REFERATER / 2023 møder
*******************************************
Medlemsmøde d. 27. september 2023 med emnet:
Bæredygtighed i byggeriet ved praktiserende arkitekt Lene Brix – et emne i vores tema ”Vejen til den grønne omstilling”.
Bæredygtighed i byggeriet ved praktiserende arkitekt Lene Brix – et emne i vores tema ”Vejen til den grønne omstilling”.
Hans Birk bød velkommen til 49 medlemmer, som startede med sangen ”Jeg en gård mig bygge vil” – fint i samklang med dagens emne. Hans rundede lige sidste uges meget spændende foredrag og nævnte, at der er optaget 2 nye medlemmer i HC1.
Lene Brix præsenterede sig selv som en arkitekt, som generelt og også på det personlige plan arbejder med på alle måder at få nedbragt CO2 udledningen i byggeriet – byggeriet skal gøres bæredygtigt. Byggeriet udleder 40% CO2 fordelt med 11% på nybyggeri / nye materialer og resten som energi i boliger, fabrikker, værksteder mm. Det er et spørgsmål, om Danmarks mål for 2030 og EU’s mål for 2050 kan overholdes – det er meget tvivlsomt.
Det handler om at få omstillet byggeriet og gennem sin videreuddannelse og oprettelse af firmaet ”matter” arbejder hun hårdt for sin visioner.
Hun mener, at begrebet cirkulær økonomi = bruge resurserne bedre – er vejen frem. Som eksempel på det, der har været med til at forme hendes tankegang, nævnte hun en islandsk forfatters bog ”Tid og Vand”. Den handler om at forstå klimaforandringerne og begribe, at det tog millioner af år at forsure havene, hvor det derimod på de sidste hundrede år er opnået den samme forsuring. Som eksempel på hendes tankegang nævnte hun livsforløbet for sin 98-årige mormor – sig selv – sin datter – og evt. børnebørn – et spand på 208 år, som virkelig har fået hende til at tænke på ”arv og fremtid”. Det handler om klimaet – der skal store reformer til i verden – vi får aldrig de resurser igen, som vi har brugt – vi skal se det hele både i et globalt og et lokalt perspektiv. Vi skal være bevidst på alle områder i byggeriet og fx tænke på bl.a. at minimere transporttider.
Vi startede oprindeligt som jæger/samler samfund – videre over landbrugssamfund til industrisamfund. Måske vi skulle tænke mere på at bruge de samme byggematerialer som før: strå – ler – tang mv – emner, som kan sås igen og igen og høstes. Vi skal bruge det, vi har – måske skal vi standse med at rive ned – standse byggeri – finde ny boformer. I byggeriet er CO2 udledningen blevet mere intensiv, og det kan nedbringes qua ovenstående. Det er frygtindgydende, at vi i Danmark allerede 28. marts 2023 havde opbrugt landets kvote af resurser for 2023 – som mange andre lande på kloden. Det går ikke. Ved designprocessen af nyt byggeri skal der indtænkes nye metoder, som reducerer CO2 udledningen. Ved opgørelse af byggeriets CO2 udledning og genanvendelse af byggematerialer skal den indlejrede CO2 medregnes.
Som et stående / levende eksempel på hele denne skitserede tankegang fortalte Lene Brix om et projekt, som hun er med i i Malmø, et projekt, hvor man på alle måder søger at arbejde efter de nævnte tanker – og det er bygherren med på. Projektet foregår på det gamle og nedlagte Kockums Værft og kaldes ”Varvsstaden” – en helt ny bydel i Malmø. Det skal være en bæredygtig bydel med genbrug af det, man har – det der er: beton, tegl, stålplader – alt kan genbruges. Der skal dog hele tiden iagttages den kulturarv, den poesi, de mennesker, de oplevelser, den æstetik, de følelser og fornemmelser, der findes i området. Ideer og planer skal kommunikeres på en måde, så flest muligt er med. Æstetik – økonomi – det sociale og det tekniske er medspillere i projektet.
Som resurser kan nævnes affald – tegl – stålplader – beton. At opbygge en materialebank for områdets resurser er værdifuldt. Den skal være både digital og fysisk. Genbrug kan være yderst rentabelt også i tid – og så skal den indlejrede CO2 medregnes ved genbrug. Selv de gamle bygninger (150 – 200 år) gamle skal ses på som muligt genbrug. Dog kræver hele tankegangen og udførelsen myndighedernes godkendelse. Som eksempel på flot genbrug blev vist billeder af renset tegl og stålplader samt de lamper, som havde hængt i alle bygninger og gamle bygningskroppe. I området er der nu en restaurant, et stort arkitektfirma og et universitet på vej. På den måde smelter gammelt og nyt sammen i en helhed, som har givet store CO2 besparelser. For at vide det, skal CO2 før og efter byggeriet beregnes. Alt skal så vidt muligt kortlægges før den endelige proces går i gang.
Lene Brix arbejder med et forskningsforsøg: circlebank (praksis – forskning – industri). Et projekt, som støttes af både stat og flere private fonde og som skal arbejde på, at der virkelig skabes cirkulær økonomi i byggeriet. Spørgsmålet er, om byggeriet er modent til dette – at oprette cirkulære markedspladser. Det er meget langsommeligt at ændre tanker og handlinger i byggeriet. En af ideerne er at oprette en børs, hvor alt genbrugeligt materiale vil blive oplistet, så bygherrer kan byde på varerne på tværs af landet. Den skal styres digitalt og fysisk. Mange bygherrer, pensionskasser og investorer viser stigende interesse. Mange virksomheder, som skal leje sig ind i de renoverede / nybyggede huse er begyndt at stille krav til det bæredygtige element.
Specielt er man begyndt at interessere sig for alment byggeri, hvor mange af de ca. 600.000 lejligheder står for en renovering. Alment byggeri er specielt for Danmark med en demokratisk valgt bestyrelse i hver afdeling. En sådan bestyrelse skal høres ved ombygning / renovering, og det kan undertiden være svært at få medlemmerne til at forstå det bæredygtige i genbrug: ”Vi vil helst have nyt – hvorfor betale for noget, vi har?”. Hele 50% af den almene husmasse står måske foran en fornyelse / renovering – er bygget for mange år siden. Et vigtigt parameter ved renovering i det almene byggeri er, at huslejen ikke må stige. Hele renoveringens skal være målrettet beboerne gennem deres demokratiske deltagelse. Det drejer sig om fælles accept – fælles kultur – fælles værdier og at fastholde ideen med lys og luft og gode uderum. Mange almene boliger behøver energirenovering og omdannelse af boligerne, så de bliver lettere tilgængelige for ældre medborgere. Ideen med circlebank projektet er at fremme genanvendelse og genbrug i alment boligbyggeri. På den måde støttes den grønne omstilling – samfundsøkonomien og hele værdikæden i byggeriet.
Lene Brix var nærmest en dedikeret vulkan af viden og engagement, og hun fremlagde passioneret sine synspunkter og ideer med et væld af informative slides og underbyggende ord. Igen havde vi et foredrag, som gav stof til eftertanke – det var spændende og strålende.
Næste uge (4. oktober 2023) er der besøg på Medicinsk Museum. I den kommende invitation vil der være praktiske oplysninger om transport mv.
Ugen efter (11. oktober 2023) får vi besøg af regionsrådsformand (Region Midtsjælland) Heino Knudsen.
Lene Brix præsenterede sig selv som en arkitekt, som generelt og også på det personlige plan arbejder med på alle måder at få nedbragt CO2 udledningen i byggeriet – byggeriet skal gøres bæredygtigt. Byggeriet udleder 40% CO2 fordelt med 11% på nybyggeri / nye materialer og resten som energi i boliger, fabrikker, værksteder mm. Det er et spørgsmål, om Danmarks mål for 2030 og EU’s mål for 2050 kan overholdes – det er meget tvivlsomt.
Det handler om at få omstillet byggeriet og gennem sin videreuddannelse og oprettelse af firmaet ”matter” arbejder hun hårdt for sin visioner.
Hun mener, at begrebet cirkulær økonomi = bruge resurserne bedre – er vejen frem. Som eksempel på det, der har været med til at forme hendes tankegang, nævnte hun en islandsk forfatters bog ”Tid og Vand”. Den handler om at forstå klimaforandringerne og begribe, at det tog millioner af år at forsure havene, hvor det derimod på de sidste hundrede år er opnået den samme forsuring. Som eksempel på hendes tankegang nævnte hun livsforløbet for sin 98-årige mormor – sig selv – sin datter – og evt. børnebørn – et spand på 208 år, som virkelig har fået hende til at tænke på ”arv og fremtid”. Det handler om klimaet – der skal store reformer til i verden – vi får aldrig de resurser igen, som vi har brugt – vi skal se det hele både i et globalt og et lokalt perspektiv. Vi skal være bevidst på alle områder i byggeriet og fx tænke på bl.a. at minimere transporttider.
Vi startede oprindeligt som jæger/samler samfund – videre over landbrugssamfund til industrisamfund. Måske vi skulle tænke mere på at bruge de samme byggematerialer som før: strå – ler – tang mv – emner, som kan sås igen og igen og høstes. Vi skal bruge det, vi har – måske skal vi standse med at rive ned – standse byggeri – finde ny boformer. I byggeriet er CO2 udledningen blevet mere intensiv, og det kan nedbringes qua ovenstående. Det er frygtindgydende, at vi i Danmark allerede 28. marts 2023 havde opbrugt landets kvote af resurser for 2023 – som mange andre lande på kloden. Det går ikke. Ved designprocessen af nyt byggeri skal der indtænkes nye metoder, som reducerer CO2 udledningen. Ved opgørelse af byggeriets CO2 udledning og genanvendelse af byggematerialer skal den indlejrede CO2 medregnes.
Som et stående / levende eksempel på hele denne skitserede tankegang fortalte Lene Brix om et projekt, som hun er med i i Malmø, et projekt, hvor man på alle måder søger at arbejde efter de nævnte tanker – og det er bygherren med på. Projektet foregår på det gamle og nedlagte Kockums Værft og kaldes ”Varvsstaden” – en helt ny bydel i Malmø. Det skal være en bæredygtig bydel med genbrug af det, man har – det der er: beton, tegl, stålplader – alt kan genbruges. Der skal dog hele tiden iagttages den kulturarv, den poesi, de mennesker, de oplevelser, den æstetik, de følelser og fornemmelser, der findes i området. Ideer og planer skal kommunikeres på en måde, så flest muligt er med. Æstetik – økonomi – det sociale og det tekniske er medspillere i projektet.
Som resurser kan nævnes affald – tegl – stålplader – beton. At opbygge en materialebank for områdets resurser er værdifuldt. Den skal være både digital og fysisk. Genbrug kan være yderst rentabelt også i tid – og så skal den indlejrede CO2 medregnes ved genbrug. Selv de gamle bygninger (150 – 200 år) gamle skal ses på som muligt genbrug. Dog kræver hele tankegangen og udførelsen myndighedernes godkendelse. Som eksempel på flot genbrug blev vist billeder af renset tegl og stålplader samt de lamper, som havde hængt i alle bygninger og gamle bygningskroppe. I området er der nu en restaurant, et stort arkitektfirma og et universitet på vej. På den måde smelter gammelt og nyt sammen i en helhed, som har givet store CO2 besparelser. For at vide det, skal CO2 før og efter byggeriet beregnes. Alt skal så vidt muligt kortlægges før den endelige proces går i gang.
Lene Brix arbejder med et forskningsforsøg: circlebank (praksis – forskning – industri). Et projekt, som støttes af både stat og flere private fonde og som skal arbejde på, at der virkelig skabes cirkulær økonomi i byggeriet. Spørgsmålet er, om byggeriet er modent til dette – at oprette cirkulære markedspladser. Det er meget langsommeligt at ændre tanker og handlinger i byggeriet. En af ideerne er at oprette en børs, hvor alt genbrugeligt materiale vil blive oplistet, så bygherrer kan byde på varerne på tværs af landet. Den skal styres digitalt og fysisk. Mange bygherrer, pensionskasser og investorer viser stigende interesse. Mange virksomheder, som skal leje sig ind i de renoverede / nybyggede huse er begyndt at stille krav til det bæredygtige element.
Specielt er man begyndt at interessere sig for alment byggeri, hvor mange af de ca. 600.000 lejligheder står for en renovering. Alment byggeri er specielt for Danmark med en demokratisk valgt bestyrelse i hver afdeling. En sådan bestyrelse skal høres ved ombygning / renovering, og det kan undertiden være svært at få medlemmerne til at forstå det bæredygtige i genbrug: ”Vi vil helst have nyt – hvorfor betale for noget, vi har?”. Hele 50% af den almene husmasse står måske foran en fornyelse / renovering – er bygget for mange år siden. Et vigtigt parameter ved renovering i det almene byggeri er, at huslejen ikke må stige. Hele renoveringens skal være målrettet beboerne gennem deres demokratiske deltagelse. Det drejer sig om fælles accept – fælles kultur – fælles værdier og at fastholde ideen med lys og luft og gode uderum. Mange almene boliger behøver energirenovering og omdannelse af boligerne, så de bliver lettere tilgængelige for ældre medborgere. Ideen med circlebank projektet er at fremme genanvendelse og genbrug i alment boligbyggeri. På den måde støttes den grønne omstilling – samfundsøkonomien og hele værdikæden i byggeriet.
Lene Brix var nærmest en dedikeret vulkan af viden og engagement, og hun fremlagde passioneret sine synspunkter og ideer med et væld af informative slides og underbyggende ord. Igen havde vi et foredrag, som gav stof til eftertanke – det var spændende og strålende.
Næste uge (4. oktober 2023) er der besøg på Medicinsk Museum. I den kommende invitation vil der være praktiske oplysninger om transport mv.
Ugen efter (11. oktober 2023) får vi besøg af regionsrådsformand (Region Midtsjælland) Heino Knudsen.
Medlemsmøde d. 20. september 2023 med emnet:
Danmarks Sikkerhed og forsvar frem til 2035.
En analysegruppe har udgivet en rapport:
”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035”.
Formanden for denne gruppe –
ambassadør Michael Zilmer-Johns holdt foredrag om rapporten.
Hans Birk bød de 50 fremmødte medlemmer velkommen, hvorefter sangen ”Dengang jeg drog af sted” blev sunget som passende til dagens emne. Styregruppen har besluttet, at der skal optages 2-3 medlemmer mere i vores klub – der er plads. Lige nu er der 69 medlemmer og 2 langtidssyge, så der er på sin vis plads til nye medlemmer.
Vores foredragsholder har en lang karriere bag sig i udenrigstjenesten som bl.a. rådgiver for forskellige ministre – udenrigsministre, ministersekretær, regeringsrådgiver, NATO-ambassadør samt flere rådgivningsopgaver i EU – han kunne næsten kalde sig ”viceudenrigsminister”.
Det blev på regeringsniveau i 2020 besluttet at lave en analyse af den sikkerheds- og forsvarspolitiske situation på det tidspunkt og frem til 2035. Det skulle udmøntes i en sikkerhedspolitisk rapport, som kan læses her:
https://www.forsvaret.dk/globalassets/fmn/dokumenter/nyheder/2022/-dansk-sikkerhed-og-forsvar-mod-2035-den-sikkerhedspolitiske-analyserapport-.pdf).
Analysegruppen bestod af repræsentanter fra flere ministerier (udenrigs-, forsvars- stats- ministerierne m.fl. og Grønland og Færøerne). Der var også input fra ikkeministerielle følgegrupper, hvilket viste sig at være meget givende – de blev mere end hørt – man havde stor glæde af dem – de var endda hovedforfattere til et enkelt afsnit i rapporten.
Opgaven med rapporten blev givet ud fra den viden, at verden er i store forandringer. Spørgsmålet: ”Hvor går vi hen?” skulle evt. forsøges besvaret af analysegruppen. Det skulle være en rapport, som ikke kun dækkede tiden for de næste 5 år, men række frem til 2035 med bl.a. et langtrækkende forsvarsforlig.
Fra analysegruppens start og medens arbejdet pågik, skete der mange ikke forudsete og forbløffende begivenheder, som påvirkede arbejdet: pandemien, tiden efter den kolde krigs ophør, kaotiske forhold ved flugten fra Afghanistan mv. – forhindringer. De forhold, som analysegruppen bl.a. skulle tage fat i, var sikkerhedspolitik – økonomi – sundhed – rumfart – forsvar – eksport – globalisering. Rapporten er er destillat af alle møder og rådgivninger undervejs med al denne faglighed, og der er egentlig ikke fremkommet nogen kritik af resultatet.
Der er mange symptomer på, at verden forandrer sig – at verdensbalancen tipper. Vi må forudse, at landene i Østen / Asien vokser i økonomi og befolkning, militært og vil selv – vil ikke være afhængig af Vesten og de holdninger (demokrati – menneskerettigheder), som ”påduttes” disse lande – en mulig forråelse af vestlig tankegang. Vi må desværre erkende, at demokratiet svækkes ude i verden, at antallet af demagoger og diktatorer vokser, og disse lytter ikke til folket, men beslutter alt selv og er især meget nationalistiske, hvilket igen kan føre til krig mod naboer. De spilleregler, vi har kendt efter 2. VK og den kolde krigs ophør går i opløsning, og vi oplever, at USA bliver mere isolationistisk, at gamle aftaler opsiges (overflyvningsaftale, atomaftaler m.v.). Når disse aftaler opsiges af dem, som har været med til at indgå dem, svækkes tilliden til disse magter – tilliden undergraves. På mange måder kan vores nuværende verdensorden sammenlignes med tiden før 1. VK.
Vi er på vej ind i en mere uforudsigelig verden, og dette blev accelereret af
Trump ved at ignorere spillereglerne og holde fast i sloganet ”America First”. Det kan forudses, at ligegyldig, hvilken præsident der vil komme efter valget i USA i 2024, vil denne tankegang fortsætte. USA ser det således, at Europa er stærk nok til selv at kunne forsvare sig mod et evt. angreb fra Rusland. Der skal umiddelbart ikke forventes hjælp fra USA. USA’s vægt er rettet nu mod øst – mod Kina. Magtbalancen i verden forskydes.
Vi i vesten skal ikke tro, at vi alene sidder på de moralske værdier. Det er der ikke råd til længere. Landene i Asien stormer frem med Indien i spidsen – en faktor, som vi må regne med. Vi må også iagttage, at mange af de tekniske produkter, vi omgiver os med, indeholder komponenter / elementer (fx chips) fra Kina – kinesiske produkter er alle vegne. USA og EU prøver at løsne sig fra dette ved selv at bygge chipsfabrikker.
Midt i alt dette kører Tyrkiet sit eget løb ved bl.a. handle kraftig med Rusland både den ene og den anden vej, men og er også involveret i Europas flygtningeproblemer. Polen styrer uden om EU’s regler, men får fripas pga af landets måde at håndtere Ukrainekonflikten på og ved at gå op mod Rusland.
Alt i alt må det erkendes, at Vesten skal forholde sig venskabeligt til både ”good and bad guys”.
USA’s voldsomt store offentlige gæld er et problem, især når det vides, at den amerikanske statsgæld finansieres gennem salg af obligationer – som bl.a. kineserne køber. Det er ikke godt, for der er en voldsom rivalisering mellem USA og Kina. Det kan skabe et afhængighedsforhold til Kina – at USA bliver sårbar over for Kina. Spørgsmålet / faren er, om der kan blive tale om en militær konfrontation mellem Kina og USA pga Taiwan.
Fremadrettet har rapportens konklusioner betydning for både Europa og Danmark. Rapporten blev udfærdiget ifb krigen i Ukraine, men det rykkede ikke ved indholdet i rapporten. Forholdet til et stærkt økonomisk svækket Rusland skal nøje overvejes – bliver Rusland afkoblet fra det gode selskab, ser vi måske et nyt jerntæppe, og et svækket land er farligt. Forholdet til Rusland har ændret sig meget i Østersøområdet, da landene rundt om Østersøen er medlem af NATO (snart Sverige også). Det kan ses som et tab for Rusland. Men russerne har før vist, at de kan vokse ud af et stort tab – både militært og økonomisk. Et afsnit i rapporten omhandler truslerne om brug atomvåben – vil det ske?
Europa / EU skal være dybt opmærksom på Trumps ord ”You Are on Your Own” (USA kommer ikke Europa til hjælp i tilfælde af en væbnet konflikt med Rusland, fordi USA nu vender det meste af interessen mod Kina.
På europæisk plan må man løse kommende problemer ved mere at udarbejde fælles retningslinjer for bl.a. våbenproduktion og ikke have for mange systemer (10- 15 slags) – der har Rusland været dygtigere med kun 2-3 systemer. Det gør det nemmere med nye forsyninger. Der skal samarbejdes på europæisk plan. Det skal nok forudses, at de nordiske lande, Danmark, Holland, Belgien og Tyskland skal gå forrest i denne udvikling pga af god økonomi. Der skal arbejdes frem mod fælles teknologi, satellitter, rumforsvar, og strategiske planer. Der skal også laves fælles regler for problemet med flygtninge, som forudses at vokse voldsom i de kommende år (klimaforandringer?) – det vil koste flere penge. Vi har i Danmark ikke kun nærområdet (Østersøen) at forholde os til: der er også hele det arktiske område.
Det danske forsvar skal omstille sig mod angreb fra Rusland, og dette er en kæmpeopgave for forsvaret, men det kan løses. Vi har mange dygtige officerer og kampklare og meget veluddannede soldater (erfaringer fra Irak og Afghanistan). Flyvevåbnet skal uddanne mange personer til at være på jorden før og efter et fly går i luften – også når der uddannes piloter til Ukraine.
Der skal oparbejdes et højteknologisk forsvar med brug af IT, men dette kan evt. forårsage konkurrence med de private erhverv. Skal vi i åben krig? Den største krigsfare ligger i, at der udkæmpes en hybridkrig med cyberangreb på infrastruktur og al offentlig administration. Som et af verdens mest digitaliserede lande er vi enormt udsatte for et cyberangreb – landet kan blive lagt ned. Vi må forberede os på den slags – vi skal gennemgå vores samfund – lægge planer, hvis det ulykkelige sker – lave øvelser på tværs af samfundet.
Vi skal ikke som førhen støtte os til heldet / improvisationer, når noget alvorligt sker. Der bør oprettes et Nationalt sikkerhedsråd. Der skal gøres noget alvorligt ved dette – vi er ikke krisebevidste og kriseklare nok.
Går vi i gang med dette, vil vi vinde på den lange bane – selv om vi skal igennem meget ondt.
Medlemsforsamlingen fik leveret et enormt spændende foredrag af en person med en fantastik viden, om den situation, verden / Danmark befinder sig i nu. Der blev givet stof til megen eftertanke.
Næste uge, den onsdag, den 27. september er der et nyt foredrag i vores tema ”Vejen til den grønne omstilling”, idet denne dags program er ”Bæredygtigt byggeri” ved Lene Brix.
Afslutningsvis sluttede hans Birk med at efterlyse ideer til aktiviteter til de ansøgninger, der skal fremsendes med ønske om støtte til vores klub.
Vores foredragsholder har en lang karriere bag sig i udenrigstjenesten som bl.a. rådgiver for forskellige ministre – udenrigsministre, ministersekretær, regeringsrådgiver, NATO-ambassadør samt flere rådgivningsopgaver i EU – han kunne næsten kalde sig ”viceudenrigsminister”.
Det blev på regeringsniveau i 2020 besluttet at lave en analyse af den sikkerheds- og forsvarspolitiske situation på det tidspunkt og frem til 2035. Det skulle udmøntes i en sikkerhedspolitisk rapport, som kan læses her:
https://www.forsvaret.dk/globalassets/fmn/dokumenter/nyheder/2022/-dansk-sikkerhed-og-forsvar-mod-2035-den-sikkerhedspolitiske-analyserapport-.pdf).
Analysegruppen bestod af repræsentanter fra flere ministerier (udenrigs-, forsvars- stats- ministerierne m.fl. og Grønland og Færøerne). Der var også input fra ikkeministerielle følgegrupper, hvilket viste sig at være meget givende – de blev mere end hørt – man havde stor glæde af dem – de var endda hovedforfattere til et enkelt afsnit i rapporten.
Opgaven med rapporten blev givet ud fra den viden, at verden er i store forandringer. Spørgsmålet: ”Hvor går vi hen?” skulle evt. forsøges besvaret af analysegruppen. Det skulle være en rapport, som ikke kun dækkede tiden for de næste 5 år, men række frem til 2035 med bl.a. et langtrækkende forsvarsforlig.
Fra analysegruppens start og medens arbejdet pågik, skete der mange ikke forudsete og forbløffende begivenheder, som påvirkede arbejdet: pandemien, tiden efter den kolde krigs ophør, kaotiske forhold ved flugten fra Afghanistan mv. – forhindringer. De forhold, som analysegruppen bl.a. skulle tage fat i, var sikkerhedspolitik – økonomi – sundhed – rumfart – forsvar – eksport – globalisering. Rapporten er er destillat af alle møder og rådgivninger undervejs med al denne faglighed, og der er egentlig ikke fremkommet nogen kritik af resultatet.
Der er mange symptomer på, at verden forandrer sig – at verdensbalancen tipper. Vi må forudse, at landene i Østen / Asien vokser i økonomi og befolkning, militært og vil selv – vil ikke være afhængig af Vesten og de holdninger (demokrati – menneskerettigheder), som ”påduttes” disse lande – en mulig forråelse af vestlig tankegang. Vi må desværre erkende, at demokratiet svækkes ude i verden, at antallet af demagoger og diktatorer vokser, og disse lytter ikke til folket, men beslutter alt selv og er især meget nationalistiske, hvilket igen kan føre til krig mod naboer. De spilleregler, vi har kendt efter 2. VK og den kolde krigs ophør går i opløsning, og vi oplever, at USA bliver mere isolationistisk, at gamle aftaler opsiges (overflyvningsaftale, atomaftaler m.v.). Når disse aftaler opsiges af dem, som har været med til at indgå dem, svækkes tilliden til disse magter – tilliden undergraves. På mange måder kan vores nuværende verdensorden sammenlignes med tiden før 1. VK.
Vi er på vej ind i en mere uforudsigelig verden, og dette blev accelereret af
Trump ved at ignorere spillereglerne og holde fast i sloganet ”America First”. Det kan forudses, at ligegyldig, hvilken præsident der vil komme efter valget i USA i 2024, vil denne tankegang fortsætte. USA ser det således, at Europa er stærk nok til selv at kunne forsvare sig mod et evt. angreb fra Rusland. Der skal umiddelbart ikke forventes hjælp fra USA. USA’s vægt er rettet nu mod øst – mod Kina. Magtbalancen i verden forskydes.
Vi i vesten skal ikke tro, at vi alene sidder på de moralske værdier. Det er der ikke råd til længere. Landene i Asien stormer frem med Indien i spidsen – en faktor, som vi må regne med. Vi må også iagttage, at mange af de tekniske produkter, vi omgiver os med, indeholder komponenter / elementer (fx chips) fra Kina – kinesiske produkter er alle vegne. USA og EU prøver at løsne sig fra dette ved selv at bygge chipsfabrikker.
Midt i alt dette kører Tyrkiet sit eget løb ved bl.a. handle kraftig med Rusland både den ene og den anden vej, men og er også involveret i Europas flygtningeproblemer. Polen styrer uden om EU’s regler, men får fripas pga af landets måde at håndtere Ukrainekonflikten på og ved at gå op mod Rusland.
Alt i alt må det erkendes, at Vesten skal forholde sig venskabeligt til både ”good and bad guys”.
USA’s voldsomt store offentlige gæld er et problem, især når det vides, at den amerikanske statsgæld finansieres gennem salg af obligationer – som bl.a. kineserne køber. Det er ikke godt, for der er en voldsom rivalisering mellem USA og Kina. Det kan skabe et afhængighedsforhold til Kina – at USA bliver sårbar over for Kina. Spørgsmålet / faren er, om der kan blive tale om en militær konfrontation mellem Kina og USA pga Taiwan.
Fremadrettet har rapportens konklusioner betydning for både Europa og Danmark. Rapporten blev udfærdiget ifb krigen i Ukraine, men det rykkede ikke ved indholdet i rapporten. Forholdet til et stærkt økonomisk svækket Rusland skal nøje overvejes – bliver Rusland afkoblet fra det gode selskab, ser vi måske et nyt jerntæppe, og et svækket land er farligt. Forholdet til Rusland har ændret sig meget i Østersøområdet, da landene rundt om Østersøen er medlem af NATO (snart Sverige også). Det kan ses som et tab for Rusland. Men russerne har før vist, at de kan vokse ud af et stort tab – både militært og økonomisk. Et afsnit i rapporten omhandler truslerne om brug atomvåben – vil det ske?
Europa / EU skal være dybt opmærksom på Trumps ord ”You Are on Your Own” (USA kommer ikke Europa til hjælp i tilfælde af en væbnet konflikt med Rusland, fordi USA nu vender det meste af interessen mod Kina.
