. Emnerne var placeret på høje
reoler med mange hylder.
Efterfølgende gik medlemmerne gennem en sal med et langt bord, som var
delt på langs i midten. Den ene side viste glasprodukter fra glasværkets start
og op til nutid, og den anden side viste produkter fra keramikfabrikken Kähler
fra start til nutid – i alt ca. 6000 keramikemner.
Fascinerende.
I et stort udstillingslokale kunne ses forskellige eksempler på stor glaskunst af
bl.a Per Kirkeby, Arne Haugen Sørensen og Bjørn Nørgaard samt Per
Kirkeby m.fl.
I et tilstødende lokale var udstillet 42 keramiske værker af Picasso.
Efter rundvisningen blev der spist i glasværkets tilstødende cafe – en ganske
glimrende og veltilberedt platte, hvor HC1 beværtede med et glas
velsmagende fadøl.
Både på udturen, på hjemturen og i cafeen blev der snakket og grint på
fornem vis. Det viser, at vi socialt klinger super godt sammen.
En fin dag, som sluttede på Køge Station kl. 15:00.
Medlemsmøde d.1. juni 2022 med emnet:
”Verden rundt og lidt til” / ved journalist Michael Rastrup Smith.
Hans Birk bød velkommen, hvorefter sangen ”Mandalay” blev sunget som en fin forsmag på dagens foredrag. HB nævnte markvandringen hos Kjeld Hansen 13. juni og den afsluttende konference på vores tema ”Vejen til den grønne omstilling”. Konferencen finder sted i den store sal hos bryggeriet Braunstein 23. januar 2023 med borgmester Marie Stærke som moderator.
Vi blev gjort opmærksom på et program på DR2 ved navn ”Hitlers danske soldater” lavet af en af vore tidligere foredragsholdere.
De 45 medlemmer fik besøg af journalist mm Michael Rastrup Smith (MRS), som førte forsamlingen på en eventyrlig rejse på en meget underholdende måde og med stor og humoristisk fortællelyst over flere årtier fra sin barndom og i sin ungdom som sømand til slutstationen som udenrigsreporter i Bangkok.
Interessen for søen skyldtes, at der i familien var mange søfolk, fyrmestre mm med tilknytning til arbejde på havet.
Efter mellemskoleeksamen fik MRS udstedt sin søfartsbog og fik første hyre på skibet Hans Broge (DFDS), som sejlede mellem København og Aarhus / Aalborg. Det var en meget populær rute med afgang kl. 23:00 fra København med et stort folkeliv ifb afgangen. Skibet kunne rumme 1500 passagerer og flere havde kahytter ombord, som de først skulle forlade næste morgen senest kl. 09:00 efter en solid morgenmad – der var en del kahytsjomfruer ombordog som populært gik under navnet ”de falske jomfruer”. MRS fik arbejde i kabyssen, og en af de store oplevelser ved en af turene var besøg af det første menneske i rummet – russeren Alexei Leonov, som hilste på alle dæksfolk.
I isvinteren 1963 blev Hans Broge lagt op, hvorefter MRS tog hyre som på ØK’s skib ”Marocco” – et ældre engelsk skib som havde fungeret som troppetransport- og hospitalsskib under VK2. Skibet var lastet med danske landbrugsprodukter, som skulle losses i London ved anløb på Themsen. På et tidspunkt anløb skibet Tower Bridge, men det var lodsens skyld!
I London fik besætningen besøg af ”Donkeyman” – assisterende sømandspræst, som arrangerede et væld af oplevelser for besætningen. MRS var i London på den tid, hvor The Beatles begyndte karrieren, og hvor byen var hærget af smog og nærmest ugennemsigtig.
Efter hyre i ØK’s skibe tog MRS på Svendborg Navigationsskole og udannede sig til radiotelegrafist. Byen var yderst livlig med mange uddannelsessteder og et broget aften- og natteliv. Arbejdet som telegrafist var absolut bedre end at arbejde i kabyssen.
I 1967 påmønstrede MRS ØK’s skib MS Boribana, hvis kaptajn var en lidt speciel type, som ikke yndede MRSs skæg: ”Det ligner en negerkusse – barber det af” – og lånte MRS en skraber. Derudover blev der holdt rettergang for besætningsmedlemmer, som kom blot 5 minutter for sent til tjeneste.
Skibet skulle sejle gennem Suezkanalen og nåede igennem blot 2 dage før 6-dageskrigen mellem Israel på den ene side og Syrien, Jordan og Egypten på den anden side. Israel vandt og Egypten blokerede kanalen fra 1968 til 1975. En del skibe, som ikke slap igennem, måtte ligge oplagt i Bitter Lake i de år.
Målet med denne tur var Bangkok, hvor der var den meget fine oplevelse med Søndagsskolen, som kom på besøg i deres små både. Skibet skulle ligge i Bangkok i ca. 10 dage mhp losning og lastning. Søndagsskolen var i virkeligheden en flok meget glade kvinder, som tog ophold på skibet, medens det var i Bangkok. Derudover var der fest og glade dage i byen med en del druk – helt anderledes end i dag. Turen gik videre gennem Det Røde Hav, over Det Indiske Ocean til Malaysia, Hongkong og Japan og forskellige destinationer i Østen. Turen hjem skulle gå syd om Afrika pga af blokaden af Suezkanalen, hvorved rejsen blev forlænget med 1 uge. Turen syd om Afrika foregik i et af verdens mest stormhærgede havområder (Roaring Fourties) med vild storm og enorme bølger. Det menes at skoleskibet ”København” sank i området – måske efter sammenstød med et isbjerg – syd for Afrika på vej mod Australien. Vragrester blev aldrig fundet.
Det var nu tid til aftjening af værnepligten, som blev i Søværnets uddannelsessted Auderød. Som en del af værnepligten gjorde MRS tjeneste på kongeskibet ”Dannebrog” og kunne ifb dette ophold fortælle fine historier / anekdoter om kong Frederik d. IX.
Tjenesten gik videre til inspektionsskibet ”Hvidbjørn” som telegrafist, hvis arbejde sammen med de såkaldte 0-både var at kortlægge havene rundt om Danmark. MRS har også gjort tjeneste på nogle af de nu oplagte isbrydere (til salg!). MRS beskriver tiden i søværnet som en tid, han aldrig ville have været foruden pga venskab og gode oplevelser.
Tiden derefter gik med tjeneste som telegrafist på station Prins Christian Sund i det sydligste Grønland. Et øde sted med 600 km til nærmeste nabo for de 12 – 14 mand, som gjorde tjeneste der. Udeliv var kombineret med stor opmærksomhed pga af meget farlige og glubske isbjørne, hvorfor mandskabet var bevæbnet med håndvåben. MRS nævnte det forlis, som overgik skibet ”Hans Hedtoft”, fordi man på stationen opfangede nødsignaler fra skibet: ”Vi synker”. Formodentlig var et isbjerg årsag til forliset, og man fandt aldrig vragrester.
MRS blev uddannet som flyvemeteorolog, da flyruter fra København og Norden passerede over Sydgrønland til fx New York. Stationen betjente både skibe og fly med vejrrapporter. Stationen fik besøg 1 gang om året med forsyninger, som skulle holde frem til næste besøg året efter. Der var både en kok, en bager og nærmest en restauration på stationen. Maden var langtidsholdbar, da noget af den var bestrålet på Risø. MRS var så uheldig at få blindtarmsbetændelse under opholdet, og det var virkelig en logistisk øvelse at få ham bragt til hospital med helikopter. Operation kunne ikke foretages på Grønland, så turen gik til Rigshospitalet dækket af penicillin og morfin.
I 70-erne havde MRS tjeneste på Lyngby Radio, som han beskriver som et meget spændende sted at arbejde. En olieborerig (Sedco-709) trak også som arbejdssted – en specielt konstrueret rig uden forbindelse til havbunden, men som blev stabiliseret af 18 skruer, der på den måde kunne fastholde positionen for borerøret. MRS blev der længe, da der var en vanvittig høj aflønning. Turen til riggen forløb med et supplyskib og derefter med hejs 50-60 meter or til riggens dæk. MRS husker et besøg på riggen af Anker Jørgensen.
Næste etape i MRSs liv foregik på DJH (Danmarks Journalist Højskole) i Aarhus. Praktiktiden foregik på ”Berlingske”, hvor han lavede en fin artikel om et nærmest ukendt olieselskab, som siden 1930-erne havde koncession på olieeftersøgning på Grønland. Efter uddannelse var der job på DR / TVA og derefter i 1988 på TV2.
Efter aftale med nyhedschef Ulla Terkelsen fik han midler og løn til at være stationeret i Bangkok for som udenrigskorrespondent at dække stort set hele Østen fra Indien til Japan og Kina samt Fjernøsten med Cambodia, Burma og Thailand. Centrum for arbejdet var Bangkok, hvor MRS boede og opererede fra i 25 år.
En af de værste minder fra tiden i Bangkok, var viden om det skrækkelige Pol Pot (”den modbydelige satan”) regime i Cambodia, som kostede vel nok 2 mio. mennesker livet. Tortur var udbredt, og der fandtes en ”fin” bog med et regelsæt for tortur: du må ikke skrige, når du får elektrisk stød eller bliver pisket, du skal kun svare på mine spørgsmål eller regler for andre former for vanvittig tortur. MRS nævner en fangelejr, hvor der oprindeligt var 18.000 mennesker, og kun 7 slap levende ud. Hele denne oplevelse og viden gik MRS meget på. I nabolandet Thailand oprettedes flygtningelejre med en meget fin struktur bl.a. med et dansk drevet hospital (Røde Kors), skoler for alle aldre og også voksne, således at når der blev ro i Cambodia, kunne folk vende tilbage og være til gavn og nytte ved landets genopbygning.
MRS fortæller også om oplevelser, reportager og interview med folk med forbindelser både til Al Qaeda, ISIS og den pakistanske forsvarsminister. Hvor farligt og nervepirrende det var at begive sig ud til de områder, som Taleban og Al Qaeda beherskede. Hvordan man kunne risikere, at det hotel, men boede på, kunne blive sprængt i luften (hvilket også skete for hotel Marriott 2 gange med terrorbomber), at det var klogt at vælge et værelse bort fra gaden – og bomber. Det kunne være svært at arrangere interview med de herskende personer, og der var en stor del besværlighed forbundet med dette. Det var farligt, også fordi det var meget svært at aflæse de mennesker, man kom i forbindelse med: var de ven eller fjende? MRS havde den oplevelse i Jalalabad at bo i et guesthouse sammen med nogle muhajedinere. Derfra blev der arrangeret ”tur” til Kabul sammen med 200 andre journalister, men MRS var snedig og kom af sted i god tid før de – dog med en meget nervøs chauffør. Næste dag kom resten af journalisterne i 70 biler, men der manglede en bil, som rummede nogle korrespondenter. De var taget til fange og ført op i bjergene, hvor de blev stenet og fik halsen skåret over.
Det var ejendommeligt efter Talebans fald at kunne møde utildækkede kvinder på gaden og kunne købe lurmærket smør i basaren! MRS oplevede, at Hotel Interkontinental blev delvis smadret med bomber 2 gange (2011 0g 2018). MRT beskriver Afghanistan som det farligste sted at være og udtrykker samtidig stor beundring for de danske soldater, som var i Afghanistan pga af deres dygtighed, deres tålmodighed og lyst til at hjælpe civilbefolkningen – der var en del håndværkere iblandt soldaterne.
En amerikansk officer udtrykker, at ”for hver uskyldig du slår ihjel, får du 10 nye fjender”.
Under opholdet i Kabul løb MRS tør for penge – amerikanske dollars var den bedste gangbare mønt: At få penge / dollars (10.000$) bragt ud til Kabul lykkedes ved at TV2 entrerede med nogle danske hjælpefly (FN og Røde Kors), hvis danske piloter bragte pengene via Bahrain til Bagram Air base i Afghanistan. Pga af frygt for at blive berøvet de mange penge, måtte MRS gå ombord i flyet og lade som om, at en af piloterne var hans slægtning og omfavnede ham og fik dermed pengene overdraget.
Det lykkedes også MRS at komme ombord på det amerikanske hangarskib – ”Carl Vinson” – som lå i det Arabiske Hav. Inden da opdagede han, at hans pressekort var udløbet, men han kendte nogle pasforfalskere i en gade i Kabul og fik ”fornyet” sit pressekort lynhurtigt. Det skulle være i orden for at komme ombord på hangarskibet – og det skete uden problemer med pressekortet. MRS kom ombord via Bahrain og specialfly og blev meget imponeret over skibets samfund bestående af 7000 mand og alle daglige fornødenheder fx en 7/11 butik. Der var meget travlt om bord. Det var fra dette skib, at liget af Osama bin Laden blev sænket i havet efter at amerikanerne havde dræbt ham ved en specialoperation i den landsby, hvor han levede – dette, for at der ikke skulle opstå en martyr- og tilbedelseskult omkring Osama bin Laden.
Iblandt de mange farlige og eventyrlige oplevelser stiftede MRS også bekendtskab med nogle farverige danskere i Bangkok – herunder en storsvindler – en vinforhandler og en ejer af en kæmpemæssig kokosplan-tage, hvor der arbejdede en stor stab af laboranter, som fremelskede en kokospalme med et afkast på 7 gange det normale (et billede viste kokosnødderne, og palmen blev kaldt Dolly Parton!). Vi hørte mange morsomme og lærerige anekdoter om danskere i Bangkok. MRS er ven med forfatteren Jørn Riel på 92 år, som bor i Kuala Lumpur, og som er på vej med en ny bog. Venskabet stammer fra begges ophold på Grønland.
Foredraget blev ledsaget af en masse gode billeder var lavet specielt til Hemingway Club1 – og det var et vidtfavnende foredrag – eventyrligt.
MRS sluttede af med at nævne en dansker, som han har lavet en reportage om – en dansker, som havde levet et eventyrligt liv bl.a. med ophold i en sovjetisk gangelejr – en gulag.
Hvis man er interesseret i denne fortælling / reportage, kan man sende en blank mail til rastrup@gamil.com – så vil man få den tilsendt.
Næste uges planlagte foredrag er pga af afbud aflyst og SG arbejder på et alternativ.
Hans Birk mindede afslutningsvist om vores afslutningsfrokost onsdag, den 15. juni kl. 12:30 på Comwell / Hvide Hus.
”Verden rundt og lidt til” / ved journalist Michael Rastrup Smith.
Hans Birk bød velkommen, hvorefter sangen ”Mandalay” blev sunget som en fin forsmag på dagens foredrag. HB nævnte markvandringen hos Kjeld Hansen 13. juni og den afsluttende konference på vores tema ”Vejen til den grønne omstilling”. Konferencen finder sted i den store sal hos bryggeriet Braunstein 23. januar 2023 med borgmester Marie Stærke som moderator.
Vi blev gjort opmærksom på et program på DR2 ved navn ”Hitlers danske soldater” lavet af en af vore tidligere foredragsholdere.
De 45 medlemmer fik besøg af journalist mm Michael Rastrup Smith (MRS), som førte forsamlingen på en eventyrlig rejse på en meget underholdende måde og med stor og humoristisk fortællelyst over flere årtier fra sin barndom og i sin ungdom som sømand til slutstationen som udenrigsreporter i Bangkok.
Interessen for søen skyldtes, at der i familien var mange søfolk, fyrmestre mm med tilknytning til arbejde på havet.
Efter mellemskoleeksamen fik MRS udstedt sin søfartsbog og fik første hyre på skibet Hans Broge (DFDS), som sejlede mellem København og Aarhus / Aalborg. Det var en meget populær rute med afgang kl. 23:00 fra København med et stort folkeliv ifb afgangen. Skibet kunne rumme 1500 passagerer og flere havde kahytter ombord, som de først skulle forlade næste morgen senest kl. 09:00 efter en solid morgenmad – der var en del kahytsjomfruer ombordog som populært gik under navnet ”de falske jomfruer”. MRS fik arbejde i kabyssen, og en af de store oplevelser ved en af turene var besøg af det første menneske i rummet – russeren Alexei Leonov, som hilste på alle dæksfolk.
I isvinteren 1963 blev Hans Broge lagt op, hvorefter MRS tog hyre som på ØK’s skib ”Marocco” – et ældre engelsk skib som havde fungeret som troppetransport- og hospitalsskib under VK2. Skibet var lastet med danske landbrugsprodukter, som skulle losses i London ved anløb på Themsen. På et tidspunkt anløb skibet Tower Bridge, men det var lodsens skyld!
I London fik besætningen besøg af ”Donkeyman” – assisterende sømandspræst, som arrangerede et væld af oplevelser for besætningen. MRS var i London på den tid, hvor The Beatles begyndte karrieren, og hvor byen var hærget af smog og nærmest ugennemsigtig.
Efter hyre i ØK’s skibe tog MRS på Svendborg Navigationsskole og udannede sig til radiotelegrafist. Byen var yderst livlig med mange uddannelsessteder og et broget aften- og natteliv. Arbejdet som telegrafist var absolut bedre end at arbejde i kabyssen.
I 1967 påmønstrede MRS ØK’s skib MS Boribana, hvis kaptajn var en lidt speciel type, som ikke yndede MRSs skæg: ”Det ligner en negerkusse – barber det af” – og lånte MRS en skraber. Derudover blev der holdt rettergang for besætningsmedlemmer, som kom blot 5 minutter for sent til tjeneste.
Skibet skulle sejle gennem Suezkanalen og nåede igennem blot 2 dage før 6-dageskrigen mellem Israel på den ene side og Syrien, Jordan og Egypten på den anden side. Israel vandt og Egypten blokerede kanalen fra 1968 til 1975. En del skibe, som ikke slap igennem, måtte ligge oplagt i Bitter Lake i de år.
Målet med denne tur var Bangkok, hvor der var den meget fine oplevelse med Søndagsskolen, som kom på besøg i deres små både. Skibet skulle ligge i Bangkok i ca. 10 dage mhp losning og lastning. Søndagsskolen var i virkeligheden en flok meget glade kvinder, som tog ophold på skibet, medens det var i Bangkok. Derudover var der fest og glade dage i byen med en del druk – helt anderledes end i dag. Turen gik videre gennem Det Røde Hav, over Det Indiske Ocean til Malaysia, Hongkong og Japan og forskellige destinationer i Østen. Turen hjem skulle gå syd om Afrika pga af blokaden af Suezkanalen, hvorved rejsen blev forlænget med 1 uge. Turen syd om Afrika foregik i et af verdens mest stormhærgede havområder (Roaring Fourties) med vild storm og enorme bølger. Det menes at skoleskibet ”København” sank i området – måske efter sammenstød med et isbjerg – syd for Afrika på vej mod Australien. Vragrester blev aldrig fundet.
Det var nu tid til aftjening af værnepligten, som blev i Søværnets uddannelsessted Auderød. Som en del af værnepligten gjorde MRS tjeneste på kongeskibet ”Dannebrog” og kunne ifb dette ophold fortælle fine historier / anekdoter om kong Frederik d. IX.
Tjenesten gik videre til inspektionsskibet ”Hvidbjørn” som telegrafist, hvis arbejde sammen med de såkaldte 0-både var at kortlægge havene rundt om Danmark. MRS har også gjort tjeneste på nogle af de nu oplagte isbrydere (til salg!). MRS beskriver tiden i søværnet som en tid, han aldrig ville have været foruden pga venskab og gode oplevelser.
Tiden derefter gik med tjeneste som telegrafist på station Prins Christian Sund i det sydligste Grønland. Et øde sted med 600 km til nærmeste nabo for de 12 – 14 mand, som gjorde tjeneste der. Udeliv var kombineret med stor opmærksomhed pga af meget farlige og glubske isbjørne, hvorfor mandskabet var bevæbnet med håndvåben. MRS nævnte det forlis, som overgik skibet ”Hans Hedtoft”, fordi man på stationen opfangede nødsignaler fra skibet: ”Vi synker”. Formodentlig var et isbjerg årsag til forliset, og man fandt aldrig vragrester.
MRS blev uddannet som flyvemeteorolog, da flyruter fra København og Norden passerede over Sydgrønland til fx New York. Stationen betjente både skibe og fly med vejrrapporter. Stationen fik besøg 1 gang om året med forsyninger, som skulle holde frem til næste besøg året efter. Der var både en kok, en bager og nærmest en restauration på stationen. Maden var langtidsholdbar, da noget af den var bestrålet på Risø. MRS var så uheldig at få blindtarmsbetændelse under opholdet, og det var virkelig en logistisk øvelse at få ham bragt til hospital med helikopter. Operation kunne ikke foretages på Grønland, så turen gik til Rigshospitalet dækket af penicillin og morfin.
I 70-erne havde MRS tjeneste på Lyngby Radio, som han beskriver som et meget spændende sted at arbejde. En olieborerig (Sedco-709) trak også som arbejdssted – en specielt konstrueret rig uden forbindelse til havbunden, men som blev stabiliseret af 18 skruer, der på den måde kunne fastholde positionen for borerøret. MRS blev der længe, da der var en vanvittig høj aflønning. Turen til riggen forløb med et supplyskib og derefter med hejs 50-60 meter or til riggens dæk. MRS husker et besøg på riggen af Anker Jørgensen.
Næste etape i MRSs liv foregik på DJH (Danmarks Journalist Højskole) i Aarhus. Praktiktiden foregik på ”Berlingske”, hvor han lavede en fin artikel om et nærmest ukendt olieselskab, som siden 1930-erne havde koncession på olieeftersøgning på Grønland. Efter uddannelse var der job på DR / TVA og derefter i 1988 på TV2.
Efter aftale med nyhedschef Ulla Terkelsen fik han midler og løn til at være stationeret i Bangkok for som udenrigskorrespondent at dække stort set hele Østen fra Indien til Japan og Kina samt Fjernøsten med Cambodia, Burma og Thailand. Centrum for arbejdet var Bangkok, hvor MRS boede og opererede fra i 25 år.
En af de værste minder fra tiden i Bangkok, var viden om det skrækkelige Pol Pot (”den modbydelige satan”) regime i Cambodia, som kostede vel nok 2 mio. mennesker livet. Tortur var udbredt, og der fandtes en ”fin” bog med et regelsæt for tortur: du må ikke skrige, når du får elektrisk stød eller bliver pisket, du skal kun svare på mine spørgsmål eller regler for andre former for vanvittig tortur. MRS nævner en fangelejr, hvor der oprindeligt var 18.000 mennesker, og kun 7 slap levende ud. Hele denne oplevelse og viden gik MRS meget på. I nabolandet Thailand oprettedes flygtningelejre med en meget fin struktur bl.a. med et dansk drevet hospital (Røde Kors), skoler for alle aldre og også voksne, således at når der blev ro i Cambodia, kunne folk vende tilbage og være til gavn og nytte ved landets genopbygning.
MRS fortæller også om oplevelser, reportager og interview med folk med forbindelser både til Al Qaeda, ISIS og den pakistanske forsvarsminister. Hvor farligt og nervepirrende det var at begive sig ud til de områder, som Taleban og Al Qaeda beherskede. Hvordan man kunne risikere, at det hotel, men boede på, kunne blive sprængt i luften (hvilket også skete for hotel Marriott 2 gange med terrorbomber), at det var klogt at vælge et værelse bort fra gaden – og bomber. Det kunne være svært at arrangere interview med de herskende personer, og der var en stor del besværlighed forbundet med dette. Det var farligt, også fordi det var meget svært at aflæse de mennesker, man kom i forbindelse med: var de ven eller fjende? MRS havde den oplevelse i Jalalabad at bo i et guesthouse sammen med nogle muhajedinere. Derfra blev der arrangeret ”tur” til Kabul sammen med 200 andre journalister, men MRS var snedig og kom af sted i god tid før de – dog med en meget nervøs chauffør. Næste dag kom resten af journalisterne i 70 biler, men der manglede en bil, som rummede nogle korrespondenter. De var taget til fange og ført op i bjergene, hvor de blev stenet og fik halsen skåret over.
Det var ejendommeligt efter Talebans fald at kunne møde utildækkede kvinder på gaden og kunne købe lurmærket smør i basaren! MRS oplevede, at Hotel Interkontinental blev delvis smadret med bomber 2 gange (2011 0g 2018). MRT beskriver Afghanistan som det farligste sted at være og udtrykker samtidig stor beundring for de danske soldater, som var i Afghanistan pga af deres dygtighed, deres tålmodighed og lyst til at hjælpe civilbefolkningen – der var en del håndværkere iblandt soldaterne.
En amerikansk officer udtrykker, at ”for hver uskyldig du slår ihjel, får du 10 nye fjender”.
Under opholdet i Kabul løb MRS tør for penge – amerikanske dollars var den bedste gangbare mønt: At få penge / dollars (10.000$) bragt ud til Kabul lykkedes ved at TV2 entrerede med nogle danske hjælpefly (FN og Røde Kors), hvis danske piloter bragte pengene via Bahrain til Bagram Air base i Afghanistan. Pga af frygt for at blive berøvet de mange penge, måtte MRS gå ombord i flyet og lade som om, at en af piloterne var hans slægtning og omfavnede ham og fik dermed pengene overdraget.
Det lykkedes også MRS at komme ombord på det amerikanske hangarskib – ”Carl Vinson” – som lå i det Arabiske Hav. Inden da opdagede han, at hans pressekort var udløbet, men han kendte nogle pasforfalskere i en gade i Kabul og fik ”fornyet” sit pressekort lynhurtigt. Det skulle være i orden for at komme ombord på hangarskibet – og det skete uden problemer med pressekortet. MRS kom ombord via Bahrain og specialfly og blev meget imponeret over skibets samfund bestående af 7000 mand og alle daglige fornødenheder fx en 7/11 butik. Der var meget travlt om bord. Det var fra dette skib, at liget af Osama bin Laden blev sænket i havet efter at amerikanerne havde dræbt ham ved en specialoperation i den landsby, hvor han levede – dette, for at der ikke skulle opstå en martyr- og tilbedelseskult omkring Osama bin Laden.
Iblandt de mange farlige og eventyrlige oplevelser stiftede MRS også bekendtskab med nogle farverige danskere i Bangkok – herunder en storsvindler – en vinforhandler og en ejer af en kæmpemæssig kokosplan-tage, hvor der arbejdede en stor stab af laboranter, som fremelskede en kokospalme med et afkast på 7 gange det normale (et billede viste kokosnødderne, og palmen blev kaldt Dolly Parton!). Vi hørte mange morsomme og lærerige anekdoter om danskere i Bangkok. MRS er ven med forfatteren Jørn Riel på 92 år, som bor i Kuala Lumpur, og som er på vej med en ny bog. Venskabet stammer fra begges ophold på Grønland.
Foredraget blev ledsaget af en masse gode billeder var lavet specielt til Hemingway Club1 – og det var et vidtfavnende foredrag – eventyrligt.
MRS sluttede af med at nævne en dansker, som han har lavet en reportage om – en dansker, som havde levet et eventyrligt liv bl.a. med ophold i en sovjetisk gangelejr – en gulag.
Hvis man er interesseret i denne fortælling / reportage, kan man sende en blank mail til rastrup@gamil.com – så vil man få den tilsendt.
Næste uges planlagte foredrag er pga af afbud aflyst og SG arbejder på et alternativ.
Hans Birk mindede afslutningsvist om vores afslutningsfrokost onsdag, den 15. juni kl. 12:30 på Comwell / Hvide Hus.
Medlemsmøde d. 25. maj 2022 med emnet:
Er elnettet godt nok til den grønne omstilling?
Dette er 5. foredrag i vores tema ”Vejen til den grønne omstilling”
Foredrag af projektleder hos ANDEL Lars Elmegaard.
Mødet startede med afsyngning af ”Jeg elsker de grønne lunde” – passende til vort tema.
Hans Birk bød velkommen til de 50 fremmødte medlemmer (fuldt hus igen), hvilket er en meget høj mødeprocent også sammenlignet med andre Hemingway klubber. Sidste uges besøg på Frihedsmuseet med 23 deltagere var et fint arrangement og tak til Eigil for det. Blixenklubben nærmer sig de 100 interesserede – flot.
Lars Elmegaard fra ANDEL (førhen SESA-NVE) lagde ud som en veloplagt og meget vidende foredragsholder, og som dertil var en super formidler af emnet. Foredraget var specielt opbygget til Hemingway Club1.
LE startede med en gennemgang af ANDELs opbygning – fusionerede selskaber og navnet ANDEL, som er skabt, da der er ca. 400.000 andelshavere. Navnet dækker over det fællesskab (andelstanken), som vi er bekendt med her i Danmark. LE lovede os, at vi som kompetente tilhørere ville have et meget vidende perspektiv til brug inden nytår.
ANDEL dækker og forsyner Sjælland og tilhørende øer samt en del af det vestlige Sverige – et meget stort dækningsområde, hvor der leveres ca. 40% af strømmen i Østdanmark. På Djursland er ANDEL involveret i selskabet Fibia med levering af fiberkabler til både private og erhverv – fiberetablering er en meget dyr proces. ANDEL har ca. 2,8 mio. kundeforhold – både private og erhverv. Der beskæftiges ca. 1700 medarbejdere. Med til produktionen af el ejer ANDEL havvindmølleparken Rødsand 2, som forsyner ca. 200.000 husstande med el. Den producerede el distribueres gennem 44.000 km elnet og dertil også elforsyning til 285.000 gadelamper.
Foredraget omhandlede 1) energiproduktion / 2) energidistribution / 3) Fiber / 4) energisalg.
Der er en selskabsstruktur omfattende en del selskaber, da ANDEL lovpligtigt ikke må være monopol og så samtidig eje distributionskanaler og andre kommercielle selskaber. Der skal være en adskillelse. ANDEL ejer aktier i Ørsted, hvilket er en god forretning.
Cerius og Radius ejer ledningsnettet og står for distribution og vedligeholdelse – ANDEL må ikke eje ledningsnettet. ANDEL står for salg og energiløsninger. EnergiDanmark står for finansielle kontrakter. ANDEL er medejer af nordens største e-mobilitetsselskab CLEVER (ladestandere). Efter en langsom start med ladestandere (ligesom fiberudrulning) går det nu meget stærkt med at opsætte nye ladestandere overalt i Danmark.
Når ANDEL er med i grøn omstilling, tænkes på Fleksibilitet – Power to X (grøn gas) – elbiler og opladning.
Energisystemet er i kraftig forandring – der lukkes og neddrosles kraftvarme-værker til fordel for vind- og solenergi. Der skal regnes med stigende elforbrug alle steder både hos private og i erhverv. Under Corona med meget hjemmearbejde fik eldistributionen større betydning i hjemmene.
Det kan være svært for en elproducent at styre den naturlige el (sol og vind), så det handler meget om at skabe balance mellem produktionsmængde og forbrug – helst ikke overproduktion. ANDELs kerneopgaver er tilslutning til elnettet / transport af el til kunderne og at måle kundens forbrug.
Meget ofte ses i medier forskellige tiltag til grøn omstilling, som af politikere og medierne anses for den store løsning på problemerne. Det er ikke altid, at elnettet og virkeligheden kan bære de politiske ambitioner. Der er store krav til, at elnettet udvides, og det sker for tiden med stor hast. Vi må som borgere undertiden bære gener, der rammer enkeltmand for samfundets skyld – fx vindmøller i baghaven – solcellemarker.
Der er megen politik i alt omkring elproduktion og andre tiltag vedrørende den grønne omstilling. I virkeligheden har kerneopgaven (nævnt tidligere) ikke ændret sig de sidste 100 år, og vi kan være yderst tilfredse med en eldækning på 99,996%.
Fremtiden byder på en stærkt stigende elektrificering bl.a. pga af det stigende antal elbiler, som politikerne forudser, vil være ca. 1. mio. i år 2030, men dog samtidig med, at prognosen lover 67% fossilbiler til den tid.
Kan elnettet til det stigende elbiler – til det stigende antal varmepumper holde?
Der skal udbygges i stor takt – hvis man altså kan skaffe håndværkere nok til opgaven. Den almindelige forbruger er støt blevet mere vidende om de forskellige muligheder, og det øger elforbruget.
Fra et elselskabs perspektiv er det vigtigt med fleksibilitet både i produktion og forbrug. At skabe balance på de forskellige tidspunkter af døgnet og at optimere kapaciteten, så den passer til forbruget på de givne tidspunkter. Muligheder for at skrue op og ned for produktionen – evt. tidsforskyde eller gå ned på halv kraft hos virksomheder, som har indgået aftale (mod kompensation) med ANDEL om ved et evt. kabelbrud eller anden fejlsituation. Der undersøges muligheder for lagring af el. I virkeligheden er det kunderne, som bestemmer elnettets kapacitet og med en stigende andel af elbiler og varmepumper er det beregnet, at en udvidelse af elnettet vil koste i omegnen af 30 – 45 mia. kroner. Man kunne evt. gå sammen med vandforsyningsselskaber mv om at grave samtidig – det ville være økonomisk ansvarligt.
Fleksibiliteten skal være til at regne med – den skal være forudsigelig, og el skal være der, når den skal bruges og er ønsket. Der udnyttes ca. 70% af den samlede kapacitet i gennemsnit, og det giver plads til store udsving i forbruget og ligeledes måske ifb fejlsituationer.