På europæisk plan må man løse kommende problemer ved mere at udarbejde fælles retningslinjer for bl.a. våbenproduktion og ikke have for mange systemer (10- 15 slags) – der har Rusland været dygtigere med kun 2-3 systemer. Det gør det nemmere med nye forsyninger. Der skal samarbejdes på europæisk plan. Det skal nok forudses, at de nordiske lande, Danmark, Holland, Belgien og Tyskland skal gå forrest i denne udvikling pga af god økonomi. Der skal arbejdes frem mod fælles teknologi, satellitter, rumforsvar, og strategiske planer. Der skal også laves fælles regler for problemet med flygtninge, som forudses at vokse voldsom i de kommende år (klimaforandringer?) – det vil koste flere penge. Vi har i Danmark ikke kun nærområdet (Østersøen) at forholde os til: der er også hele det arktiske område.
Det danske forsvar skal omstille sig mod angreb fra Rusland, og dette er en kæmpeopgave for forsvaret, men det kan løses. Vi har mange dygtige officerer og kampklare og meget veluddannede soldater (erfaringer fra Irak og Afghanistan). Flyvevåbnet skal uddanne mange personer til at være på jorden før og efter et fly går i luften – også når der uddannes piloter til Ukraine.
Der skal oparbejdes et højteknologisk forsvar med brug af IT, men dette kan evt. forårsage konkurrence med de private erhverv. Skal vi i åben krig? Den største krigsfare ligger i, at der udkæmpes en hybridkrig med cyberangreb på infrastruktur og al offentlig administration. Som et af verdens mest digitaliserede lande er vi enormt udsatte for et cyberangreb – landet kan blive lagt ned. Vi må forberede os på den slags – vi skal gennemgå vores samfund – lægge planer, hvis det ulykkelige sker – lave øvelser på tværs af samfundet.
Vi skal ikke som førhen støtte os til heldet / improvisationer, når noget alvorligt sker. Der bør oprettes et Nationalt sikkerhedsråd. Der skal gøres noget alvorligt ved dette – vi er ikke krisebevidste og kriseklare nok.
Går vi i gang med dette, vil vi vinde på den lange bane – selv om vi skal igennem meget ondt.
Medlemsforsamlingen fik leveret et enormt spændende foredrag af en person med en fantastik viden, om den situation, verden / Danmark befinder sig i nu. Der blev givet stof til megen eftertanke.
Næste uge, den onsdag, den 27. september er der et nyt foredrag i vores tema ”Vejen til den grønne omstilling”, idet denne dags program er ”Bæredygtigt byggeri” ved Lene Brix.
Afslutningsvis sluttede hans Birk med at efterlyse ideer til aktiviteter til de ansøgninger, der skal fremsendes med ønske om støtte til vores klub.
Medlemsmøde d. 13. september 2023 med emnet:
Økonomi i sundhedsvæsenet, personalemangel og supersygehuse.
Foredrag ved Kjeld Møller Pedersen (KMP) tidligere professor ved SDU gennem mange år og medlem af flere kommissioner og udvalg inden for sundhedsvæsenet.
Økonomi i sundhedsvæsenet, personalemangel og supersygehuse.
Foredrag ved Kjeld Møller Pedersen (KMP) tidligere professor ved SDU gennem mange år og medlem af flere kommissioner og udvalg inden for sundhedsvæsenet.
Hans Birk bød velkommen til 40 fremmødte medlemmer af Hemingway Club 1 og lod forsamlingen starte med en sang af vores huspoet Hans Jørn. Det var fint. Ligeledes nævnte Hans kort vores molevandring på Køge Sdr. Havn og besøget på dronefabrikken i Beldringe. Madklubben ligger lidt stille for tiden pga af (Le Chef) Torbens lidt svingende helbred. Madgruppen mødes på mandag for at tage stilling til, hvad der skal gøres.
Det erkendes, at HC1 er forud for både folketing og finanslov, når vi tænker på vores tema om den grønne omstilling og nu også vejen til et styrket sundhedsvæsen (Robusthedskommissionen har lige barslet med et antal anbefalinger).
Keld Møller Pedersen havde delt sit foredrag op i 3 sektioner: 1) økonomi / 2) personale / 3) supersygehuse (akutsygehuse).
Foredraget uden manuskript blev underbygget af en stribe slides fyldt med grafer og kurver for at anskueliggøre problemfelterne for forsamlingen.
ØKONOMI:
Groft sagt kan patientudgifterne deles ind i 3 grupper: 1) de regionale / 2) de kommunale / 3) borgernes egenbetaling. Ud af den samlede betaling på fx 100,00 kr. er de 20,00 kr. egenbetaling. I den samlede økonomi fylder sygehusene mest – de aftager flest midler af de tilkendte, men der forventes stigende udgifter på området – og de kommunale udgifter i 2022 udgjorde ca. 16,5 mia herunder til hjemmepleje, genoptræning, fysioterapi mv. Brugernes egenbetaling dækker tandpleje, fysioterapi, briller, medicin mv. Lægemiddelomsætning i kroner er faldende på trods af stigende salgsvolumen, og det skyldes de mange kopiprodukter. Sammenlignes Danmark med andre lande, ligger vi pænt i økonomisk dækning af sundhedssektoren, også selv om tal kan præsenteres forskelligt.
Hvordan fastlægges sundhedsudgifterne? Der tages udgangspunkt i samfundsøkonomien (vækst – ”råderum” – inflationspres mv.) / de årlige økonomiaftaler mellem kommuner, regioner og stat. Der skal hele tiden tages hensyn til de vedtagne årlige budgetlofter. Der kræves pt flere penge til velfærd pga mange penge i statskassen, men det er svært at slække på reglerne / lovene / budgetlofterne. Der er nogen fornuft i at fastholde budget-disciplinen, selvom der er hårde konsekvenser. Fremover vil den øgede aldring i befolkningen kræve flere penge, men det er vigtigt at fastholde aftalerne. Det er forklaringen på, at Danmark på trods af stor rigdom ikke kan bruge flere penge på bl.a. sundhedsvæsenet. Budgetter tager ikke hensyn til inflation, lønudvikling mv – det burde være rimeligt at justere budgetterne løbende ifb indtrufne forandringer. Undervejs er samtlige budgetter blevet justeret med 25% – fx har der været krav om eneværelser / enestuer på 42 m2, som nu er nedskåret til 35 m2 – og det sparer penge. Samtlige anbefalinger fra de rådgivende organer blev fulgt ved planlægning og udførelse af akutsygehusene. Det oprindelige fælles budget for supersygehusene var på 40 mia. kr., men nærmer sig nu 56/57 mia. kr.
PERSONALE:
Der er nu mangel på og vil komme til at mangle personale i sygeplejen både mht sygeplejersker og sosu-er. Derfor er det rimeligt at få undersøgt, om de behandlinger, der gives på hospitalerne virker – er usikre – ikke virker (er værdiløse for patienterne). Her kan måske skaffes flere ”varme hænder” ved forbedret behandling (hurtigt ind på og hurtigt ud fra sygehusene). På sygehusene er der ansat personale, som ikke deltager i patientplejen (fx civilingeniører, som varetager IT-ekspertise) o.a. Det anbefales fra Robustheds-kommissionen, at flere skal overgå fra deltid til heltid (vil give flere ”varme hænder”), men man skal være varsom med at ”udskamme” deltidsansatte – der er så en risiko for, at de forlader hospitalerne. Akutsygeplejersker har ofte weekendvagt hver 6. uge, og her er anbefalingen, at alle ansatte skal deltage i vagterne. Det kan måske løse det voksende problem med de kommende små årgange og større andel ældre over 80 år.
Spørgsmålet er, hvor mange personer i den faldende arbejdsstyrke, der skal bruges i sundhedsvæsenet. Det går ikke, at ”stjæle” fra andre erhverv – der skal også være en arbejdsstyrke i de private erhverv – der er en balance, som skal iagttages. En sygeplejerske har i dag i gennemsnit 32 arbejdstimer / uge, og gennemsnittet for den almindelige dansker er 33 timer / uge. Der er nok læger på hospitalerne, men bruges de godt nok? Over en periode – en kort årrække – er der ansat flere (ca. 8000) personer i sundhedsvæsenet. Regionerne kan ikke udskrive skatter.
Og hvor er så de manglende sygeplejersker? (det skal dog nævnes, at 70 % af sygeplejerskerne er i deres job efter 20 år):
Opgjort pr. januar 2022 er fordelingen således:
Kan nogen finde dirken til at løse personaleproblemerne på sygehusene? Hvor er den?
Et skift til privathospitaler vil kun give en lønstigning på 6 % (i gennemsnit), men bedre arbejdsforhold uden vagter (nat og weekend) og mødetid i dagtimerne. Vil en lønforhøjelse give noget? En sygeplejerske tjener i gennemsnit (2022) kr. 37.482,00 (en folkeskolelærer kr. 37.704,00) og en specialsygeplejerske (fx anæstesi – ortopæd) kr. 45.7049. Sygeplejersker er indplaceret på et passende sted i det offentlige lønhierarki. De får den løn, de skal have – også i forhold til private sammenlignelige sektor – de er pænt lønnede i gennemsnit. Højere løn vil ikke skaffe flere hænder.
SUPERSYGEHUSE / AKUTSYGEHUSE:
Baggrunden for ideen om supersygehusene / akutsygehusene var nedlæggelsen af de oprindelige 13 amter og oprettelsen af de 5 regioner, som skulle stå for sundhedsvæsenet i her af dem. Der skulle ses på sygehusstrukturen og en tidslinje viser, at planlægnings-arbejdet startede i 2004 og forventes afsluttet i 2024/25 med de færdigbyggede akutsygehuse. Fra oprindeligt 40-45 små sygehuse skulle der nu oprettes 20-25 akutsygehuse med fælles og ensartet faglig dygtighed og kompetence. Sygehusene skulle opføres efter retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen (SKULLE overholdes), men region Sjælland fulgte ikke retningslinjerne og måtte derfor i gang med en ”ommer”. En ide i med de store sygehuse, var at samle og videregive den store erfaring, der ville være med mange læger / sygeplejersker mv på samme sted. Det enkelte personalemedlem kunne dygtiggøre sig inden for sit område (”øvelse gør mester”) – der kunne være sammenhæng for den enkelte patient ved den store erfaring og faglige kvalitet.
Og en ny ideologi skulle ind: faglig kvalitet frem for nærhed. Borgerne er ved at vænne sig til dette. Derudover skal der på akutsygehusene være en fælles akutmodtagelse, så borgeren / patienten ikke skal sende til en afdeling, men modtages af en læge med tilstedeværelsesvagt 24/7 – en akutspeciallæge i akutcentret. Det vil kræve en ny type af speciallæger / akutte medicinere. Der er forventninger om bedre behandlingsresultater ved gennemførelsen af den fælles akutmodtagelse.
Der vil altid være debat om penge til sygehusinvesteringer, men der er på Christiansborg oftest enighed om prioriteringerne.
Et Sygehuspanel er nedsat for at holde øje med udviklingen.
Vi fik et vidtspændende, grundigt og meget informativt foredrag spækket med oplysninger om sundhedsvæsenet og af og til med mild humor – en fin dag, hvor medlemmerne kom rundt om næsten alt i sundhedsvæsenet.
Næste foredrag er onsdag, den 20. september med emnet: Danmark – sikkerhed og forsvar ved Michael Zilmer Johns.
Det erkendes, at HC1 er forud for både folketing og finanslov, når vi tænker på vores tema om den grønne omstilling og nu også vejen til et styrket sundhedsvæsen (Robusthedskommissionen har lige barslet med et antal anbefalinger).
Keld Møller Pedersen havde delt sit foredrag op i 3 sektioner: 1) økonomi / 2) personale / 3) supersygehuse (akutsygehuse).
Foredraget uden manuskript blev underbygget af en stribe slides fyldt med grafer og kurver for at anskueliggøre problemfelterne for forsamlingen.
ØKONOMI:
Groft sagt kan patientudgifterne deles ind i 3 grupper: 1) de regionale / 2) de kommunale / 3) borgernes egenbetaling. Ud af den samlede betaling på fx 100,00 kr. er de 20,00 kr. egenbetaling. I den samlede økonomi fylder sygehusene mest – de aftager flest midler af de tilkendte, men der forventes stigende udgifter på området – og de kommunale udgifter i 2022 udgjorde ca. 16,5 mia herunder til hjemmepleje, genoptræning, fysioterapi mv. Brugernes egenbetaling dækker tandpleje, fysioterapi, briller, medicin mv. Lægemiddelomsætning i kroner er faldende på trods af stigende salgsvolumen, og det skyldes de mange kopiprodukter. Sammenlignes Danmark med andre lande, ligger vi pænt i økonomisk dækning af sundhedssektoren, også selv om tal kan præsenteres forskelligt.
Hvordan fastlægges sundhedsudgifterne? Der tages udgangspunkt i samfundsøkonomien (vækst – ”råderum” – inflationspres mv.) / de årlige økonomiaftaler mellem kommuner, regioner og stat. Der skal hele tiden tages hensyn til de vedtagne årlige budgetlofter. Der kræves pt flere penge til velfærd pga mange penge i statskassen, men det er svært at slække på reglerne / lovene / budgetlofterne. Der er nogen fornuft i at fastholde budget-disciplinen, selvom der er hårde konsekvenser. Fremover vil den øgede aldring i befolkningen kræve flere penge, men det er vigtigt at fastholde aftalerne. Det er forklaringen på, at Danmark på trods af stor rigdom ikke kan bruge flere penge på bl.a. sundhedsvæsenet. Budgetter tager ikke hensyn til inflation, lønudvikling mv – det burde være rimeligt at justere budgetterne løbende ifb indtrufne forandringer. Undervejs er samtlige budgetter blevet justeret med 25% – fx har der været krav om eneværelser / enestuer på 42 m2, som nu er nedskåret til 35 m2 – og det sparer penge. Samtlige anbefalinger fra de rådgivende organer blev fulgt ved planlægning og udførelse af akutsygehusene. Det oprindelige fælles budget for supersygehusene var på 40 mia. kr., men nærmer sig nu 56/57 mia. kr.
PERSONALE:
Der er nu mangel på og vil komme til at mangle personale i sygeplejen både mht sygeplejersker og sosu-er. Derfor er det rimeligt at få undersøgt, om de behandlinger, der gives på hospitalerne virker – er usikre – ikke virker (er værdiløse for patienterne). Her kan måske skaffes flere ”varme hænder” ved forbedret behandling (hurtigt ind på og hurtigt ud fra sygehusene). På sygehusene er der ansat personale, som ikke deltager i patientplejen (fx civilingeniører, som varetager IT-ekspertise) o.a. Det anbefales fra Robustheds-kommissionen, at flere skal overgå fra deltid til heltid (vil give flere ”varme hænder”), men man skal være varsom med at ”udskamme” deltidsansatte – der er så en risiko for, at de forlader hospitalerne. Akutsygeplejersker har ofte weekendvagt hver 6. uge, og her er anbefalingen, at alle ansatte skal deltage i vagterne. Det kan måske løse det voksende problem med de kommende små årgange og større andel ældre over 80 år.
Spørgsmålet er, hvor mange personer i den faldende arbejdsstyrke, der skal bruges i sundhedsvæsenet. Det går ikke, at ”stjæle” fra andre erhverv – der skal også være en arbejdsstyrke i de private erhverv – der er en balance, som skal iagttages. En sygeplejerske har i dag i gennemsnit 32 arbejdstimer / uge, og gennemsnittet for den almindelige dansker er 33 timer / uge. Der er nok læger på hospitalerne, men bruges de godt nok? Over en periode – en kort årrække – er der ansat flere (ca. 8000) personer i sundhedsvæsenet. Regionerne kan ikke udskrive skatter.
Og hvor er så de manglende sygeplejersker? (det skal dog nævnes, at 70 % af sygeplejerskerne er i deres job efter 20 år):
Opgjort pr. januar 2022 er fordelingen således:
- Ansat hos en praktiserende læge
- Ansat i kommunen / hjemmeplejen
- På sygehusene
- Ansat på privathospitaler
- Ansat i vikarbureauer
- Ansat i medicinalindustrien
- Andre brancher.
Kan nogen finde dirken til at løse personaleproblemerne på sygehusene? Hvor er den?
Et skift til privathospitaler vil kun give en lønstigning på 6 % (i gennemsnit), men bedre arbejdsforhold uden vagter (nat og weekend) og mødetid i dagtimerne. Vil en lønforhøjelse give noget? En sygeplejerske tjener i gennemsnit (2022) kr. 37.482,00 (en folkeskolelærer kr. 37.704,00) og en specialsygeplejerske (fx anæstesi – ortopæd) kr. 45.7049. Sygeplejersker er indplaceret på et passende sted i det offentlige lønhierarki. De får den løn, de skal have – også i forhold til private sammenlignelige sektor – de er pænt lønnede i gennemsnit. Højere løn vil ikke skaffe flere hænder.
SUPERSYGEHUSE / AKUTSYGEHUSE:
Baggrunden for ideen om supersygehusene / akutsygehusene var nedlæggelsen af de oprindelige 13 amter og oprettelsen af de 5 regioner, som skulle stå for sundhedsvæsenet i her af dem. Der skulle ses på sygehusstrukturen og en tidslinje viser, at planlægnings-arbejdet startede i 2004 og forventes afsluttet i 2024/25 med de færdigbyggede akutsygehuse. Fra oprindeligt 40-45 små sygehuse skulle der nu oprettes 20-25 akutsygehuse med fælles og ensartet faglig dygtighed og kompetence. Sygehusene skulle opføres efter retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen (SKULLE overholdes), men region Sjælland fulgte ikke retningslinjerne og måtte derfor i gang med en ”ommer”. En ide i med de store sygehuse, var at samle og videregive den store erfaring, der ville være med mange læger / sygeplejersker mv på samme sted. Det enkelte personalemedlem kunne dygtiggøre sig inden for sit område (”øvelse gør mester”) – der kunne være sammenhæng for den enkelte patient ved den store erfaring og faglige kvalitet.
Og en ny ideologi skulle ind: faglig kvalitet frem for nærhed. Borgerne er ved at vænne sig til dette. Derudover skal der på akutsygehusene være en fælles akutmodtagelse, så borgeren / patienten ikke skal sende til en afdeling, men modtages af en læge med tilstedeværelsesvagt 24/7 – en akutspeciallæge i akutcentret. Det vil kræve en ny type af speciallæger / akutte medicinere. Der er forventninger om bedre behandlingsresultater ved gennemførelsen af den fælles akutmodtagelse.
Der vil altid være debat om penge til sygehusinvesteringer, men der er på Christiansborg oftest enighed om prioriteringerne.
Et Sygehuspanel er nedsat for at holde øje med udviklingen.
Vi fik et vidtspændende, grundigt og meget informativt foredrag spækket med oplysninger om sundhedsvæsenet og af og til med mild humor – en fin dag, hvor medlemmerne kom rundt om næsten alt i sundhedsvæsenet.
Næste foredrag er onsdag, den 20. september med emnet: Danmark – sikkerhed og forsvar ved Michael Zilmer Johns.
Medlemsmøde 6. september
med Tur til dronecenter i Beldringe
47 medlemmer startede i bus fra Køge station kl.9.00 i pragtfuldt vejr.
Asbo som var tovholder for turen, bød velkommen og introducerede vores gæst i bussen, Henning Mussegaard der er aktiv dronepilot, og har varetaget koordinationen med Dronecenteret.
HM er tidligere kaptajn i SAS og har b.la. stået for eksamen i certificering i de forskellige klasser af droneflyvning over for Trafikstyrelsen.
HM fortalte fortalte om de generelle regler for droneflyvning. Hvilke tilladelse man skulle have i forhold til typer af flyvning – og vi hørte om hvad droner benyttes til i dag samt fremtidsperspektiverne.
Efter et par timers kørsel ankom vi til H.C. Andersen flyvepladsen i Beldringe hvor UAS Drone Center er placeret.
Efter ”indcheckning” blev vi modtaget af centerets direktør Michael Larsen, som sammen med nogle medarbejdere gav os en rundvisning på de udendørsarealer, som hørte til testcenteret.
Herefter fik vi en video – og Powerpoint præsentation som gennemgik centerets aktiviteter samt et kig i fremtiden:
UAS Test Center bygger på et 3-delt-samarbejde mellem H.C. Andersen lufthavnen, Odense Kommune og Syddansk Universitet og giver brugere mulighed for adgang til flyvning i et 1900 km2 luftrum over land og hav. – Der gennemføres ca. 4.000 droneflyvninger fra området per år.
Desuden er der adgang til laboratorie- og værkstedsfaciliteter og en Business Park med kontorer, fremstillings- og lagerlokaler, mødefaciliteter, jord til leje samt tæt adgang til samarbejdspartnere.
Der er pt. ingen produktionsaktiviteter i centeret, men alene test faciliteter.
ML omtalte nogen af de kunder som benytter sig af testcenteret. Det var b.la. Falck, Weibel, Terma, Forsvaret m.fl.
ML viste også nogle af de anvendelsesområder som er oplagte at bruge droner på, og vi fik også et blik ind i fremtiden for droneflyvning, som eksempelvis omfatter persontransport!
Herefter fik vi en præsentation af en repræsentant for virksomheden Upteko, som beskæftiger sig maritime droneløsninger.
Virksomheden beskæftiger sig med b.la med overvågning af vedligeholdelsesbehov på havmølleparker og skibe – og vi fik præsenteret en løsning for DFDS med drone-hjælp til navigation i havneindløb.
Efter firmaets opfattelse er der store besparelsesmuligheder i brugen af droner i det maritime område, ligesom der er store reduktioner i CO2.
Herefter spiste vi frokost i centerets kantine og kl.14.00 kørte vi mod Køge igen.
Turen var en øjenåbner for den fremtid, der er i brugen af droner, og medlemmer fik virkelig lært nyt på denne tur – der som sædvanlig også bød på god stemning og socialt samvær.
Asbo som var tovholder for turen, bød velkommen og introducerede vores gæst i bussen, Henning Mussegaard der er aktiv dronepilot, og har varetaget koordinationen med Dronecenteret.
HM er tidligere kaptajn i SAS og har b.la. stået for eksamen i certificering i de forskellige klasser af droneflyvning over for Trafikstyrelsen.
HM fortalte fortalte om de generelle regler for droneflyvning. Hvilke tilladelse man skulle have i forhold til typer af flyvning – og vi hørte om hvad droner benyttes til i dag samt fremtidsperspektiverne.
Efter et par timers kørsel ankom vi til H.C. Andersen flyvepladsen i Beldringe hvor UAS Drone Center er placeret.
Efter ”indcheckning” blev vi modtaget af centerets direktør Michael Larsen, som sammen med nogle medarbejdere gav os en rundvisning på de udendørsarealer, som hørte til testcenteret.
Herefter fik vi en video – og Powerpoint præsentation som gennemgik centerets aktiviteter samt et kig i fremtiden:
UAS Test Center bygger på et 3-delt-samarbejde mellem H.C. Andersen lufthavnen, Odense Kommune og Syddansk Universitet og giver brugere mulighed for adgang til flyvning i et 1900 km2 luftrum over land og hav. – Der gennemføres ca. 4.000 droneflyvninger fra området per år.
Desuden er der adgang til laboratorie- og værkstedsfaciliteter og en Business Park med kontorer, fremstillings- og lagerlokaler, mødefaciliteter, jord til leje samt tæt adgang til samarbejdspartnere.
Der er pt. ingen produktionsaktiviteter i centeret, men alene test faciliteter.
ML omtalte nogen af de kunder som benytter sig af testcenteret. Det var b.la. Falck, Weibel, Terma, Forsvaret m.fl.
ML viste også nogle af de anvendelsesområder som er oplagte at bruge droner på, og vi fik også et blik ind i fremtiden for droneflyvning, som eksempelvis omfatter persontransport!
Herefter fik vi en præsentation af en repræsentant for virksomheden Upteko, som beskæftiger sig maritime droneløsninger.
Virksomheden beskæftiger sig med b.la med overvågning af vedligeholdelsesbehov på havmølleparker og skibe – og vi fik præsenteret en løsning for DFDS med drone-hjælp til navigation i havneindløb.
Efter firmaets opfattelse er der store besparelsesmuligheder i brugen af droner i det maritime område, ligesom der er store reduktioner i CO2.
Herefter spiste vi frokost i centerets kantine og kl.14.00 kørte vi mod Køge igen.
Turen var en øjenåbner for den fremtid, der er i brugen af droner, og medlemmer fik virkelig lært nyt på denne tur – der som sædvanlig også bød på god stemning og socialt samvær.
Medlemsmøde d.5. september 2023
med besøg hos BAC Impalloy
Besøget blev etableret som del af temaet: ”Vejen til den grønne omstilling” efter at vi have læst artiklen om, at BAC-fremstiller ”miljøvenlige offeranoder” i Berlingske den 22.11.2022. Artiklen beretter om unødvendig udledning af tungmetaller ved anvendelse af zink som ”offeranode”.
Når stål kommer i forbindelse med søvand, korroderer stålet. Det gælder alle former for konstruktioner af stål, herunder skibe, spuns i havnekajer, vindmøller mv.
For at beskytte stålet mod galvanisk korrosion monteres såkaldte offeranoder, som selv korroderer over tid, men beskytter stålet.
BAC udmærker sig ved at anvender aluminium i stedet for zink, hvorved der ikke udledes tungmetaller i vandet, når offeranoden korroderer.
Interessegruppen i temaet: ”Vejen til den grønne omstilling” har selvsagt fokus på det positive i, at der etableres havvindmøller for minimering af CO2 udledning ved produktion af el. Det er alle interesseret i, men kun få tænker på de negative ting, som udledningen af tungmetaller er, derfor fokus på BAC.
Orientering / rundvisning
BAC havde allokeret 4 personer for orientering/ rundvisning.
Under kaffen med wienerbrød orienterede BAC via ”flip-over”, hvor både deres produkter, firmaets historie, korrosionsomkostninger i relation til BNP / Danmark hvis ikke man beskyttede med offeranoder, bæredygtighed, udenlandske afdelinger, FN’s verdensmål mv. (PowerPoint, der giver detaljeret indsigt vedlægges findes på vores lokale hjemmeside).
Vi blev delt i 3 hold, iført sikkerhedssko og -vest, startede rundvisningen.
BAC er generelt et støberi, hvor de laver ordrebaserede produkter til private og militær. De fremstiller alt selv, hvorfor de har en velassorteret smedeafdeling, støberi med mere end 10 smelteovne, laboratorie, QA / QC-funktioner, da sporbarheden og dokumentation er nødvendig.
Derudover arbejder de sammen med Force Technology om udvikling af offeranoder til specielle formål, herunder alternative udskiftningsløsninger. Her skal huskes på, at alle anoder der skal udskiftes, foregår dette under vandet. Altså med ROV (Remotely operated vehicles) eller dykkere, begge dele forbundet med store omkostninger, hvorfor der forskes i alternativer.
En stor mundfuld specifik viden i, et for de fleste, et ukendt område og fra en international kendt og anerkendt virksomhed i vores nærområde.
Så vi lærte også noget nyt den dag.
Se Power Point fra besøget under "Møder" - "Præsentationer"
Referat: Povl Anders Lund
Når stål kommer i forbindelse med søvand, korroderer stålet. Det gælder alle former for konstruktioner af stål, herunder skibe, spuns i havnekajer, vindmøller mv.
For at beskytte stålet mod galvanisk korrosion monteres såkaldte offeranoder, som selv korroderer over tid, men beskytter stålet.
BAC udmærker sig ved at anvender aluminium i stedet for zink, hvorved der ikke udledes tungmetaller i vandet, når offeranoden korroderer.
Interessegruppen i temaet: ”Vejen til den grønne omstilling” har selvsagt fokus på det positive i, at der etableres havvindmøller for minimering af CO2 udledning ved produktion af el. Det er alle interesseret i, men kun få tænker på de negative ting, som udledningen af tungmetaller er, derfor fokus på BAC.
Orientering / rundvisning
BAC havde allokeret 4 personer for orientering/ rundvisning.
Under kaffen med wienerbrød orienterede BAC via ”flip-over”, hvor både deres produkter, firmaets historie, korrosionsomkostninger i relation til BNP / Danmark hvis ikke man beskyttede med offeranoder, bæredygtighed, udenlandske afdelinger, FN’s verdensmål mv. (PowerPoint, der giver detaljeret indsigt vedlægges findes på vores lokale hjemmeside).
Vi blev delt i 3 hold, iført sikkerhedssko og -vest, startede rundvisningen.
BAC er generelt et støberi, hvor de laver ordrebaserede produkter til private og militær. De fremstiller alt selv, hvorfor de har en velassorteret smedeafdeling, støberi med mere end 10 smelteovne, laboratorie, QA / QC-funktioner, da sporbarheden og dokumentation er nødvendig.
Derudover arbejder de sammen med Force Technology om udvikling af offeranoder til specielle formål, herunder alternative udskiftningsløsninger. Her skal huskes på, at alle anoder der skal udskiftes, foregår dette under vandet. Altså med ROV (Remotely operated vehicles) eller dykkere, begge dele forbundet med store omkostninger, hvorfor der forskes i alternativer.
En stor mundfuld specifik viden i, et for de fleste, et ukendt område og fra en international kendt og anerkendt virksomhed i vores nærområde.
Så vi lærte også noget nyt den dag.
Se Power Point fra besøget under "Møder" - "Præsentationer"
Referat: Povl Anders Lund
Medlemsmøde d. 30. august 2023
med Rundtur og opdatering omkring Køge Kyst.
40 medlemmer af Hemingway Club 1 havde meldt sig til at deltage i en rundtur og opdatering på Køge Kyst og Sdr. Havn.
Hans Jørn og Svend Aage tog medlemmerne med på vandring blandt de nu færdigbyggede ejendomme og videre til de byggerier, som var i gang. Derudover blev der også vist et enormt hul i grunden, hvor der i det kommende døgn (fra kl. 04:00 til kl. 04:00) skulle fyldes op med beton til endnu et nybyggeri. Der var meget voldsom byggeaktivitet.
Der var sket meget i hele området siden klubben besøgte samme sted for ca. 3 år siden. Der var øget med en stor mængde ejendomme, som rummede både leje- og ejerboliger. Priserne for en lejlighed var eksorbitante.
Der var meget at se på, og arkitekturen i de forskellige ejendomme var meget varieret.
Der var plads mellem husene til både legeområder og grønne arealer, og der var etableret grønninger til fælles glæde og luft mellem husene.
Nogle af husene havde udsigt til Køge Bugt, Sdr. Havn og strandengen.
For de, der havde lyst og ben til det, vandrede man mellem bebyggelsen og strandengen (som er fredet) forbi kano- og kajakklubben, videre forbi ”Valkyrien” (badeklub) og ud af Sdr. Mole. Det var spændende udsigtsmæssigt at se Stevns på den ene side ud over Køge Bugt og et flot kig ind til Køge By på den anden side. Byen præsenterede sig smukt med kirken som et flot fixpunkt.
Rundvisningen sluttede af på ”Opdagelsen”, hvor klubben var vært ved en øl – og megen snak.
Det var godt tilrettelagt og blev en spændende dag, hvor medlemmerne fik forevist en ny stor bydel i Køge.
Tak til Hans Jørn og Svend Aage.
Næste onsdag (06.09.2023) er der udflugt til et dronecenter / dronefabrik ved Odense. Den kommende invitation giver yderligere oplysninger.
Hans Jørn og Svend Aage tog medlemmerne med på vandring blandt de nu færdigbyggede ejendomme og videre til de byggerier, som var i gang. Derudover blev der også vist et enormt hul i grunden, hvor der i det kommende døgn (fra kl. 04:00 til kl. 04:00) skulle fyldes op med beton til endnu et nybyggeri. Der var meget voldsom byggeaktivitet.
Der var sket meget i hele området siden klubben besøgte samme sted for ca. 3 år siden. Der var øget med en stor mængde ejendomme, som rummede både leje- og ejerboliger. Priserne for en lejlighed var eksorbitante.
Der var meget at se på, og arkitekturen i de forskellige ejendomme var meget varieret.
Der var plads mellem husene til både legeområder og grønne arealer, og der var etableret grønninger til fælles glæde og luft mellem husene.
Nogle af husene havde udsigt til Køge Bugt, Sdr. Havn og strandengen.
For de, der havde lyst og ben til det, vandrede man mellem bebyggelsen og strandengen (som er fredet) forbi kano- og kajakklubben, videre forbi ”Valkyrien” (badeklub) og ud af Sdr. Mole. Det var spændende udsigtsmæssigt at se Stevns på den ene side ud over Køge Bugt og et flot kig ind til Køge By på den anden side. Byen præsenterede sig smukt med kirken som et flot fixpunkt.
Rundvisningen sluttede af på ”Opdagelsen”, hvor klubben var vært ved en øl – og megen snak.
Det var godt tilrettelagt og blev en spændende dag, hvor medlemmerne fik forevist en ny stor bydel i Køge.
Tak til Hans Jørn og Svend Aage.
Næste onsdag (06.09.2023) er der udflugt til et dronecenter / dronefabrik ved Odense. Den kommende invitation giver yderligere oplysninger.
Medlemsmøde d. 23. august 2023 med emnet:
ESAs store rummission med deltagelse af DTU / Space
post.doc og ph.d. Bitten Gullberg, som er projektansvarlig.
Hans Birk bød velkommen til de 50 fremmødte, hvorefter den passende høstsang ”Marken er majet” blev afsunget af det samlede mandskor.
Bitten Gullberg blev introduceret som en person med uddannelse på flere forskellige forskningsinstitutioner i Europa og nu ansat på DTU / Space. En del af den forskning, som Bitten Gullberg (BG) driver, bliver finansieret via søgte fondsmidler fra bl.a Carlsbergfonden og Willumfonden.
BGs foredrag og indhold blev belyst af mange slides, som glimrende understøttede det talte ord. Billederne viste forskellige tidspunkter af galaksers udseende samt en del forklarende indviklede formler.
BG startede med at stille spørgsmålet: ”Hvor kommer det hele fra? – og hvad er det?”
Kosmologi er den videnskab, som arbejder med og prøver at finde ud af og få svar på skabelsen af universet, mælkeveje og galakser samt mørkt stof og mørk energi.
En del forskere og videnskabsfolk har gennem tiden arbejdet med dette spørgsmål, og ud fra forskellige teorier prøvet at skabe et svar og en sammenhæng på dette spørgsmål. Disse forskere (Hubble, Planck, Einstein med flere) er gennem forskellige beregninger og teorier nået til nærmest overensstemmende resultater.
En væsentlig del i forskningen har været at undersøge lyset – dets bølgelængde og den lange rejse, som lyset alt efter sted i universet, man har undersøgt, har tilbagelagt. En gennemgående tese er, at universet er uendeligt (nogle siger dog, at det har en ende) og udvider sig hele tiden (og gør det hurtigt). Når galakser og mælkeveje studeres nøjere, kommer gasarter med i billedet som et supplement til at undersøge lyset. Undervejs nævnte BG begrebet rødforskydning, som er en væsentlig del af det, der iagttages og sker i rummet / universet, og som understøtter nogle af teorierne.
BG nævnte en del teorier og begreber i forbindelse med at forske i rummet / universet startende helt fra begyndelsen med Big Bang (som man mener skete for ca. 13,4 mia / 13,7 mia år siden – altså med næsten enighed blandt forskerne). Et væsentligt element i forskningen var, at Einstein og Hubble sammen i enighed kunne gå ind for Einsteins relativitetsteori.
”Den kosmologiske afstandsstige” påviser, på hvilket tidspunkt (sådan ca.) det menes, at forskellige galakser og mælkeveje er opstået – der er mange forskellige teorier.
Afstand til galakserne og mælkevejen prøver man at måle, fordi det er med til at belyse universets alder – og der er flere afstandsteorier. BG gjorde også en del ud af at beskrive Supernovaer (døende stjerner) og deres ”påhæng”: den hvide dværg, og hvad der skete i den forbindelse – når dværgen ikke kan rumme mere energi, går den til grunde.
I forbindelse med Big Bang omtalte BG den kosmiske mikrobølgebaggrund, som har været med ved universets skabelse. Man mener, at for at universet kunne opstå, har der været en høj densitet (en meget varm og tæt masse) samt brint og helium som store aktører.
Hvordan er universets form? Er de fladt? – Er det rundt? – Er det lineært?
Afhængigt af hvilken tese, man går ind for, vil der være forskellige resultater mht til universets skabelse og tidspunktet for dette.
Efter denne grundlæggende gennemgang af teorier og problemer ifb forskning af rummet, forklarede BG om rummissionen med opsendelse af satellitten ”Euclid” 1. juli 2023 på en rejse 1,5 mio km ud i rummet med en estimeret varighed og holdbarhed på 5 år (måske med forlængelse i 6 år – afhængig af forbrug af brændstof). Formålet med denne opsendelse er at kortlægge strukturerne i og bestemme, hvad mørkt stof og mørk energi er. Ombord i satellitten er 2 kameraer, hvor det ene arbejder med almindeligt lys og det andet med infrarødt lys, og på den måde findes forskellige forskningsområder / forskningsresultater. De første billeder fra ”Euclid” er modtaget – de er klare, og viser, at instrumenterne fungerer – i det hele giver de en form for statistik, men kan ikke se det hele. Nogle detaljer vil mangle.
Der var mange opklarende spørgsmål fra salen, som Bitten Gullberg gik ind i og forsøgte at give forståelige svar på.
Bitten Gullberg var godt klar over, at det var svært stof og at en del af svarene på både forskningen og spørgsmålene fra medlemmerne kunne sendes hen i den filosofiske afdeling.
Det var godt nok nyt, spændende og meget videnskabeligt stof, vi fik præsenteret af en dedikeret forskningsperson.
Næste uge / 30. august vil være mole- og Sdr. Havnevandring. Invitation udsendes med besked om mødested- og tid.
Ugen efter: 6. september vil der være busudflugt til en dronefabrik ved Beldringe / Odense på Fyn med mødetid kl. 09:00 på stationen. Nærmere besked kommer.
Bitten Gullberg blev introduceret som en person med uddannelse på flere forskellige forskningsinstitutioner i Europa og nu ansat på DTU / Space. En del af den forskning, som Bitten Gullberg (BG) driver, bliver finansieret via søgte fondsmidler fra bl.a Carlsbergfonden og Willumfonden.
BGs foredrag og indhold blev belyst af mange slides, som glimrende understøttede det talte ord. Billederne viste forskellige tidspunkter af galaksers udseende samt en del forklarende indviklede formler.
BG startede med at stille spørgsmålet: ”Hvor kommer det hele fra? – og hvad er det?”
Kosmologi er den videnskab, som arbejder med og prøver at finde ud af og få svar på skabelsen af universet, mælkeveje og galakser samt mørkt stof og mørk energi.
En del forskere og videnskabsfolk har gennem tiden arbejdet med dette spørgsmål, og ud fra forskellige teorier prøvet at skabe et svar og en sammenhæng på dette spørgsmål. Disse forskere (Hubble, Planck, Einstein med flere) er gennem forskellige beregninger og teorier nået til nærmest overensstemmende resultater.
En væsentlig del i forskningen har været at undersøge lyset – dets bølgelængde og den lange rejse, som lyset alt efter sted i universet, man har undersøgt, har tilbagelagt. En gennemgående tese er, at universet er uendeligt (nogle siger dog, at det har en ende) og udvider sig hele tiden (og gør det hurtigt). Når galakser og mælkeveje studeres nøjere, kommer gasarter med i billedet som et supplement til at undersøge lyset. Undervejs nævnte BG begrebet rødforskydning, som er en væsentlig del af det, der iagttages og sker i rummet / universet, og som understøtter nogle af teorierne.
BG nævnte en del teorier og begreber i forbindelse med at forske i rummet / universet startende helt fra begyndelsen med Big Bang (som man mener skete for ca. 13,4 mia / 13,7 mia år siden – altså med næsten enighed blandt forskerne). Et væsentligt element i forskningen var, at Einstein og Hubble sammen i enighed kunne gå ind for Einsteins relativitetsteori.
”Den kosmologiske afstandsstige” påviser, på hvilket tidspunkt (sådan ca.) det menes, at forskellige galakser og mælkeveje er opstået – der er mange forskellige teorier.
Afstand til galakserne og mælkevejen prøver man at måle, fordi det er med til at belyse universets alder – og der er flere afstandsteorier. BG gjorde også en del ud af at beskrive Supernovaer (døende stjerner) og deres ”påhæng”: den hvide dværg, og hvad der skete i den forbindelse – når dværgen ikke kan rumme mere energi, går den til grunde.
I forbindelse med Big Bang omtalte BG den kosmiske mikrobølgebaggrund, som har været med ved universets skabelse. Man mener, at for at universet kunne opstå, har der været en høj densitet (en meget varm og tæt masse) samt brint og helium som store aktører.
Hvordan er universets form? Er de fladt? – Er det rundt? – Er det lineært?
Afhængigt af hvilken tese, man går ind for, vil der være forskellige resultater mht til universets skabelse og tidspunktet for dette.
Efter denne grundlæggende gennemgang af teorier og problemer ifb forskning af rummet, forklarede BG om rummissionen med opsendelse af satellitten ”Euclid” 1. juli 2023 på en rejse 1,5 mio km ud i rummet med en estimeret varighed og holdbarhed på 5 år (måske med forlængelse i 6 år – afhængig af forbrug af brændstof). Formålet med denne opsendelse er at kortlægge strukturerne i og bestemme, hvad mørkt stof og mørk energi er. Ombord i satellitten er 2 kameraer, hvor det ene arbejder med almindeligt lys og det andet med infrarødt lys, og på den måde findes forskellige forskningsområder / forskningsresultater. De første billeder fra ”Euclid” er modtaget – de er klare, og viser, at instrumenterne fungerer – i det hele giver de en form for statistik, men kan ikke se det hele. Nogle detaljer vil mangle.
Der var mange opklarende spørgsmål fra salen, som Bitten Gullberg gik ind i og forsøgte at give forståelige svar på.
Bitten Gullberg var godt klar over, at det var svært stof og at en del af svarene på både forskningen og spørgsmålene fra medlemmerne kunne sendes hen i den filosofiske afdeling.
Det var godt nok nyt, spændende og meget videnskabeligt stof, vi fik præsenteret af en dedikeret forskningsperson.
Næste uge / 30. august vil være mole- og Sdr. Havnevandring. Invitation udsendes med besked om mødested- og tid.
Ugen efter: 6. september vil der være busudflugt til en dronefabrik ved Beldringe / Odense på Fyn med mødetid kl. 09:00 på stationen. Nærmere besked kommer.
Medlemsmøde d.16. august 2023 med emnet:
Køge bys historie ved leder af Køge Arkiverne Anette Månsson.
Foredraget blev ledsaget af en stribe billeder fra Køge I 1800 – tallet.
Efter at Hans Birk havde budt velkommen til de 47 deltagere, blev en sang forfattet af Hans Jørn om Køge sunget – formidabelt.
Husk stadig at melde afbud, hvis det forhindres at komme til et tilmeldt møde – venteliste kan så udnyttes.
Anette Månsson indledte med en beskrivelse af sig selv, og nævnte at hun ikke boede i Køge, men var meget tilfreds med at være leder af Køge Byarkiv, som søger frivillige til arbejdet i arkivet, og hvis nogle vil hjælpe med at fotografere, vil det være meget velkomment.
Det var kong Christian den 4., som ønskede at anlægge en havn uden for København, da både Roskilde og Københavns havne var ejet af Roskildebispen – det betød manglende skatteindtægter til kongen.
Man søgte rundt på Sjælland og faldt over en lille landsby næsten ved vandet og med en lille naturlig havn – Køge Ås udløb. Det skulle helst blive en umådelig vigtig havn med rum for alle former for handel. Byen blev udvidet efter tysk forbillede bl.a. med et kæmpe stort torv, hvor al slags handel kunne foregå. Købmænd fra Ringsted havde etableret pakhuse i Køge – de penge fra den handel ville kongen selv have fat i med udvidelser af by og havn.
I Køge var der mange købmænd med meget store husholdninger, som i mangel af egentlig velfærdspleje måtte tage sig af hinanden – dertil hjalp de forskellige håndværkslaug- og gilder. Fx var det almindeligt, at hvis en håndværksmester døde, at enken giftede sig igen og ofte med en svend i virksomheden – kærlighed?
Der var i byen mange håndværkere og købmænd og ikke så mange søfolk.
Vil man vide meget mere om Køge og byens udvikling, er det en god ide at besøge arkivets hjemmeside eller aflægge besøg på arkivet eller besøge arkiv.dk.
Foredraget omhandlede mest udviklingen i 1800 – tallet, hvor havnen måtte udvides (renses op for sand), modtage skibe fra Norge, Sverige Holland, Tyskland (Lübeck) – en tid med mange forskellige varer på havnen: klæde / byggematerialer / tjære / korn / vin og meget mere.
Køge var en købstad med visse privilegier og bestemmelser – fx skulle der være en postgård / rejsestald i byen. Det var også et lovkrav, at der skulle være 50 km mellem købstæderne. Flere landevej gav adgang til byen, og ved hver port var der en accisebod til skatteopkrævning. Handel og håndværk blev centraliseret i bymidten og især gjaldt det de specialiserede håndværk. Havnen blev stadig passet og udbygget. Det var svært at udvide byen uden for den oprindelige bebyggelse, da GL. Køgegaards jorder stødte op til byen, og derfra ville man ikke gerne afgive jord, så en udvidelse måtte foregå mod nord.
Efterhånden som laugene og gilderne blev ophævet, blev der brug for en form for pleje / bolig / pasning af de mindrebemidlede, enker mv. Dertil oprettede private stiftelser, der blev finansieret privat.
Langsomt fik man tilladelse til at etablere virksomhed uden for selve byen, og hvis en virksomhed havde mere end 5 ansatte, kunne den kaldes en industri, og dem kom der efterhånden en del af i Køge – der var mange innovative entreprenører i byen.
Byens hygiejne var totalt mangelfuld – alt flydende eller delvis flydende affald fra virksomheder og private blev ledt væk gennem grøfter i byens gader og en grøft rundt om Torvet og derfra videre ud i åen.
Demografisk skete en stor udvikling i byen. I 1769 var der 1403 indbyggere og i 1906 var der 4084. På møder i byen /byrådet blev det diskuteret, om der skulle oprettes elværk (det blev det første i Danmark og privatejejet i 1891 / gasværk i 1867 / skoler / oprensning af havnen / kloakker / vandværk i 1892 og dermed en hjælp for kommunen. Det var en svær øvelse at få folk i byen med i diskussionerne – medbestemmelse var egentlig kun for eliten. Det var begyndelsen til opbygning af et demokrati. Nogle af de nye industrier krævede vand (fx garveri), og andre små virksomheder det samme. Disse emner diskuteredes i mange år og i et tilfælde tog en kvinde del i diskussionen!
En kæmpe gevinst for byen og den demografiske udvikling og arbejdspladser mm var etablering af jernbanen Lille Syd fra København / Roskilde til Næstved. I 1879 kom Østbanen til og ret hurtigt udviklede Køge sig til en arbejderby. Den topstyrede og elitestyrede by afvikledes langsomt. Jernbanens placering var et emne for stor diskussion og til manges fortrydelse har dens anlæg skåret byen over i 2 dele. Via byens havn blev der modtaget mange tønder korn, som skulle fragtes til København, men inden jernbanens anlæg var denne korntrafik næsten halveret, og steg dog så kraftigt igen efter jernbanens byggeri.
Byen rummede også en del værtshuse og hoteller samt selvstændigt erhvervsdrivende kvinder til glæde for de besøgende søfolk.
Den anlagt jernbane til Ringsted fik en kort levetid i start / midt 1900 – tallet pga. andre transportformer (lastbiler og motorveje). Mange af byens små industrier udviklede sig nu til at blive større industrier – og det trak folk til. I det hele taget gennemgik Køge en rivende udvikling i 1800 – tallets midt og sidste del. Det var til stor glæde for mange, men havde også sine menneskelige omkostninger.
Anette Månsson fik med ord og billeder skabt en meget fin forståelse for Køges udvikling i 1800 – tallet – det var spændene og oplysende – ligesom nogle i salen kunne hjælpe hende med nogle oplysninger om byen – bl.a Postgaarden.
Hun sluttede af med at fortælle om begrebet ”Køge Høns”. Tæt på byen var der tidligere en del vindmøller, og deres lyd, når de drejede, lød som flaksende høns. Disse vindmøller kunne ses fra Kalvebod Brygge, hvor der var en galge. Når de hængte drejede sig for vinden, sagde man, at de flaksede som Køge Høns – måske holder denne anekdote.
Hans Birk nævnte sluttelig, at der arbejdes på at oprette en erindringsgruppe – meld jer.
Mødet 23. august er om ESA rummission EUCLID / DTU ved Birgit Gullberg / DTU Space.
Mødet 30. august byder på molevandring og Sdr. Havn.
Efter at Hans Birk havde budt velkommen til de 47 deltagere, blev en sang forfattet af Hans Jørn om Køge sunget – formidabelt.
Husk stadig at melde afbud, hvis det forhindres at komme til et tilmeldt møde – venteliste kan så udnyttes.
Anette Månsson indledte med en beskrivelse af sig selv, og nævnte at hun ikke boede i Køge, men var meget tilfreds med at være leder af Køge Byarkiv, som søger frivillige til arbejdet i arkivet, og hvis nogle vil hjælpe med at fotografere, vil det være meget velkomment.
Det var kong Christian den 4., som ønskede at anlægge en havn uden for København, da både Roskilde og Københavns havne var ejet af Roskildebispen – det betød manglende skatteindtægter til kongen.
Man søgte rundt på Sjælland og faldt over en lille landsby næsten ved vandet og med en lille naturlig havn – Køge Ås udløb. Det skulle helst blive en umådelig vigtig havn med rum for alle former for handel. Byen blev udvidet efter tysk forbillede bl.a. med et kæmpe stort torv, hvor al slags handel kunne foregå. Købmænd fra Ringsted havde etableret pakhuse i Køge – de penge fra den handel ville kongen selv have fat i med udvidelser af by og havn.
I Køge var der mange købmænd med meget store husholdninger, som i mangel af egentlig velfærdspleje måtte tage sig af hinanden – dertil hjalp de forskellige håndværkslaug- og gilder. Fx var det almindeligt, at hvis en håndværksmester døde, at enken giftede sig igen og ofte med en svend i virksomheden – kærlighed?
Der var i byen mange håndværkere og købmænd og ikke så mange søfolk.
Vil man vide meget mere om Køge og byens udvikling, er det en god ide at besøge arkivets hjemmeside eller aflægge besøg på arkivet eller besøge arkiv.dk.
Foredraget omhandlede mest udviklingen i 1800 – tallet, hvor havnen måtte udvides (renses op for sand), modtage skibe fra Norge, Sverige Holland, Tyskland (Lübeck) – en tid med mange forskellige varer på havnen: klæde / byggematerialer / tjære / korn / vin og meget mere.
Køge var en købstad med visse privilegier og bestemmelser – fx skulle der være en postgård / rejsestald i byen. Det var også et lovkrav, at der skulle være 50 km mellem købstæderne. Flere landevej gav adgang til byen, og ved hver port var der en accisebod til skatteopkrævning. Handel og håndværk blev centraliseret i bymidten og især gjaldt det de specialiserede håndværk. Havnen blev stadig passet og udbygget. Det var svært at udvide byen uden for den oprindelige bebyggelse, da GL. Køgegaards jorder stødte op til byen, og derfra ville man ikke gerne afgive jord, så en udvidelse måtte foregå mod nord.
Efterhånden som laugene og gilderne blev ophævet, blev der brug for en form for pleje / bolig / pasning af de mindrebemidlede, enker mv. Dertil oprettede private stiftelser, der blev finansieret privat.
Langsomt fik man tilladelse til at etablere virksomhed uden for selve byen, og hvis en virksomhed havde mere end 5 ansatte, kunne den kaldes en industri, og dem kom der efterhånden en del af i Køge – der var mange innovative entreprenører i byen.
Byens hygiejne var totalt mangelfuld – alt flydende eller delvis flydende affald fra virksomheder og private blev ledt væk gennem grøfter i byens gader og en grøft rundt om Torvet og derfra videre ud i åen.
Demografisk skete en stor udvikling i byen. I 1769 var der 1403 indbyggere og i 1906 var der 4084. På møder i byen /byrådet blev det diskuteret, om der skulle oprettes elværk (det blev det første i Danmark og privatejejet i 1891 / gasværk i 1867 / skoler / oprensning af havnen / kloakker / vandværk i 1892 og dermed en hjælp for kommunen. Det var en svær øvelse at få folk i byen med i diskussionerne – medbestemmelse var egentlig kun for eliten. Det var begyndelsen til opbygning af et demokrati. Nogle af de nye industrier krævede vand (fx garveri), og andre små virksomheder det samme. Disse emner diskuteredes i mange år og i et tilfælde tog en kvinde del i diskussionen!
En kæmpe gevinst for byen og den demografiske udvikling og arbejdspladser mm var etablering af jernbanen Lille Syd fra København / Roskilde til Næstved. I 1879 kom Østbanen til og ret hurtigt udviklede Køge sig til en arbejderby. Den topstyrede og elitestyrede by afvikledes langsomt. Jernbanens placering var et emne for stor diskussion og til manges fortrydelse har dens anlæg skåret byen over i 2 dele. Via byens havn blev der modtaget mange tønder korn, som skulle fragtes til København, men inden jernbanens anlæg var denne korntrafik næsten halveret, og steg dog så kraftigt igen efter jernbanens byggeri.
Byen rummede også en del værtshuse og hoteller samt selvstændigt erhvervsdrivende kvinder til glæde for de besøgende søfolk.
Den anlagt jernbane til Ringsted fik en kort levetid i start / midt 1900 – tallet pga. andre transportformer (lastbiler og motorveje). Mange af byens små industrier udviklede sig nu til at blive større industrier – og det trak folk til. I det hele taget gennemgik Køge en rivende udvikling i 1800 – tallets midt og sidste del. Det var til stor glæde for mange, men havde også sine menneskelige omkostninger.
Anette Månsson fik med ord og billeder skabt en meget fin forståelse for Køges udvikling i 1800 – tallet – det var spændene og oplysende – ligesom nogle i salen kunne hjælpe hende med nogle oplysninger om byen – bl.a Postgaarden.
Hun sluttede af med at fortælle om begrebet ”Køge Høns”. Tæt på byen var der tidligere en del vindmøller, og deres lyd, når de drejede, lød som flaksende høns. Disse vindmøller kunne ses fra Kalvebod Brygge, hvor der var en galge. Når de hængte drejede sig for vinden, sagde man, at de flaksede som Køge Høns – måske holder denne anekdote.
Hans Birk nævnte sluttelig, at der arbejdes på at oprette en erindringsgruppe – meld jer.
Mødet 23. august er om ESA rummission EUCLID / DTU ved Birgit Gullberg / DTU Space.
Mødet 30. august byder på molevandring og Sdr. Havn.
Medlemsmøde d. 9.august 2023
Bjørn Bjerking om ”Tanker og ideer til en styrket primær sektor”
Bjørn Bjerking om ”Tanker og ideer til en styrket primær sektor”
Hovedpunkter fra mødet:
-Mødet indledtes med sangen ”Sundhedsvæsen”, som Hans Jørn havde lavet teksten til, på melodien ”Es war einmal”. Godt hjulpet på vej af Just, kom vi helskindet igennem. Måske noget Hans Jørn skulle overveje, som Interessegruppe.
-Formanden indledte med fokus på sidste uges møde, som var første møde efter sommerferien og et hjemmemøde. Men vi havde dog eksternt besøg af Maja fra Køge Arkiverne, som har lavet projekt med temaet Køges Historie. Nedsat grupper, hvor HC1 også er inviteret, 3 interesseret, kan max være 7 personer og hvor der udveksles gamle minder. Tilmelding til formanden.
-Præsentation fra Interesse Grupperne, 8 stk. i alt.
-Dagens indlæg af Bjørn Bjerking, opdelt i to:
Grundlæggende er Bjørn Bjerking (73 år) uddannet vvs-montør, udført og vokset med projektledelsesopgaver og brugt denne erfaring til udvikling af idegrundlaget for to emner som han forelagde ved vores møde.
Indlægget var komplekst og baseret på et ca. 3 timers materialegrundlag, men blev ”kogt ned” til den tid som er til rådighed ved vores møder.
En stor mundfuld, som referenten Povl A. Lund herunder har gengivet i en tilgængelig form.
Ad Idegrundlag for Fremtidens Tværfaglige Læge- Sundhedshus
Indgangsvinklen til dette emne er de spørgsmål vi alle har når vi har brug for at kontakte en læge:
Det kræver et mere fleksibelt bevillingssystem med fokus på nuværende ydernummer system, som i dag tilstilles den praktiserende læge eller behandler, kontra et nyt tidssvarende system hvor det er den enkelte klinik som bliver tildelt de såkaldte antal ydernummer ved opfølgende af behovsanalyse.
Under arbejdet med ”Idegrundlag for Fremtidens Tværfaglige Læge- Sundhedshus” har mange sundhedsprofessionelle udtrykt, at disse tiltag vil kunne løse nogle af de problemer der er ved at rekruttere praktiserende læge, speciallæger og sundhedsfaglige behandler til det nære sundhedssystem.
Børn Bjerking henviser også til ”PLO-fakta ark”, som omfatter tilgang, afgang i det regionale og det privat praktiserende områder, yderligere beskrivelser og materiale som underbygger behovet. For overskuelighedens skyld, vælger referenten ikke at lade dette indgå i referatet.