Et andet vigtigt forsknings- og investeringsobjekt er Power to X (at spalte vand til brint og ilt), som kan bruges som grøn energi og til at skabe yderligere grøn energi (biogas). Denne energi kan bruges til tunge emner (lastbiler – tog – skibe), hvor almindelige elbilsbatterier ikke slår til. Brint kan forøge biogasproduktionen med 50 – 90 % (afhængig af metode). Foreløbig er udviklingen af Power to X voldsomt dyr, men påregnes at blive meget billigt i takt med forskningsresultater.
Den grønne gas (biogas) vil formentlig omkring 2031/32 kunne fuldstændig erstatte naturgas – store perspektiver. Fossilgas er grimt – grøn gas er godt!
Den kommende tids store problem er at skaffe ladestandere nok til alle elbiler. Det påregnes, at det mest almindelige til opladning af elbiler vil være hjemmeladere, som også er billigst for den enkelte elbilejer. Vejdirektoratet står for etablering af offentlige ladestandere fx langs motorvejene. De enkelte kommuner har ved lov af 1. april 2022 (AFI) fået mulighed for at lave udbud ifb ladestandere og bestemme, hvor i kommunen, de skal opsættes. Det går stærkt pt med opsætning af ladestandere og udbygning af elnettet.
’Vi blev gennem dette dette foredrag meget ”oplyst” om el.
Alle de slides, som foredragsholderen viste forsamlingen, vil blive lagt på hjemmesiden sammen med referatet.
Peter Lind takkede for indlægget og gav følgende datoliste for aktiviteter ifb ”Vejen til den grønne omstilling”:
Mandag, den 13. juniKl. 13:30Markvandring hos Kjeld Hansen / bålpølse og koldt øl. Invitation udsendes.
Onsdag, den 31. augustKl. 09:30 – 11:30CP Kelco Udfasning af fossile brændstoffer / fabriksdirektør Jørn Stryger
Onsdag, den 14. september?Tur til ARGO / Roskilde. / foredrag og besigtigelse. Invitation udsendes.
Onsdag, den 28. september?Tur til Rødby. ANDELs stenlager / udviklingschef Ole Alm
Onsdag, den 12. oktober09:30 – 11:30Biogas Danmark / faglig direktør Bruno S. Nielsen
Onsdag, den 26. oktober09:30 – 11.30Ny grøn bydel Køge Nord / grøn ambassadør Jacob S. Nielsen, Køge Kommune
???/ ikke onsdag?Besøg på Solrød Biogas. Invitation senere – 25 medlemmer
Onsdag, den 30. november09:30 – 11:30Tivolis grønne omstilling / chef for drift og byggeri Palle Petersen. Afsluttende Kahoot.
Onsdag, den 25. januar 2023??Seminar / konference hos Braunstein med deltagelse af vore foredragsholdere og indbudte gæster Der afsluttes med langbordsspisning med plantebaseret og genmodificeret mad. Invitation senere.
Næste uges foredrag: Journalist Michael Rasmus Schmidt: emner fra et bredt favnende liv. Indhold lidt hemmeligsfuldt.
Besøg på Frihedsmuseet den 18. maj 2022
24 glade og forventningsfulde Hemingway medlemmer mødtes i forårsblæsten foran det nye Frihedsmuseet på Esplanaden under ledelse af Eigil. Efter instruktion og uddeling af “Ørebøffer” begyndte vores søde guide sin gennemgang af museets aktuelle udstilling. Udstillingen er opdelt i tableau’er, der hver fortæller en historie fra den tyske besættelse af Danmark 1940-43. Vi fik den uddybende version af bombning af Shellhuset og det tragiske resultat for Den franske skole, hvor 103 børn samt 18 lærere omkom. Den spontane strejke i -43, der opstod i Odense og senere bredte sig til Esbjerg, Aalborg og Odense og som senere førte til regeringens opløsning og den tyske hårde reaktion med internering af politiet og deportering af jøderne. Ligeledes beretningen om de 6000 danske, der meldte sig til tysk tjeneste, oprettelse af Schalburgkorpset og de tilfældige “gengældelseslikvideringer”. Et specielt tableau var fiskebåden Ternen fra Lund på sydsiden af Stevns med fortællingen om 2 jødiske familier fra København, der endte op med at måtte købe båden og ved hjælp af en politimand og en fiskerdreng lykkedes at sejle båden til Sverige. Vores medlemmer havde mange kommentarer og supplerende oplysning. F.eks. fra Tønning, der havde medbragt familiens Frihedsarmbånd. Armbånd der ved befrielsen indikerede tilhørsforholdet til modstandsbevægelsen. Dagen sluttede i museets cafe med hyggelig frokost og et glas koldt fadøl.
Medlemsmøde d.11. maj 2022 med emnet:
”Stormfloden 1872 ved Køge/ generelle klimaforandringer på jorden” ved foredragsholder Svend Röttig.
Hans Birk bød velkommen til 49 medlemmer og efter afsyngning af ”Det haver så nyeligen regnet” informerede Hans om, at styregruppen havde været til møde med den nystartede Blixenklub (som nu har 70 tilmeldte medlemmer). Råd blev givet til den 8 kvinder store bestyrelse, som var meget glade for vor styregruppens hjælp.
Foredragsholderen, som er uddannet bygningsingeniør havde gennem 40 års fritidssejlererfaring fået en meget stor interesse for klima og klimaudvikling. Sejlerinteressen var startet allerede som barn med små hjemmebyggede både. Han havde arbejdet i 45 år, men nu opgivet sejleriet og i stedet som fritidsinteresse taget fat på at undersøge alt om klima og klimaudvikling.
Foredraget ville være delt ind i 3 dele omfattende langsigtet meteorologi, stormflod og fremtid ifb stormflodshændelser.
Foredraget startede helt fra ”The Big Bang” for 13,6 mia år siden og så op til vor tid, og gennem forsøg på CERN (partikelacceleratoren i Schweitz – 26 km lang cirkeltunnel) kunne påstande om universets og jordens udvikling bevises eller modbevises.
Spørgsmålet om klimaets udvikling kan stilles som: Er mennesket årsag til de nuværende klimaforandringer eller er det noget, som har været her før og har udviklet sig gennem tiderne? Fx har der været mange istider gennem tiderne og den sidste – ”Den lille Istid – sluttede for ca. 10.000 – 11.000 år siden.
De helt klare årsager til klimaforandringerne findes ikke – der er megen uvished om klimaforandringerne.
Mange faktorer spiller ind på klimaet: temperaturudvikling – istiderne – jordens afstand til solen – jordens aksehældning i forhold til solen – jordens svingende rotationsmønster – varierende stråling fra solen mv.
Derudover spiller det også en væsentlig rolle, at der er så kraftig en befolkningstilvækst på jorden. Mange mennesker og de kommende udleder mere CO2. Danmarks befolknings udledning svarer som 1:1200 af jordens befolkning. Skader det? Hjælper det noget, at vi skærer ned på CO2 i den store sammenhæng? Kan vi nå den politiske erklæring om at reducere vor CO2 emission til nul ved år 2050?
Yderligere faktorer som vindsystemer – havstrømme – Grøndlandspumpen (Golfstrømmen) – termodynamisk udligning (lavtryk søger højtryk og omvendt (Coriolisefftekten) og lave temperaturer søger udligning mod højere og omvendt). Det har også betydning, at den varme luft fra ækvator søger mod de koldere egne, og i hvor stort omfang, det sker. Drivhuseffekten kan beskrives som den ”vintermåtte” af CO2, som ligger over os i atmosfæren og hindrer, at al varme udstråler fra jorden, men er ”vintermåtten” for tyk, bliver for meget CO2 tilbage på jorden, og det er skadeligt. Hvis ikke vi havde ”vintermåtten”, er det udregnet, at så ville jordens gennemsnits-temperatur være -19 grader celsius.
For at skabe en valid vejrudsigt kræves mange data, og alligevel kan det være med en stor fejlmargen. I begrænset omfang kan vi forudse vejrudviklingen. Og så er der ikke taget højde for betydningen af smeltet havis og afsmeltning af polerne og Grønland.
Foredragsholderen blev ikke helt færdig med første del af sit foredrag, men måtte skyde genvej til at beskrive fænomenerne omkring stormfloden 11. og 12. november 1872 i Danmark og Nordeuropa.
11. november kom en stormende kuling fra vest, som drev vand ind i de indre danske farvande og medførte vandstigninger. 11. november drejede vinden om i nordøst og fik nærmest orkanstyrke. Dette medførte voldsomme havstigninger – Østersøen blev fyldt op – i de indre danske farvande helt op til næsten 3 m over daglig vande – til sammenligning steg vandet op til ca. 1,60 meter i ved stormen i 2017! 80 mennesker i Danmark omkom – 427 sejlskibe i de nære have forliste – heraf 15 danske samt 23 dampskibe.
Begivenhederne ifb stormfloden gav anledning til starten på vores meteorologiske institut – til at begynde med 4 ansatte. Skibe lastet med træ fra Sverige forliste og meget træ drev ind på danske strande = meget værdifuldt strandingsgods.
Fra 1872 til 1888 søgte en embedsmand – Colding – at finde forklaringer på den voldsomme stormflod. Resultaterne gav anledning til at udarbejde former for kystsikring.
Staten har beordret kommunerne til at udarbejde beredskabsplaner for kystsikring fx i form af regnvandsbassiner (vand – overfladevand – kommer også inde fra land) og diger, som skal bygges til en højde af 2,80 meter. Flere lokaliteter er udråbt som katastrofeområder.
Et citat fra Greves borgmester: ”Vejret bliver varmere, vådere og vildere”, og det må være konklusionen på dagens foredrag.
Næste uge 18.05.2022 – er der udflugt til Frihedsmuseet med rundvisning og selvtransport. S-tog afgår fra Køge Station kl. 08:54 lander på Østerport Station kl. 09:41, hvorefter der er 15 minutters gang til museet. Prisen bliver kr. 160,00 for frokost – HC1 betaler indgang og rundvisning samt den første øl – traditionen tro.
24.05.2022 følger det sidste foredrag inden sommerlukningen i vort tema ”Den grønne omstilling” ved en medarbejder fra Andel (førhen SEAS-NVE). Programmet vil omfatte noget om elnettet (infrastruktur) – el til detail (elbiler / varmepumper / husstrøm) – solceller – vindmøller – varmepumper – Power-to-X mv.
Medlemsmøde d. 4. maj 2022 med emnet:
”De hvide busser og redningen” ved vores eget medlem
Hans Sode-Madsen.
Hans Birk bød velkommen med en kort gennemgang af de tidligere foredrag i serien om ”Vejen til den grønne omstilling”. Ros til Søren Taarnhøj for en fornem hjemmeside. Hans Birk skal til møde med den nyetablerede Blixenklub mhp på gode råd. Endvidere oplystes, at HC2 har modtaget kr. 50.000,00 i støtte fra Køge Kommune. I alt 48 personer havde tilmeldt sig dagens emne.
Hans Sode-Madsens meget personlige indgang til foredraget om de hvide busser skyldes, at hans far kom hjem med en af de hvide busser 4. maj 1945, efter som politimand at have været interneret i kz-lejren Neuengamme sammen med en stor del af den danske politistyrke fra august 1943 til 4. maj 1945– ca. 2000 betjente. Årsagen til interneringen var, at tyskerne frygtede, at politiet (ca. 8000 mand) ville vende deres våben mod tyskerne, da krigslykken nu var aftagende.
Et kort tilbageblik til det forrige foredrag i september 2021 fik vi opfrisket, at der var ca. 18.000 skandinaviske fanger i de tyske kz-lejre omfattende alle personkategorier (politi – modstandsfolk – alm. kriminelle).
Hans modtog opfordringer til at skrive bøger om de hvide busser, men var først ikke interesseret – det var for tæt på pga af faderen (som ikke var verdens bedste far efter opholdet).
Nogle opdukkede personlige notater fra forskellige embedsmænd i det danske embedsværk under besættelsen fik dog vakt interessen for at forske i emnet og skrive bøger.
Undervejs blev det oplyst, at den helteglorie, som omkransede Folke Bernadotte var noget mat og ligeledes Dansk Røde Kors (hvis leder havde nazistiske sympatier). Der skulle gås varsomt i forhold til Folke Bernadotte, som var i familie med Dronning Ingrid og havde mange gode venner i Tyskland bl.a. i den tysk adel. Nogle af embedsmændene stod for den holdning, at meget skulle glemmes efter besættelsen, og der skulle skabes en ny fremtid.
En erindringsbog, som tilskrives Folke Bernadotte, blev i virkeligheden skrevet af hans forlægger (FB var ordblind), og i den bog nævnes stort set ikke noget om danske og norske kz-fanger og den indsats, der blev gjort for at få dem ud af lejrene i slutningen af 1944 og starten af 1945.
I august 1943 trak den danske regering sig og samarbejdspolitikken ophørte. Dette medførte bla.a., at ca. 500 jøder og 1500 kommunister og 2000 politifolk blev interneret i Neuengamme kz-lejr, som blev betegnet som en af de meget slemme. En fælles indsats fra det danske Socialministerium og Udenrigsministerium sørgede for pakker med mad, tøj og andre fornødenheder til de internerede. Intet kunne godkendes i Danmark, men skulle godkendes af Gestapo i Berlin – meget langsommeligt. Til trods for, at Danmark var et rationerings- og mangelsamfund lykkedes det alligevel at sende 10.0000- 20.000 pakker af sted hver måned. En stor del af arbejdet med pakkerne foregik med frivillig hjælp. Danske departementschefer prøvede at overbevise den tyske besættelsesmagt om, at det var ulovligt at sende folk i kz-lejre, men det var en mission op ad bakke. Der regnes med, at ca. 6000 danskere var interneret i kz-lejre.
Mange har den opfattelse, at Røde Kors stod for pakkearbejdet både indsamling og transport og fordeling, men i virkeligheden ønskede Dansk Røde Kors ikke at deltage i den slags. Et frivilligt hjælpekorps ”Jyllandskorpset” var den største faktor i arbejdet med pakker og transportorganisering. Fisketransportbiler var aktive deltagere. Pakkerne var finansieret af Socialministeriet.
En dansk embedsmand (kontreadmiral Hammerich) rejste i februar 1944 til Stockholm for at forsøge at etablere et samarbejde mellem danske og svenske hjælpeorganisationer. Svaret fra svenskerne var nej – man ønskede ikke dette samarbejde – dette specielt formuleret af Folke Bernadotte.
Det lykkedes de danske ministerier at få tilladelse til at transportere pakkerne til de tyske kz-lejre. Der oprettedes kolonner med mindst 100 køretøjer (lastbiler – busser DSB – busser – varevogne ambulancer – motorcykler og en lastbil med bøgebrænde til generatorbilerne). De fleste biler kørte på diesel, hvilket var en fordel, da en generatordrevet bil skulle ”fødes” for hver 30 km.
Det lykkedes i december 1944 at få frigivet 220 danske syge politifolk fra kz-lejren Buchenwald. En medvirkende årsag til tysk blødsødenhed var bestikkelse i form af tobak – mad, snaps og især tobak både på højt og lavt niveau.
For at få tingene til at glide lettere blev Jyllandskorpset omdøbt til ”Det danske Hjælpekorps”. Dermed blev det som hjælpeorganisation mere officielt.
Når de frigivne internerede ankom til Danmark, blev de anbragt i en karantænestation (aflusning og lægeundersøgelser samt mad). Hele hjælpearbejdet krævede en større indsats end forventet, men alle deltagere sagde ja til flere ture for at hente frigivne internerede.
Inden turene ned i det krigshærgede Tyskland samledes køretøjerne og mandskabet i Padborg for at klargøre alt (dæk – brændstof – medicin – reservedele og mandskab).
På et tidspunkt forsøgtes det igen at etablere et samarbejde med svenskerne, men svaret var stadig nej, til trods for at danske præster og Det danske Konsulat i Hamborg havde oparbejdet både et netværk og etableret et kartotek over indsatte fra Skandinavien. Folke Bernadotte sagde stadig nej. Det svenske Røde overlod til privat initiativ at lave hjælpearbejdet. Det svenske udenrigsministerium kørte et dobbeltspil: Nej til at samarbejde, men forsøgte samtidig at få blødgjort Himmler (med snaps og frokost) at frigive intenderede. En svensk kolonne blev startet med en stor del frivillige værnepligtige (de fik 1 måneds orlov), og alt blev gjort parat i Hässleholm i Sverige inden turen til Tyskland. 7 svenske transporter kom i gang, og den første kom afsted 15. marts 1945 – dog stadig uden dansk deltagelse. Svenskerne hentede skandinaviske internerede i forskellige kz-lejre i Tyskland og fragtede dem til Neuengamme som opsamlingslejr. Det danske Hjælpekorps transporterede så de frigivne til Frøslevlejren i Danmark, hvor de gennemgik både aflusning og lægehjælp samt fik mad (havregrød). Transporterne havde store problemer både af psykisk karakter og sygdom: dysenteri – der skulle gøres mange opholde undervejs. Efter nogle søvnløse nætter måtte Folke Bernadotte bøje sig og bede danskerne om hjælp: der blev sendt mange nødklosetter til Tyskland – til transporterne. Når danske og svenske transporter mødtes, holdt de på hver sin parkeringsplads.
At få frigivet både jøder fra Theresienstadt, kvinder fra Ravensbrück og ”almindelige” internerede blev hjulpet godt på vej af de førnævnte bestikkelsesprodukter – selv Himmler var interesseret.
Fra december 1944 til maj 1945 lykkedes det at hente ca. 17.500 internerede og fragte dem til Kruså med videre afgang til Danmark og Norge. Det var en enestående indsats.
Det danske Socialministerium gjorde en fremragende indsats både med diplomatisk og økonomisk hjælp.
Hans Sode-Madsen gav på en stærkt personlig baggrund og med formidabel viden en rørende og dramatisk gennemgang af forløbet med de hvide busser, som oprindeligt ikke var hvide, men efter ordre fra London skulle males hvide. Nogle blev malet i sidst øjeblik på færgen til Tyskland. En del af det diplomatiske arbejde kørte efter devisen: ”Ting kan gøres uden at spørge først”. Hans kunne også berette, at han i flere tilfælde har prøvet at få de frigivne til at fortælle om deres oplevelser, men ingen har ønsket at åbne sig – herunder hans egen far.
Næste uges program (11.04.2022) har emnet ”Stormfloden i Køge” – stormfloder generelt og klima i den forbindelse.
Medlemsmøde d. 27. april 2022 med emnet:
”Landbrugets grønne omstilling” ved foredragsholder Kjeld Hansen.
Dette er det 4. foredrag i temaet Vejen til den grønne omstilling”. Efter velkomst ved Hans Birk blev sangen ”Jeg elsker de grønne lunde” afsunget – meget velvalgt. 2 foregående møder var ”udendørs”, nemlig Vestre Kirkegaard og Vallø Stift. Dagen i dag var næsten fødselsdag for starten af Hemingway Club for 4 år siden (11. april 2018).
4 medlemmer er slettet af medlemslisten dels pga af udeblivelse, dels pga manglende betaling af kontingent.
Foredragsholderen Kjeld Hansen blev introduceret af Mogens T. Olsen. Selv præsenterede Kjeld Hansen sig som uddannet biolog og journalist, bonde og forfatter samt foredragsholder.
Foredraget var ledsaget af en del meget illustrerende slides, som tydeligt underbyggede det talte indhold.
Som start blev der historisk fortalt meget overraskende, at dansk landbrugs nuværende udseende startede omkring 1880 med en kornkrise startet af korneksport fra USA. Det foranledigede dansk landbrug til at sadle om og ændre til animalsk produktion i stedet for vegetabilsk – især korn og her startede også svineproduktionen. Man var tvunget af nød og samtidig kom der gang i andelsbevægelsen.
Påstanden er, at der ikke har været innovation i dansk landbrug de seneste 140 år: det drejer sig om flæsk og mælk. Betegnelsen, at Danmark er en svinesti, dækker over, at der produceres mere end 40 mio. svin (nu grise) / år – Danmark er det mest produktive griseland i verden. Alene lugten fortæller det. Danmark er det hårdest dyrkede landbrugsland i Europa med 62% jord under plov. Størstedelen af planteproduktionen (hvede) går til svine (-grise) foder.
Vi producerer mange grise, men indtjeningen pr. gris / hektar er lavere end fx i Holland, hvor der kan afregnes 7 gange mere for produktionen / mindre landbrugsareal, hvilket skyldes, at hollænderne har specialiseret sig i forskellige nicheproduktioner (fx blomsterløg).
Vi i DK har en tro på, at mandskabet i vores slagterier og kødforbedringsindustrier er danske, men virkeligheden er, at mere end halvdelen af folkene kommer fra Østeuropa. Prøv at studere produktinformationen på bagsiden af en pakke Tulip bacon = produceret i Tyskland. Der er 7 meget store danske slagterier i Tyskland – flere end herhjemme. Det betyder, at mange arbejdspladser på slagterier mv er forsvundet ud af landet.
I landbruget er der et problem med generationsskifte – der er færre og færre unge landmænd.
Dyrevelfærd kan diskuteres for grisenes vedkommende, når der er fremavlet søer, som kan fare 20 – 24 smågrise pr. år, men kun har 14 – 16 patter. Ca. hver 4. smågris dør = 25.000 om dagen = 10 mio. pr. år. Det er det rene spild. En so kan gøres drægtig 2,1 gang pr år og efter 11/2 er det slut for den.
Der er planer for CO2 udledning, hvor landbruget er den næststørste udleder (efter transport). Der sker dog ikke rigtig noget på det felt. Organisationen ”Landbrug og Fødevarer” har ca. 1100 lobbyister, som meget kraftigt påvirker politikerne, og derfor sker der ingen udvikling i retning af reduktion af animalske produkter.
Sprøjtning af markerne (planteproduktion til grisefoder) er også et problem, som er svært at stoppe. Megen sprøjtning går ud over biodiversiteten på markerne – fugle– og insektliv. Der er tvivl om, at målsætningerne for at reducere sprøjtning af markerne kan nås inden 2029.
Historisk kan det fremhæves, at i 3. kvartal 1961 skiftede Danmark fra sat være et landbrugsland til at være et industriland. Der spises mindre og mindre grise kød – dog ikke i stort omfang – så man prøver at lave kampagner rettet mod de unge for at få dem til at spise mere grisekød.
Produktionen af animalske produkter bør reduceres, og planteproduktion fremmes. Jorden giver langt større udbytte ved planteproduktion end ved dyreproduktion (en ko er dyr i drift = den udnytter kun 4% af foderet – det kunne gøres bedre i tanke med 40 – 80 & udnyttelse = præcisions-fermentering).
Måske vores børn er mere indstillet på at skære ned på kødforbruget – meget tyder på det.
Tilhørerne fik et meget tydeligt og holdningsmæssigt præcist foredrag, hvor konklusionen af mange grunde må være: mindre kød – mere plante.
Mange spørgsmål fra tilhørerne udvirkede svar, som øgede foredragets indhold.
Kjeld Hansen inviterede på markvandring på sin gård med efterfølgende gril og en øl i haven.
Næste uge: onsdag, den 4. maj vil vores egen Hans Sode-Madsen fortælle om ”De hvide busser”, som hentede danske kz-fanger ud af kz-lejren Neuengamme sidst i april 1945 med ankomst til Danmark 4. maj 1945. Ombord på en af busserne var faderen til Hans Sode-Madsen.
48 medlemmer deltog i mødet.
Medlemsmøde d. 20. april 2022. Virksomhedsbesøg i Vallø.
47 medlemmer deltog i virksomhedsbesøg i Vallø, hvor der også var mulighed for at nyde et helt fantastisk forårsvejr.
Medlemsmøde d. 13. april 2022 med emnet: ”Besøg med rundvisning på Vestre Kirkegaard”
Dagen i dag var på alle måder venlig for de 21 medlemmer, som deltog i besøget på Vestre Kirkegaard: vejret var imødekommende, kirkegården var spændende og interessant, og rundviseren var en yderst kompetent og meget vidende fortæller. At hans forklaringer blev krydret med anekdoter om nogle af de begravede, som fik både smil og latter til at komme frem, gjorde hele besøget så meget finere.
Rundvisningen startede ved Sjælør Station kl. 10:00 med at gå ind på kirkegården. Undervejs blev vi præsenteret for nogle af de skæbner, som rummes på kirkegården, herunder 15.000 tyskergrave / flygtninge efter VK2, og et monument for engelske krigsfanger fra VK1.
Undervejs blev der gjort holdt ved kendte personers gravsteder – bl.a. Tove Ditlevsens – samt andre gravsteder, som havde en eller enden kulturel betydning for Danmark.
Den største ”samling” af kendtes gravsteder lå ved ”Det røde Hav” – en lille sø, hvorom der var gravsteder for nogle socialdemokratiske statsministre og andre kendte socialdemokrater. Kirkegården er så stor og omfatter så mange elementer af ritualer, at vi ikke fik set det hele. Der er muslimske, katolske, jødiske, færøske og grønlandske gravsteder.
Turen var dog tilrettelagt på en sådan måde, at væsentlige ting blev berørt, og faktisk kunne vi ikke rumme mere, end det rundviseren indviede os i.
Det var en meget fin rundvisning.
På vej til spisestedet – ”Bjælkehuset” i Søndermarken blev vi ført igennem et meget spektakulært villakvarter, som rummede huse i meget forskellige byggestilarter – både 100 og 150 år gamle huse, hvoraf nogle var bygget af brygger Jakobsen – Carlsbergs grundlægger.
Dagens afsluttende punkt var frokost i ”Bjælkehuset” med en rigtig god dansk frokost, hvorefter turen gik sydover med Køge som slutdestination.
Næste onsdags arrangement er ”Virksomhedsbesøg i Vallø”.
Medlemsmøde d. 6. april 2022 med emnet: ”USA på tværs” ved foredragsholder, forfatter, tidligere journalist og udenrigskorrespondent for TV2 Lars Toft Rasmussen.
50 fremmødte medlemmer fik en levende, humoristisk og meget personlig oplevelse ved at høre om en cykeltur på tværs af USA. Et foredrag, som også viste Lars Toft Rasmussens store kærlighed til USA. Foredraget blev ledsaget af smukke billeder og videoklip.
Før foredraget blev sangen (meget aktuelt) ”Jeg er så glad for min cykel ” afsunget med dyb basgang.
Hans Birk ønskede alle velkommen og gennemgik resultaterne af nogle af de punkter fra generalforsamlingen, som vi som medlemmer skulle forholde os til: tilfredshed og ønsker samt udvikling. Alle bemærkninger og forslag vil blive taget op i Styregruppen. Endvidere oplyste Hans, at vi har modtaget kr. 1.000,00 i tilskud fra Carlsen-Langes legat.
Eigil introducerede Lars T. R., som er bosiddende i Kerteminde og cykelentusiast – dog ikke på cykel i dag.
Lars T.R. har arbejdet i 25 år som journalist og udenrigskorrespondent med speciale i USA for TV2. Han har boet i USA som udvekslingsstudent og taget en journalistuddannelse der.
Lars betegner USA som et stærkt splittet land med næsten 2 parallelsamfund: demokrater i storbyerne og republikanere i landområderne – 2 parter, som har meget svært ved at tale med hinanden. Trumptilhængere, som sværger til FOX og demokrater, som sværger til CNN med store forskelle af opfattelser.
Lar har foretaget 2 store cykelture på tværs af USA: 1 i 2012 og igen i 2016.
Den ene tur gik fra San Fransisco til Washington DC – en tur på 5000 km på 6 uger!
Undervejs gik turen gennem flere stater i både vest og midten af USA til øst gennem flere uddøende byer. Undervejs interviewede Lars tilfældigt mødte mennesker bl.a. på cafeer om, hvorfor de stemte på Trump og ikke på Hillary Clinton. Svaret var mestendels, at man bedre kunne lide Trumps værdier: ærlighed, tro, loyalitet mv.
Et stridsspørgsmål mellem demokrater (Obama / Biden tilhængere) og republikanere (Trumptilhængere) var, om man var tilhænger eller modstander af abort. I flere stater i USA kan abort foretages helt op til 30 uge, hvor grænsen i Danmark er 12 uger.
Undervejs på turen mødte Lars en meget stor hjælpsomhed og venlighed fx, da hans cykel havarerede med et nedslidt dæk og 3-4 ødelagte eger. En bil med 2 mountainbikeryttere standsede, samlede ham op og fragtede ham til den nærmeste by med en cykelreparatør, og hvor han skulle vente i nogle dage på reservedele. Det blev til en invitation til at bo og overnatte hos mountainbikerytterne i nogle dage, et venskab var skabt, og som holder endnu. Lignende venlighed, åbenhed og hjælpsomhed oplevede Lars overalt, hvor han kom frem.
Lars prøvede at køre gennem Nevada, Ohio, Kansas, Arizona og flere andre stater og oplevede at køre på motorvej (i nødsporet), ad berømte Route 66 og ad endeløse ensomme strækninger gennem ørkener, hvor der var langt mellem mulighederne for at tanke vand.
Samtalerne med de mennesker, som Lars boede hos eller interviewede gav ham en grundig indføring i de bevæggrunde folk har for at vælge side ved valgene. Når der er præsidentvalg i USA, vælges der også lokal sherif, retsskrivere, senatorer og andre i offentlige hverv. Der kan på en stemmeseddel være op til 20 navne og måske også en folkeafstemning.
Lars har interesseret sig for cykling siden han fik sin første cykel som 5 – årig, og når han er på tur, er det med et minimum af bagage (plasticskraber i stedet for elektrisk skægtrimmer o.l.). Turene planlægges ikke i detaljer, men med meget stor mulighed for improvisation undervejs.
Som et kuriosum fik Lars overrakt en lille kuvert med asken fra en afdød ven; dermed kunne denne ven komme med på turen gennem flere stater og så af Lars blive ”begravet” i Odense Fjord, når han kom hjem til Danmark, hvilket skete.
En tur gennem ørkenen kunne være meget strabadserende med 28 gr. om morgenen og 44 gr. ved middagstid. Vi så mange smukke billeder af landskaberne, som Lars passerede gennem de forskellige stater. Billeder af ørken, af vilde æsler, af lige vejstrækninger som Lonely Road i Nevada – Highway 50, som var en 650 km lang øde strækning med enlige huse og oliepumper til siderne. Lars blev ej heller skånet for et uvejr med al slags nedbør og vind på sin tur gennem USA.
Når en vælger i USA stemmer, er det ofte på det mindste af 2 onder – derfor vandt Trump mod Hilary Clinton.
Der er mange latinoer (traditionelt demokrater) i USA, især i de sydvestlige stater – i New Mexico er 48% af befolkningen spansktalende, og man regner med, at i 2040 vil ”den hvide mand” være i mindretal i USA. Mange latinoer har dog det problem, at de opholder sig illegalt i USA og er bange for udvisning, de kan dog ikke undværes, da de er billig arbejdskraft. Vejskilte og anden oplysning er 2 – sproget: engelsk og spansk (som tales af 60 mio. indbyggere). Indtil 1. VK var der frit slag med hensyn til brug af sprog, men pga af krigen søgte man at skabe et sammenhængende sprog, hvilket var nødvendigt ved en krig. Valget faldt på engelsk, selv om det ikke optræder som et officielt sprog. Der er ikke et officielt sprog, selvom engelsk bruges som dette.
På sin tur klatrede / cyklede Lars over et bjergpas i 2400 meters højde og viste os en video med en nedkørsel fra Rocky Mountain ad en landevej i voldsom fart, og hvor han overhalede nogle biler indenom.
Turen gik også gennem nogle indianerreservater, som gav en eftertanke om, hvor mange indianere der var, da den hvide mand kom: Man mener 10 mio. og midt i 1900 – tallet ca. 250.000 (folkedrab?). Indianerne bor stadig i reservater og beskæftiger sig mest med turisme og casinodrift.
Et besøg på et ”Billy The Kid” museum var med samt et besøg i den by, hvor Daltonbrødrene levede.
Lars var i Kirke hver søndag for at opleve de forskellige kristne samfund. Kirke og stat i USA er adskilt, så prædikanter i kirkerne må ikke prædike valg af bestemte kandidater, men nævne nogle holdninger (fx for eller imod abort), som menigheden kan gå hjem og tænke over og så stemme. Prædikes der for en kandidat, vil kirken miste sin skattefrihed.
Mange amerikaneres holdninger er præget af dyb religiøsitet (bl.a. abortmodstand og klimaforandringer eksisterer ikke: Gud lovede efter syndfloden, at han aldrig ville gøre det mere!!!). Gud spiller en stor rolle også i synet på Trump, og nogle mener, at han er Guds talsmand på jorden
Overvejende er de amerikanske holdninger præget af protestantisk tankegang – selv katolikkerne låner lidt derfra. USA’s forhold til Israel er med rod i bibelen.
Man erkender i nogle stater dog, at det er nødvendigt med vindenergi, og derfor skabes der store vindmølleparker.
Et valg af Obama / Biden ville skabe et rødt USA med bl.a. stigende skatter, så det er også et argument for at stemme på Trump. Velfærd, som vi kender det i Danmark, ønskes ikke: folk skal arbejde.
Besøg i nogle småbyer i områder med skandinaviske indvandrede viste en forskel: Danskere integrerede sig hurtigt / nordmænd holdt sig for sig selv og svenskere sådan midt i mellem. En dansk by med forskellig trosretning blev kaldt: ”Holy Danes” / en anden: ”Happy Danes”.
Foredraget sluttede på hyggelig vis med billeder af Lars bryllup med hans danske kæreste. Ringene blev leveret af en af hans amerikanske venner – nogle smukke ringe.