Ad Fremtidens Læge- Sundhedshus
Her redegør Bjørn Bjerking for ”Fremtidens Læge- Sundhedshus” som resultat af samarbejde med Alm. Brand Bank i 2009 og som resulterede i udførelse af Læge-Sundhedshus i Horsens. Nedenfor fordele ved at indføre Læge-Sundhedshus og ulemper ved at forblive i gammelt system.
Mission og Vision:
Udfordringer ved lægekonsultation:
09.08.2023, Povl A. Lund
-Mødet indledtes med sangen ”Sundhedsvæsen”, som Hans Jørn havde lavet teksten til, på melodien ”Es war einmal”. Godt hjulpet på vej af Just, kom vi helskindet igennem. Måske noget Hans Jørn skulle overveje, som Interessegruppe.
-Formanden indledte med fokus på sidste uges møde, som var første møde efter sommerferien og et hjemmemøde. Men vi havde dog eksternt besøg af Maja fra Køge Arkiverne, som har lavet projekt med temaet Køges Historie. Nedsat grupper, hvor HC1 også er inviteret, 3 interesseret, kan max være 7 personer og hvor der udveksles gamle minder. Tilmelding til formanden.
-Præsentation fra Interesse Grupperne, 8 stk. i alt.
-Dagens indlæg af Bjørn Bjerking, opdelt i to:
- Det ene: ”Idegrundlag for Fremtidens Tværfaglige Læge- Sundhedshus”
- Det andet: ”Fremtidens Læge- Sundhedshus”
Grundlæggende er Bjørn Bjerking (73 år) uddannet vvs-montør, udført og vokset med projektledelsesopgaver og brugt denne erfaring til udvikling af idegrundlaget for to emner som han forelagde ved vores møde.
Indlægget var komplekst og baseret på et ca. 3 timers materialegrundlag, men blev ”kogt ned” til den tid som er til rådighed ved vores møder.
En stor mundfuld, som referenten Povl A. Lund herunder har gengivet i en tilgængelig form.
Ad Idegrundlag for Fremtidens Tværfaglige Læge- Sundhedshus
Indgangsvinklen til dette emne er de spørgsmål vi alle har når vi har brug for at kontakte en læge:
- Er det nemt at få kontakt til din læge? Hvordan oplever du som borger at være patient hos praksissektoren? Føler du at der er tid til dig? Får du et forståeligt svar på dit spørgsmål?
- Henvisning til anden sundhedsfaglig person, ventetid og mulighed.
- Den praktiserende læge har som ofte følgende muligheder: Henvisning til speciallæge. Udskrive medicin. Viderebehandling på sygehus. Se tiden an, kom igen om en uge hvis det ikke bliver bedre.
- Hvis utryg ved lægens diagnose, hvad gør jeg?
- Kompetencefællesskab mellem de Sundhedsprofessionelle, læge, speciallæger, sundhedsfaglige behandler, patientvejledning / sundhedsrådgivning og rehabilitering.
- Mere og bedre behandling i det nære sundhedssystem.
- Fremme den forebyggende indsats.
- Tværfaglig sundhedsrådgivning
- Et rart sted at være med forebyggelse og personlig træning, som man søger hen til før det bliver nødvendigt grundet sygdom.
- Lyst til et sundere liv, hele livet
- Visionen at skabe mere sundhed og livskvalitet, med den fordel at opnå synergieffekt til gavn for mere sundhed for de samme midler.
- Skabe større råderum, bedre mulighed for svage medborgere, udnytte værdien i mere sundhed for de samme ressourcer.
Det kræver et mere fleksibelt bevillingssystem med fokus på nuværende ydernummer system, som i dag tilstilles den praktiserende læge eller behandler, kontra et nyt tidssvarende system hvor det er den enkelte klinik som bliver tildelt de såkaldte antal ydernummer ved opfølgende af behovsanalyse.
Under arbejdet med ”Idegrundlag for Fremtidens Tværfaglige Læge- Sundhedshus” har mange sundhedsprofessionelle udtrykt, at disse tiltag vil kunne løse nogle af de problemer der er ved at rekruttere praktiserende læge, speciallæger og sundhedsfaglige behandler til det nære sundhedssystem.
Børn Bjerking henviser også til ”PLO-fakta ark”, som omfatter tilgang, afgang i det regionale og det privat praktiserende områder, yderligere beskrivelser og materiale som underbygger behovet. For overskuelighedens skyld, vælger referenten ikke at lade dette indgå i referatet.
Ad Fremtidens Læge- Sundhedshus
Her redegør Bjørn Bjerking for ”Fremtidens Læge- Sundhedshus” som resultat af samarbejde med Alm. Brand Bank i 2009 og som resulterede i udførelse af Læge-Sundhedshus i Horsens. Nedenfor fordele ved at indføre Læge-Sundhedshus og ulemper ved at forblive i gammelt system.
Mission og Vision:
- For borgernes sundhed og trivsel.
- Skabe et multifunktionelt koncepthus med synergier blandt de sundhedsprofessionelle aktører til at dække borgernes
- Forventninger, behov for den sundhedsfremmende forebyggelse og behandlingstilbud i lokalområdet.
- Danner rammer om sundhedsydelser og forebyggelse i nærmiljøet og relaterede aktiviteter.
- Indeholder klassiske funktioner som læger, speciallæger, fysioterapi, godkendte behandler m.m. Kombineret med
- sundhedsrådgivning, fitness relateret til sundhed og forebyggelse.
- Unik kombination af den offentlige services og lægefaglighed, i sammenspil med sundhedsorienterende
- Fungerende med videns udveksling og tværfaglig rådgivning.
- Betragtes som en fornuftig og sikker investering.
Udfordringer ved lægekonsultation:
- Ineffektiv ressourceudnyttelse – økonomisk udfordring.
- Mangel på kvalificeret personale, – læger og sygeplejerske.
- Forøget risiko for fejldiagnosticering og behandling.
- Forringet borgerservice, manglende kontakt til lægen.
- Lang ventetid, henvisninger til speciallæge / behandler.
- Ikke optimal rådgivning, uklar samtale
- Længere sygefravær manglende opfølgning.
- Voksende antal af livsstilssygdomme.
- Gadeniveau – butik, service, information, apotek, helsekost, dagligvare, hjælpemidler
- 1 sal – Helse – Sundhed, forebyggelse, service og personlig pleje.
- 2 sal – Kommunal og private omsorgs, pleje & sundhedsydelser, patientrådgivning, uddannelse.
- 3 sal – Behandler – praktiserende læger –tandlæger – speciallæger, praksis med fælles visitation og support
- 4 sal – Alternative godkendte behandlere, psykolog, fysioterapeut, kiropraktor etc. Klintrådgivning, diætister, instruktører.
- 5 sal – Fælles administration, kantine, konference & mødefaciliteter.
09.08.2023, Povl A. Lund
Medlemsmøde d .2. august
med opstart af 2. halvår 2023
Efter en sommerpause mødtes 40 medlemmer til opstartsmøde af 2. halvår 2023.
Hans Birk bød velkommen og vi sang herefter ”Du danske sommer”.
Derefter gav han diverse informationer. Herunder, at hans hustru, Karin havde fået konstateret kræft og stod for at kunne opereres, have kemobehandlinger etc. Af nævnte årsager varslede han, at han ville være ”on on off” den kommende tid.
Herefter præsenterede Hans dagens agenda, som startede med et tilbageblik på 1. halvår, som havde været meget tilfredsstillende med gode varierede foredrag og ture – samt en meget høj mødedeltagelse.
Senere fulgte en gennemgang af vores Charter i HC samt de interne mål for HC1 Køge, som vi i en årrække har arbejdet efter – og levet op til.
Dagens eksterne indlæg kom fra Maja Holmelund Budahl, Køge Arkiverne som talte om et igangværende projekt med benævnelsen ”Erindringsfælleskaber” .
Ideen er at etablere nostalgiske fællesskaber, hvor deltagerne udveksler personlige erindringer, Det kan være med udgangspunkt i materiale fra Køge arkiverne eller større begivenheder, som man kan huske.
Aktiviteterne gennemføres på månedlige møder i grupper af 5 til 15/20deltagere og som interview med enkelte deltagere.
Maja var overbevist om, at at klubbens medlemmer var oplagte deltagere i projektet qua vores alder!
Der var interesse i at deltage blandt medlemmerne – Interesserede bedes rette henvendelse til Hans B.
På mødet var der status fra Interessegrupperne:
Kystfiskerne: Anders K. meddelte, at gruppen nu fanget fisk nr.2!- og at der var stor optimisme bland deltagerne.
Barista: Hans Sode gav en beretning om arbejdsopgaverne. 8 medlemmer er tilknyttet, og der arbejdes 2 ad gangen , hvor opgaverne omfatter alt fra indkøb af kaffe, brød etc. til afrydning efter møderne. Han opfordrede til at deltage og lagde stor vægt på de gode muligheder for sociale kontakter – som er en stor del af arbejdet.
Vejen til et styrket sundhedsvæsen: Søren O. gav en status på gruppens arbejde med en oversigt over de 3 afholdte møder i år samt 4, som er planlagt i efteråret. Der er allerede planer for 2024, og det overvejes om der skal afholdes en konference senere i 2024 i lighed med den afholdte for Vejen til den grønne omstilling.
Vejen til den grønne omstilling: Povl L. gav en status med udgangspunkt i en oversigt over 26 afholdte/planlagte møder og ture. I 2. halvår er der planlagt 3 foredrag. Interessegruppen videreføres muligvis i 2024. Povl efterlyste emner fra deltagerne.
Dokumentation fra konferencen, Vejen til den grønne omstilling: Hans Sode og Søren W. arbejder med at få dokumenteret konferencen, hvor slutproduktet bliver et hæfte/bog som kan bruges til at promovere klubbens arbejde over for dens interessenter.
Walk & Talk: Eigil E. fortalte om nogle af de allerede afholdte aktiviteter samt nye i 2. halvår.
Der er op til 17 deltagere pr. gang, som mødes hver anden fredag på Køge Torv og går 6-7 km. Vandreturene varieres med egentlige arrangementer i andre egne af Sjælland. D. 1. september går turen til Røsnæs.
Mad Club: Le Chef Torben gav en status for gruppen som mødes hver 3. mandag hver måned. Der deltager 10-12 hver gang, hvilket svarer til de fysiske rammer i lokalet. Torben berettede, at at stemningen og det sociale gradvist have udviklet sig over tid, og at den nu var helt i top.
Kratluskerne: Interessegruppen som er ny går gennemfører ture af et par timers varighed ved Maglen, Ølby Lyng . Henvendelse kan ske til Stian O.
Carsten Håkan havde sidste punkt på dagsordenen, hvor han informerede om vores Hjemmeside.
Der er løbende sket forbedringer, og der var opfordring til at bruge den.
Næste møde er d.9. august under temaet Vejen til et styrket sundhedsvæsen: Tanker og ideer til et styrket sundhedsvæsen
Hans Birk bød velkommen og vi sang herefter ”Du danske sommer”.
Derefter gav han diverse informationer. Herunder, at hans hustru, Karin havde fået konstateret kræft og stod for at kunne opereres, have kemobehandlinger etc. Af nævnte årsager varslede han, at han ville være ”on on off” den kommende tid.
Herefter præsenterede Hans dagens agenda, som startede med et tilbageblik på 1. halvår, som havde været meget tilfredsstillende med gode varierede foredrag og ture – samt en meget høj mødedeltagelse.
Senere fulgte en gennemgang af vores Charter i HC samt de interne mål for HC1 Køge, som vi i en årrække har arbejdet efter – og levet op til.
Dagens eksterne indlæg kom fra Maja Holmelund Budahl, Køge Arkiverne som talte om et igangværende projekt med benævnelsen ”Erindringsfælleskaber” .
Ideen er at etablere nostalgiske fællesskaber, hvor deltagerne udveksler personlige erindringer, Det kan være med udgangspunkt i materiale fra Køge arkiverne eller større begivenheder, som man kan huske.
Aktiviteterne gennemføres på månedlige møder i grupper af 5 til 15/20deltagere og som interview med enkelte deltagere.
Maja var overbevist om, at at klubbens medlemmer var oplagte deltagere i projektet qua vores alder!
Der var interesse i at deltage blandt medlemmerne – Interesserede bedes rette henvendelse til Hans B.
På mødet var der status fra Interessegrupperne:
Kystfiskerne: Anders K. meddelte, at gruppen nu fanget fisk nr.2!- og at der var stor optimisme bland deltagerne.
Barista: Hans Sode gav en beretning om arbejdsopgaverne. 8 medlemmer er tilknyttet, og der arbejdes 2 ad gangen , hvor opgaverne omfatter alt fra indkøb af kaffe, brød etc. til afrydning efter møderne. Han opfordrede til at deltage og lagde stor vægt på de gode muligheder for sociale kontakter – som er en stor del af arbejdet.
Vejen til et styrket sundhedsvæsen: Søren O. gav en status på gruppens arbejde med en oversigt over de 3 afholdte møder i år samt 4, som er planlagt i efteråret. Der er allerede planer for 2024, og det overvejes om der skal afholdes en konference senere i 2024 i lighed med den afholdte for Vejen til den grønne omstilling.
Vejen til den grønne omstilling: Povl L. gav en status med udgangspunkt i en oversigt over 26 afholdte/planlagte møder og ture. I 2. halvår er der planlagt 3 foredrag. Interessegruppen videreføres muligvis i 2024. Povl efterlyste emner fra deltagerne.
Dokumentation fra konferencen, Vejen til den grønne omstilling: Hans Sode og Søren W. arbejder med at få dokumenteret konferencen, hvor slutproduktet bliver et hæfte/bog som kan bruges til at promovere klubbens arbejde over for dens interessenter.
Walk & Talk: Eigil E. fortalte om nogle af de allerede afholdte aktiviteter samt nye i 2. halvår.
Der er op til 17 deltagere pr. gang, som mødes hver anden fredag på Køge Torv og går 6-7 km. Vandreturene varieres med egentlige arrangementer i andre egne af Sjælland. D. 1. september går turen til Røsnæs.
Mad Club: Le Chef Torben gav en status for gruppen som mødes hver 3. mandag hver måned. Der deltager 10-12 hver gang, hvilket svarer til de fysiske rammer i lokalet. Torben berettede, at at stemningen og det sociale gradvist have udviklet sig over tid, og at den nu var helt i top.
Kratluskerne: Interessegruppen som er ny går gennemfører ture af et par timers varighed ved Maglen, Ølby Lyng . Henvendelse kan ske til Stian O.
Carsten Håkan havde sidste punkt på dagsordenen, hvor han informerede om vores Hjemmeside.
Der er løbende sket forbedringer, og der var opfordring til at bruge den.
Næste møde er d.9. august under temaet Vejen til et styrket sundhedsvæsen: Tanker og ideer til et styrket sundhedsvæsen
Sommerfrokost 21. juni 2023
Rib House, Køge
Rib House, Køge
Traditionen tro afsluttede vi første halvårs møder og ture af med en sommerfrokost. Denne gang på restaurant Rib House.
41 medlemmer mødtes kl.12.15 og startede med fadøl i restaurantens gårdhave, som var reserveret til klubbens arrangement.
Hans bød velkommen og rettede en specielt velkomt til borgmester Marie Stærke, som deltog i den første del af frokosten.
Hans kiggede tilbage på et halvår, som var gået rigtig godt med en masse spændende foredragsholdere og ture – samt ”fuldt hus” næsten hver gang. Der er rettet henvendelse til kommunen om yderligere plads til 5 medlemmer, men der er endnu ikke kommet svar.
Hans nævnte også interessegruppernes arbejde og fremhævedre denne gang Baristagruppen, som sørger for kaffe og brød hver gang incl.anretning og oprydning hver gang.
Hans nævnte envidere det store sammenhold og den positive stemning som kendetegner vor Club, når vi er sammen. – Nogle værdier som vi skal værne om.
Herefter fik vi serveret nogle velsmagende frokostretter som blev nydt sammen med fadøl.
Det var som sædvanlig en rigetig hyggelig sammenkomst og god afslutning inden ferien.
Der er nu sommerferie indtil d.2. august.
41 medlemmer mødtes kl.12.15 og startede med fadøl i restaurantens gårdhave, som var reserveret til klubbens arrangement.
Hans bød velkommen og rettede en specielt velkomt til borgmester Marie Stærke, som deltog i den første del af frokosten.
Hans kiggede tilbage på et halvår, som var gået rigtig godt med en masse spændende foredragsholdere og ture – samt ”fuldt hus” næsten hver gang. Der er rettet henvendelse til kommunen om yderligere plads til 5 medlemmer, men der er endnu ikke kommet svar.
Hans nævnte også interessegruppernes arbejde og fremhævedre denne gang Baristagruppen, som sørger for kaffe og brød hver gang incl.anretning og oprydning hver gang.
Hans nævnte envidere det store sammenhold og den positive stemning som kendetegner vor Club, når vi er sammen. – Nogle værdier som vi skal værne om.
Herefter fik vi serveret nogle velsmagende frokostretter som blev nydt sammen med fadøl.
Det var som sædvanlig en rigetig hyggelig sammenkomst og god afslutning inden ferien.
Der er nu sommerferie indtil d.2. august.
Medlemsmøde d. 14. juni 2023 med emnet:
”Der er indlysende løsninger på sundhedsvæsenets krise”
ved professor i neurologi Jes Olesen.
”Der er indlysende løsninger på sundhedsvæsenets krise”
ved professor i neurologi Jes Olesen.
Efter at Hans Birk havde budt de 47 fremmødte medlemmer velkommen blev ”Midsommervisen” afsunget.
Derefter blev dagens foredragsholder Jes Olesen introduceret for at tale om ”Det syge væsen – hvordan kan det helbredes?”. Jes Olesen – dr.med. / professor og forsker – har en lang karriere i det danske sygehusvæsen på flere forskellige hospitaler og har bl.a. været overlæge siden 1975. Jes Olesen har en overvældende stor erfaring inden for det danske sygehusvæsen og har derfor et skarpt blik på, hvordan de dårlige ting kan ændres. Jes Olesen har stiftet det også internationalt meget berømmede ”Dansk Hovedpinecenter”.
Jes Olesen startede sit foredrag med at omtale den kultur, der er inden for sygehusvæsenet, hvor det kan være meget svært at kritisere de bestående forhold og komme med forslag til nye procedurer. Man risikerer som kritiker at blive nærmest sortlistet og få et besværligt liv i den meget enstrengede organisation, der er på et hospital. Dette bevirker, at mange læger tier om dårlige forhold.
Jes Olesen har udgivet flere bøger, og dagens foredrag tager udgangspunkt i ovennævnte bog. Ret ironisk beskriver Jes Olesen sygehusvæsenet som et stort ædetrug for alt for mange interessenter. Det nævnes også, at undersøgelser i England har vist, at de samme problemer som i det danske sygehusvæsen også findes der. Der satses for meget på kontrol i stedet for, at arbejdet skal være tillidsbaseret. Det er nødvendigt med nye tankegange, da der vil blive et øget pres på sundhedsvæsenet pga flere ældre i de kommende år. Vi får alle oppe i årene en eller anden form for kontakt med sundhedsvæsnet med både store og små problemer.
Bogens udgangspunkt er, at der er stor ineffektivitet i lægens arbejde – at det er blevet ineffektiviseret i meget høj grad, således at kerneopgaven med kontakt til patienten er blevet meget mindre og ringere.
Som årsag beskriver Jes Olesen flere ting: implementering af IT (bl.a. sundheds-platformen) – manglende samarbejde med sygeplejersker – mere administrativt arbejde – mere bureaukrati – en pressende offentlighed – udisciplinerede patienter (er de parate, når lægen er det?). Tidligere gik en stuegang hurtigere og var meget mere effektiv:
Oversygeplejersken havde papirjournalen for hver enkelt patient parat (ikke på computer) – viderebehandling blev bestilt med det samme – medicin blev straks noteret – og lægen havde øjenkontakt med patienten. Alt det, der skal tjekkes og registreres ifb lægearbejdet kan virke psykisk belastende. At en læge i gennemsnit kun er i patientkontakt i 25% af sin tid er meget tankevækkende. Der er mange og besværlige og unødvendige opgaver, der skal tilgodeses, hvilket gør hele sagsgangen besværlig og langsom med megen administration. Selv om en patient kun kommer med en nedgroet negl, skal lægen starte en samtale om livsstil (rygning – alkohol mv.). Lægen skal lave det, han / hun er uddannet til, nemlig patientkontakt, som er kerneopgaven.
Igen ironisk peger Jes Olesen på en masse unødvendige stillinger i sundhedsvæsenet: voksende centraladministration – lederne har ikke fingrene i det egentlige arbejde (fx administrative sygeplejersker) – kommunikationsmedarbejdere – eksterne konsulenter – præster – patientrådgivere farmaceuter – forbedringsafdelinger (foreløbig ikke noget resultat!).
Kvaliteten af det kliniske arbejde er faldet. Fokus på afdelingerne er er rettet mod IT – administration – mesterlære eksisterer ikke mere, og der sker flere fejldiagnoser og fejlbehandlinger. Måske der er for mange djøf-er ansat i sundhedsvæsenet, men det skal jo ikke forhindre, at man søger forbedringer. Måske skulle der skeles til Norge, hvor man har søgt andre veje, som nu er begyndt at give bonus. Problemet er ofte, at der er en kontrast mellem politikere og den faglige lægeviden. Måske der skulle nedsættes et råd for organsisationsændringer?
Dog er der store forbedringer i sygehusvæsenet, og her kan bl.a. nævnes, at forskning og ny teknologi gør, at hospitalsvæsenet fungerer trods dårlig ledelse: der er udviklet skannere – der er bedre og mere effektiv medicin – der satses mere på forebyggelse – større effektivitet i rehabilitering – skabt sammedagskirurgi (færre indlæggelsesdage).
Ca. 8,3% af vores BNP går til sundhedsvæsenet, men det er ikke fordi de øgede summer går til patientarbejdet – men mere til administration / ledelse.
Forslag til at helbrede det syge væsen kunne være: politikerne skal holde fingrene langt væk – der skal være læger som ledere på alle niveauer – delt ledelse skal afskaffes – centraladministrationen skal reduceres – eksterne konsulentydelser skal afskaffes – i det hele taget skal der ske en voldsom reduktion i antallet af ”kolde hænder” – nedlægge nogle af de unødvendige stillinger (nævnt før). Undersøgelser i bl.a USA har tydeligt vist, at faglig kompetent ledelse (læger) giver bevisligt bedre hospitaler: der arbejdes bedre – man er gladere for sit arbejde – ikke stor udskiftning i medarbejdermassen – større indflydelse på sit arbejde- højere kvalitet. Sundhedsforvaltningerne skal ledes af bestyrelser med stærk faglig kompetence. Der skal være fokus på kerneopgaven overalt: patienten.
Jes Olesen har et forslag til en bedre organisation på den enkelte afdeling: ledende overlæge – chefsygeplejerske – chefsekretær – cheflægeklinik – cheflægeundervisning-og forskning – økonom. På den måde kan 200 – 300 ansatte i afdelingen styres, og især når man sammenligner med, at en privat virksomhed med samme ledelsesform kan styre 2000 ansatte.
Eksisterende politiske planer takler ikke de reelle problemer. Landsdækkende løsninger er nødvendige, og det gælder it-systemer – sundhedsplatforme – benchmarking (lære af de bedste) – kliniske forsknings- og udviklingsafdelinger – bedre tilrettelæggelser af de forskellige faggrupper.
Konklusion: lægers faglighed skal med alle vegne – øge de danske lægers effektivitet – øge kvaliteten af behandlingerne – have fokus på fagligheden – skabe et nationalt sundhedsvæsen – penge er ikke det største problem (aldrig har der før været ansat så mange læger og sygeplejersker). Fuld fokus på kerneopgaven = patienterne.
Vi gik hjem fra foredraget med en meget tankevækkende viden givet på en stærk faglig og undertiden ironisk måde. Det var super.
Hans Birk sluttede af med at sige tak til Mogens Toftegaard for hans initiativ til markvandring på hans ”gods” med grill og øl.
Næste uge – onsdag, den 21. juni – er der sommerfrokost på ”Rib House” på Køge havn med start kl. 12:15.
Næste sæson starter den 2. august med et hjemmemøde.
Hans Birk annoncerede et besøg på et forskningscenter for droner i Beldringe på Fyn den 6. september – nærmere information følger.
Derefter blev dagens foredragsholder Jes Olesen introduceret for at tale om ”Det syge væsen – hvordan kan det helbredes?”. Jes Olesen – dr.med. / professor og forsker – har en lang karriere i det danske sygehusvæsen på flere forskellige hospitaler og har bl.a. været overlæge siden 1975. Jes Olesen har en overvældende stor erfaring inden for det danske sygehusvæsen og har derfor et skarpt blik på, hvordan de dårlige ting kan ændres. Jes Olesen har stiftet det også internationalt meget berømmede ”Dansk Hovedpinecenter”.
Jes Olesen startede sit foredrag med at omtale den kultur, der er inden for sygehusvæsenet, hvor det kan være meget svært at kritisere de bestående forhold og komme med forslag til nye procedurer. Man risikerer som kritiker at blive nærmest sortlistet og få et besværligt liv i den meget enstrengede organisation, der er på et hospital. Dette bevirker, at mange læger tier om dårlige forhold.
Jes Olesen har udgivet flere bøger, og dagens foredrag tager udgangspunkt i ovennævnte bog. Ret ironisk beskriver Jes Olesen sygehusvæsenet som et stort ædetrug for alt for mange interessenter. Det nævnes også, at undersøgelser i England har vist, at de samme problemer som i det danske sygehusvæsen også findes der. Der satses for meget på kontrol i stedet for, at arbejdet skal være tillidsbaseret. Det er nødvendigt med nye tankegange, da der vil blive et øget pres på sundhedsvæsenet pga flere ældre i de kommende år. Vi får alle oppe i årene en eller anden form for kontakt med sundhedsvæsnet med både store og små problemer.
Bogens udgangspunkt er, at der er stor ineffektivitet i lægens arbejde – at det er blevet ineffektiviseret i meget høj grad, således at kerneopgaven med kontakt til patienten er blevet meget mindre og ringere.
Som årsag beskriver Jes Olesen flere ting: implementering af IT (bl.a. sundheds-platformen) – manglende samarbejde med sygeplejersker – mere administrativt arbejde – mere bureaukrati – en pressende offentlighed – udisciplinerede patienter (er de parate, når lægen er det?). Tidligere gik en stuegang hurtigere og var meget mere effektiv:
Oversygeplejersken havde papirjournalen for hver enkelt patient parat (ikke på computer) – viderebehandling blev bestilt med det samme – medicin blev straks noteret – og lægen havde øjenkontakt med patienten. Alt det, der skal tjekkes og registreres ifb lægearbejdet kan virke psykisk belastende. At en læge i gennemsnit kun er i patientkontakt i 25% af sin tid er meget tankevækkende. Der er mange og besværlige og unødvendige opgaver, der skal tilgodeses, hvilket gør hele sagsgangen besværlig og langsom med megen administration. Selv om en patient kun kommer med en nedgroet negl, skal lægen starte en samtale om livsstil (rygning – alkohol mv.). Lægen skal lave det, han / hun er uddannet til, nemlig patientkontakt, som er kerneopgaven.
Igen ironisk peger Jes Olesen på en masse unødvendige stillinger i sundhedsvæsenet: voksende centraladministration – lederne har ikke fingrene i det egentlige arbejde (fx administrative sygeplejersker) – kommunikationsmedarbejdere – eksterne konsulenter – præster – patientrådgivere farmaceuter – forbedringsafdelinger (foreløbig ikke noget resultat!).
Kvaliteten af det kliniske arbejde er faldet. Fokus på afdelingerne er er rettet mod IT – administration – mesterlære eksisterer ikke mere, og der sker flere fejldiagnoser og fejlbehandlinger. Måske der er for mange djøf-er ansat i sundhedsvæsenet, men det skal jo ikke forhindre, at man søger forbedringer. Måske skulle der skeles til Norge, hvor man har søgt andre veje, som nu er begyndt at give bonus. Problemet er ofte, at der er en kontrast mellem politikere og den faglige lægeviden. Måske der skulle nedsættes et råd for organsisationsændringer?
Dog er der store forbedringer i sygehusvæsenet, og her kan bl.a. nævnes, at forskning og ny teknologi gør, at hospitalsvæsenet fungerer trods dårlig ledelse: der er udviklet skannere – der er bedre og mere effektiv medicin – der satses mere på forebyggelse – større effektivitet i rehabilitering – skabt sammedagskirurgi (færre indlæggelsesdage).
Ca. 8,3% af vores BNP går til sundhedsvæsenet, men det er ikke fordi de øgede summer går til patientarbejdet – men mere til administration / ledelse.