Lars cykler stadig meget, men nu pga. af synsbesvær på en ladcykel, som lige kan rumme 2 kasser øl! Et levende menneske fortalte.
På næste uges med onsdag, den 13. april, går turen til Vestre Kirkegaard med mødetid på Sjælør S-togsstation kl. 09:50 – der går et linje E – S tog fra Køge kl. 09:14.
Der kommer en dobbeltinvitation til turen: 1 til Vestre Kirkegaard og 1 til frokost i ”Bjælkehuset” i Søndermarken.
Onsdag den 20. april er der virksomhedsbesøg i Vallø.
Medlemsmøde d.30. marts 2022 med emnet:
Køge Kommune Klimaplan 2020 ved Køge kommunes grøn ambassadør Jacob Skjødt Nielsen.
Foredraget er det andet i klubbens tema: ”Vejen til den grønne omstilling”
Hans Birk bød velkommen til de 50 fremmødte deltagere, hvorefter Povl A. Lund introducerede dagens foredragsholder efterfulgt af dagens sang: ”Jeg elsker de grønne lunde”.
JSN startede med en overordnet præsentation af klimaplanen. Egentlig skulle Køge kommune ikke udvikle en klimaplan efter samme opskrift som megapolerne (kæmpebyerne) gjorde med 40 indsatspunkter. Men Realdania og tænketanken Concito mente, at selv mindre byer i Danmark kunne være med, hvorfor disse 2 instanser gik ind i et pilotprojekt med Køge kommune ud fra de 40 indsatsområder.
Overordnet går klimaplanen ud på at finde fokuspunkter, som kan være med til at formindske / standse CO2 udslippet til 0 / og være klimaneutral i 2050 i Køge Kommune.
Indsatsområderne blev præsenteret som:
- CO2 reduktion
- Varmeforsyning
- El systemer
- Landbrug
- Mobilitet
- Og som noget senere optaget i planen: Klimavenligt forbrug.
Køge kommune vil gerne gå foran med alle de tiltag, som er nævnt i planen, hvor det handler om at samarbejde med alle instanser / parter både private og offentlige, handle efter planen og inspirere både kommunen og alle parter både i og uden for kommunen. Det hele handler om klimatilpasning.
Køge Kommune har en meget høj udledning af CO2 (alt for høj) pr. indbygger (og stigning pga befolkningstilvækst), og det kan forklares med, at kommunen er en vækstkommune, at der er mange industrivirksomheder, gennemgående motorveje (”uindbudt” / ustoppelig belastning) og mange private huse og virksomheder, som anvender naturgas.
CO2-reduktionstiltag: helhedstænkning / indtænke alle områder / alt for
klimaets skyld / FNs klimaverdensmål. En dias viste, hvordan udslip med og uden biomasse påvirkede CO2udledningen. Der var forskellige beregninger – tallene kan diskuteres, men dårlige ting kan ændres. Køge udleder mere end en gennemsnitskommune, og når man sammenligner 1990 med et udslip på 4,4 mio. tons CO2 med 2018 med et udslip på 19,2 mio. tons, ses det, at det er en voldsom stigning.
Der skal tænkes nyt alle vegne: byggerier i træ, byggematerialer i al almindelighed/ CO2 lager. Halm som foder, strøelse, nedmuldning, omdannelse til flybrændstof, emballage, tekstiler, afbrænding, biochar (bio kul, som på landbrugsjorder kan holde på vand).
Varmeforsyning: Der kan spares 70% udledning ved følgende tiltag: udledning af CO kan reduceres ganske betydeligt ved at få omdannet naturgasforbrug (privat og i virksomheder) til fjernvarme / varmepumper / fortynde naturgas med biogas / solvarme / geotermi / samarbejde i regionen / energirenovering i bygninger / overskudsvarme fra store virksomheder.
El system: vindmøller / havvindmøller / solfangere på relevante tagflader / udnytte flest mulige tagarealer / solcelleanlæg / samarbejde om el fordeling ved overskudsproduktion / øge dialog på alle områder.
Landbrug: samarbejde med landbrugsorganisationer / omlægning af magre jorder til evt. skov / bruge biochar / plantebaseret fødevareproduktion.
Mobilitet: Prøve at reducere transportbehov / samkørsel / delebiler / hjemmearbejde / planlægge attraktive cykelstianlæg / gangstier / samarbejde med virksomheder om transport af medarbejdere / styrke og øge den kollektive transport / bedre lade infrastruktur / eldrevet transport i Køge kommune / den tunge transport (renovationsbiler) køre som elbiler / optimering af varetransport (læsse af uden for byen og køre ind i små elbiler) samarbejde med omliggende kommuner (50% af Køge Kommunes udledning kommer udefra fx motorveje).
Klimavenligt forbrug: Indtænke fødevarer overalt / undgå madspild / følge klimakostråd / spise lokalt og efter årstiden.
Tekstiler skal have forlænget levetid / udgøre større genbrugsandel / fremstille bæredygtigt tøj / undgå masseproduktion og i stedet satse på kvalitet.
Elektronik: Øge minimumslevetid / genanvende i meget større omfang (sjældne jordarter) / kun ca. 45% elektronik genbruges – det tal skal forøges.
Byggeri: Indtænke CO2 i alle byggerier både ved nybyggeri og ved renovering. Syd for Køge opføres et byggelaboratorium med ”tiny houses” – stærkt klimavenligt byggeri.
Vi fik en meget sober gennemgang ledsaget af slides med Køge Kommunes klimaplan og tydelige anvisninger af fokuspunkter. For at få alle ender til at mødes med de positive tanker må der satses meget på dialog og samarbejde mellem alle involverede parter – også på tværs af kommunerne. Kommunen er på rette vej / alle vil gerne det samme. Tak for et meget givende og oplysende foredrag – vi blev meget klogere.
Næste uges program: ”En cykeltur tværs over USA ved forfatter og journalist Lars T. Rasmussen. Langt CV herunder journalist ved TV2, som også vil komme ind på, hvad der fik folk i USA til at stemme på D. Trump.
Medlemsmøde d. 23. marts 2022 med besøg hos Klar Forsyning.
43 medlemmer havde tilmeldt sig besøget på Klar Forsyning, hvor dagen startede med velkomst og rundvisning i ”hallerne” på Køge Vandværk. Der var anledning til at se de enormt store vandtanke med både rent vand og vand under rensning / filtrering. Et virvar af store rør / ledninger forbandt de forskellige tanke, som blev fyldt fra boringerne i terrænet både nær og fjern i forhold til vandværkets beliggenhed.
En sammenligning med et ølbryggeri var ikke fjern.
Det var meget fascinerende at se disse store ”haller”, som er under streng hygiejnisk kontrol.
Undervejs var der mulighed for både at røre ved installationerne og stille spørgsmål til de 2 rundvisere.
De stillede spørgsmål gik meget på mængder af vand, renhed, kompleksitet, det gamle vandtårn, det ”nye” vandtårn, den samlede teknik, er der vand nok i grundvandsmagasinerne? mv.
Efter rundvisningen var der stillet op til teknisk foredrag med illustrative slides (og kage og kaffe). Også her blev der undervejs stillet spørgsmål, som udvidede de første stillede.
Det fremgik tydeligt i besvarelserne, at hele driften, økonomien og fremtidsperspektiverne var politisk bestemte – man udførte de politisk bestemte beslutninger.
Klar Forsyning arbejdsområde er sammensat af både vandboringer (frisk vand) og spildevandsanlæg. Vand ind – vand ud. Dertil en del tekniske problemer i forbindelse med at holde friskvandet frisk ind og spildevandet den rigtige vej ud – alt kunne løses.
4 kommuner er gået sammen i Klar Forsyning: Greve, Solrød, Køge og Stevns og er helt politisk styrede.
Et af de kommende projekter for Klar Forsyning ud over vedligeholdelse af bestående anlæg og søgning efter nye kilder / grundvandsmagasiner og evt. udbygning af bestående anlæg i takt med bolig- og virksomhedsudvidelser blev det også nævnt, at Køge Byråd har vedtaget, at vandet gennem Køge Vandværk skal gennem et blødgøringsanlæg ud til forbrugerne formodentlig med virkning fra 2024. Man anslår, at det vil betyde en merpris for forbrugeren på ca. kr. 2,80 – 3,40 / m3 + moms. Om blødgøringen af vandet vil have den helt store virkning er et åbentstående spørgsmål.
Hvis man ønsker oplysninger fra Køge vandværk om evt. nyheder og driftsforstyrrelser, kan man gå ind på Vandværket hjemmeside og der tilmelde sig en sms-ordning.
Det var en meget indholdsrig dag.
En sammenligning med et ølbryggeri var ikke fjern.
Det var meget fascinerende at se disse store ”haller”, som er under streng hygiejnisk kontrol.
Undervejs var der mulighed for både at røre ved installationerne og stille spørgsmål til de 2 rundvisere.
De stillede spørgsmål gik meget på mængder af vand, renhed, kompleksitet, det gamle vandtårn, det ”nye” vandtårn, den samlede teknik, er der vand nok i grundvandsmagasinerne? mv.
Efter rundvisningen var der stillet op til teknisk foredrag med illustrative slides (og kage og kaffe). Også her blev der undervejs stillet spørgsmål, som udvidede de første stillede.
Det fremgik tydeligt i besvarelserne, at hele driften, økonomien og fremtidsperspektiverne var politisk bestemte – man udførte de politisk bestemte beslutninger.
Klar Forsyning arbejdsområde er sammensat af både vandboringer (frisk vand) og spildevandsanlæg. Vand ind – vand ud. Dertil en del tekniske problemer i forbindelse med at holde friskvandet frisk ind og spildevandet den rigtige vej ud – alt kunne løses.
4 kommuner er gået sammen i Klar Forsyning: Greve, Solrød, Køge og Stevns og er helt politisk styrede.
Et af de kommende projekter for Klar Forsyning ud over vedligeholdelse af bestående anlæg og søgning efter nye kilder / grundvandsmagasiner og evt. udbygning af bestående anlæg i takt med bolig- og virksomhedsudvidelser blev det også nævnt, at Køge Byråd har vedtaget, at vandet gennem Køge Vandværk skal gennem et blødgøringsanlæg ud til forbrugerne formodentlig med virkning fra 2024. Man anslår, at det vil betyde en merpris for forbrugeren på ca. kr. 2,80 – 3,40 / m3 + moms. Om blødgøringen af vandet vil have den helt store virkning er et åbentstående spørgsmål.
Hvis man ønsker oplysninger fra Køge vandværk om evt. nyheder og driftsforstyrrelser, kan man gå ind på Vandværket hjemmeside og der tilmelde sig en sms-ordning.
Det var en meget indholdsrig dag.
Medlemsmøde d.16. marts 2022. Cykeltur fra Fredericia til Amsterdam og retur i 1951 ved Just Christensen.
Dagens indlæg onsdag den 16. marts 2022 i Hemingway Club Køge startede med fællessangen ”Jeg er så glad for min cykel” og Just fortsatte beretningen om ”to drenge (Just og Ove) på 14 og 15 år der i 1951 planlagde at cykle til Amsterdam og retur”.
Just var lidt i tvivl om hvordan han og skole- og spejderkammeraten Ove fik lov, men gav os indledningsvis forklaringen. Lige før og under 2. verdenskrig boede en hollandsk tandlæge med sin familie i Berlin. Tandlægen og hans kone havde to drenge, Pieter på 9 år og Hans på 11 år som de valgte at sende til ”bekendte” i Danmark, hvor de kunne få mad og tag over hovedet. Det var i slutningen af 1945.
Disse ”bekendte” var en sognepræst og hans kone, samt præstens søster i Fredericia.
Just kom til at gå i klasse med Pieter, og det blev til et godt venskab, også med store broderen, Hans, som han gik i FDF sammen med. I 1951 rejste Pieter tilbage til sine forældre, der nu var flyttet tilbage til Amsterdam, mens Hans blev i Fredericia og færdiggjorde gymnasiet.
I forbindelse med Pieters hjemrejse var der 4 drenge, venner til Pieter og Hans, der blev inviteret på ferie hos deres forældre i Amsterdam i 14 dage.
Da de havde fået lov, var det største spørgsmål, hvordan de fik penge og hvordan de skulle komme derned?
To af drengene havde forældre, der kunne betale togrejsen, der kostede kr. 200 for en returbillet.
Just og Ove havde ikke samme mulighed, da Just’s mor var alene med 4 børn. Just og Ove startede med at hakke roer for en bonde udenfor Fredericia, men de fik kun hakket en enkelt række hver og forlod herefter jobbet. De blev bybude, Just hos et ismejeri og Ove hos en bager, hvor de tjente de kr. 200, der var budgettet for en ferie på 3 uger fra Fredericia, gennem Tyskland til Amsterdam og retur.
Opholdet i Amsterdam var en gave fra tandlægen. Men på dette tidspunkt skulle betales 20 % i valutaafgift til staten. Altså var opsparingen på kr. 200 skrumpet ind til kr. 160. Derudover søge og betale visum (gyldigt i max 3 døgn hver vej) for at få lov til at køre gennem Tyskland.
Den 28. juni 1951 kl. 07.00 startede Just og Ove fra Fredericia med Flensborg som første mål. Vandrehjem var bestilt hjemmefra og blev fundet uden større besvær. Men efter en kort rundtur, aftensmad i Flensborg og godt trætte betød kælderrummet med mug på vægge og i hjørner ikke noget.
Næste dag gik cykelturen gennem Schleswig, Rendsborg og Izehoe til Üetersen, der ligger 34 km syd for Izehoe. Brostensbelægningen mellem Flensborg og Schleswig resulterede for Just i en knækket bagagebærer, men frem kom de. Ca. 5 km uden for byen mødte de en dansk soldat, der holdt i vejsiden på sin motorcykel. Endnu en dansker kom på cykel og skulle til Izehoe for at besøge en ven, der var soldat der. Just og Ove fulgtes med ham til Izehoe.
Ca. kl. 17 ankom de til Üetersen. Næste dag fandt de et kombineret cykel- og bilværksted, hvor chefen var meget venlig og Just fik løs problemet med bagagebæreren uden betaling. Ydermere fik Just en håndfuld flødekarameller og chefen oplyste, at det var kortere (50 km) at sejle over Elben ved byen Weddel til Lühe. Efter aftensmad på vandrehjemmet, klædte de sig i deres FDF-uniformer og tog ud for at se på byen, der var meget idyllisk kun 6 år efter krigen. Mødte to lokale spejderdrenge (hilste med venstre hånd- honnør med højre, som spejdere gør) der viste dem byen. Fandt en skøn sø, lejede en båd og roede ud på søen. De nye venner betalte. En tur forbi et gammelt kloster blev det også til inden turen gik tilbage til vandrehjemmet og i seng.
Næste dag kørte de til Wedel, for at sejle over Elben, men kom for sent og måtte vente en time til næste afgang. Ankomst til Lühe, cyklede videre på brolagt vej, ikke det bedste, men en smuk strækning. Her smagte de for første gang Coca cola. Brostenene resulterede i, at Just’s forgaffel knækkede på vejen til Bremen. Men med forsigtig kørsel gik det dog.
Vandrehjemmet i Bremen, et gammelt tysk skoleskib, blev fundet og de tog ud i byen for at få forgaflen svejset. Men det var lørdag og værksteder og forretninger lukkede. Fortsatte mod Holland næste dag søndag.
I Bremen var der stadig mange ruiner og man var ikke kommet længere med oprydningen, end at der flere steder var folk der stadig boede i kældrene, 6 år efter krigen.
På skoleskibet bestod aftensmaden af spaghetti i tomatsovs, det smagte rigtig godt. Da de skulle ”til køjs” fik de udleveret en hængekøje og instruktion i, hvordan de skulle hænges op. Der var 30 til 40 mennesker på ”banjerdækket”. Spændende oplevelse.
Næste dag stadig mod Amsterdam gennem et tidligere flot villakvarter, der var bombet totalt, og endnu ikke påbegyndt oprydning. Fin vejbelægning hele vejen til Nordhorn, men Ove punkterede, første og eneste punktering på hele turen.
På en del af strækningen mellem Bremen og Nordhorn slog de følge med andre cyklister. Nåede grænseovergangen til Holland og ingen problemer med at komme ind.
Just og Ove havde ikke forudbestilt vandrehjem i Holland så tanken var, at finde en bondegård at overnatte på, eller i værste fald en høstak. Men fandt vandrehjem i grænsebyen Denekamp. Mødte en flok børn på Just og Oves egen alder, der viste sig at være danskere og kom hurtigt i snak med dem. De kendte vejen til vandrehjemmet, som var en gammel borg. Det var et dejligt vandrehjem, og her var det muligt at købe en fortegnelse over de hollandske vandrehjem. Det viste sig, at der var et vandrehjem i Amersfoort, hvor de havde planlagt at overnatte inden de kom til Amsterdam.