Forslag til at helbrede det syge væsen kunne være: politikerne skal holde fingrene langt væk – der skal være læger som ledere på alle niveauer – delt ledelse skal afskaffes – centraladministrationen skal reduceres – eksterne konsulentydelser skal afskaffes – i det hele taget skal der ske en voldsom reduktion i antallet af ”kolde hænder” – nedlægge nogle af de unødvendige stillinger (nævnt før). Undersøgelser i bl.a USA har tydeligt vist, at faglig kompetent ledelse (læger) giver bevisligt bedre hospitaler: der arbejdes bedre – man er gladere for sit arbejde – ikke stor udskiftning i medarbejdermassen – større indflydelse på sit arbejde- højere kvalitet. Sundhedsforvaltningerne skal ledes af bestyrelser med stærk faglig kompetence. Der skal være fokus på kerneopgaven overalt: patienten.
Jes Olesen har et forslag til en bedre organisation på den enkelte afdeling: ledende overlæge – chefsygeplejerske – chefsekretær – cheflægeklinik – cheflægeundervisning-og forskning – økonom. På den måde kan 200 – 300 ansatte i afdelingen styres, og især når man sammenligner med, at en privat virksomhed med samme ledelsesform kan styre 2000 ansatte.
Eksisterende politiske planer takler ikke de reelle problemer. Landsdækkende løsninger er nødvendige, og det gælder it-systemer – sundhedsplatforme – benchmarking (lære af de bedste) – kliniske forsknings- og udviklingsafdelinger – bedre tilrettelæggelser af de forskellige faggrupper.
Konklusion: lægers faglighed skal med alle vegne – øge de danske lægers effektivitet – øge kvaliteten af behandlingerne – have fokus på fagligheden – skabe et nationalt sundhedsvæsen – penge er ikke det største problem (aldrig har der før været ansat så mange læger og sygeplejersker). Fuld fokus på kerneopgaven = patienterne.
Vi gik hjem fra foredraget med en meget tankevækkende viden givet på en stærk faglig og undertiden ironisk måde. Det var super.
Hans Birk sluttede af med at sige tak til Mogens Toftegaard for hans initiativ til markvandring på hans ”gods” med grill og øl.
Næste uge – onsdag, den 21. juni – er der sommerfrokost på ”Rib House” på Køge havn med start kl. 12:15.
Næste sæson starter den 2. august med et hjemmemøde.
Hans Birk annoncerede et besøg på et forskningscenter for droner i Beldringe på Fyn den 6. september – nærmere information følger.
Medlemsmøde 7. juni 2023
Slavefarter og andre langfarter i sejlskibstiden
v/ Erik Gøbel forhenværende seniorforsker i Rigsarkivet.
Hovedpunkter fra mødet:
-Mødet indledtes med sangen ”Når der kommer en båd med bananer”. Lyder let at synge, men når det kommer til stykket, så er omkvædet nok det letteste at synge.
-Formanden indledte med fokus på sidste uges møde, hvor analysechef Frederik Silbye, Klimarådet holdt foredraget ”Status på Danmarks klimamål”. Der blev både efter og nu udtrykt tilfredshed med indlægget. Fredrik udtrykte også tilfredshed og indvilligede i indlæg en anden gang.
-Fredag den 09.06.2023 går Walk&Talk turen til Karrebæksminde. Turen går bl.a. til Chr Søren's havn, Vesterhave og Enø. Der bliver frokost ved Kanalen og kaffe i Søren Taarnhøj's sommerhus.
-Mandag den 12.06.2023 går turen til Mogens Toftegaards landsted udenfor Hårlev. Ud over markvandring, er der pølser fra Klippingeslagteren og øl fra Braunstein. Tilmelding inden fredag den 09.06.
-Dagens emne: ”Slavefarter og andre langfarter i sejlskibstiden af Erik Gøbel”, der også har skrevet en bog med titlen ”Under sejl”, der omhandler historien om de danske langfarter i sejlskibenes tid, til Asien, Afrika og Amerika.
Dagens emne var opdelt i to:
Ad Slavefarter
Danmark så i 1650’erne mulighed for at etablere sig i Vestafrika på Guldkysten i Ghana. Hollænderne og englænderne, som var ”de store” i området, accepterede dette. Danmark etablerede først Fort Frederiksborg og i 1661 Fort Christiansborg, som siden blev hovedsædet for dansk kolonisering i området.
De danske skibe sejlede ”trekantsruten”, som gik fra Danmark gennem den engelske kanal, eller nord om England, syd om Afrika, frem til Fort Christiansborg, hvor de lastede sorte slaver. Herfra sejlede de slaverne til De Vestindiske Øer for at blive solgt til sukkerplantageejere.
Fra Afrika var der ofte ordre på farvestrålende afrikanske tekstiler med og fra Vestindien sukker, kaffe og tobak til Danmark. Råsukkeret og ikke slaverne udgjorde den største del af fortjenesten ved slavefarterne. Men slaverne var nødvendige for sukkerproduktionen i Vestindien.
Da der i området ud for Fort Christiansborg ikke var bygget, eller muligt at bygge havne, hvor skibene kunne lægge til, blev de liggende på reden for svaj.
Erik Gøbel udtrykte meget klart, at slaver i Afrika var en tradition på den måde, at fængslede, forbrydere, eller bare personer der havde gjort sig uheldig bemærket kom i kategorien slaver. Altså var det ikke europæer, der kom og indkøbte slaver direkte, men købte dem af afrikanske mellemmænd
Så danske slaveopkøbere blev mødt at karavaner med slaver, hvor afrikanere falbød slaverne til opkøberne. Efter slaverne var solgt, blev de brændemærket med køberens kendingsmærke. Herefter blev de sejlet i mindre kanoer fra land og ud til skibet. Herefter blev de installeret under dæk, i lastrummet. Lastrummet var indrettet med hylder, så der kunne være flest muligt og op til ca. 420 slaver. Under dæk blev de lænket med fod- og håndlænker. Maden var begrænset og dårlig, de fik netop hvad de skulle have for at kunne overleve turen til De Vestindiske Øer på ca. 2-3 måneder. Sygdomme som malaria, gul feber og dysenteri, havde let spil blandt de fysisk pressede, dårligt ernærede og dehydrerede afrikanere. Der var en dødelighed på mere end 16%. Besætningen havde dog en dødelighed på op til 30%.
Slaveskibene var på størrelse med skoleskibet Danmark og let genkendelige, da de ofte var udstyret med tre sejldugscylindre som kaldtes kuldsejl, der ledte frisk luft ned i lasten, hvor slaverne var stuvet sammen. På skansens agter luftedes de relativt ufarlige kvindelige slaver. Mande slaverne kom også, i mindre grupper for at undgå mytteri, op på dækket for at få luft. Ligeledes havde skibene en svære palisade, som havde skydeskår, placeret lidt agter for midtskibs.
Inden slaverne ankom til De Vestindiske Øer, blev de gjort rene og smurt ind i olie, så de fremstod ”salgsklar” og kunne indbringe mest muligt.
Selv om besætningen var meget opmærksomme på mytteri og gjorde alt for at slaverne ikke skulle gøre oprør, så skete det alligevel. Oftest blev det nedkæmpet og ophavsmændene straffet. Ifølge Erik Gøbel var der danske kaptajner, der skrev sig ind i historien med rædselsslagende metoder, da en ophavsmand fik hugget højre hånd af. Den blev fremvist til skræk og advarsel for slaverne. Derpå fik ophavsmanden hugget venstre hånd og hovedet af, og liget blev hejst op i skibets rigning, hvor det hang de følgende dage. De øvrige deltagere i oprøret blev pisket og fik smurt peber og salt i sårene.
Trekantsruten udgjorde kun ca. 3% af sejladserne, hvorimod den direkte sejlads mellem København og Vestindien udgjorde ca. 97%. Men da der døde flere slaver end der blev født i Vestindien, var slavefarten en forudsætning for lukrative sukkerproduktion og indtægten til Danmark.
Slavehandlen i København blev styret fra Det Gule Palæ i Amaliegade. Bygningen ligger der stadig.
I 1792 besluttede Christian den VII, at Danmark, som den første slavehandlende nation, at forbyde sin slavehandel med virkning fra 1803. Handlen med slaver fortsatte dog internt på de tre Dansk-Vestindiske øer Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix frem til 1848. Der var forskellige argumenter, for og imod. Men finansminister Ernst Schimmelmann, der selv var slaveejer, fik stoppet den danske slavehandel.
Ad Asien (indlægget blev begrænset af tiden)
Under Christian den IVs styre blev Danmarks første kolonieventyr i 1618 iværksat med en stor ekspedition, der sejlede den lange vej rundt om Kap Det Gode Håb og op langs Afrikas østkyst for til sidst at krydse over til Indien og Ceylon (Sri Lanka), under ledelse af Ove Gedde. Ekspeditionen vendte i 1620 hjem med nyheden om en dansk koloni oprettet i fiskerbyen Taramgambadi under det fordanskede navn Trankebar.
På initiativ af kongen oprettes det Ostindisk Kompagni, som var et handelskompagni, der sejlede varer, herunder og især te, krydderier mv fra den danske koloni i Trankebar til Danmark. Fra Danmark havde de bl.a. sølv med i lasten, som handelsvarer. Derudover levende dyr, så de var selvforsynende med friske madvarer.
Herefter oprettedes et andet handelskompagni Asiatisk Kompagni, med hovedsæde på Christianshavn og regelmæssig trafik på Canton. Kompagniet afsendte ét, højst to skibe om året. De var mere end et år om at vende hjem igen. Efterspørgslen på kinesiske varer i hele Østersøområdet var stort og København opnåede status som et centrum for verdenshandel.
Handelsstationen i Chamboa (Bengalen) i Indien blev etableret i 1755 af Asiatisk Kompagni. Frederik VI oprettede i 1827 det første universitet i Asien.
Resterne af et skibsvrag fra Grønnegårds Havn, blev senere fundet ved udgravning til B&W’s bygninger på Christianshavn. Tvivlen om, hvilke vrag det var, blev bekræftet af en kokosnød, fundet i vraget.
Grundet mangel på tid bl.a. pga. stor spørgelyst, blev Erik Gøbel ikke færdig med foredragets anden del. – Han gav tilsagn om at komme igen, og det glæder vi os til, da der var stor tilfredshed blandt de 45 medlemmer, som deltog i mødet.
Referent Povl A. Lund
-Mødet indledtes med sangen ”Når der kommer en båd med bananer”. Lyder let at synge, men når det kommer til stykket, så er omkvædet nok det letteste at synge.
-Formanden indledte med fokus på sidste uges møde, hvor analysechef Frederik Silbye, Klimarådet holdt foredraget ”Status på Danmarks klimamål”. Der blev både efter og nu udtrykt tilfredshed med indlægget. Fredrik udtrykte også tilfredshed og indvilligede i indlæg en anden gang.
-Fredag den 09.06.2023 går Walk&Talk turen til Karrebæksminde. Turen går bl.a. til Chr Søren's havn, Vesterhave og Enø. Der bliver frokost ved Kanalen og kaffe i Søren Taarnhøj's sommerhus.
-Mandag den 12.06.2023 går turen til Mogens Toftegaards landsted udenfor Hårlev. Ud over markvandring, er der pølser fra Klippingeslagteren og øl fra Braunstein. Tilmelding inden fredag den 09.06.
-Dagens emne: ”Slavefarter og andre langfarter i sejlskibstiden af Erik Gøbel”, der også har skrevet en bog med titlen ”Under sejl”, der omhandler historien om de danske langfarter i sejlskibenes tid, til Asien, Afrika og Amerika.
Dagens emne var opdelt i to:
- Det ene med titlen Slavefarter
- Det andet med titlen Asien
Ad Slavefarter
Danmark så i 1650’erne mulighed for at etablere sig i Vestafrika på Guldkysten i Ghana. Hollænderne og englænderne, som var ”de store” i området, accepterede dette. Danmark etablerede først Fort Frederiksborg og i 1661 Fort Christiansborg, som siden blev hovedsædet for dansk kolonisering i området.
De danske skibe sejlede ”trekantsruten”, som gik fra Danmark gennem den engelske kanal, eller nord om England, syd om Afrika, frem til Fort Christiansborg, hvor de lastede sorte slaver. Herfra sejlede de slaverne til De Vestindiske Øer for at blive solgt til sukkerplantageejere.
Fra Afrika var der ofte ordre på farvestrålende afrikanske tekstiler med og fra Vestindien sukker, kaffe og tobak til Danmark. Råsukkeret og ikke slaverne udgjorde den største del af fortjenesten ved slavefarterne. Men slaverne var nødvendige for sukkerproduktionen i Vestindien.
Da der i området ud for Fort Christiansborg ikke var bygget, eller muligt at bygge havne, hvor skibene kunne lægge til, blev de liggende på reden for svaj.
Erik Gøbel udtrykte meget klart, at slaver i Afrika var en tradition på den måde, at fængslede, forbrydere, eller bare personer der havde gjort sig uheldig bemærket kom i kategorien slaver. Altså var det ikke europæer, der kom og indkøbte slaver direkte, men købte dem af afrikanske mellemmænd
Så danske slaveopkøbere blev mødt at karavaner med slaver, hvor afrikanere falbød slaverne til opkøberne. Efter slaverne var solgt, blev de brændemærket med køberens kendingsmærke. Herefter blev de sejlet i mindre kanoer fra land og ud til skibet. Herefter blev de installeret under dæk, i lastrummet. Lastrummet var indrettet med hylder, så der kunne være flest muligt og op til ca. 420 slaver. Under dæk blev de lænket med fod- og håndlænker. Maden var begrænset og dårlig, de fik netop hvad de skulle have for at kunne overleve turen til De Vestindiske Øer på ca. 2-3 måneder. Sygdomme som malaria, gul feber og dysenteri, havde let spil blandt de fysisk pressede, dårligt ernærede og dehydrerede afrikanere. Der var en dødelighed på mere end 16%. Besætningen havde dog en dødelighed på op til 30%.
Slaveskibene var på størrelse med skoleskibet Danmark og let genkendelige, da de ofte var udstyret med tre sejldugscylindre som kaldtes kuldsejl, der ledte frisk luft ned i lasten, hvor slaverne var stuvet sammen. På skansens agter luftedes de relativt ufarlige kvindelige slaver. Mande slaverne kom også, i mindre grupper for at undgå mytteri, op på dækket for at få luft. Ligeledes havde skibene en svære palisade, som havde skydeskår, placeret lidt agter for midtskibs.
Inden slaverne ankom til De Vestindiske Øer, blev de gjort rene og smurt ind i olie, så de fremstod ”salgsklar” og kunne indbringe mest muligt.
Selv om besætningen var meget opmærksomme på mytteri og gjorde alt for at slaverne ikke skulle gøre oprør, så skete det alligevel. Oftest blev det nedkæmpet og ophavsmændene straffet. Ifølge Erik Gøbel var der danske kaptajner, der skrev sig ind i historien med rædselsslagende metoder, da en ophavsmand fik hugget højre hånd af. Den blev fremvist til skræk og advarsel for slaverne. Derpå fik ophavsmanden hugget venstre hånd og hovedet af, og liget blev hejst op i skibets rigning, hvor det hang de følgende dage. De øvrige deltagere i oprøret blev pisket og fik smurt peber og salt i sårene.
Trekantsruten udgjorde kun ca. 3% af sejladserne, hvorimod den direkte sejlads mellem København og Vestindien udgjorde ca. 97%. Men da der døde flere slaver end der blev født i Vestindien, var slavefarten en forudsætning for lukrative sukkerproduktion og indtægten til Danmark.
Slavehandlen i København blev styret fra Det Gule Palæ i Amaliegade. Bygningen ligger der stadig.
I 1792 besluttede Christian den VII, at Danmark, som den første slavehandlende nation, at forbyde sin slavehandel med virkning fra 1803. Handlen med slaver fortsatte dog internt på de tre Dansk-Vestindiske øer Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix frem til 1848. Der var forskellige argumenter, for og imod. Men finansminister Ernst Schimmelmann, der selv var slaveejer, fik stoppet den danske slavehandel.
Ad Asien (indlægget blev begrænset af tiden)
Under Christian den IVs styre blev Danmarks første kolonieventyr i 1618 iværksat med en stor ekspedition, der sejlede den lange vej rundt om Kap Det Gode Håb og op langs Afrikas østkyst for til sidst at krydse over til Indien og Ceylon (Sri Lanka), under ledelse af Ove Gedde. Ekspeditionen vendte i 1620 hjem med nyheden om en dansk koloni oprettet i fiskerbyen Taramgambadi under det fordanskede navn Trankebar.
På initiativ af kongen oprettes det Ostindisk Kompagni, som var et handelskompagni, der sejlede varer, herunder og især te, krydderier mv fra den danske koloni i Trankebar til Danmark. Fra Danmark havde de bl.a. sølv med i lasten, som handelsvarer. Derudover levende dyr, så de var selvforsynende med friske madvarer.
Herefter oprettedes et andet handelskompagni Asiatisk Kompagni, med hovedsæde på Christianshavn og regelmæssig trafik på Canton. Kompagniet afsendte ét, højst to skibe om året. De var mere end et år om at vende hjem igen. Efterspørgslen på kinesiske varer i hele Østersøområdet var stort og København opnåede status som et centrum for verdenshandel.
Handelsstationen i Chamboa (Bengalen) i Indien blev etableret i 1755 af Asiatisk Kompagni. Frederik VI oprettede i 1827 det første universitet i Asien.
Resterne af et skibsvrag fra Grønnegårds Havn, blev senere fundet ved udgravning til B&W’s bygninger på Christianshavn. Tvivlen om, hvilke vrag det var, blev bekræftet af en kokosnød, fundet i vraget.
Grundet mangel på tid bl.a. pga. stor spørgelyst, blev Erik Gøbel ikke færdig med foredragets anden del. – Han gav tilsagn om at komme igen, og det glæder vi os til, da der var stor tilfredshed blandt de 45 medlemmer, som deltog i mødet.
Referent Povl A. Lund
Medlemsmøde 31. maj
Status på Danmarks klimamål – Frederik Silbye
Status på Danmarks klimamål – Frederik Silbye
Hans Birk bød velkommen med et tilbageblik på vores arrangement på Højlandsgaard i sidste uge (24. maj 2023), som han betegnede som en meget positiv oplevelse både mht viden om kvægdrift og alternativ jordbearbejdning. Foredraget om Køge dige ugen før bidrog også til en givende oplevelse.
Shubiduas sang ”Costa Kalundborg” blev sunget, og med dens rødder i 70-erne må man sige, at teksten var meget fremsynet mht denne dags emne. 50 medlemmer var mødt op.
Frederik Silbye (FS) præsenterede sig selv som uddannet cand.scient.pol. / økonom. Og som tidligere ansat i Dong Energy. FS har nu været ansat i klimarådet som analysechef / i sekretariatet og beskæftiget sig med alle dele af klimadagsordenen og iagttaget, at det er gået op og ned i dansk klimapolitik. Hele foredraget blev ledsaget af slides med grafer og oplysninger om klimaet. Disse slides vil blivelagt på klubbens hjemmeside.
Hele øvelsen går ud på at nedbringe CO2 udslippet.
FS præsenterede dagens program således:
Programpunkt 2) Siden industrialiseringen i slutningen af 1800 – tallet er temperaturen i gennemsnit steget måleligt. Stigningen er meget betydelig målt siden år 0 / Jesu fødsel. Graferne viste en støt stigende temperaturforøgelse gennem årene dog med en del bump på vejen – fx den ”lille istid” i middelalderen.
Der er generelt uenighed om årsagerne, men problemet er erkendt. Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren er steget betydeligt bestående af CO2 – metan – lattergas samlet i et begreb CO2e. Fremtiden er usikker – og potentiel grum. Der kan opstilles nogle ”mål” for udledningens størrelse, når man ser på jordens overfladetemperatur, og disse kan måske male nogle skrækscenarier: very high / high – intermediate – low / very low. Intet er sikkert, og det viser sig, at Parisaftalen af 2015 ikke har nået sine mål endnu. Det skorter med den økonomiske hjælp til de lande, som ikke selv formår at sætte gang i projekter til forhindring af temperaturstigninger. Man har prøvet at opstille en sammenligning med menneskeår for at illustrere varmeudviklingen, og den viser, at de, der nu er 10 år måske vil opleve en meget stor temperaturstigning som 70 – årige (very high).
Programpunkt 3) Danmark er på mange måder et foregangsland mht til nedbringelse af CO2 udledning. På nuværende tidspunkt er udledningen mere end 50% lavere end i sammenligningsåret 1990 – det går fint fremad. Vores viden og innovation har været med til at skabe det danske vindmølleeventyr. Der er meget politik i de beslutninger, der træffes. Der er tale om at pålægge landbruget og transport-sektoren afgifter for på den måde at presse / motivere til mindre CO2 udledning. Danmark er godt på vej mod klimamålet at nedbringe CO2 udledningen med 70% i 2030. Vi er en lille prik globalt set, og det kan diskuteres, hvor meget vi bidrager til reduktionen, når man ser på de varer, der købes i udlandet inklusiv transport – det er ikke alt, der medregnes i det danske regnskab. Globalt set hjælper vores indsats naturligvis om ikke meget. Der blev vist en graf med udledningen fordelt på sektorer, og der glimrer landbrug og transport med store tal. Husholdningerne, som før udledte meget, er virkelig skrumpet i mængde – det skyldes sikkert stor omtanke ifb de høje energipriser. Der arbejdes med projekter gående ud på at fange CO2 i atmosfæren og putte den i jorden – her er et stort potentiale.
Programpunkt 4a) Skal vi have grønt vand i radiatoren? Skal det opvarmede vand komme fra Kraftvarmeværker / fjernvarme? Hvilket brændsel skal bruges i værkerne = Ikke alt vil være grønt afhængig af, hvor det kommer fra. Skal det være træpiller / træflis importeret fra skovfældende lande (det er ikke med i Danmarks regnskab!)? / Skal det være naturgas evt. blandet med biogas eller biogas alene? / Skal varmen komme fra geotermi? / Skal det være overskudsvarme fra industrien? Om ganske få år vil Danmark være 100% selvforsynende med biogas og endda være i stand til at eksportere. Det er lovmæssigt bestemt, at fra 2030 må ingen private rum opvarmes med naturgas – gassen skal gå til den tunge industri. Gas herhjemme skal være helt udfaset 2035. For at få de enkelte forbrugere til at omstille til nye varmeformer – fx fjernvarme – må der økonomisk hjælp til omstillingen.
En analyse fra Klimarådet siger fint, at hastværk bør i stedet være mere omtanke. Det skal gøres ordentligt for den enkelte forbruger, og der skal bl.a. tages hensyn til bygningsmassen.
Er biomasse grøn? Træ, som afbrændes frigør den opsamlede CO2, og denne fældning skal erstattes ved ny– og genplantning, hvor træerne kan opsuge CO2. Danmark brænder meget biomasse af – er det godt? Der er problemer ved alt, hvad vi rører ved, men der skal hele tiden ledes efter løsninger, som nedbringer CO2 – udslippet. Dog er det bedre at afbrænde træ end kul og olie.
Er atomkraft en løsning? Vi har i Danmark satset på sol og vind, men har ikke helt løst problemet med produktion, når solen ikke skinner og det ikke blæser. Store varmepumper kan hjælpe til, og evt. store gasgeneratorer kan træde hjælpende til. Lad os fortsat arbejde videre med sol og vind og på lang sigt måske indfase de små atomkraftværker (Seaborg).
Der var mange spørgsmål fra medlemmerne, som gav anledning til både svarudvidelser fra FS og mindre diskussioner = overordnet skal vi af med CO2. Frederik Silbye sørgede for en fin repetition og opdatering af mange af de emner, vi har haft / hørt og set gennem temaet om den grønne omstilling.
Givende dag igen.
Næste uge: onsdag, den 7. juni får vi besøg af Erik Gøbel, der vil holde foredrag om det, der førte frem. til, at Danmark nu er verdens 5. største søfartsnation
Shubiduas sang ”Costa Kalundborg” blev sunget, og med dens rødder i 70-erne må man sige, at teksten var meget fremsynet mht denne dags emne. 50 medlemmer var mødt op.
Frederik Silbye (FS) præsenterede sig selv som uddannet cand.scient.pol. / økonom. Og som tidligere ansat i Dong Energy. FS har nu været ansat i klimarådet som analysechef / i sekretariatet og beskæftiget sig med alle dele af klimadagsordenen og iagttaget, at det er gået op og ned i dansk klimapolitik. Hele foredraget blev ledsaget af slides med grafer og oplysninger om klimaet. Disse slides vil blivelagt på klubbens hjemmeside.
Hele øvelsen går ud på at nedbringe CO2 udslippet.
FS præsenterede dagens program således:
- Hvem er Klimarådet?
- Hvordan går det egentlig med klimaet?
- Status på de danske klimamål og udledninger.
- Udvalgte fokusområder: Grøn varme? Er biomasse grøn? Grøn strøm?
Programpunkt 2) Siden industrialiseringen i slutningen af 1800 – tallet er temperaturen i gennemsnit steget måleligt. Stigningen er meget betydelig målt siden år 0 / Jesu fødsel. Graferne viste en støt stigende temperaturforøgelse gennem årene dog med en del bump på vejen – fx den ”lille istid” i middelalderen.
Der er generelt uenighed om årsagerne, men problemet er erkendt. Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren er steget betydeligt bestående af CO2 – metan – lattergas samlet i et begreb CO2e. Fremtiden er usikker – og potentiel grum. Der kan opstilles nogle ”mål” for udledningens størrelse, når man ser på jordens overfladetemperatur, og disse kan måske male nogle skrækscenarier: very high / high – intermediate – low / very low. Intet er sikkert, og det viser sig, at Parisaftalen af 2015 ikke har nået sine mål endnu. Det skorter med den økonomiske hjælp til de lande, som ikke selv formår at sætte gang i projekter til forhindring af temperaturstigninger. Man har prøvet at opstille en sammenligning med menneskeår for at illustrere varmeudviklingen, og den viser, at de, der nu er 10 år måske vil opleve en meget stor temperaturstigning som 70 – årige (very high).
Programpunkt 3) Danmark er på mange måder et foregangsland mht til nedbringelse af CO2 udledning. På nuværende tidspunkt er udledningen mere end 50% lavere end i sammenligningsåret 1990 – det går fint fremad. Vores viden og innovation har været med til at skabe det danske vindmølleeventyr. Der er meget politik i de beslutninger, der træffes. Der er tale om at pålægge landbruget og transport-sektoren afgifter for på den måde at presse / motivere til mindre CO2 udledning. Danmark er godt på vej mod klimamålet at nedbringe CO2 udledningen med 70% i 2030. Vi er en lille prik globalt set, og det kan diskuteres, hvor meget vi bidrager til reduktionen, når man ser på de varer, der købes i udlandet inklusiv transport – det er ikke alt, der medregnes i det danske regnskab. Globalt set hjælper vores indsats naturligvis om ikke meget. Der blev vist en graf med udledningen fordelt på sektorer, og der glimrer landbrug og transport med store tal. Husholdningerne, som før udledte meget, er virkelig skrumpet i mængde – det skyldes sikkert stor omtanke ifb de høje energipriser. Der arbejdes med projekter gående ud på at fange CO2 i atmosfæren og putte den i jorden – her er et stort potentiale.
Programpunkt 4a) Skal vi have grønt vand i radiatoren? Skal det opvarmede vand komme fra Kraftvarmeværker / fjernvarme? Hvilket brændsel skal bruges i værkerne = Ikke alt vil være grønt afhængig af, hvor det kommer fra. Skal det være træpiller / træflis importeret fra skovfældende lande (det er ikke med i Danmarks regnskab!)? / Skal det være naturgas evt. blandet med biogas eller biogas alene? / Skal varmen komme fra geotermi? / Skal det være overskudsvarme fra industrien? Om ganske få år vil Danmark være 100% selvforsynende med biogas og endda være i stand til at eksportere. Det er lovmæssigt bestemt, at fra 2030 må ingen private rum opvarmes med naturgas – gassen skal gå til den tunge industri. Gas herhjemme skal være helt udfaset 2035. For at få de enkelte forbrugere til at omstille til nye varmeformer – fx fjernvarme – må der økonomisk hjælp til omstillingen.
En analyse fra Klimarådet siger fint, at hastværk bør i stedet være mere omtanke. Det skal gøres ordentligt for den enkelte forbruger, og der skal bl.a. tages hensyn til bygningsmassen.
Er biomasse grøn? Træ, som afbrændes frigør den opsamlede CO2, og denne fældning skal erstattes ved ny– og genplantning, hvor træerne kan opsuge CO2. Danmark brænder meget biomasse af – er det godt? Der er problemer ved alt, hvad vi rører ved, men der skal hele tiden ledes efter løsninger, som nedbringer CO2 – udslippet. Dog er det bedre at afbrænde træ end kul og olie.
Er atomkraft en løsning? Vi har i Danmark satset på sol og vind, men har ikke helt løst problemet med produktion, når solen ikke skinner og det ikke blæser. Store varmepumper kan hjælpe til, og evt. store gasgeneratorer kan træde hjælpende til. Lad os fortsat arbejde videre med sol og vind og på lang sigt måske indfase de små atomkraftværker (Seaborg).