Mandag den 2. juli måtte Just trække cyklen til den nærmeste cykelsmed for at købe en ny forgaffel, da den gamle var så ødelagt, at den ikke kunne svejses. Den ødelagte forgaffel blev bundet på styret da der måtte være garanti på den.
I Holland var der gode cykelstier, adskilt fra selve vejen, så nu gik det hurtigt mod Amersfoort. Lidt anderledes i Holland, hvor de kunne se ”et skib sejle inde på en mark”, eller sådan blev det oplevet. Der var selvfølgelig en kanal.
Ved 6 -tiden ankom de til Amersfoort. Vanskeligt at finde vandrehjemmet, men en flink mand viste dem vejen ved at cykle foran. Ankom til det smukkeste vandrehjem, et hvidkalket hus med stråtag og en dejlig terrasse.
Just og Ove havde aftalt med deres to danske venner som skulle med toget, at hilse på dem på Amerfoort station kl. 22.10 denne aften, Men det lod sig ikke gøre da de skulle være i seng på vandrehjemmet kl. 22.00.
Næste morgen påbegyndtes de sidste ca. 50 km til Amsterdam. Det var aftalt med de danske kammerater, at de ville cykle dem i møde fra Amsterdam. Men ved byen Mjeuden, var der lavet en omfartsvej, og usikkerheden for ikke at møde dem gjorde at Just og Ove kørte hver sin vej for ikke at køre forbi de andre. Også her blev de mødt af nyt og overraskende syn, en stor flodpram, hvor der over hele dækket var bygget et træhus med blomster og gardiner i vinduerne.
Endnu engang blev de mødt af venlighed, da de spurgte om vej. Manden var straks villig til at følge dem til bestemmelsesstedet, hvor de godt modtaget af Hans og Pieter og de danske kammeraterne
Mange oplevelser i Amsterdam, hvor deres værtspar viste dem rundt i Amsterdam, zoologisk have, zoologisk museum, Amsterdams lufthavn (Schiphol) som ligger 10 meter under havets overflade, flodpram med en jagermaskine, som blev transporteret ned til flyvepladsen, store (2-3 mands betjente) lirekasser med lyd af et stort orkester og meget andet.
Gamle kvarter med meget skæve huse (”Dancing houses”-red.), meget smarte både med turister sejlede i kanalerne, torvedage to gange om ugen med fødevarer, tøj, legetøj, urmagere mv.
Cyklede til Zandvoort (29 km fra Amsterdam) for at bade. Spiste den medbragte madpakke på dejlig strand uden sten.
En dag gik cykelturen ud den lille ø ”Marken”, der ligger i Ijsselmeer sø. Ved siden af vejen gik en lilleputjernbane fra Amsterdam til Monnikedam.
På øen Marken var de fleste huse er af træ og beboerne gik i nationaldragter for turisternes skyld.
Fredag den 13. juli påbegyndte de hjemturen om eftermiddagen mod Amersfoort, da de to danske kammerater var fulgt til toget. Hans fulgte med, da han ville besøge noget familie. Gennem Muiden, for at se en gammel borg fra det 16. århundrede, I Amersfoort skiltes de fra Hans, fandt vandrehjemmet og spillede fodbold med en hel masse drenge, der også var på vandrehjemmet. Om aftenen ude at se på byen og tænkte på deres danske kammerater der kørte i tog og næsten var hjemme igen.
Endnu et uheld med Just’ cykel da den væltede i cykelstativet og eksede forhjulet. Blev rettet op og kunne køre rundt.
På turen mødte de to danskere der havde ”tomlet” (blaffet) til Belgien / Holland. Senere så de lastbil der holdt i vejkant for at tage en ”blaffer” op og de var heldige at kunne komme med dem og sparede derved 60 km. Da de stod af, havde de kun 29 km til Denekamp. Mange på vandrehjemmet, gik tur til den tyske grænse, men begyndte at regne ved grænsen og var gennemblødte ind til skindet, da de kom tilbage til vandrehjemmet.
Næste dag, iklædte spejderuniformer, krydsede de grænsen til Tyskland uden problemer. Stadig dårligt vejr og igen gennemblødte og Just opdagede at han havde glem sit fotografiapparat på vandrehjemmet i Denekamp. Trods ihærdige forsøg forblev det væk. Ærgerligt med billederne, der sad i apparatet.
Havde ikke bestilt plads på ”vandrehjemmet” (skoleskibet) i Bremen, men fik alligevel en hængekøje at sove i.
Næste dag kørte de over Hamborg til Izehoe. Det var turens længste strækning – 188 km på en dag og ca. 2 timer at køre igennem Hamborg. I Hamborg var ruinerne fjernet og store åbne pladser kunne ses, hvor husene havde stået. Banegården stod stadig, men meget beskadiget.
Ca. 20 km. syd for Izehoe kom endnu en kørelejlighed med en lastbil og helt til Izehoe, ellers var dagsturen blevet over 200 km.
Dejligt vandrehjem, hvor de kom i kontakt med to tyske drenge, der også skulle cykle nordpå næste dag. Enige om at følges ad og ved middagstid kørte de ind på et mejeri for at købe noget mælk. Det havde de ikke, men den ene af tyskerne købte 4 pakker ”et eller andet” og kørte videre til det næste mejeri. Her købte han 4 liter mælk til alle fire. Da de pakkede op, viste det sig at være rygeost, og at der var et helt pund til hver. De to tyskere begyndte at spise osten med skeer og rugbrød til, foruden al den mælk de kunne drikke. Det måtte Just og Ove også, men selv om de var nok så sultne, havde de problemer med at få det ned. Men ned skulle det, og ned kom det, og for Oves vedkommende kom det også op igen. Efter et stykke tid, fortsatte turen mod Flensborg.
Ankommet til Flensborg var det ved at være lukketid, Just nåede at få de sidste mark brugt. Ved 19-tiden fortsatte de mod Åbenrå, hvor de ankom ved 22-tiden. Fik heldigvis plads på vandrehjemmet (lukker kl. 21), dejligt at være hjemme i Danmark igen og allerede i Åbenrå, føltes det, som var det Fredericia.
Fra Åbenrå ved 9.30-tiden og ved 14-tiden tilbage i Fredericia.
Selv om det havde været en stor oplevelse at være i Holland og Tyskland, var de endnu mere glade for at være hjemme igen. Og de var begge enige om, at det havde været en rigtig god tur og uden for store uheld.
NB! Just oplyste, at han havde den knækkede forgaffel med på hele turen til Amsterdam og retur til Fredericia for at få den erstattet, hvilket han fik!
Medlemsmøde d. 9. marts 2022 med ”Generalforsamling”, evaluering og planlægning.
48 medlemmer deltog i Generalforsamlingen, hvorfra der vil komme et særskilt referat.
Efter Generalforsamlingen var der summemøder ved bordene, hvor der skulle evalueres og gives karakter for den forløbne periode (8 borde / grupper af 7 gav karakteren ”fremragende” – den syvende ”meget godt”). Der var fuld enighed om, at klubben er overordentlig god både på det faglige og det sociale område.
Efter evalueringen skulle bordene / grupperne komme med forslag til kommende møder. Disse forslag blev opsamlet på lister, som sammen med evalueringslisterne tilgik Styregruppen til videre behandling.
Der var under hele mødet en særdeles god stemning med friske bemærkninger og megen latter.
Et godt og rart møde, som viser, at der er en stærk social sammenhængskraft i klubben.
Næste uges møde den 15. marts 2022 er med emnet ”En cykeltur til Amsterdam fra Fredericia i 1951” ved vort eget medlem Just Christensen.
Medlemsmøde d. 2. marts 2022 med emnet ”De danske varulve” ved pensioneret kriminalassistent Erland Leth Pedersen.
50 medlemmer af Hemingway Club 1 var mødt op for at høre foredraget, som blev ledsaget med slides.
Hans Birk bød velkommen og meddelte, at SG har søgt om, at flere end 50 medlemmer kunne være til stede i rehabiliteringscenteret, men fået nej til ønsket. Flere af medlemmerne kommer således måske til at gå forgæves til møderne.
Foredragsholderen er nu pensioneret kriminalassistent af 1. grad efter 44 års tjeneste i politiet. Gennem de 44 år har Erland Leth Pedersen (ELP) været i forskellige afdelinger i politiet lige fra gadebetjent til kriminalpolitiet.
En meget dygtig historielærer på Skt. Annæ Gymnasium startede hans store passion for besættelsestiden. ELP arbejder som frivillig på Politihistorisk Museum, og ved et besøg i kælderen der faldt han over nogle uregistrerede arkiver med nogle rapporter dateret 6. december 1949 (4 ½ år efter besættelsens ophør) om danske personer, som var gået sammen i en slags modstandsbevægelse, som skulle operere mod den danske modstandsbevægelse – forhindre sabotage og likvidere danske modstandsfolk og danne grupper, som kunne overtage magten i Danmark mod russerne og kommunisterne.
Flere papirer / arkiver fortæller om oprettelsen af HIPO – korpset og Schalburgkorpset, hvis leder var Erik Viktor Petersen (som udførte schalburgtage mod bl.a. Tivoli o.l. bygninger). Rapporten havde ingen bemærkninger om, hvad der var sket med nogle af sympatisørerne efter krigen, selvom der var vedtaget et tillæg til straffeloven, der med tilbagevirkende kraft oprettede dødstraf for landsskadelig virksomhed. Rapporten havde navne på danske politifolk, som var med i de nazistiske grupperinger.
Flere navne er nævnt i rapporten: Den tyske oberst Horst Issel (leder af ”Petergruppen” hvoraf 7 medlemmer blev henrettet 9. maj 1945, og som var den største nazistisk gruppe), Kaj Bothildsen Nielsen (som efter krigen og før udført henrettelse ved forhør med en vis stolthed fortalte om alle sine ugerninger – 58 drab og forsøg på drab- ligesom nogle af hans ”kolleger” gjorde), Peter Lund, som var med i en af grupperne. En betjent, Poul Otto Ditlev Nielsen dannede ”Svend Staal” – gruppen, som bestod af betjente med nazisympatier og hvis opgave det var at efterforske mod modstandsbevægelsen.
Med udspring i HIPO – korpset blev der i flere danske byer oprettet flere såkaldte Varulvegrupper, som skulle træde til, hvis Hitler tabte VK2 og forsvare Danmark mod russerne og kommunisterne – koste, hvad det ville. Medlemmer af Varulvegrupperne var på varulvekursus i Berlin meget sent oppe under den tyske kapitulation og tog hjem for at forstærke grupperne og gøre parat til at være Hitlers terrornetværk i Danmark. Deres virke var præget af en meget bestialsk og voldsom fremgangsmåde.
Ved et tilfælde finder ELP i 2012 på et møgbeskidt loftsrum på Politigården nogle meget bemærkelsesværdige papirer fra besættelsestiden. Blandt disse papirer, som enten var stjålne på offentlige kontorer eller dygtigt forfalsket i koncentrationslejren Sachsenhausen, var der købekort, legitimationskort, vielsesattester, lægdsrullebeviser, rationeringskort, soldaterbøger og originale stempler. Disse papirer skulle bruges til at give gruppemedlemmerne en falsk identitet, så de efter Tysklands sammenbrud kunne arbejde videre i det skjulte. Blandt papirerne var der også beskrivelser og kortskitser over 15 depoter (2 tønder i hvert) med sprængstoffer, håndgranater og våben med tilhørende patroner i området omkring Kolding. Ved nærmere granskning viste det sig, at 12 af disse depoter var blevet ”udgravet” og tømt ifølge en politirapport. Måske findes der stadig i Danmark opdagede depoter fra Varulvegrupperne. Nogle papirer og arkiver blev under besættelsen skjult i Stockholm (Stockholms arkivet) i 2 forskellige arkiver – A og B – hvor B – arkivet er lukket til 2025. Fra A – arkivet har ELP kunnet finde skrifter, som udvidede hans forskning og underbyggede de beviser, han havde fundet tidligere.
ELP sammenholdt de fundne papirer i kælder og på loft (som var fundet med 9 års mellemrum) og fra A – arkivet med hinanden, og der dukkede en masse oplysninger op, som han i sin efterforskning kunne bruge til at skrive bogen ”De danske Varulve”.
Ikke alle medlemmer af de forskellige grupper blev fundet efter besættelsen og stillet til regnskab for deres ugerninger som landsskadelige personer.
Som efterforsker har ELP haft de bedste forudsætninger for at arbejde med de fundne arkiver og sammensætte de hidtil ukendte oplysninger til værdifulde historiske fakta. Nogle fakta, som måske kunne være med til at omskrive Danmarks besættelseshistorie på nogle områder.
Vi fik via foredraget med tilhørende slides af en meget vidende og passioneret person en fantastisk gennemgang af nogle for os ukendte områder af besættelsestiden.
Han Birk mindede os om, at mødet i næste uge består af årets generalforsamling og opfordrede alle til at møde op.
Medlemsmøde d. 23. februar 2022 med emnet ”Hvor alvorlig er klimakrisen?” ved sekretariatschef Frederik R. Sandby, Klimabevægelsen.
Hans Birk bød velkommen til foredragsholderen og de 50 fremmødte medlemmer (8-10 medlemmer kom for sent til tilmelding) – altså et emne, som interesserer meget. Den nye HC2 er nu oppe på 40 medlemmer / flot gået.
Turen til Thorsvang i sidste var en succes. HC1 har fået et tilskud fra Køge Kommune på kr. 50.000,00 for indeværende år, og der søges om at overføre ”overskud” kr. 36.00,00 fra sidste år til indeværende år.
Foredraget i dag var det indledende foredrag til temaet ”Vejen til den grønne omstilling”. Foredragsholderen er uddannet ved Københavns Universitet som cand.scient. i klimaforandringer og sideløbende uddannelse som geograf, og han arbejder nu som sekretariatsleder i Klimabevægelsen. Klimabevægelsen er en privat organisation, som modtager støtte fra medlemmer samt Carlsbergfonden og Veluxfonden. Der omsættes årlig for kr. 6 mio., og der serviceres medlemmer og organisationer, som arbejder med klimamål.
Foredraget blev ledsaget af en del meget illustrerende slides, som på glimrende vis demonstrerede, hvad der ville ske ved stigende temperaturer på kloden. Klima betegnes som et gennemsnit af vejret både lokalt og globalt i 30 år. Tallene viser tydeligt, at temperaturen er steget i den senest klimanormal. Klimaforandringerne sker hurtigt nu, og handling for at standse temperaturerne skal ske hurtigt – hurtighed er et nøgleord. Det er målt, at temperaturstigningen i den seneste klimanormal er steget med 1,1 grad.
Der kan være forskellige årsager til disse klimaforandringer:
1) Variationer i solens udstråling
2) Vulkanudbrud med røg og aske i atmosfæren som blokerer solens stråling (Fimbulvinter i Norden)
3) Jordens cyklus rundt om solen med varierende afstand for hver 100000 år
4) Menneskabte forureninger med drivhusgasser
5) Drivhusgaseffekten (svært at blive af med CO2). Udstrålingsbalancen ændrer sig i takt med refleks af solens stråler.
Der er forskellige gasser, som påvirker ændringerne: CO2 – metangas (som omdannes til CO2) – lattergas – HFC gasser – vanddampe. CO2 er den tungeste faktor i klimaforandringerne.
Mange forskellige videnskabeligt funderede forskningsresultater viser tydeligt, at de nuværende forandringer er menneskeskabte.
Iskerneprøver viser, at jorden gennem 800000 år med stigende og faldende temperaturer (istider / mellemistider) har haft en gennemsnitstemperatur på 21 grader, som er den gode temperatur for alt liv. Den ”gode” effekt ved drivhusgasseren er, at jordens atmosfære isoleres således, at der opretholdes en temperatur på ca. 21 grader. Hvis det ikke var tilfældet, ville der være en temperatur på ca. -21 grader. – Ikke nemt at leve under. Klimaforandringerne er ikke lineære, hvorfor det er svært at forudsige tydeligt, hvordan udviklingen vil forløbe.
Klimaforandringerne skaber en dominoeffekt – skubber til de forskellige elementer – som er tæt forbundne, og det udløser stigende temperaturer, som igen kan overgå de menneskeskabte.
Afsmeltningen af Grønlands indlandsis, Arktis og Antarktis vil give havstigninger, som igen vil påvirke klodens økosystemer. Forestiller man sig, at al is vil smelte, vil havene stige med ca. 65 meter globalt. Med en temperaturstigning på 2 grader, vil havene ved Danmark stige med 4 meter.
De påvirkede økosystemer: Alperne – ødelagte koralrev (syreholdigt vand) – regnskove bliver til savanner (der opsuges ikke så meget CO2) – permafrostområder smelter og de ældgamle planterester vil frigive CO2. Dertil kommer, at havstrømmene vil ændre sig, og det igen vil påvirke økosystemerne via temperaturforandringerne.
Med en øget global befolkningstilvækst vil der være en voksende middelklasse, som ønsker de samme livsbetingelser, som vi fx kender i Vesten / Danmark. Det kan bare ikke lade sig gøre – der er ikke resurser til det. ”Det gode liv”, som vi med 6,7 mio. mennesker lever og udleder af CO2 i Danmark, svarer til 120 mio. inderes udledning. At forestille sig, at Kina og Indien skal op vores niveau, er ikke muligt.
Parisaftalen fra 2016 fastsatte nogle klimamål, herunder, at man skulle holde temperaturstigningerne på højst 1,5 grader og reducere CO2 udledningen med 70% med 1990 som målepunkt. Fra 1960 har der været en stærkt stigende udledning af drivhusgasser, og der er lige nu ingen tydelige tegn på en faldende udledning. Det viser nærmest, at det er uopnåeligt at opnå de aftalte klimamål, som det er nu. For hvert år, der går, bliver det sværere at redde klimaet.
Hvad kan vi gøre?: Vi kan standse brugen af fossile brændstoffer (olie mv.) – standse med at bruge gas – ophøre med kulkraftværker – holde færre husdyr – ophøre med at fælde træer.
Den bedste vej ud over nye teknologier er adfærdsændringer, nye og bedre teknologier (måske atomkraftværker i lommeformat) og energieffektivisering.
Der er ildevarslende perspektiver i vor behandling af klimaet nu, men det kan ændres ved at bruge de 3 nævnte metoder, vi kender, mere effektivt.
Det var et meget indholdsrigt og spændende foredrag, der virkelig blev formidlet godt af Frederik Sandby. Medlemmene var dybt involveret. Det var et super foredrag og en god indledning på vort tema ”Den grønne omstilling”
Næste uge: Politimand vil fortælle om nogle fundne dokumenter på loftet af politigården i København, som beretter om nazistiske grupper under VK 2.
Hans Birk bød velkommen til foredragsholderen og de 50 fremmødte medlemmer (8-10 medlemmer kom for sent til tilmelding) – altså et emne, som interesserer meget. Den nye HC2 er nu oppe på 40 medlemmer / flot gået.
Turen til Thorsvang i sidste var en succes. HC1 har fået et tilskud fra Køge Kommune på kr. 50.000,00 for indeværende år, og der søges om at overføre ”overskud” kr. 36.00,00 fra sidste år til indeværende år.
Foredraget i dag var det indledende foredrag til temaet ”Vejen til den grønne omstilling”. Foredragsholderen er uddannet ved Københavns Universitet som cand.scient. i klimaforandringer og sideløbende uddannelse som geograf, og han arbejder nu som sekretariatsleder i Klimabevægelsen. Klimabevægelsen er en privat organisation, som modtager støtte fra medlemmer samt Carlsbergfonden og Veluxfonden. Der omsættes årlig for kr. 6 mio., og der serviceres medlemmer og organisationer, som arbejder med klimamål.
Foredraget blev ledsaget af en del meget illustrerende slides, som på glimrende vis demonstrerede, hvad der ville ske ved stigende temperaturer på kloden. Klima betegnes som et gennemsnit af vejret både lokalt og globalt i 30 år. Tallene viser tydeligt, at temperaturen er steget i den senest klimanormal. Klimaforandringerne sker hurtigt nu, og handling for at standse temperaturerne skal ske hurtigt – hurtighed er et nøgleord. Det er målt, at temperaturstigningen i den seneste klimanormal er steget med 1,1 grad.
Der kan være forskellige årsager til disse klimaforandringer:
1) Variationer i solens udstråling
2) Vulkanudbrud med røg og aske i atmosfæren som blokerer solens stråling (Fimbulvinter i Norden)
3) Jordens cyklus rundt om solen med varierende afstand for hver 100000 år
4) Menneskabte forureninger med drivhusgasser
5) Drivhusgaseffekten (svært at blive af med CO2). Udstrålingsbalancen ændrer sig i takt med refleks af solens stråler.
Der er forskellige gasser, som påvirker ændringerne: CO2 – metangas (som omdannes til CO2) – lattergas – HFC gasser – vanddampe. CO2 er den tungeste faktor i klimaforandringerne.
Mange forskellige videnskabeligt funderede forskningsresultater viser tydeligt, at de nuværende forandringer er menneskeskabte.
Iskerneprøver viser, at jorden gennem 800000 år med stigende og faldende temperaturer (istider / mellemistider) har haft en gennemsnitstemperatur på 21 grader, som er den gode temperatur for alt liv. Den ”gode” effekt ved drivhusgasseren er, at jordens atmosfære isoleres således, at der opretholdes en temperatur på ca. 21 grader. Hvis det ikke var tilfældet, ville der være en temperatur på ca. -21 grader. – Ikke nemt at leve under. Klimaforandringerne er ikke lineære, hvorfor det er svært at forudsige tydeligt, hvordan udviklingen vil forløbe.
Klimaforandringerne skaber en dominoeffekt – skubber til de forskellige elementer – som er tæt forbundne, og det udløser stigende temperaturer, som igen kan overgå de menneskeskabte.
Afsmeltningen af Grønlands indlandsis, Arktis og Antarktis vil give havstigninger, som igen vil påvirke klodens økosystemer. Forestiller man sig, at al is vil smelte, vil havene stige med ca. 65 meter globalt. Med en temperaturstigning på 2 grader, vil havene ved Danmark stige med 4 meter.
De påvirkede økosystemer: Alperne – ødelagte koralrev (syreholdigt vand) – regnskove bliver til savanner (der opsuges ikke så meget CO2) – permafrostområder smelter og de ældgamle planterester vil frigive CO2. Dertil kommer, at havstrømmene vil ændre sig, og det igen vil påvirke økosystemerne via temperaturforandringerne.
Med en øget global befolkningstilvækst vil der være en voksende middelklasse, som ønsker de samme livsbetingelser, som vi fx kender i Vesten / Danmark. Det kan bare ikke lade sig gøre – der er ikke resurser til det. ”Det gode liv”, som vi med 6,7 mio. mennesker lever og udleder af CO2 i Danmark, svarer til 120 mio. inderes udledning. At forestille sig, at Kina og Indien skal op vores niveau, er ikke muligt.
Parisaftalen fra 2016 fastsatte nogle klimamål, herunder, at man skulle holde temperaturstigningerne på højst 1,5 grader og reducere CO2 udledningen med 70% med 1990 som målepunkt. Fra 1960 har der været en stærkt stigende udledning af drivhusgasser, og der er lige nu ingen tydelige tegn på en faldende udledning. Det viser nærmest, at det er uopnåeligt at opnå de aftalte klimamål, som det er nu. For hvert år, der går, bliver det sværere at redde klimaet.
Hvad kan vi gøre?: Vi kan standse brugen af fossile brændstoffer (olie mv.) – standse med at bruge gas – ophøre med kulkraftværker – holde færre husdyr – ophøre med at fælde træer.
Den bedste vej ud over nye teknologier er adfærdsændringer, nye og bedre teknologier (måske atomkraftværker i lommeformat) og energieffektivisering.
Der er ildevarslende perspektiver i vor behandling af klimaet nu, men det kan ændres ved at bruge de 3 nævnte metoder, vi kender, mere effektivt.
Det var et meget indholdsrigt og spændende foredrag, der virkelig blev formidlet godt af Frederik Sandby. Medlemmene var dybt involveret. Det var et super foredrag og en god indledning på vort tema ”Den grønne omstilling”
Næste uge: Politimand vil fortælle om nogle fundne dokumenter på loftet af politigården i København, som beretter om nazistiske grupper under VK 2.
Medlemsmøde d. 16. februar 2022 med tur til Thorsvang Samlermuseum i Stege
39 medlemmer mødtes på Køge Station kl.9.30, hvorefter vi i bus kørte mod Stege.
Vejret viste sig ikke fra sin bedste side, men heldigvis foregik besøget på museet hovedsagelig indendørs.
Efter ankomst til museet var der mulighed for på egen hånd at udforske den kæmpe samling af spændende ting fra de gode gamle dage.
Der var mulighed for at gå en tur gennem museets gader og opleve de gamle butikker og værksteder –
som eksempelvis købmand, bager, tobaksbutik, barbersalon, pølsevogn, slagter, legetøjsforretning og telefonboks.
Desuden kunne vi se en gammel skolestue med pulte, skolebøger, plancher og spanskrør.
Af andre spændende lokaler var en byrådssal med en imponerende bogsamling – og et lokale med gamle biler og motorcykler.
Vi fik også mulighed for at besøge en bunker fra krigen.
Museet fylder næsten 9.000 m2 og er drevet af frivillige.
Kl.12.30 samledes vi til frokost i ”Pakhuset”. Hvor vi nød et stort tag selv bord, som var fyldt med meget lækker mad, der blev skyllet ned med øl fra Møns Bryghus.
Frokosten gav mulighed for at dele dagens oplevelser og hygge sig medlemmerne i mellem,
Kl.14.00 var vi mætte af både indtryk og mad og satte kursen mod Køge igen.
Det var en meget vellykket tur med masser af nostalgi, god mad og hyggelig samvær.
Se billeder fra turen i billedarkivet.
Medlemsmøde d. 9. februar 2022 med emnet ”James Bond” del II ved Finn Orbe og Jan Haugvik.
36 medlemmer blev budt velkommen af Hans Birk til dagens emne. Et emne, som blev dygtigt, dedikeret og meget personligt leveret af de 2 foredragsholdere – et flot sammenstykket foredrag – nærmest en fortælling. Foredraget blev ledsaget af en mængde slides og filmklip fra de forskellige film, som vi i dag skulle høre om. Som sidebemærkning kunne man i dag – humoristisk sagt – ikke lave filmene uden samtykkeerklæring (James Bond når at gå i seng med 53 kvinder gennem filmene!).
Filmen strakte sig fra film nr.15 til film nr. 25.
Det blev klargjort, at en del af handlingen i de forskellige film – mest de første 14 (som Ian Fleming skrev manuskript til) var taget fra Ian Flemings eget liv bl.a. som efterretningsagent og hans interesse som ornitolog!
De første film blev af de bedre kredse betragtet som 2. klasses film, men det synspunkt har bestemt senere ændret sig. At filmene samtidig blev betragtet som promoverende brand for England og engelsk sprog og humor betragtedes som en stor fordel.
Filmene indeholdt et væld af action (og skønne kvinder) spredt ud over de forskellige film: 2 personer i kamp efter et fly i luften hængende i et net / introduktion af Miss Moneypenny / Besøg i Hemingway House på Jamaica / formidabel timing i begivenhederne (sidste øjeblik!) / begyndelsen på nogle af filmene, hvor der bygges spændende op til handlingen / James Bond, som uden problemer styrer en kampvogn eller flyver et jagerfly / en undervandsbåd, som søges sænket med et kæmpebor / slipset, som rettes selv i kamp / ægte fægtescener i en engelsk fægteklub / Aston Martin som ruller 9 gange og smadres (Bond overlever – naturligvis) / introduktion af tyske biler (VW og Audi) / et par giftermål med senere dræbte koner / pokerspil som startsekvenser / ibrugtagen af nyere teknologi – også den digitale / bombesprængninger / vilde bil- og motorcykeljagter / mobiltelefoner med kamera / slagsmål på et togtag (en gravemaskine indtager en rolle) og mange flere gennemførte special effects.
Film 15 / 1987 / ”The Living Daylight” / Timothy Dalton
Film 16 / 1989 / “License to Kill” / Timothy Dalton
Film 17 / 1995 / “Goldeneye” / Pierce Brosnan
Film 18 / 1997 / “Tomorrow Never Dies” / Pierce Brosnan
Film 19 / 1999 / “The World Is Not Enough” / Pierce Brosnan
Film 20 / 2002 / “Die Another Day” / Pierce Brosnan
Film 21 / 2006 / “Casino Royale” / Daniel Craig
Film 22 / 2008 / Quantum of Solace” / Daniel Craig
Film 23 / 2012 / “Skyfall” / Daniel Craig
Film 24 / 2015 / “Spectre” /Daniel Craig
Film 25 / 2021 / “No time to Die” / Daniel Craig.
Undervejs blev de berømte James Bond–citater nævnt: My name is Bond – James Bond” / ”Shaken – not stirred”.
Der blev produceret 2 James Bond filmparodier: en 1954 og en i 1967. Flere meget berømte engelske skuespillere deltog i disse film: John Cleese / David Niven / Peter Sellers / Ursula Andress / Orson Welles – der var kamp om at være med, som der nu er kamp om at komme med i de rigtige James Bond film.
Der blev givet info om nogle af filmene, fx tog det et halvt år, 600 mennesker, utallige overnatninger at optage en sekvens på 11 minutter.
Der var også agenterne 002 – 003 – 004 – 005 – 006 008 – 009, men de er kun perifere i filmene. ”Skyfall” er navnet på det gods, hvortil Ian Fleming blev adopteret som barn.
Den nye Q, som i de seneste film træder i stedet for Judi Dench er vist nok homoseksuel – filmen trækker emner ind fra den almindelige verden.
Filmen har været en stor succes og en enorm økonomisk indtægtskilde – der indtjenes store summer. En af filmene har vundet 2 oscars. De nyeste film har også taget afsæt i virkelige begivenheder – fx et stjålet maleri – der er ikke flere bøget at hente emner fra, selvom der i vid udstrækning stadig hentes fragmenter fra Ian Flemings bøger.
Det er 60 år siden, man startede på filmatisering af James Bond figuren, og vores foredragsholdere håber, at der bliver produceret flere film med James Bond.
Virkelig et spændende foredrag – flot sammensat.
Næste uges begivenhed (onsdag, den 16. februar 2022) er et besøg på ”Thorsvang Samlermuseum” i Stege. Afgang fra Køge Station kl. 09:30 og hjemkomst ca. kl. 15:00. Invitation udsendes på fredag.
36 medlemmer blev budt velkommen af Hans Birk til dagens emne. Et emne, som blev dygtigt, dedikeret og meget personligt leveret af de 2 foredragsholdere – et flot sammenstykket foredrag – nærmest en fortælling. Foredraget blev ledsaget af en mængde slides og filmklip fra de forskellige film, som vi i dag skulle høre om. Som sidebemærkning kunne man i dag – humoristisk sagt – ikke lave filmene uden samtykkeerklæring (James Bond når at gå i seng med 53 kvinder gennem filmene!).
Filmen strakte sig fra film nr.15 til film nr. 25.
Det blev klargjort, at en del af handlingen i de forskellige film – mest de første 14 (som Ian Fleming skrev manuskript til) var taget fra Ian Flemings eget liv bl.a. som efterretningsagent og hans interesse som ornitolog!
De første film blev af de bedre kredse betragtet som 2. klasses film, men det synspunkt har bestemt senere ændret sig. At filmene samtidig blev betragtet som promoverende brand for England og engelsk sprog og humor betragtedes som en stor fordel.
Filmene indeholdt et væld af action (og skønne kvinder) spredt ud over de forskellige film: 2 personer i kamp efter et fly i luften hængende i et net / introduktion af Miss Moneypenny / Besøg i Hemingway House på Jamaica / formidabel timing i begivenhederne (sidste øjeblik!) / begyndelsen på nogle af filmene, hvor der bygges spændende op til handlingen / James Bond, som uden problemer styrer en kampvogn eller flyver et jagerfly / en undervandsbåd, som søges sænket med et kæmpebor / slipset, som rettes selv i kamp / ægte fægtescener i en engelsk fægteklub / Aston Martin som ruller 9 gange og smadres (Bond overlever – naturligvis) / introduktion af tyske biler (VW og Audi) / et par giftermål med senere dræbte koner / pokerspil som startsekvenser / ibrugtagen af nyere teknologi – også den digitale / bombesprængninger / vilde bil- og motorcykeljagter / mobiltelefoner med kamera / slagsmål på et togtag (en gravemaskine indtager en rolle) og mange flere gennemførte special effects.
Film 15 / 1987 / ”The Living Daylight” / Timothy Dalton
Film 16 / 1989 / “License to Kill” / Timothy Dalton
Film 17 / 1995 / “Goldeneye” / Pierce Brosnan
Film 18 / 1997 / “Tomorrow Never Dies” / Pierce Brosnan
Film 19 / 1999 / “The World Is Not Enough” / Pierce Brosnan
Film 20 / 2002 / “Die Another Day” / Pierce Brosnan
Film 21 / 2006 / “Casino Royale” / Daniel Craig
Film 22 / 2008 / Quantum of Solace” / Daniel Craig
Film 23 / 2012 / “Skyfall” / Daniel Craig
Film 24 / 2015 / “Spectre” /Daniel Craig
Film 25 / 2021 / “No time to Die” / Daniel Craig.