Der var mange spørgsmål fra medlemmerne, som gav anledning til både svarudvidelser fra FS og mindre diskussioner = overordnet skal vi af med CO2. Frederik Silbye sørgede for en fin repetition og opdatering af mange af de emner, vi har haft / hørt og set gennem temaet om den grønne omstilling.
Givende dag igen.
Næste uge: onsdag, den 7. juni får vi besøg af Erik Gøbel, der vil holde foredrag om det, der førte frem. til, at Danmark nu er verdens 5. største søfartsnation
Medlemsmøde d. 23. maj 2023 med Virksomhedsbesøg på Højlandsgården i Dalby på Midtsjælland.
40 Hemingway Club1 medlemmer tog plads i bussen ved Køge Station og drog mod Højlandsgården kl. 09:30. Formand Hans havde lovet høj sol på dagen, men det var ikke det, der var mest af.
Det betød intet, for medlemmerne landede ved den store kvægbedrift drevet af de 2 brødre Richard og Robert – som var 8. generation på gården – for at få en introduktion til moderne mælkeproduktion.
Ved velkomsten blev det forklaret, at gården har ca.190 malkekøer, som ”arbejder” med meget moderne mælkeproduktion. Køerne var dels ude på marken og dels inde i den meget store stald, der kunne rumme alle køer samtidig, og køerne kunne frit vælge opholdssted efter, hvad der faldt dem ind.
Selve ”malkestalden” fik vi også set. Køerne kommer ind på en løbegang hævet i god arbejdshøjde for de mennesker, som skal anbringe de fire ”sugerør” på koens patter – det tager ca. 8-10 minutter at malke en ko, og det er ganske udmærket, når der tænkes på, at dagens første malkning starter kl. 04:00. Heldigvis finder køerne selv ind i malkerummet – de kan ligefrem lide det. Gården omfatter 150 hektar jord, hvilket passer fint til den samlede produktion. En gennemgang af gårdens drift og muligheder blev gennemgået inde i stalden akkompagneret af de tilstedeværende køers muuhen. Ikke alle oplysninger slap igennem til tilhørerne, men øjnene kunne opfange meget.
Det er en gård med en betydelig mælkeproduktion, og brødrene arbejder meget på at skabe nogle produktionsprocesser, som kan medvirke til at reducere CO2 udslip- og påvirkning. Noget er gennemført og en del er under planlægning. Dette er en vigtig del at iagttage i forbindelse med den grønne omstilling, som gården også meget gerne vil bidrage til.
Under opholdet fik vi besøg af landmand Niels Hansen, som fortalte om sit arbejde med en ny og særlig jordbearbejdningsmetode.
Denne metode, som har været i gang i 3 – 4 år hos landmanden betyder, at der ikke pløjes på markerne, at der ikke gødes og at spredning af ukrudtsmidler og andre giftstoffer er på et næsten absolut minimum. Jorden i sig selv rummer så mange bakterier og regnorme, at den kan klare sig selv.
Der arbejdes flere steder her i Danmark og i andre lande med at få gjort denne jordbearbejdnings-metode givtig og sund og få spredt viden om metoden. Metoden har vist sig at være virkelig god med hensyn til at optage og bindeCO2 i jorden. Flere landbrug er på vej, og stille og roligt vokser mængden af gårde, der benytter metoden. Metoden rimer på mange måder med økologi og grøn omstilling. Der er store perspektiver i metoden fremover og landmanden svarede på et spørgsmål om, at han kunne leve af og få profit på sin gård.
De 2 brødre og den enlige landmand gav alle en fremragende indsigt i henholdsvis kvægdrift / mælkeproduktion samt de perspektiver, der hele tiden er i arbejdet på en moderne gård med enten mælkeproduktion eller planteavl samt hensyntagen til miljøet.
Efter besøget på gården kørte bussen til traktørstedet ”Bøgeskoven” (og nu brød solen frem!), hvor der var reserveret plads til os kl.12:30 til ”det store stevnske frokostbord”. Det var godt, veltillavet og rigeligt, og der kunne nydes en god fadøl til maden. Hjemturen gik som udturen med snak og grin i det sociale samvær i bussen. Undervejs introducerede Peter Lind næste uges (31. maj) foredrag, hvor en medarbejder fra Klimarådet kommer og fortæller om forskellige tiltag ifb den grønne omstilling.
Det var en spændende og indholdsrig dag i masser af eftermiddagssol og super samvær, som sluttede ved Køge Station kl. 15:00.
Det betød intet, for medlemmerne landede ved den store kvægbedrift drevet af de 2 brødre Richard og Robert – som var 8. generation på gården – for at få en introduktion til moderne mælkeproduktion.
Ved velkomsten blev det forklaret, at gården har ca.190 malkekøer, som ”arbejder” med meget moderne mælkeproduktion. Køerne var dels ude på marken og dels inde i den meget store stald, der kunne rumme alle køer samtidig, og køerne kunne frit vælge opholdssted efter, hvad der faldt dem ind.
Selve ”malkestalden” fik vi også set. Køerne kommer ind på en løbegang hævet i god arbejdshøjde for de mennesker, som skal anbringe de fire ”sugerør” på koens patter – det tager ca. 8-10 minutter at malke en ko, og det er ganske udmærket, når der tænkes på, at dagens første malkning starter kl. 04:00. Heldigvis finder køerne selv ind i malkerummet – de kan ligefrem lide det. Gården omfatter 150 hektar jord, hvilket passer fint til den samlede produktion. En gennemgang af gårdens drift og muligheder blev gennemgået inde i stalden akkompagneret af de tilstedeværende køers muuhen. Ikke alle oplysninger slap igennem til tilhørerne, men øjnene kunne opfange meget.
Det er en gård med en betydelig mælkeproduktion, og brødrene arbejder meget på at skabe nogle produktionsprocesser, som kan medvirke til at reducere CO2 udslip- og påvirkning. Noget er gennemført og en del er under planlægning. Dette er en vigtig del at iagttage i forbindelse med den grønne omstilling, som gården også meget gerne vil bidrage til.
Under opholdet fik vi besøg af landmand Niels Hansen, som fortalte om sit arbejde med en ny og særlig jordbearbejdningsmetode.
Denne metode, som har været i gang i 3 – 4 år hos landmanden betyder, at der ikke pløjes på markerne, at der ikke gødes og at spredning af ukrudtsmidler og andre giftstoffer er på et næsten absolut minimum. Jorden i sig selv rummer så mange bakterier og regnorme, at den kan klare sig selv.
Der arbejdes flere steder her i Danmark og i andre lande med at få gjort denne jordbearbejdnings-metode givtig og sund og få spredt viden om metoden. Metoden har vist sig at være virkelig god med hensyn til at optage og bindeCO2 i jorden. Flere landbrug er på vej, og stille og roligt vokser mængden af gårde, der benytter metoden. Metoden rimer på mange måder med økologi og grøn omstilling. Der er store perspektiver i metoden fremover og landmanden svarede på et spørgsmål om, at han kunne leve af og få profit på sin gård.
De 2 brødre og den enlige landmand gav alle en fremragende indsigt i henholdsvis kvægdrift / mælkeproduktion samt de perspektiver, der hele tiden er i arbejdet på en moderne gård med enten mælkeproduktion eller planteavl samt hensyntagen til miljøet.
Efter besøget på gården kørte bussen til traktørstedet ”Bøgeskoven” (og nu brød solen frem!), hvor der var reserveret plads til os kl.12:30 til ”det store stevnske frokostbord”. Det var godt, veltillavet og rigeligt, og der kunne nydes en god fadøl til maden. Hjemturen gik som udturen med snak og grin i det sociale samvær i bussen. Undervejs introducerede Peter Lind næste uges (31. maj) foredrag, hvor en medarbejder fra Klimarådet kommer og fortæller om forskellige tiltag ifb den grønne omstilling.
Det var en spændende og indholdsrig dag i masser af eftermiddagssol og super samvær, som sluttede ved Køge Station kl. 15:00.
Medlemsmøde d. 17. maj 2023 med emnet:
Køge dige ved Køge Kommunes landskabsarkitekt Ina Holleufer Jaller.
Hans Birk bød de 50 fremmødte medlemmer (derudover var der 1 på venteliste) velkommen og fik et kraftigt godmorgen retur, hvorefter sangen ”Fuglene letter mod vinden” blev sunget – meget smukt.
Hans rundede lige sidste uges meget spændende foredrag om velfærdsteknologi – meget spændende. Walk-and-talk gruppen havde et meget vellykket besøg i København fredag, den 12. maj. Måske gentages turen, da der var lukket på skibakken.
Vores foredragsholder kunne først møde kl. 10:00, hvorfor vi sang endnu en vise forfattet af hans Jørn ud fra melodien til ”Es war Einmal” – ”De gæve gutter”. Det gik fint. Hans Jørn benyttede lejligheden til at informere om nogle ændringer mellem Solrød Biogas og Pektinfabrikken. Pektinfabrikken vil ikke længere aftage biogas, men vedbliver at være største leverandør af materiale til Solrød Biogas. Tønning informerede om en bog ”VELO” om forskellige personers cykelture i den ganske verden.
Ina Holleufer Jaller (IHJ) startede sit foredrag med at begrunde bygningen af Køge dige. Køge Kommune har efter lovgivning udformet en Klimatilpasningsplan, som indeholder noget om afværgeteknikker ifb med både stormflod og oversvømmelser. Staten har pålagt kommunerne at udforme en plan, som opererer med områder langs kysterne inddelt i risikozoner. Der er udarbejdet en risikoplan / en styringsplanfor Køge Kommune- Planen strækker sig over perioden 2022 – 2027. Alt i forbindelse med denne plan er resultat af politiske beslutninger.
Når der tænkes på oversvømmelser går tankerne og planlægningen tilbage til den store stormflod i 1872. Det var en meget alvorlig hændelse, som er beskrevet i en del historiske kilder og kan være med til arbejdet med en ny plan. Januar 2017 oplevede Køge en stormflod / oversvømmelse, som gik helt op til og over hovedvejen. Der blev etableret water-tubes og anvendt mange sandsække for at beskytte områderne.
Beskyttelsen af kystnære områder i Køge omfatter arealerne fra vandet og helt op til motorvejen, og i det områder der ca. 7500 ejendomme, som på en eller anden måde er i risiko for oversvømmelser eller stormflod. Ud over de gener, som oversvømmelser og stormflod kan give borgerne og deres ejendomme, kan der blive tale om materielle skader for beregnet 3,9 mia.
Hvordan beskyttes der mod oversvømmelser? Der kan anlægges et traditionelt dige. Der kan etableres højvandsmure med mobile løsninger (fx en pram til at skyde for åbningen) til at lukke åbninger i murene. Højvandporte bliver en del af løsningerne ved de vandløb, som løber til Køge Bugt. Der skal iagttages særlige løsninger ved både Køge Marina og Køge Erhvervshavn.
Ølsemagle Rev er et Natura 2000 område, som er særligt beskyttet af lovgivningen – det er faktisk urørligt. Området kan oversvømmes, så det kan ikke undgås, at der skal etableres en ”undvigelsesplan” for området / en dispensation for at anlægge nødvendige beskytttelses-foranstaltninger af samfundsmæssige hensyn. Der kan være tale om kompenserende foranstaltninger: måske der kan etableres et Natura område et andet sted- hvilket nødvendigvis må indtænkes.
Køge dige skal etableres mellem Nordstranden og Skensved Å og måske med en sluse i åen. Der er bygget en lokal løsning ved ”Havstokken” med reduceret digehøjde af hensyn til de borgere, der bor i området og som gerne vil bevare udsigten til vandet. Ved ”Onde aftens bro” over Snogebækken skal der etableres en ny bro med sluse. Broen er fredet, så enhver beslutning skal træffes i dialog med / med tilladelse fra Slot- og kulturstyrelsen. Der arbejdes på at anlægge en sti / cykelsti fra Sundvej til Køge Marina. Her skal man i dialog med Miljøstyrelsen. Der er forslag fremme om / ideer om højvandmure med skots i Køge Marina evt. med glas øverst, så udsigten bevares og også sørge for brugbare arealer bag murene.
I Køge Havn er der også forslag om højvandsmure, sluser / porte og evt. en terrænhævning. Et forslag om en mobil port / og en lukkepram har været diskuteret. Der skal i det hele taget være så få åbninger som muligt, og borgenes nære kontakt tog udsigt til vandet skal bevares sammen med udnyttelsen af kajanlæggene. En fremtidstegning / ide viser en højvandsport som en meget stor og kompleks konstruktion.
Mellem Søndre Havn og Vedskølle Å ved Køge Miniby og Hotel Comwell skal der etableres et lille dige. Strandvejen ligger så højt, at det ikke er nødvendigt med et dige lang stranden foran sommerhusene. Vallø stift ønsker et dige, men sommerhusejerne er imod – de vil gerne kunne se vandet. Det er vigtigt at sikre stranden og også tænke på både bagvand (fra evt. oversvømmelse og skybrud) inde i land og forvand fra stormflod og oversvømmelser. Der må tænkes i at have pumper i åløbene til at pumpe vandet ud i bugten i begge tilfælde.
Hvem skal betale for diget og andre beskyttelsesforanstaltninger? Det er helt klart de berørte lodsejere / ejere af fast ejendom (7500) i de berørte zoner – der er bidragspligtige, da alle kan blive berørt af oversvømmelser – Køge ligger lavt.
Der skal etableres et Digelav, som er en slags ejerforening ifb diget, hvor alle de bidragspligtige kan være med – hvis der er plads, og der er lige nu plads til flere frivillige. Søg på Køge Kommunes hjemmeside. Digelavet skal sørge for drift og vedligeholdelse af diget samt stå som låntager af et lån med kommunal garanti (kommunen har fået 26,6 støttekroner fra staten, men man regner med en samlet pris for projektet på ca. 150 mio. kr.) Digelavet vil få en følgegruppe, som skal følge projektet og indgå i overvejelser om virkemåder og funktioner, og den også skal sørge for at sprede budskabet om diget – her er også plads i gruppen.
Bidragsfordelingen til digebygningen skal betales af de ca. 7500 ejendomme, der berøres. Bidragene beregnes som et beløb ud fra den ejendomsværdi, ejendommen har – man regner med et grundbeløb på ca. kr. 150 – 250 pr. mio. ejendomsværdi pr. år pr. ejendom. Alle skal betale et grundbidrag. Ejendomme i højrisikozone skal regne med kr. 750 – 800 pr. mio. ejendomsværdi pr. år, og de, som er i risikozonen skal regne med kr. 400 – 550 pr. mio. ejendomsværdi pr. år. Beløbene er inclusive grundbeløbet.
Disse beløb er foreløbige forslag – intet er vedtaget endnu.
Tidsplanen for bygning af alt omkring diget med tilhørende sluser, højvandsmure, pumper og alt andet ”tilbehør” er usikker. Der skal forhandles med Miljøstyrelsen, og der er en træg sagsbehandling. Derudover skal hele projektet igennem borgermøder – / høringer og derefter igennem den lokale politiske beslutning. Der er en forholdsvis lang proces før vedtagelse af projektet, men man håber på og regner med, at man kan gå i jorden i 2025. Byggetiden er beregnet til at være 1 år. Der er indregnet, at diget skal kunne holde til en såkaldt 100 – års hændelse. Så næste store hændelse må først ske i år 2100!
Der er naturligvis fra Køge Kommune etableret samarbejde med både Solrød Kommune og Stevns kommune. Solrød er stort set færdig med digebygning , og Stevns ligger i sig selv temmelig højt, så der skal etableres mindre digebyggerier.
Ved udregning af bidragene skal kommunen også betale, men hvordan værdisættes veje, parker, kirker o.l.? Der skal hentes mange penge, og kommunen vil søge igen næste gang, en pulje er tilgængelig – de modtagne 26,6 mio. rækker fint i det samlede anlægsbudget, men det er ikke nok, og kommunen må under ingen omstændigheder overstige kommunens anlægsloft – det er problematisk.
Vi fik et spændende foredrag ledsaget vaf nogle virkelige gode slides med billeder, som glimrende viste problemfeltet.
Hans Birk takkede for foredraget og betegnede det som meget komplekst – det kommer til at berøre alle husstande i Køge.
Næste uges program / 24. maj er virksomhedsbesøg på Højlandsgården. Her er ca. 300 tønder land med ca. 150 køer. Vi skal høre om de udfordringer, der er ved at drive et landbrug økologisk og grønt på den rigtige måde. Efter besøget køres der til Bøgeskovens Traktørsted, hvor der er den store stevnske buffet – pris kr. 200,00 pr deltager.
Ugen efter d. 31. maj er der foredrag ved en medarbejder fra Klimarådet – mere om den grønne omstilling.
Hans rundede lige sidste uges meget spændende foredrag om velfærdsteknologi – meget spændende. Walk-and-talk gruppen havde et meget vellykket besøg i København fredag, den 12. maj. Måske gentages turen, da der var lukket på skibakken.
Vores foredragsholder kunne først møde kl. 10:00, hvorfor vi sang endnu en vise forfattet af hans Jørn ud fra melodien til ”Es war Einmal” – ”De gæve gutter”. Det gik fint. Hans Jørn benyttede lejligheden til at informere om nogle ændringer mellem Solrød Biogas og Pektinfabrikken. Pektinfabrikken vil ikke længere aftage biogas, men vedbliver at være største leverandør af materiale til Solrød Biogas. Tønning informerede om en bog ”VELO” om forskellige personers cykelture i den ganske verden.
Ina Holleufer Jaller (IHJ) startede sit foredrag med at begrunde bygningen af Køge dige. Køge Kommune har efter lovgivning udformet en Klimatilpasningsplan, som indeholder noget om afværgeteknikker ifb med både stormflod og oversvømmelser. Staten har pålagt kommunerne at udforme en plan, som opererer med områder langs kysterne inddelt i risikozoner. Der er udarbejdet en risikoplan / en styringsplanfor Køge Kommune- Planen strækker sig over perioden 2022 – 2027. Alt i forbindelse med denne plan er resultat af politiske beslutninger.
Når der tænkes på oversvømmelser går tankerne og planlægningen tilbage til den store stormflod i 1872. Det var en meget alvorlig hændelse, som er beskrevet i en del historiske kilder og kan være med til arbejdet med en ny plan. Januar 2017 oplevede Køge en stormflod / oversvømmelse, som gik helt op til og over hovedvejen. Der blev etableret water-tubes og anvendt mange sandsække for at beskytte områderne.
Beskyttelsen af kystnære områder i Køge omfatter arealerne fra vandet og helt op til motorvejen, og i det områder der ca. 7500 ejendomme, som på en eller anden måde er i risiko for oversvømmelser eller stormflod. Ud over de gener, som oversvømmelser og stormflod kan give borgerne og deres ejendomme, kan der blive tale om materielle skader for beregnet 3,9 mia.
Hvordan beskyttes der mod oversvømmelser? Der kan anlægges et traditionelt dige. Der kan etableres højvandsmure med mobile løsninger (fx en pram til at skyde for åbningen) til at lukke åbninger i murene. Højvandporte bliver en del af løsningerne ved de vandløb, som løber til Køge Bugt. Der skal iagttages særlige løsninger ved både Køge Marina og Køge Erhvervshavn.
Ølsemagle Rev er et Natura 2000 område, som er særligt beskyttet af lovgivningen – det er faktisk urørligt. Området kan oversvømmes, så det kan ikke undgås, at der skal etableres en ”undvigelsesplan” for området / en dispensation for at anlægge nødvendige beskytttelses-foranstaltninger af samfundsmæssige hensyn. Der kan være tale om kompenserende foranstaltninger: måske der kan etableres et Natura område et andet sted- hvilket nødvendigvis må indtænkes.
Køge dige skal etableres mellem Nordstranden og Skensved Å og måske med en sluse i åen. Der er bygget en lokal løsning ved ”Havstokken” med reduceret digehøjde af hensyn til de borgere, der bor i området og som gerne vil bevare udsigten til vandet. Ved ”Onde aftens bro” over Snogebækken skal der etableres en ny bro med sluse. Broen er fredet, så enhver beslutning skal træffes i dialog med / med tilladelse fra Slot- og kulturstyrelsen. Der arbejdes på at anlægge en sti / cykelsti fra Sundvej til Køge Marina. Her skal man i dialog med Miljøstyrelsen. Der er forslag fremme om / ideer om højvandmure med skots i Køge Marina evt. med glas øverst, så udsigten bevares og også sørge for brugbare arealer bag murene.
I Køge Havn er der også forslag om højvandsmure, sluser / porte og evt. en terrænhævning. Et forslag om en mobil port / og en lukkepram har været diskuteret. Der skal i det hele taget være så få åbninger som muligt, og borgenes nære kontakt tog udsigt til vandet skal bevares sammen med udnyttelsen af kajanlæggene. En fremtidstegning / ide viser en højvandsport som en meget stor og kompleks konstruktion.
Mellem Søndre Havn og Vedskølle Å ved Køge Miniby og Hotel Comwell skal der etableres et lille dige. Strandvejen ligger så højt, at det ikke er nødvendigt med et dige lang stranden foran sommerhusene. Vallø stift ønsker et dige, men sommerhusejerne er imod – de vil gerne kunne se vandet. Det er vigtigt at sikre stranden og også tænke på både bagvand (fra evt. oversvømmelse og skybrud) inde i land og forvand fra stormflod og oversvømmelser. Der må tænkes i at have pumper i åløbene til at pumpe vandet ud i bugten i begge tilfælde.
Hvem skal betale for diget og andre beskyttelsesforanstaltninger? Det er helt klart de berørte lodsejere / ejere af fast ejendom (7500) i de berørte zoner – der er bidragspligtige, da alle kan blive berørt af oversvømmelser – Køge ligger lavt.
Der skal etableres et Digelav, som er en slags ejerforening ifb diget, hvor alle de bidragspligtige kan være med – hvis der er plads, og der er lige nu plads til flere frivillige. Søg på Køge Kommunes hjemmeside. Digelavet skal sørge for drift og vedligeholdelse af diget samt stå som låntager af et lån med kommunal garanti (kommunen har fået 26,6 støttekroner fra staten, men man regner med en samlet pris for projektet på ca. 150 mio. kr.) Digelavet vil få en følgegruppe, som skal følge projektet og indgå i overvejelser om virkemåder og funktioner, og den også skal sørge for at sprede budskabet om diget – her er også plads i gruppen.
Bidragsfordelingen til digebygningen skal betales af de ca. 7500 ejendomme, der berøres. Bidragene beregnes som et beløb ud fra den ejendomsværdi, ejendommen har – man regner med et grundbeløb på ca. kr. 150 – 250 pr. mio. ejendomsværdi pr. år pr. ejendom. Alle skal betale et grundbidrag. Ejendomme i højrisikozone skal regne med kr. 750 – 800 pr. mio. ejendomsværdi pr. år, og de, som er i risikozonen skal regne med kr. 400 – 550 pr. mio. ejendomsværdi pr. år. Beløbene er inclusive grundbeløbet.
Disse beløb er foreløbige forslag – intet er vedtaget endnu.
Tidsplanen for bygning af alt omkring diget med tilhørende sluser, højvandsmure, pumper og alt andet ”tilbehør” er usikker. Der skal forhandles med Miljøstyrelsen, og der er en træg sagsbehandling. Derudover skal hele projektet igennem borgermøder – / høringer og derefter igennem den lokale politiske beslutning. Der er en forholdsvis lang proces før vedtagelse af projektet, men man håber på og regner med, at man kan gå i jorden i 2025. Byggetiden er beregnet til at være 1 år. Der er indregnet, at diget skal kunne holde til en såkaldt 100 – års hændelse. Så næste store hændelse må først ske i år 2100!
Der er naturligvis fra Køge Kommune etableret samarbejde med både Solrød Kommune og Stevns kommune. Solrød er stort set færdig med digebygning , og Stevns ligger i sig selv temmelig højt, så der skal etableres mindre digebyggerier.
Ved udregning af bidragene skal kommunen også betale, men hvordan værdisættes veje, parker, kirker o.l.? Der skal hentes mange penge, og kommunen vil søge igen næste gang, en pulje er tilgængelig – de modtagne 26,6 mio. rækker fint i det samlede anlægsbudget, men det er ikke nok, og kommunen må under ingen omstændigheder overstige kommunens anlægsloft – det er problematisk.
Vi fik et spændende foredrag ledsaget vaf nogle virkelige gode slides med billeder, som glimrende viste problemfeltet.
Hans Birk takkede for foredraget og betegnede det som meget komplekst – det kommer til at berøre alle husstande i Køge.
Næste uges program / 24. maj er virksomhedsbesøg på Højlandsgården. Her er ca. 300 tønder land med ca. 150 køer. Vi skal høre om de udfordringer, der er ved at drive et landbrug økologisk og grønt på den rigtige måde. Efter besøget køres der til Bøgeskovens Traktørsted, hvor der er den store stevnske buffet – pris kr. 200,00 pr deltager.
Ugen efter d. 31. maj er der foredrag ved en medarbejder fra Klimarådet – mere om den grønne omstilling.
Medlemsmøde 10. maj:
Hvordan vil den tekniske udvikling påvirke sundhedsvæsenet fremover?
Foredrag ved velfærdsteknologisk konsulent i Videnscenter for Velfærdsteknologi Lars Jørgensen om teknologiske systemer og hjælpemidler i sundhedsvæsenet.
Efter at de 46 medlemmer havde sunget ”Kom maj du søde milde” informerede Hans Birk om en golfturnering arrangeret af Hemingway Club Danmark, og som foregår i Kokkedal.
Foredragsholderen Lars Jørgensen brugte uden manuskript og med en del oplysende slides samt et udvalg af velfærdsteknologiske udstyr tiden meget fint med at informere medlemmerne i HC1 / Køge.
Videnscenteret for Velfærdsteknologi hører under Undervisningsministeriet og har som formål at yde støtte til den offentlige pleje- og hospitalssektor samt undervisningen på SOSU – skoler. Den private sektor kan også i noget omfang få støtte.
Det er overordentlig vigtigt med dette videnscenter, da man allerede nu iagttager, at der er mangel på plejepersonale nu og især i fremtiden. Udviklingen af velfærdsteknologi skal være med til at uddanne, rekruttere og fastholde fremtidigt personale og gøre det parat til arbejdet.
Al velfærdsteknologi er ikke nødvendigvis noget med strøm på eller er digitalt – der er også løsninger alene med manuel hjælp fx et apparat til at give ældre støttestrømper på – det blev demonstreret.
Velfærd kan defineres som en persons eller gruppes sundhed, lykke og trivsel, materielle goder og sociale tryghed.
Teknologi betyder, at den videnskabelige viden bruges ifb funktionsnedsættelse og skal være med til yde pleje og omsorg ved sygdom, erstatte det tunge arbejde for plejepersonalet og øge effektiviteten, være innovativ og udnytte de gode ideer, som kommer.
Det har vist sig, at 40% af eleverne på SOSU – skolerne falder fra, når de efter tiden på skolebænken skal ud i det virkelige pleje- og omsorgsliv . Måske det kan forhindres ved øget brug af teknologiske indsatser.
Der er udviklet lifte og hjælpemidler, som aflaster personalet ved tunge løft / særlige løftestole til at hjælpe en faldet borger op igen / en kop, som måler om borgeren drikker koldt eller varmt, hvor meget og hvor tit og som sender til borgerens journal, så plejepersonalet kan tjekke borgerens væskeindtag. Dermed frigøres personale til andre ”varmere opgaver”.
Digitale hjælpemidler i større omfang er i brug og udvikles / opdateres hele tiden.
Et sæt VR – briller kan få en patient (evt. dement) opleve en rejse til Paris uden at være der fysisk og give borgeren underholdning og vække erindringer. VR – briller anvendes også i psykiatrien (angstterapi, sansestimulering mv.) og på hospitaler i forbindelse med genoptræning. Alarmer, som virker, hvis borgeren kommer til skade. Et kamera, som analyserer den svagtseendes omgivelser både levende og dødt og dermed hjælper til at navigere og genkende og som tilmed kan læse en tekst højt – kameraet optager ikke og gemmer ikke informationer. Der er udviklet spiserobotter til borgere, som har mistet evnen til selv at spise (motorik er gået i stykker) pga sygdom ved hjælp af en særlig udviklet smart og motoriseret slangehandske, som kan gribe fat i bestik og glas og føre det til den syges mund. Vasketoiletter, pillerobotter anvendes også.
Telemedicin er i brug og udvikles hele tiden – er digitalt understøttende, idet sundhedsfaglige ydelser kan udføres over afstand via fx skærmbesøg – e-mail / monitorering / telefonopkald / billeder / pilleautomater. Fx kan en borger selv tage sit blodtryk, hvis resultat sendes til en plejer, som kan vurdere, hvad der evt. skal gøres. Mange borgere kan betjenes på den måde uden at personalet skal bruge transporttid og megen dokumentation. En samtale med plejeren eller lægen kan foregå via en skærm, og det skaber en form for nærvær for borgeren / patienten at kunne se og tale med plejeren, og at det er den samme person hele tiden. Der er forskel på overvågning og monitorering – måske en hårfin balance. Fordelen ved telemedicin er bl.a., at det pressede plejepersonalet i vidt omfang kan skånes for banale opgaver og i stedet give nærvær til borgeren.
Vi skal regne med, at telemedicin kommer til at fungere væsentlig meget fremover i sundhedsvæsenet.
Et eksempel på en ikke digital løsning var, at en krammebamse / sansebamse blev vist. Bamsen har navnet Store Bent – vejer 4 kg – og er med sin tunge arme vældig god til demente personer (vi så en video, hvor en meget rastløs og urolig stærkt dement patient uden sprog faldt fuldstændig til ro med bamsen og fik lavet lyde, som kunne ligne sprog). Store Bent skaber en sanseintegration, som er meget nyttig for personer med ADHD og autisme.
Man kan stille spørgsmålet: ”Tager robotterne arbejdet fra os?” – svaret er nej.
Robotterne er en stor hjælp på mange områder – de aflaster fysisk og hjælper med simple opgaver og gør i nogle tilfælde det arbejde, som der ikke er personale til.
Der er både fordele og ulemper ved telemedicin. Men der er flest fordele.
I forbindelse med indførelse af de forskellige velfærdsteknologier er det vigtigt, at man justerer sine enge holdninger i forhold til projekterne – prøve at være vågen over for alt det nye. I vidt omfang laver menneskene flere fejl end fx robotter – det er værd at tænke over.
Fremtiden tegner sig også meget med AI – kunstig intelligens. AI kan anvendes ved monitorering / ved at forudse sygdomsforløb (flad e.l.) / måske endda dødsfald / kunne alarmere / i nogle tilfælde erstatte nattevagter på hospitalerne / til overvågning af traumecenter (det er meget vanskeligt at skaffe nattevagter) / lave køreplaner og vagtplaner / foretage opkald til borgere.
Formålet er at skabe selvstændighed, frihed og livskvalitet til både syge borgere og plejepersonale.
AI og alle former for velfærdsteknologi er ikke løsningen på alt – det skal give mening for både borgeren og plejepersonalet og økonomien.
Fremtid: sensor i fx kopper som før beskrevet og andre steder / mere brug af telemedicin / AI / automatisk dokumentation / erstatning for ensidigt gentaget og monotont arbejde / få etableret smarthomes.
Det er nødvendigt at medtænke alt inden for velfærdsteknologien i hele velfærdsområdet– der er mangel på plejepersonale, og der bliver flere plejekrævende ældre.
Vi fik et foredrag, der gav dyb indsigt i, hvad der venter syge borgere både nu og i fremtiden.
Næste uge: onsdag, den 16. maj er der foredrag om Køge Dige – ved Ina Holleufer Jaller.
Ugen efter: onsdag, den 24. maj er der besøg på en kvægfarm med påfølgende frokost på traktørsted ”Bøgeskoven”. Tilmelding kommer ud i god tid.
Medlemsmøde 3. maj:
Hjernen: dele og funktioner / aldring / sygdomme / forebyggelse af sygdomme
v/ cand.soc. Anne Marie Røjkær Larsen
Som en meget velvalgt og passende sang til dagens emne sang de 50 fremmødte medlemmer ”Glemmer du – så husker jeg alt”. Hans Birk informerede lidt om besøget på Risø og ønskede til lykke med kystfiskernes første fangst – en havørred på 57 cm. Og endnu engang opfordrede Hans til at melde afbud, hvis man bliver forhindret i at møde op efter tilmelding. Ved de sidste møder har der været 11 møder med ventelister; og det lykkes nogen gange at få fat i nogle derfra, hvis der er afbud. Da der kun er plads til 50 personer i lokalet, er andre muligheder blevet undersøgt, men ingen andre fundet passende. En ansøgning om at hæve deltagerantallet med 5 mere afventer stadig svar. Sommerafslutningsfrokost afholdes onsdag, den 21. juni. Nærmer om arrangementet vil komme senere.
Anne Marie Røjkjær Larsen (AMRL) er oprindeligt uddannet som sosu-assistent (arbejdet med dette i 15 år), men har uddannet sig til cand.soc. og underviser bl.a. på sosu – skolen. AMRL er ikke læge eller psykolog, men har stor erfaring og viden om hjernen fra sit arbejde og studie. Gennem en del instruktive slides og en dedikeret og tydelig foredragsform uden manuskript førte AMRL os gennem en del af hjernens mysterier.
Hendes formål med dagens foredrag er at give os information og generel viden om hjernen samt en værktøjskasse til at holde hjernen ved lige og udvikle den. AMRL betegner hjernen som mest komplekse organ, vi har. Den rummer fra start ca. 100 billioner hjerneceller, hvoraf ca. 85.000 forgår hver dag. Nyere forskning har vist, at hjernen under de rigtige omstændigheder kan regenerere og udfylde nogle af de huller, der opstår under brug. Hjernen vejer ca. 2% af menneskets samlede vægt, men forbruger 20-30% af det daglige kalorieindtag.
Neuroner i hjernen er transportveje for de indtryk, vi modtager samt den interne kommunikation. Hjernen udvikler sig hele tiden, og man kan vælge at sige, ”at jeg har den hjerne, jeg har – er skabt med”, men alligevel vælge at udvikle hjernen. Der er mange måder at udvikle hjernen på – den optager ny viden og erfaring, som lagres i nerveceller til senere brug.
Aldring viser sig bl.a. ved at man har svært ved at lære nye ting, at det bliver sværere at multitaske, at fokusere på en opgave, at den strategiske hukommelse (planlægning) svækkes, at det bliver sværere at huske aftaler (skriv ned!), at huske nyligt hørte og sete.
En hjerneforsker har efter at have skannet tusindvis af hjerner i 197 forskellige lande opsat en modus for hjernens virksomhed og fornyelse: BRIGHT MINDS (skarpe hjerner).
Man kan kort sige, at hvis kroppen lider, lider hjernen også, og dertil er der påvist mindst 37 årsager til at få alzheimers: når der er krig i kroppen (sygdomme / kvæstelser), regenerer hjernen ikke. Nogle af de ubehandlede sygdomme, som kan være årsag til alzheimers er fx gigt / herpes / diabetes / paradentose og evt. høj alder. Dertil kommer, at inflammatorisk kost / kronisk stress / hormonel ubalance (kvinder med svigtende østrogen) / dårlig tarmflora. Disse sygdomme kan forårsage ødelæggelse af dele af hjernens celler. Gener kan også betyde noget, men kan forsøge at leve på en måde, så det dårlige ved generne ikke ”trigges”.
BRIGHT MINDS (forebyggelse / af hjernens forfald):
B står for at styrke blodomløbet fx ved motion af enhver slags) /
R står for Retirement / pensionering af hjernen, som skal undgås. Der skal sørges for meget blod til hjernen – den skal udfordres / lær et nyt sprog / skift skrivehånd / lær at kunstmale / spil skak / dyrk ny form for motion.mv.
I står for inflammatoriske sygdomme som fx gigt. Søg behandling.
G står for genetik. Prøv at undgå det genetiske ved at prøve noget nyt.
H står for hovedtraumer fx hjernerystelse eller kraniebrud / hjerneblødning / blodpropper, men ekstra meget ilt under tryk kan være hjælpende mod disse skader Pas på, at hjernen ikke er fysisk udsat – beskyt hovedet / brug cykelhjelm.
T står for toksiner (giftstoffer) fx skimmelsvamp e.l. i huset / for meget alkohol / rygning / stoffer.
M står for mental sundhed. Hav gode sociale relationer / gode venner / varm familie / og dyrk at kramme. Det er godt for både krop og sjæl.
I står for infektioner, som kan påvirke hjernen bl.a som det sås under covid-19, hvor mange mistede lugtesansen, fordi lugtecenteret i hjernen blev beskadiget. Andre infektioner kan påvirke s
N står for neurohormoner (som kan svigte)
D står for diabetes. For meget sukker i blodet kan give porøse årer og dermed forårsage hjerneblødning.
S står for søvn. Det er vigtigt at få ca. 7 – 8 timers søvn pr. nat.
Hvad kan man ellers gøre for at undgå dårlige påvirkninger af hjernen? Hvad kan der gøres for at undgå demens / udskyde evt. demens? Hvordan laves nye hjerneceller? I hjernen findes et protein: BDNF, som er byggestenen for nye celler. Babyhjerneceller kan udvikles og blive til nye fungerende. Skabelsen af BFNF – proteiner kan øges ved fx at lytte til musik / indtage Omega 3 / dyrke aerobic eller anden motion mindst 20 minutter pr. dag / sørge for sund tarmflora gennem kosten (giver højere produktion af BDNF). At faste af og til fra sen eftermiddag til næste dags formiddag er en meget sund foranstaltning, som kan medvirke til at fremme væksten af BDNF – proteiner.
AMRL vist en video, hvor man så en svært skadet demensperson vågne helt op ved at lytte til musik, som var kendt fra mange år før. Personen var efter lytning i stand til at kommunikere om musikken, han havde hørt og andre musikalske emne med klar og tydelig forståelse og stemme – mirakelagtigt, men ikke langtidsholdbart. Det kaldes. reminiscensarbejde og kan også bruges ved at lade den demensramte røre ved eller opholde sig i rum fra fortiden.
Der findes medicin mod alzheimers, men den er kun hæmmende / bremsende og ikke helbredende. Demens er et paraplybegreb for forskellige sygdomme, som angriber hjernen: fx alzheimers og vaskulær demens.
Udover ovennævnte kan det sammenfattes, at den bedste kur mod demens er at undgå rygning / indtage alkohol balanceret og moderat / dyrke meget motion hver dag og få høj puls / undgå euforiserende stoffer / få en god nats søvn – hver nat / og meget vigtigt: at øve sig i at huske / lav noget nyt og spændende / stimuler hjernen / gør op med gamle rutiner og vaner / tænk ud af boksen – alt dette er med til at hjælpe hjerne til at regenerere – og er medicin for hjernen.
Foredraget var næsten på forhånd helbredende for de tilstedeværende medlemmer. Det var god information og gode råd, som Anne Marie Røjkjær Larsen gav os på en meget levende, smilende og forståelig måde.
Næste møde er 2. foredrag i temaet ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen” onsdag, d.10. maj: Teknisk udvikling i sundhedsvæsenet – Lars Jørgensen.
Anne Marie Røjkjær Larsen (AMRL) er oprindeligt uddannet som sosu-assistent (arbejdet med dette i 15 år), men har uddannet sig til cand.soc. og underviser bl.a. på sosu – skolen. AMRL er ikke læge eller psykolog, men har stor erfaring og viden om hjernen fra sit arbejde og studie. Gennem en del instruktive slides og en dedikeret og tydelig foredragsform uden manuskript førte AMRL os gennem en del af hjernens mysterier.
Hendes formål med dagens foredrag er at give os information og generel viden om hjernen samt en værktøjskasse til at holde hjernen ved lige og udvikle den. AMRL betegner hjernen som mest komplekse organ, vi har. Den rummer fra start ca. 100 billioner hjerneceller, hvoraf ca. 85.000 forgår hver dag. Nyere forskning har vist, at hjernen under de rigtige omstændigheder kan regenerere og udfylde nogle af de huller, der opstår under brug. Hjernen vejer ca. 2% af menneskets samlede vægt, men forbruger 20-30% af det daglige kalorieindtag.
Neuroner i hjernen er transportveje for de indtryk, vi modtager samt den interne kommunikation. Hjernen udvikler sig hele tiden, og man kan vælge at sige, ”at jeg har den hjerne, jeg har – er skabt med”, men alligevel vælge at udvikle hjernen. Der er mange måder at udvikle hjernen på – den optager ny viden og erfaring, som lagres i nerveceller til senere brug.
Aldring viser sig bl.a. ved at man har svært ved at lære nye ting, at det bliver sværere at multitaske, at fokusere på en opgave, at den strategiske hukommelse (planlægning) svækkes, at det bliver sværere at huske aftaler (skriv ned!), at huske nyligt hørte og sete.
En hjerneforsker har efter at have skannet tusindvis af hjerner i 197 forskellige lande opsat en modus for hjernens virksomhed og fornyelse: BRIGHT MINDS (skarpe hjerner).
Man kan kort sige, at hvis kroppen lider, lider hjernen også, og dertil er der påvist mindst 37 årsager til at få alzheimers: når der er krig i kroppen (sygdomme / kvæstelser), regenerer hjernen ikke. Nogle af de ubehandlede sygdomme, som kan være årsag til alzheimers er fx gigt / herpes / diabetes / paradentose og evt. høj alder. Dertil kommer, at inflammatorisk kost / kronisk stress / hormonel ubalance (kvinder med svigtende østrogen) / dårlig tarmflora. Disse sygdomme kan forårsage ødelæggelse af dele af hjernens celler. Gener kan også betyde noget, men kan forsøge at leve på en måde, så det dårlige ved generne ikke ”trigges”.
BRIGHT MINDS (forebyggelse / af hjernens forfald):
B står for at styrke blodomløbet fx ved motion af enhver slags) /
R står for Retirement / pensionering af hjernen, som skal undgås. Der skal sørges for meget blod til hjernen – den skal udfordres / lær et nyt sprog / skift skrivehånd / lær at kunstmale / spil skak / dyrk ny form for motion.mv.
I står for inflammatoriske sygdomme som fx gigt. Søg behandling.
G står for genetik. Prøv at undgå det genetiske ved at prøve noget nyt.
H står for hovedtraumer fx hjernerystelse eller kraniebrud / hjerneblødning / blodpropper, men ekstra meget ilt under tryk kan være hjælpende mod disse skader Pas på, at hjernen ikke er fysisk udsat – beskyt hovedet / brug cykelhjelm.
T står for toksiner (giftstoffer) fx skimmelsvamp e.l. i huset / for meget alkohol / rygning / stoffer.
M står for mental sundhed. Hav gode sociale relationer / gode venner / varm familie / og dyrk at kramme. Det er godt for både krop og sjæl.
I står for infektioner, som kan påvirke hjernen bl.a som det sås under covid-19, hvor mange mistede lugtesansen, fordi lugtecenteret i hjernen blev beskadiget. Andre infektioner kan påvirke s
N står for neurohormoner (som kan svigte)
D står for diabetes. For meget sukker i blodet kan give porøse årer og dermed forårsage hjerneblødning.
S står for søvn. Det er vigtigt at få ca. 7 – 8 timers søvn pr. nat.
Hvad kan man ellers gøre for at undgå dårlige påvirkninger af hjernen? Hvad kan der gøres for at undgå demens / udskyde evt. demens? Hvordan laves nye hjerneceller? I hjernen findes et protein: BDNF, som er byggestenen for nye celler. Babyhjerneceller kan udvikles og blive til nye fungerende. Skabelsen af BFNF – proteiner kan øges ved fx at lytte til musik / indtage Omega 3 / dyrke aerobic eller anden motion mindst 20 minutter pr. dag / sørge for sund tarmflora gennem kosten (giver højere produktion af BDNF). At faste af og til fra sen eftermiddag til næste dags formiddag er en meget sund foranstaltning, som kan medvirke til at fremme væksten af BDNF – proteiner.
AMRL vist en video, hvor man så en svært skadet demensperson vågne helt op ved at lytte til musik, som var kendt fra mange år før. Personen var efter lytning i stand til at kommunikere om musikken, han havde hørt og andre musikalske emne med klar og tydelig forståelse og stemme – mirakelagtigt, men ikke langtidsholdbart. Det kaldes. reminiscensarbejde og kan også bruges ved at lade den demensramte røre ved eller opholde sig i rum fra fortiden.
Der findes medicin mod alzheimers, men den er kun hæmmende / bremsende og ikke helbredende. Demens er et paraplybegreb for forskellige sygdomme, som angriber hjernen: fx alzheimers og vaskulær demens.
Udover ovennævnte kan det sammenfattes, at den bedste kur mod demens er at undgå rygning / indtage alkohol balanceret og moderat / dyrke meget motion hver dag og få høj puls / undgå euforiserende stoffer / få en god nats søvn – hver nat / og meget vigtigt: at øve sig i at huske / lav noget nyt og spændende / stimuler hjernen / gør op med gamle rutiner og vaner / tænk ud af boksen – alt dette er med til at hjælpe hjerne til at regenerere – og er medicin for hjernen.
Foredraget var næsten på forhånd helbredende for de tilstedeværende medlemmer. Det var god information og gode råd, som Anne Marie Røjkjær Larsen gav os på en meget levende, smilende og forståelig måde.
Næste møde er 2. foredrag i temaet ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen” onsdag, d.10. maj: Teknisk udvikling i sundhedsvæsenet – Lars Jørgensen.
Medlemsmøde onsdag, d. 26. april 2023
Tur til Risø.
Kl. 09:30 på dagen satte 47 medlemmer af Hemingway Club1 sig i bussen for at blive kørt til Risø / forskningsinstitution under DTU.
Efter velkomst blev der via slides fortalt i tekniske og historiske detailler, hvad Risø havde beskæftiget sig med siden oprettelsen i 1956 – som en atomforsøgsstation med henblik på forskning i fredelig udnyttelse af atomenergi. Oprindelig var det Niels Bohr og Haldor Topsøe med flere, som fik ideen til at starte denne forsøgsstation.
Risø fortsatte med forskning i fredelig atomenergi med de 3 reaktorer, som var i brug, indtil der ved en folketingsbeslutning in1985 blev besluttet, at kernekraft skulle udgå af dansk energiplanlægning.
Den sidste af Risøs reaktorer blev ”slukket” i 2000 og derefter adskilt på en måde, så den nukleare / strålefarlige del blev indkapslet. Det var faktisk en æra, som sluttede, hvor Danmark havde haft en førende position på verdensplan.
Der skulle nu tages stilling til, hvad Risø så skulle bruges til.
Allerede dengang var der tale om større udnyttelse af vindenergi, så det lå lige for at forske i vindmøller / vingernes styrke / stabilitet / materialernes holdbarhed mv.
Risø bidrager til den grønne omstilling ved at forske i energiformer, som adskiller sig fra brug af fossile stoffer (olie / gas).
Der forskes i vindenergi mhp via indsamling af data at udvide vidensgrundlaget mht design og afprøvning af vindmøller.
Der forskes ikke kun vindmøller – der er et større anlæg af solceller, som også via indsamling af data er med til skabe større viden på dette felt mhp optimering af soludnyttelsen. En afdeling tager sig af forskning i Power-to-X og udnyttelse af den strøm / energi, der måtte komme fra de planlagte energiøer i Nordsøen og ved Bornholm. Specielt er det interessant, hvad evt. overskudstrøm kan / skal bruges til.
Formålet med forskningen i de forskellige energiformer er at skabe en sammenhæng i udnyttelsen af disse energiformer – få dem til at ”samarbejde”
Foredraget blev fulgt op af en rundgang / vandring på en del af det 262 hektar store område med de mange bygninger, som rummer ca. 700 ansatte.
Afslutningsvis efter frokosten i kantinen besøgtes den bygning, hvor den sidste reaktor havde befundet sig indtil nedlukningen. Bygningen er nu ryddet for alt nukleart og bruges til andre formål, bl.a. forskning i og forsøg med batterityper. Det var en meget spændende dag, hvor klubben skulle vide, at det var en særlig begivenhed at komme på besøg på Risø.
Hjemme igen i Køge kl. 14:40.
Næste uges program onsdag, den 3. maj: Foredrag om hjernen– Anne Marie Røjkær Larsen
Efter velkomst blev der via slides fortalt i tekniske og historiske detailler, hvad Risø havde beskæftiget sig med siden oprettelsen i 1956 – som en atomforsøgsstation med henblik på forskning i fredelig udnyttelse af atomenergi. Oprindelig var det Niels Bohr og Haldor Topsøe med flere, som fik ideen til at starte denne forsøgsstation.
Risø fortsatte med forskning i fredelig atomenergi med de 3 reaktorer, som var i brug, indtil der ved en folketingsbeslutning in1985 blev besluttet, at kernekraft skulle udgå af dansk energiplanlægning.
Den sidste af Risøs reaktorer blev ”slukket” i 2000 og derefter adskilt på en måde, så den nukleare / strålefarlige del blev indkapslet. Det var faktisk en æra, som sluttede, hvor Danmark havde haft en førende position på verdensplan.
Der skulle nu tages stilling til, hvad Risø så skulle bruges til.
Allerede dengang var der tale om større udnyttelse af vindenergi, så det lå lige for at forske i vindmøller / vingernes styrke / stabilitet / materialernes holdbarhed mv.
Risø bidrager til den grønne omstilling ved at forske i energiformer, som adskiller sig fra brug af fossile stoffer (olie / gas).
Der forskes i vindenergi mhp via indsamling af data at udvide vidensgrundlaget mht design og afprøvning af vindmøller.
Der forskes ikke kun vindmøller – der er et større anlæg af solceller, som også via indsamling af data er med til skabe større viden på dette felt mhp optimering af soludnyttelsen. En afdeling tager sig af forskning i Power-to-X og udnyttelse af den strøm / energi, der måtte komme fra de planlagte energiøer i Nordsøen og ved Bornholm. Specielt er det interessant, hvad evt. overskudstrøm kan / skal bruges til.
Formålet med forskningen i de forskellige energiformer er at skabe en sammenhæng i udnyttelsen af disse energiformer – få dem til at ”samarbejde”
Foredraget blev fulgt op af en rundgang / vandring på en del af det 262 hektar store område med de mange bygninger, som rummer ca. 700 ansatte.
Afslutningsvis efter frokosten i kantinen besøgtes den bygning, hvor den sidste reaktor havde befundet sig indtil nedlukningen. Bygningen er nu ryddet for alt nukleart og bruges til andre formål, bl.a. forskning i og forsøg med batterityper. Det var en meget spændende dag, hvor klubben skulle vide, at det var en særlig begivenhed at komme på besøg på Risø.
Hjemme igen i Køge kl. 14:40.
Næste uges program onsdag, den 3. maj: Foredrag om hjernen– Anne Marie Røjkær Larsen
Medlemsmøde onsdag, d. 19. april 2023 med emnet:
Kina kontra vesten: kultur / økonomi / politik / teknologi / globale
satsninger / spændingsfelter.
Kina kontra vesten: kultur / økonomi / politik / teknologi / globale
satsninger / spændingsfelter.
Mødefrekvensen blev holdt: der var 50 medlemmer til stede.
Hans Birk bød velkommen, og ”Den blå anemone” blev sunget – en rigtig forårssang
passende til dagens vejr: blå himmel og strålende sol. Hans gav en kort info om gymnastik
i Ravnsborghallen, samt nævnte sammen med Stian, at ”Kratluskerne” ville gå tur på
mandag, den 24. april ved mødested Revlen ved Ølsemagle.
Dagens emne var Kina som nævnt i overskriften. Foredragsholder var Henrik Busch (HB),
som på en meget underholdende og humoristisk måde gav sin personlige version af det,
han har oplevet i Kina, og hans mening om Kina gennem mange år bl.a. med oprettelse af
en virksomhed med 80 forretninger (House of Amber) – kineserne er vilde med rav. HB har
et imponerende CV og har bl.a. været administrerende direktør i Magasin, direktør i Illum,
direktør i Københavns Lufthavn og Georg Jensen. HB bestrider nu en del
bestyrelsesposter og har gennem sit arbejde været stærkt involveret i handel med Kina –
han udtrykker stor glæde og begejstring for Kina. HB har i perioder besøgt Kina 1 gang om
måneden og oparbejdet handelsrelationer. HB virker ligeledes som politisk kommentator
og er involveret i regeringens sundhedsarbejde og kommer en del på Christiansborg. HB
har en stor viden om Kina, netop fordi han har rejst meget i Kina.
Foredraget blev ledsaget af en del slides, som fortalte noget om udviklingen i Kina
gennem de senere år på mange forskellige områder. For tiden regnes Kina som verdens
2. største økonomi og danske virksomheder beskæftiger direkte og indirekte ca. 500.000
medarbejdere. Generelt siger HB, at kineserne fylder meget i verden og fortsat vil gøre
det.
HB beskrev de spændingsfelter, som han mener at kunne spore i forhold til Kina:
samhandel mellem Kina og USA (stærkt afhængige af hinanden) / Taiwan (som Kina
mener er kinesisk) / menneskerettigheder, som vesten lægger stor vægt på) / forholdet
mellem Kina og Rusland (stor samhandel) / det sociale medie Tik Tok (måske en krise) /
chipproduktion / den nye ”silkevej” tværs ”over” Asien (som kan give hurtigere og billigere
transport end skibstransport) / grøn omstilling (et svært emne, som foreløbig ikke tæller så
meget i Kina / covid 19 (som stadig spøger i Kina og frygtes).
En konklusion oplyser, at Kina er afhængig af vesten ifb handel og omvendt.
Kina er efterhånden et gennemdigitaliseret land – stort set alle har en mobiltelefon, og den
bruges flittigt – mere end personlig samtale – nogen har endda 2. HB betragter kineserne
som enormt omstillingsparate, hvilket kommer til udtryk i, at der fra ide til handling går
meget kort tid – alt går hurtigt. Højteknologisk er Kina på mange områder i front:
ansigtsgenkendelse / Tik Tok / overvågning – det er op til det enkelte individ at overveje
betydningen disse teknologier.
Et-barns-politiken har medført, at familiens ene barn er voldsomt forkælet ”får i hoved og
røv”), for det er børnene og børnebørnene, som skal forsørge og passe den ældre
generation - man hjælper hinanden. Den store forkælelse har udviklet en mig-mig kultur,
som med tiden kun bliver værre.
Kina er før blevet betragtet som et kopiland, men er nu i høj grad blevet et innovationsland
– kineserne er dygtige og meget flittige (især kvinderne). Der kopieres stadig, men meget
opfindes og udvikles også.
Økonomisk har Kina haft en kæmpevækst gennem de seneste 20 år med voldsomt
stigende BNP. Dog er der pt en lavere vækst, og det gør ondt, for kineserne har et meget
stort mål i livet: at tjene penge og helst mange – penge betyder alt. Det kan måske være
svært at opretholde det høje BNP, da der er en faldende befolkningstilvækst. Med til den
økonomiske vækst hører også, at der er satses enormt på infrastruktur; i 2002 blev der
bygger 5000 km jernbane / 70.000 km motorvej og 800 km vandveje. Alt i alt meldes det,
at der er er fuld beskæftigelse (der kan være 8 mand i et vejkryds med hver 2 flag til at
dirigere trafikken!) - det handler stadig om at tjene penge og leve et normalt live med alle
de goder, som en stærkt voksende middelklasse ønsker. Mere i løn eller en fin titel kan
være ansporende i produktionen.
HB nævnte nogle sammenligninger med Indien, som er hurtigt på vej derhen, hvor Kina er
nu. Det er et andet styre – mere demokratisk, men befolkningens ønsker er de samme.
På grund af, at det er blevet dyrere at producere i Kina for danske virksomheder, er nogle
blevet trukket hjem til Danmark eller til lande med lavere produktionsomkostninger end i
Kina. Politisk står landet et andet sted end vi gør i Vesten, men kineserne føler, at de lever
rigtigt.
Kina er det land, som har investeret mest i Afrika specielt mht infrastruktur. Ligegyldigt
hvordan vi ser på Kina, er landene i vesten dybt afhængige af Kina og omvendt og især,
når det drejer sig om handel og produktion. Forholdet mellem Kina og USA er pt nedkøler
og der foregår en krig på toldsatser og andre iværksatte restriktioner.
Forholdet til EU er forholdsvis godt, og der arbejdes på at gøre det bedre, og det kan
udtrykkes, at forholdet til Danmark er godt – Danmark har en god relation til Kina.
Hvis man ønsker en handelssmæssig relation til Kina, er det nødvendigt med dygtige
rådgivere, og især er det klogt at alliere sig med nogle kinesiske rådgivere og
medarbejdere. Danske virksomheder har nogle tilfælde klaret sig rigtig godt og i andre
ikke.
Henrik Busch fyldte lidt på med nogle personlige anekdoter, som blev fortalt med humor.
Det kunne forstås på Henrik Busch, at han er meget glad for Kina. Det var et spændende
foredrag.
Næste uge – 26.04.2023 - er der besøg på Risø. Invitation er udsendt, og pt 50
medlemmer har tilmeldt sig.
3. maj følger foredraget ”Demens – Anne Marie Røjkær Larsen”.
Hans Birk bød velkommen, og ”Den blå anemone” blev sunget – en rigtig forårssang
passende til dagens vejr: blå himmel og strålende sol. Hans gav en kort info om gymnastik
i Ravnsborghallen, samt nævnte sammen med Stian, at ”Kratluskerne” ville gå tur på
mandag, den 24. april ved mødested Revlen ved Ølsemagle.