Undervejs blev de berømte James Bond–citater nævnt: My name is Bond – James Bond” / ”Shaken – not stirred”.
Der blev produceret 2 James Bond filmparodier: en 1954 og en i 1967. Flere meget berømte engelske skuespillere deltog i disse film: John Cleese / David Niven / Peter Sellers / Ursula Andress / Orson Welles – der var kamp om at være med, som der nu er kamp om at komme med i de rigtige James Bond film.
Der blev givet info om nogle af filmene, fx tog det et halvt år, 600 mennesker, utallige overnatninger at optage en sekvens på 11 minutter.
Der var også agenterne 002 – 003 – 004 – 005 – 006 008 – 009, men de er kun perifere i filmene. ”Skyfall” er navnet på det gods, hvortil Ian Fleming blev adopteret som barn.
Den nye Q, som i de seneste film træder i stedet for Judi Dench er vist nok homoseksuel – filmen trækker emner ind fra den almindelige verden.
Filmen har været en stor succes og en enorm økonomisk indtægtskilde – der indtjenes store summer. En af filmene har vundet 2 oscars. De nyeste film har også taget afsæt i virkelige begivenheder – fx et stjålet maleri – der er ikke flere bøget at hente emner fra, selvom der i vid udstrækning stadig hentes fragmenter fra Ian Flemings bøger.
Det er 60 år siden, man startede på filmatisering af James Bond figuren, og vores foredragsholdere håber, at der bliver produceret flere film med James Bond.
Virkelig et spændende foredrag – flot sammensat.
Næste uges begivenhed (onsdag, den 16. februar 2022) er et besøg på ”Thorsvang Samlermuseum” i Stege. Afgang fra Køge Station kl. 09:30 og hjemkomst ca. kl. 15:00. Invitation udsendes på fredag.
Medlemsmøde den 2. februar 2022 med emnet ”James Bond” del I ved Finn Orbe og Jan Haugvik.
Hans Birk bød velkommen til de 34 fremødte og præsenterede de 2 foredragsholdere, som er medlemmer i Hemingway Club Gentofte. Det blev bemærket, at synet på James Bond sikkert ville være anderledes, hvis det var politiet eller MeToo-bevægelsen, som skulle stå inde for figuren James Bond – det var foredragsholdernes egen personlige opfattelse, vi skulle høre.
Det var 2 dedikerede foredragsholdere, som ved hjælp af fortælling og filmklip illustrerede dels en biografi over Ian Fleming (forfatter til bøgerne om James Bond), og som også var manuskriptforfatter på nogle af de første film, dels bevæggrunden for figuren.
Ian Fleming havde selv nogle forudsætninger for at skabe figuren James Bond, idet han kunne trække på oplevelser fra sit eget liv. Han var i 1933 reporter i Moskva, var personlig assistent for lederen af Royal Navy under VK 2, havde gået på Eton (var af fin afstamning, men blev smidt ud pga pigesjov) / var en overgang journalist / havde en bred viden om både fisk, fugle, sommerfugle, våbenskjold, kemi, vin og især kvinder! I en periode var Ian Fleming ansat i MI6 (britisk efterretningsvæsen). Disse egenskaber blev i delvist brugt i filmene til at udvikle figuren James Bond.
Derefter blev der givet en gennemgang af de første 14 film illustreret med originale filmklip. Disse filmklip viste i stor udstrækning en del af de virkemidler, som blev brugt i filmene bl.a. en del vilde stunts.
Der blev vist speedbådsjagt / præsentation af James Bond set gennem et pistolløbs riffelgang / særlig musik og sang komponeret til hver film / biljagter / sammenklappelig helikopter / / Miss Moneypenny (var med i 14 film) / brug af Aston Martin DB5 (senere brugtes Lotus) / Sumobrydere som baggrund for en scene med en kvinde / besøg i spillekasinoer / spektakulær redning til søs / giftermål (heldigvis bliver konen skudt!) / amerikansk tumpet sherif / møde i Sovjets politbureau / Margaret Thatcher (og Denis) / stort skib, som kunne ”sluge” en Ubåd / mange kvinder og mange flere special effects.
3 forskellige skuespillere har spillet James Bond: George Lazenby, Roger Moore og Sean Connery. Hvem der er bedst, er op til den enkelte tilskuer og tilhænger.
Ved at bruge Roger Moore som James Bond, blev der tilført de ellers noget kølige film en del fin engelsk humor.
Fortsættelse – del II af foredraget – følger næste onsdag, den 9. februar 2022 med de samme 2 foredragsholdere.
Medlemsmøde d. 26. januar 2022 i Rehabiliteringscenteret med introduktion til emnet / temaet ”Vejen til den grønne omstilling”
ved vor interessegruppefor dette tema.
Hans Birk bød velkommen til 42 deltagere ved det første fysiske møde i 2022. Selv om det ser ud til, at restriktionerne bortfalder meget snart, skal vi stadig passe på hinanden.
Den nye Hemingway Club (2) havde sit første møde tirsdag, den 25. januar med 20 fremmødte (og i alt nu ca. 30 medlemmer) til første foredrag med vores Palle Maag / Afghanistan. Alle henvendelser til vores egen klub (om medlemskab sendes videre til den nye klub, til den har opnået et medlemstal på 50. Hans takkede Eigil for det gode initiativ med vores motionsgruppe og Hans Sode-Madsen for den gode tur til Vallø sidste fredag – med efterfølgende evaluering på Braunstein.
Peter Lind fra temagruppen (der er 4 i gruppen: Mogens, Peter, Povl, Søren) introducerede dagens program, og understregede, at hvert møde om temaet ville foregå sidste onsdag i måneden i de kommende 8 måneder (ikke i sommerpausen). Datoer følger. På temagruppens første møde dannedes forløbet / skelettet for indholdet, og de første 8 endelige aftaler med foredragsholdere blev fastlagt derefter.
For at dagens 42 tilstedeværende medlemmer kunne blive sporet ind på emnet (Vejen til den grønne omstilling) skulle deltagerne deltage i en ”spørgeleg” på Kahoot. En ”leg”, som skulle vække vores interesse og vise vore egne holdninger gennem 51 spørgsmål. Spørgsmålene var dels taget fra tænketanken Concitos klimabarometer (gennemføres hvert 2. år, og som måler danskernes holdninger til klimaspørgsmål) og dels egne dannede spørgsmål.
Der var ingen forkerte svar og alt var anonymt. At komme i gang med Kahoot voldte lidt tekniske problemer, men var et vældig godt redskab til at gøre interessen for emnet nærværende.
Efter pausen gennemgik Peter Lind de 8 foredragsdatoer med indhold. Datoerne følger her og efter sidste dato vil der her være et link til det Power Point Show foredrag, som gruppen brugte til at præsentere de 8 foredrag med videolinks. I dette Power Point Show vil der være udvidede beskrivelser af de enkelte dages indhold og links til videoer.
- Onsdag, den 23. februar: Hvor alvorlig er klimakrisen? / Frederik Sandby fra ”Klimabevægelsen”.
- Onsdag, den 30. marts: ”Køges kommunale klimaplan” (”Køgekrammerklimaet”) / Køge kommunes grønne ambassadør / Det grønne hus / Jacob S. Nielsen.
- Onsdag, den 27. april: ”Landbrugets grønne omstilling” / journalist Kjeld Hansen, som selv har et økologisk landbrug.
- Onsdag, den 25. maj: Tur til Rødby – Besigtigelse af Andels stenlager + foredrag Energi øer + Power-to-X ved udviklingschef Ole Alm, Andel
eller
Er elnettet godt nok til den grønne omstilling – hovedforsyning til detail, herunder varmepumper og elbiler ved udviklingschef Ole Alm, Andel eller anden medarbejder. - Onsdag, den 31. august: Besøg af CP Kelco fabrikschef Jørn Stryger om CP Kelcos bestræbelser på at udfase fossile brændstoffer.
- Onsdag, den 28. september: Rødby. Besigtigelse af Andels stenlager + foredrag om Energi øer + Power-to-X ved udviklingschef Ole Alm,
- Onsdag, den 26. oktober: Ny grøn bydel i Køge Nord (bæredygtig). Hvad betyder det? ved grøn ambassadør Jacob S. Nielsen, Køge Kommune.
- Onsdag, den 30. november: Tivolis grønne omstilling, ved chef for drift og byggeri Palle Petersen, Tivoli.
Der vil på sidste foredragsdag blive kørt en omgang Kahoot med de samme spørgsmål som i dag. Er der forskel i resultaterne?
Stort bifald til gruppen (som syntes, at det havde været sjovt og spændende at arbejde med emnet) for et fremragende arbejde.
Næste uges foredrag onsdag, den 2. februar ved Finn Orbe og Jan Haugvik: ”James Bond” I. Der er stof til 2 foredragsdage, så anden del ”James Bond II” kommer onsdag, den 9. februar.
Medlemsmøde / videomøde onsdag d. 19. januar 2022 med emnet ”Italiens svang – Basilicata Regionen og Matera Grottebyen” ved Cecilie Marie Meyer.
Cecilie Marie Høyer lagde et PowerPoint program op på vores videomøde i dag som underlag for et igen levende og meget vidende foredrag om hendes elskede Syditalien – hun er på mange måder ekspert i den del af Italien. 31 deltagere var med til foredraget.
Danskere kender en del til Italien, når der tænkes på vin, mad, biler og kulturminder, men regionen Basilicata længst mod syd i Italien er ukendt for de fleste danskere. Regionen rummer et stort potentiale, når det drejer sig om mennesker, kultur, familie og historiske fixpunkter. Til forskel fra de delvis overfyldte destinationer i Italien (Rom, Venedig, Firenze m.fl.) er der ikke meget turistmæssig trængsel i Basilicataregionen.
Hovedbyen i regionen – Matera – har været europæisk kulturby og er optaget på UNESCOs Verdensarvliste i 1993 på grund af de mange grotter, som helt fra stenalderen er udhugget i kalkklipperne og blevet anvendt som boliger. Helt op til 1950-erne blev byen og regionen betragtet som Italiens skam på grund af de overordentligt fattige levevilkår, folk i grotterne havde.
Cecilie – forfatter til bogen ”Turen går til Napoli og Syditalien” – var i Matera på researchophold. Over en kop kaffe på en Piazza i byen observerede hun en forbipasserende særdeles velklædt ældre herre med stok. Hendes nysgerrighed fik hende til at følge efter ham til en udkant af byen – det albanske kvarter – hvor hun blev inviteret ind i en grotte, som af Francesco var blevet indrettet til et privat grottemuseum. Over et glas vin med småkage til fik hun historien om det lille museum, og besøget gav hende et stort kendskab til byen og grottebebyggelserne. Nogle af grotterne rummer kirker med kalkmalerier og andre fungerer som vinkældre. Der findes et meget sofistikeret system til opsamling af vand.
Der skete dog det i 1950, at den daværende italienske premierminister besøgte byen og blev forfærdet over de usunde, kolde og mugne boliger. Det blev besluttet at opføre et helt nyt kvarter i byen, hvortil grottebeboerne blev flyttet.
Efter tiden som kulturby er Materas status ændret fra skam til stor seværdighed. Folk fra Italien og hele verden søger dertil for at blive gift, og flere af grotterne er nu indrettet som hoteller og andre igen til renoverede boliger med vand, varme og el. Byen og regionen har nu ændret status til en egn med stort potentiale, og flere turister søger nu dertil. De mange turister har foranlediget (efterlader meget affald), at der er blevet gjort meget ud af renovationssystemet og opdragelse af borgerne til at sortere affald.
Basilicaregionen i Italiens svang består blandt andet af nogle ret øde sletter (calanchi), som er eroderede og hårdt hærdede jordbunker. En gennemgang af den geografiske og historiske tid i regionen forklarede, at der har været flere folkefærd i regionen startende med grækerne, der i en ukoordineret indsats kolonialiserede kystområderne for ca. 2500 år siden. Senere kom araber, romere, normanner, franskmænd og spaniere (som sad på magten fra ca. 1400 til 1850) til. Spanierne og rigmænd fra Norditalien styrede området feudalt og med fjernstyring af ejendommene ved hjælp af håndlangere / stedfortrædere (dette kunne måske være starten på en mafiaopbygning), hvis opgave bl.a. var at opkræve husleje og skatter.
På grund af den vulkanske jordbund er det et meget frugtbart område, og især vin, korn og olie var værdifulde afgrøder, som i Spanienstiden blev eksporteret nordpå og til Spanien. Der kørte rent faktisk et økonomisk parallelsystem.
2 gange under det spanske styre forsøgte lavadelen og bønderne oprør mod Spanien, hvilket dog ikke lykkedes. Da Garibaldi søgte at danne et forenet Italien, var folk i Basilicataregionen ikke tilhængere af ideen og generede ham i forsøget. Der opføres hvert år i Matera et teaterstykke til minde om disse oprør og modstandsbevægelsen.
Der er store resurser i regionen og det skal nævnes, at der i regionen blev anlagt den første jernbane ca. 10 år før andre steder i Italien.
Efter dannelse af den Italienske stat konfiskerede staten store ejendomme – herunder kirkens. Folk mistede erhvervsmuligheder, og den medførte affolkning af området. Mange emigrerede til USA eller andre lande i Europa.
Efter 2. VK boomede Italiens økonomi, men regionen fulgte ikke med. Der var meget fattigt, men efter besøget af premierministeren i 1950 steg interessen for regionen voldsomt, og i dag er den på mange måder en stor seværdighed.
De unge er på vej tilbage. De køber gårde op og investerer i økologi. Flere unge tager universitetsuddannelser, og på alle fronter er der fremgang. Dog er regionen det område med den laveste gennemsnitsindkomst i Italien.
Cecilie nævner en roman af Carlo Levi skrevet i 1945: ”Kristus standsede i Eboli”. Det anbefales at læse denne roman, da den dybt skildrer livsvilkårene for befolkningen på den tid. Carlo Levi blev meget stærkt påvirket af området og har bla.a. malet flere billeder der.
Til trods for den moderne udvikling er folketro, overtro, naturmedicin og lidt hedensk tro stærkere end den katolske kirke. Som anekdote kan det nævnes, at i tiden under Mussolini blev der bygget et toilet i beton lidt uden for Matera. Man vidste ikke rigtig, hvad det skulle bruges til, så i stedet kom det til at danne skygge for solen for folk på meget varme dage!!!
Kulturbytiden har skabt stor interesse for Matera fra turister fra både Italien og andre lande, og Cecilie anbefaler stærkt at besøge området, også fordi det for turister (både indkøb og hoteller) er billigere end det øvrige Italien. Som kuriosum kan det nævnes, at Mel Gibson optog dele af filmen ”Passion of Christ” i Basilicaregionen.
Byen rummer også et musikkonservatorium, og på varme dage strømmer musik fra øvende musikerelever ud ad byens åbne vinduer. Mange falke er i luften, og der er megen lyd af fugle i luften.
Mange kunstnere og håndværkere er søgt til Matera.
Vi fik en grundig geografisk, menneskelig og historisk gennemgang af regionenes historie (Pythagoras (Ham med trekanterne) oprettede en skole i byen Metoponta, hvor der blev undervist i matematik og filosofi).
Nogle spørgsmål fra tilhørerne klargjorde, at dele af det historiske forløb kunne være forløber for mafiaen (fattigdom, manglende arbejdspladser, dårlige uddannelsesbetingelser, ”brain-drain”, en manglende lufthavn. Området er dog i god vækst nu.
Som turist især fra Danmark vil man føles sig meget velkommen – der er gener i befolkningen helt tilbage fra normannertiden, og det er man meget stolt af. Det er en meget venlig, hjælpsom og imødekommende befolkning. Derudover skal det ikke glemmes, at maden er særdeles god og sund og vinene er kraftige og fremragende. Engelsk tales ikke af mange ældre mennesker, men flere og flere unge kommer efter det.
Cecilie beskriver byen Matera og Basilica som det hele værd som turist. Cecilie arrangeres hvert år rejser til Syditalien / Sicilien – se hendes hjemmeside.
Det var en oplevelse at høre denne fortælling.
Før foredraget informerede Hans Birk om, at Hemingway Club 2 i går (tirsdag, den 18. januar 2022) blevet dannet med stiftende generalforsamling. 24 personer har meldt interesse for klubben, og 16 deltog i det stiftende møde. Der er allerede program for de næste 3 tirsdage i den nye klub bl.a. ved vores Palle Maag (Afghanistan) og Le Chef (bier). Den nye klub bor også i Rehabiliteringscentret med møde hver tirsdag formiddag.
Som gennemgående emne i dette kalenderår har vi vedtaget ”Den grønne omstilling”. Peter Lind oplyste, at første møde med emnet vil være en introduktion, og derefter er der aftalt 8 mødedage med emnet.