Dagens emne var Kina som nævnt i overskriften. Foredragsholder var Henrik Busch (HB),
som på en meget underholdende og humoristisk måde gav sin personlige version af det,
han har oplevet i Kina, og hans mening om Kina gennem mange år bl.a. med oprettelse af
en virksomhed med 80 forretninger (House of Amber) – kineserne er vilde med rav. HB har
et imponerende CV og har bl.a. været administrerende direktør i Magasin, direktør i Illum,
direktør i Københavns Lufthavn og Georg Jensen. HB bestrider nu en del
bestyrelsesposter og har gennem sit arbejde været stærkt involveret i handel med Kina –
han udtrykker stor glæde og begejstring for Kina. HB har i perioder besøgt Kina 1 gang om
måneden og oparbejdet handelsrelationer. HB virker ligeledes som politisk kommentator
og er involveret i regeringens sundhedsarbejde og kommer en del på Christiansborg. HB
har en stor viden om Kina, netop fordi han har rejst meget i Kina.
Foredraget blev ledsaget af en del slides, som fortalte noget om udviklingen i Kina
gennem de senere år på mange forskellige områder. For tiden regnes Kina som verdens
2. største økonomi og danske virksomheder beskæftiger direkte og indirekte ca. 500.000
medarbejdere. Generelt siger HB, at kineserne fylder meget i verden og fortsat vil gøre
det.
HB beskrev de spændingsfelter, som han mener at kunne spore i forhold til Kina:
samhandel mellem Kina og USA (stærkt afhængige af hinanden) / Taiwan (som Kina
mener er kinesisk) / menneskerettigheder, som vesten lægger stor vægt på) / forholdet
mellem Kina og Rusland (stor samhandel) / det sociale medie Tik Tok (måske en krise) /
chipproduktion / den nye ”silkevej” tværs ”over” Asien (som kan give hurtigere og billigere
transport end skibstransport) / grøn omstilling (et svært emne, som foreløbig ikke tæller så
meget i Kina / covid 19 (som stadig spøger i Kina og frygtes).
En konklusion oplyser, at Kina er afhængig af vesten ifb handel og omvendt.
Kina er efterhånden et gennemdigitaliseret land – stort set alle har en mobiltelefon, og den
bruges flittigt – mere end personlig samtale – nogen har endda 2. HB betragter kineserne
som enormt omstillingsparate, hvilket kommer til udtryk i, at der fra ide til handling går
meget kort tid – alt går hurtigt. Højteknologisk er Kina på mange områder i front:
ansigtsgenkendelse / Tik Tok / overvågning – det er op til det enkelte individ at overveje
betydningen disse teknologier.
Et-barns-politiken har medført, at familiens ene barn er voldsomt forkælet ”får i hoved og
røv”), for det er børnene og børnebørnene, som skal forsørge og passe den ældre
generation - man hjælper hinanden. Den store forkælelse har udviklet en mig-mig kultur,
som med tiden kun bliver værre.
Kina er før blevet betragtet som et kopiland, men er nu i høj grad blevet et innovationsland
– kineserne er dygtige og meget flittige (især kvinderne). Der kopieres stadig, men meget
opfindes og udvikles også.
Økonomisk har Kina haft en kæmpevækst gennem de seneste 20 år med voldsomt
stigende BNP. Dog er der pt en lavere vækst, og det gør ondt, for kineserne har et meget
stort mål i livet: at tjene penge og helst mange – penge betyder alt. Det kan måske være
svært at opretholde det høje BNP, da der er en faldende befolkningstilvækst. Med til den
økonomiske vækst hører også, at der er satses enormt på infrastruktur; i 2002 blev der
bygger 5000 km jernbane / 70.000 km motorvej og 800 km vandveje. Alt i alt meldes det,
at der er er fuld beskæftigelse (der kan være 8 mand i et vejkryds med hver 2 flag til at
dirigere trafikken!) - det handler stadig om at tjene penge og leve et normalt live med alle
de goder, som en stærkt voksende middelklasse ønsker. Mere i løn eller en fin titel kan
være ansporende i produktionen.
HB nævnte nogle sammenligninger med Indien, som er hurtigt på vej derhen, hvor Kina er
nu. Det er et andet styre – mere demokratisk, men befolkningens ønsker er de samme.
På grund af, at det er blevet dyrere at producere i Kina for danske virksomheder, er nogle
blevet trukket hjem til Danmark eller til lande med lavere produktionsomkostninger end i
Kina. Politisk står landet et andet sted end vi gør i Vesten, men kineserne føler, at de lever
rigtigt.
Kina er det land, som har investeret mest i Afrika specielt mht infrastruktur. Ligegyldigt
hvordan vi ser på Kina, er landene i vesten dybt afhængige af Kina og omvendt og især,
når det drejer sig om handel og produktion. Forholdet mellem Kina og USA er pt nedkøler
og der foregår en krig på toldsatser og andre iværksatte restriktioner.
Forholdet til EU er forholdsvis godt, og der arbejdes på at gøre det bedre, og det kan
udtrykkes, at forholdet til Danmark er godt – Danmark har en god relation til Kina.
Hvis man ønsker en handelssmæssig relation til Kina, er det nødvendigt med dygtige
rådgivere, og især er det klogt at alliere sig med nogle kinesiske rådgivere og
medarbejdere. Danske virksomheder har nogle tilfælde klaret sig rigtig godt og i andre
ikke.
Henrik Busch fyldte lidt på med nogle personlige anekdoter, som blev fortalt med humor.
Det kunne forstås på Henrik Busch, at han er meget glad for Kina. Det var et spændende
foredrag.
Næste uge – 26.04.2023 - er der besøg på Risø. Invitation er udsendt, og pt 50
medlemmer har tilmeldt sig.
3. maj følger foredraget ”Demens – Anne Marie Røjkær Larsen”.
Medlemsmøde 12. april med emnet:
Hospitalsvæsenet krise, problemstillinger og en mulig vej ud af dem
Formand for Lungeforeningen Overlæge dr.med. Torben Mogensen
|
Hvad sker der mon, hvis vi ikke ændrer kurs? Måske som hangarskibet?? (husk lyd på) |
|
Hans Birk bød velkommen til de fremmødte medlemmer, som skulle modtage det første foredrag i temaet ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen”. Hans Birk kom med nogle positive kommentarer til sidste uges foredrag ved fhv. minister Stig Per møller – der var stor tilfredshed fra alle sider.
Efter afsyngning af ”Nu går våren gennem Nyhavn” blev der informeret om de næste 2 møder – se sidst i dette referat.
Torben Mogensen (TM) betegner sundhedsvæsenet som en kolos på lerfødder og startede med at vise en meget beskrivende video med en kommunikation mellem et kæmpestort hangarskib og et fyrtårn – den var morsom og meget klog. Videoen kunne meget vel være en kommentar til sundhedsvæsenets nuværende tilstand – måske især kommunikationsproblemer. TM er af den overbevisning på mange parametre, at det danske sundhedsvæsen er blandt Europas bedste med meget høj kvalitet – det viser mange sammenlignende undersøgelser. Det harmonerer måske ikke helt med, at vores middellevetid til trods for, at den nu er stigende, stadig er i den lave ende set i forhold til mange lande i Europa. Det kan skyldes forskellige årsager hos de enkelte mennesker bl.a. rygning, kost og øvrig levevis. Det skyldes også uerkendte årsager, at kvinder i gennemsnit lever længere end mænd.
TM delte sit foredrag op i 2 hovedafdelinger: a) Problemer og b) Løsninger.
Problemer kan skitseres som følgende: ventetider / manglende personale / økonomi / en ældre befolkning. Det er ikke kun i Danmark, at sundhedsvæsenet er under pres – det gælder hele Europa og er særlig slemt i England – ja hele verden.
De lange ventetider kan skyldes for dårlig strategi og omprioritering på fx sygehusene, og at der er oparbejdet en pukkel efter Coronapandemien. Man regner med at have nedbragt denne pukkel i løbet af 2024.
Manglende personale kan i nogen udstrækning tilskrives, at mange læger og sygeplejersker arbejder på deltid, og det kan være svært at vende denne udvikling, da mange unge ønsker at have et stærkt familieliv.
Økonomien er belastet bl.a. pga af et stigende antal ældre og dyrere behandlinger og medicin. Derudover koster administration også. Selvom Sundhedsplatformen er indført, skal læger stadig bruge mere tid på journalskrivning og anden administration. Dog er de samlede udgifter til administration i sundhedsvæsenet forholdsvis små i forhold til de samlede udgifter: ca. 750 mio. ud af mere end 100 mia.
En stærk stigning i antallet af ældre vil ”belaste” sundhedsvæsenet.
Der skal være opmærksomhed på ikke at tale problemerne op.
En del problemer kan løses ved at etablere samarbejde med hospitaler ude i verden, fordi der hele tiden dukker nye metoder og teknologier op fx robotoperation og igennem dette samarbejde lære om højt specialiserede operationer. Sundhedsudgifterne er størst i de yngst og ældste aldersgrupper, men mindre i mellemgrupperne.
Ser man på antallet af fødsler, har antallet været nogenlunde stabilt gennem de senere år, men når jordemødre beklager sig over, at de er for få, kan det skyldes, at de har fået flere opgaver. I det hele taget gælder, at der er flere ansatte i sundhedsvæsenet, men flere er på deltid.
Det vigtigste i hele sundhedsvæsenet må være at forebygge indlæggelser, og det kan bl.a. gøres ved, at regioner, praktiserende læger og kommuner får udvidet samarbejdet.
På grund af behandlingsgarantier, som det offentlige sundhedsvæsen ikke har kunnet overholde, er flere patienter blevet henvist til privathospitaler, hvilket har betydet en stigning i sundhedsudgifterne – det offentlige betaler.
Fremtidens sundhedsvæsen skal i høj grad satse på at fjerne utilfredsheden i nogle faggrupper på hospitalerne. Hvis man tænker på lønstigning skal det være en generel en og gælde alle grupper i sektoren.
Strukturkommissionen barsler formentlig med en betænkning inden sommerferien, og efter TMs ønske bør dens resultat være et stærkt øget samarbejde mellem den praktiserende læge, regionen og kommunen. Der bør uddannes flere læger i almen praksis. Det bør være et meget forebyggende samarbejde mellem disse 3 instanser med det formål at holde folk ude af hospitalerne – målet må være at give så god behandling, at indlæggelse undgås. Der skal satses mere på nærhed, og snakken om nærhospitaler er måske overflødig, da der i forvejen findes sundhedshuse, som kan stort set det samme bortset fra, at der ikke er mulighed for indlæggelse. Der bør også tænkes på en fælles kvalitetsstandard i Danmark.
Det bliver nødvendigt at prioritere – der er ikke råd til det hele, når man tænker på den stigende ældrebefolkning, som kræver dyrere behandlinger og dyrere medicin. Spørgsmålet er: Hvem skal prioritere og hvad skal prioriteres? Skal regionerne nedlægges? / Skal det sundhedsfaglige personale have færre administrationsopgaver ifb udskrivninger? / skal den fantastiske effektivisering i sundhedsvæsenet fortsætte – eller er toppen nået? Der er færre genindlæggelser, og det er et godt tegn for kvaliteten.
TM savner, at Strukturkommissionen intet har om forebyggelse. Det er efter TMs opfattelse næsten den vigtigst del i sundhedsvæsenet.
Der var mange gode opfølgende spørgsmål fra salen, og svarene på dem, indgik i foredraget.
TMs konklusion er, at der ikke er nogen nemme løsninger på at få et styrket og forbedret sundhedsvæsen. Efter TMs mening skal der fokuseres på den del af plejen, der kan foregå i hjemmet fx ved at give sygeplejersker bedre muligheder for at yde lægefaglig pleje under en læges supervision – igen nærhed.
Vi fik et spændende og meget givende foredrag ved Torben Mogensen, der også krydrede med humor og små anekdoter. Vi fik udvidet vores horisont mht sundhedsvæsenet, og det var godt, at TM var første mand i temaet – det gav overblik.
Næste uge (19.04.2023): Kina før, nu og i fremtiden ved Henrik Busch.
Og derefter 26.04.2023: Tur til Risø.
Efter afsyngning af ”Nu går våren gennem Nyhavn” blev der informeret om de næste 2 møder – se sidst i dette referat.
Torben Mogensen (TM) betegner sundhedsvæsenet som en kolos på lerfødder og startede med at vise en meget beskrivende video med en kommunikation mellem et kæmpestort hangarskib og et fyrtårn – den var morsom og meget klog. Videoen kunne meget vel være en kommentar til sundhedsvæsenets nuværende tilstand – måske især kommunikationsproblemer. TM er af den overbevisning på mange parametre, at det danske sundhedsvæsen er blandt Europas bedste med meget høj kvalitet – det viser mange sammenlignende undersøgelser. Det harmonerer måske ikke helt med, at vores middellevetid til trods for, at den nu er stigende, stadig er i den lave ende set i forhold til mange lande i Europa. Det kan skyldes forskellige årsager hos de enkelte mennesker bl.a. rygning, kost og øvrig levevis. Det skyldes også uerkendte årsager, at kvinder i gennemsnit lever længere end mænd.
TM delte sit foredrag op i 2 hovedafdelinger: a) Problemer og b) Løsninger.
Problemer kan skitseres som følgende: ventetider / manglende personale / økonomi / en ældre befolkning. Det er ikke kun i Danmark, at sundhedsvæsenet er under pres – det gælder hele Europa og er særlig slemt i England – ja hele verden.
De lange ventetider kan skyldes for dårlig strategi og omprioritering på fx sygehusene, og at der er oparbejdet en pukkel efter Coronapandemien. Man regner med at have nedbragt denne pukkel i løbet af 2024.
Manglende personale kan i nogen udstrækning tilskrives, at mange læger og sygeplejersker arbejder på deltid, og det kan være svært at vende denne udvikling, da mange unge ønsker at have et stærkt familieliv.
Økonomien er belastet bl.a. pga af et stigende antal ældre og dyrere behandlinger og medicin. Derudover koster administration også. Selvom Sundhedsplatformen er indført, skal læger stadig bruge mere tid på journalskrivning og anden administration. Dog er de samlede udgifter til administration i sundhedsvæsenet forholdsvis små i forhold til de samlede udgifter: ca. 750 mio. ud af mere end 100 mia.
En stærk stigning i antallet af ældre vil ”belaste” sundhedsvæsenet.
Der skal være opmærksomhed på ikke at tale problemerne op.
En del problemer kan løses ved at etablere samarbejde med hospitaler ude i verden, fordi der hele tiden dukker nye metoder og teknologier op fx robotoperation og igennem dette samarbejde lære om højt specialiserede operationer. Sundhedsudgifterne er størst i de yngst og ældste aldersgrupper, men mindre i mellemgrupperne.
Ser man på antallet af fødsler, har antallet været nogenlunde stabilt gennem de senere år, men når jordemødre beklager sig over, at de er for få, kan det skyldes, at de har fået flere opgaver. I det hele taget gælder, at der er flere ansatte i sundhedsvæsenet, men flere er på deltid.
Det vigtigste i hele sundhedsvæsenet må være at forebygge indlæggelser, og det kan bl.a. gøres ved, at regioner, praktiserende læger og kommuner får udvidet samarbejdet.
På grund af behandlingsgarantier, som det offentlige sundhedsvæsen ikke har kunnet overholde, er flere patienter blevet henvist til privathospitaler, hvilket har betydet en stigning i sundhedsudgifterne – det offentlige betaler.
Fremtidens sundhedsvæsen skal i høj grad satse på at fjerne utilfredsheden i nogle faggrupper på hospitalerne. Hvis man tænker på lønstigning skal det være en generel en og gælde alle grupper i sektoren.
Strukturkommissionen barsler formentlig med en betænkning inden sommerferien, og efter TMs ønske bør dens resultat være et stærkt øget samarbejde mellem den praktiserende læge, regionen og kommunen. Der bør uddannes flere læger i almen praksis. Det bør være et meget forebyggende samarbejde mellem disse 3 instanser med det formål at holde folk ude af hospitalerne – målet må være at give så god behandling, at indlæggelse undgås. Der skal satses mere på nærhed, og snakken om nærhospitaler er måske overflødig, da der i forvejen findes sundhedshuse, som kan stort set det samme bortset fra, at der ikke er mulighed for indlæggelse. Der bør også tænkes på en fælles kvalitetsstandard i Danmark.
Det bliver nødvendigt at prioritere – der er ikke råd til det hele, når man tænker på den stigende ældrebefolkning, som kræver dyrere behandlinger og dyrere medicin. Spørgsmålet er: Hvem skal prioritere og hvad skal prioriteres? Skal regionerne nedlægges? / Skal det sundhedsfaglige personale have færre administrationsopgaver ifb udskrivninger? / skal den fantastiske effektivisering i sundhedsvæsenet fortsætte – eller er toppen nået? Der er færre genindlæggelser, og det er et godt tegn for kvaliteten.
TM savner, at Strukturkommissionen intet har om forebyggelse. Det er efter TMs opfattelse næsten den vigtigst del i sundhedsvæsenet.
Der var mange gode opfølgende spørgsmål fra salen, og svarene på dem, indgik i foredraget.
TMs konklusion er, at der ikke er nogen nemme løsninger på at få et styrket og forbedret sundhedsvæsen. Efter TMs mening skal der fokuseres på den del af plejen, der kan foregå i hjemmet fx ved at give sygeplejersker bedre muligheder for at yde lægefaglig pleje under en læges supervision – igen nærhed.
Vi fik et spændende og meget givende foredrag ved Torben Mogensen, der også krydrede med humor og små anekdoter. Vi fik udvidet vores horisont mht sundhedsvæsenet, og det var godt, at TM var første mand i temaet – det gav overblik.
Næste uge (19.04.2023): Kina før, nu og i fremtiden ved Henrik Busch.
Og derefter 26.04.2023: Tur til Risø.
Medlemsmøde d. 5. april 2023 med emnet:
Bøgerne ”De fire isbjerge” og ”Afgørende øjeblikke”– om verdens største udfordringer
ved forhenværende minister Per Stig Møller.
Hans Birk bød velkommen til de 50 fremmødte medlemmer (og 1 på venteliste) hvorefter medlemmerne sang ”Jeg elsker de grønne lunde”. HB informerede om, at der var en gave fra sidste uges foredragsholder fra DRYK: nemlig 1 karton havredrik og er 1 karton havredrik med kakaosmag.
Per Stig Møller (tidligere udenrigs-, kultur-, kirke-, og miljøminister) blev afhentet af Asbo Holse på hjemmeadressen og gik straks efter ankomst i gang med sit foredrag bygget over de 2 nævnte bøger. PSM er en strålende og enormt vidende fortæller, som i et ikke diplomatisk sprog og med humor gav tilhørerne sin opfattelse af nogle verdensbegivenheder og de tunge emner både i fortid og nutid samt med perspektiv til fremtiden.
For PSM er der ingen tvivl om, at der en stor sammenhæng i de vanskeligheder / problemer der sker i verden både før, efter og nu: befolkningstilvækst – verdensøkonomi – økologi – og spørgsmålet om, hvorvidt demokratiet kan overleve i den verdensform, der kan udvikle sig. Der bliver hele tiden skabt nye sammenhænge, som så igen kan give nye problemer.
Det ses fx nu, at Kina og Rusland indgår i et stærkere samarbejde – bl.a. kræver kineserne, at samhandelen mellem de to lande skal betales i kinesiske yuan.
De afgørende øjeblikke, som PSM skildrer i sin bog kan defineres som det, der sker når en person træffer en uventet beslutning eller der træffes en beslutning som ellers ikke ville være sket. Det ene skaber det andet.
I bogen skildrer PSM 4 personer, som har været med i nogle afgørende øjeblikke: Churchill – Nixon – De Gaulle – Kohl.
At Churchill blev udnævnt til premierminister skyldtes nogle uventede politiske forhandlinger, som bl.a. betød, at Lord Chamberlain ikke kunne blive premierminister, fordi han sad i overhuset og derfor ikke kunne give møde i underhuset. Det var et anspændt politisk psykologisk spil, som var med til at træffe afgørelsen. Churchill bliver beskrevet som en sentimental person stik modsat andre daværende politikere, og det afgørende øjeblik indtraf, da Churchill i en bestemt vanskelig forhandling på topplan i det britiske parlament efter et godt råd holdt sin mund (sjælden foreteelse for ham) – og så blev der peget på ham som premierminister, og han vandt. Egentlig havde der forud for VK2 været forhandlinger på højt plan mellem Hitler og repræsentanter for den engelske regering om, at kontinentet skulle tilfalde Tyskland, og England skulle beholde imperiet – heldigvis blev det ikke til noget. Nogle engelske politikere havde en vis sympati for Hitler – var på golspilsvisit forud for VK2.
De Gaulle var oprindelig viceforsvarsminister og oberst i den franske hær. De Gaulle var i modsætning til den franske regering ledet af Petain, som i tilfælde af krig ønskede at bevare Maginotlinjen i en stillingskrig som under VK1, hvor De Gaulle derimod var sikker på, at en kommende krig ville være en bevægelseskrig med kampvogne og fly. I krigen – VK2 som blev en bevægelseskrig, var De Gaulle som chef for en kampvognsbrigade den eneste, som vandt et kampvognsslag mod tyskerne, men måtte trække sig tilbage pga manglende infanteristyrker. På et tidspunkt var der et forslag fremme om at skabe en føderation mellem England og Frankrig, men den franske premierminister Petain sagde nej. De Gaulle blev fyret, og da tyskerne invaderede Frankrig og den franske regering flygtede til Sydfrankrig, rejste De Gaulle til London med 100.000 franc på lommen og en nøgle til en fransk ministers lejlighed i London, og en anekdote fortæller, at De Gaulle løb efter det engelske fly på startbanen for at benytte lejligheden til at komme til London. Det blev det afgørende øjeblik, hvor De Gaulle startede den franske modstandsbevægelse ledet af ham. Han havde regnet med, at en stor del af de 130.000 franske soldater, som var evakueret fra Dunkirk i 1940 ville slutte sig til modstandsbevægelsen – men ingen gjorde det. Først efter lang tid lykkedes det at få ca. 7.000 soldater med i De frie Franske. I en tale til det franske folk sagde De Gaulle: ”I er ikke alene”, men ikke mange hørte den, for der var ikke adgang til særlig mange radioapparater.
Faktisk skete der det, at de franske kolonier i Afrika valgte De Gaulle som statsminister, således at Frankrig bestod som nation under VK2 – blot i Afrika. De frie franske styrker havde en stor betydning ved slagene i Nordafrika (El-Alamein), hvor den tyske feltmarskal Rommels fremrykning blev forsinket i 14 dage – det var betydningsfuldt. Churchill støttede De Gaulle under hele VK2. Politikere har stort set altid et ideal, og de Gaulle havde TinTin som sit. De Gaulle havde det svært med USA og var imod NATO, som til at begynde med havde kontor i Paris; han fik det flyttet til Bruxelles.
Nixon, der som præsident i USA arbejdede stærkt for, at Kina og Sovjet ikke skulle komme for tæt på hinanden, arbejdede derfor på at splitte de 2 nationer ad. I spørgsmålet om en evt. krig mellem øst og vest, var De Gaulles svar, at det var vigtigt at deeskalere og søge afspænding. Nixon afgørende øjeblik hændte, da han besøgte Kina for at indgå en aftale mellem de 2 nationer. Efter landingen i Beijings lufthavn gav Nixon den kinesiske præsident Chou-en-Lai hånden, og dermed var der sket et tøbrud i forholdet mellem de 2 nationer. Den tidligere fornærmelse (Foster Dulles ville ikke hilse på en kineser!) var slettet, og Kina havde ikke tabt ansigt, hvilket var enormt vigtigt.
At det lykkedes Helmuth Kohl og Gorbatjov at blive enige om, at Sovjetunionen skulle forlade de østeuropæiske randstater, som nærmest hørte under Sovjetunionen var bl.a. begrundet i, at der i Sovjetunionen var en katastrofal elendig økonomi. Her var grundlaget for den tyske genforening. Der kunne etableres en afspændingspolitik, Sovjetunionen kunne forlade randstaterne og dermed forbedre økonomien. Dette er et skrækscenarie for Putin, at noget lignende skulle opstå. Putin har en drøm om at genoplive Storrusland og indlemme de stater, som efter 1989 – 90 blev selvstændige uden Sovjetunionen.
I dag ser vi desværre, at den kinesiske ideologi på den ene side og den amerikanske på den anden side skiller verden. Kineserne ynder at optræde som ”Den lykkelige tredjemand”, hvilket kan aflæses i den indgåede fredsaftale mellem Iran og Saudi Arabien. At være mellem to stridende parter uden at være tilknyttet nogle af dem, passer kineserne godt. Hvor før Saudi Arabien har lyttet til og rettet sig efter USA’s ønsker, ser man nu, at blikket rettes mod Kina. Der skal produceres mindre olie og på den måde opretholde den verdensomspændende inflationen.
Som verden er skruet sammen nu, må det erkendes, at 2/3 af verden ikke er med i sanktionerne mod Rusland ifb krigen i Ukraine. Den anses af mange lande for at være et internt europæisk anliggende. Som indskud kan det oplyses, at det var Stalin, som anmeldte Ukraine som en selvstændig stat og fik FNs godkendelse af Ukraine, og det betyder, at Ukraine faktisk ikke er russisk.
Mange af de ting, der gennem historien er sket politisk, har efterladt nogle dybe hjulspor, som vi går i.
Der er sammenhænge i alt i verden.
Som et fremtidsperspektiv / problem skal der tages hånd om Afrikas problemer med en stærkt voksende befolkning, som år 2100 vil udgøre halvdelen af jordens befolkning. Der skal oprettes 700 mio. arbejdspladser, og uddannelse er et must. Hvis Afrika vil leve som os, skaber det nye økologiske problemer, og der rejser spørgsmålet, om demokratiet vil overleve. Hvor mange flere vil prøve at flygte til Europa?
Kineserne er i fuld gang med at præge den nye verdensorden. Havde man i tide løst de små problemer, var de nuværende store måske ikke opstået. Der vil være store problemer i samarbejdet, da der er forskellige økonomiske og teknologiske forskelle mellem øst og vest.
Kina kigger ikke kun efter Taiwan – Sovjetunionen annekterede i 1920 dele af Mongoliet – der ligger måske et problem der for forholdet mellem Kina og Rusland
Et grundigt kendskab til fortiden er absolut nødvendigt for at kende nutiden og fremtiden.
Kina betragter sig selv som riget i midten. Kina ønsker at genoprette Silkevejen. Kina er nu en økonomisk magt, og det betyder utrolig meget for Kina at blive respekteret i den store verden. At USA prøver at isolere vil nok ikke holde i længden, men neget afhænger af, om Trump bliver genvalgt som USA’s præsident.
En teori går på, at Putin ønsker at holde krigen i Ukraine kørende til præsidentvalget i USA, idet han håber på, at Trump vil blive genvalgt. Trump vil formodentlig standse støtten til Ukraine; han går stærkt ind for en isolationspolitik. At få Trump som præsident kan være anses farligt for Europa, da han handler irrationelt og impulsivt og betragter krigen som et europæisk anliggende.
At USA gik ind i VK1 skyldtes, Tyskland erklærede den uindskrænkede ubådskrig og sænkede passagerskibet ”Lusitania”; at man gik ind i VK2 skyldtes det japanske angreb på Pearl Harbour, og dermed ophørte den isolationspolitik, som præsident Wilson stod for i 1914, og præsident Roosevelt stod for i 1940 – begge lovede den amerikanske befolkning, at der ikke kom amerikanske soldater i krig i Europa. Der var også en frygt for, at Tyskland ville besætte Danmark ifb VK1, og dermed ville de vestindiske øer bliver tyske, og så havde amerikanerne en tysk ubådsbase i baghaven. Derfor købte USA de vestindiske øer for at afværge dette. Man kunne ikke nøjes med at føre en Stillehavskrig, da Japan og Tyskland støttede hinanden.
Per Stig Møller refererede fra et møde, han havde deltaget i i Rumænien (vist nok i 2008) omhandlende et forslag om at optage Georgien og Ukraine i NATO. Det blev nedstemt bl.a. af Norge – som pudsigt nok får dage senere indgik en aftale med Rusland om fiskeri i Barentshavet med stor fordel for Norge!
Per Stig Møller tog til sidst udgangspunkt i en artikel, han havde læst i ”The Economist”, hvor pointen var, at der er større risiko for krig i Europa end i der er chance for fred. PSM deler den noget pessimistiske opfattelse. I Berlingske på mandag (10.04.2023) har Per Stig Møller en artikel / kronik om netop dette emne.
En ting, Per Stig Møller har lært som minister i flere omgange, er at man skal møde totalt velforberedt op til en forhandling og han kunne glæde sig over, at han aldrig har tabt en afstemning i Folketinget.
Næste uges program – 12.04.2023: Det er første foredrag i ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen”, og vi får besøg af Torben Mogensen (som har besøgt os før) og emnet er sundhedskrisen, og hvordan kan den løses.
Per Stig Møller (tidligere udenrigs-, kultur-, kirke-, og miljøminister) blev afhentet af Asbo Holse på hjemmeadressen og gik straks efter ankomst i gang med sit foredrag bygget over de 2 nævnte bøger. PSM er en strålende og enormt vidende fortæller, som i et ikke diplomatisk sprog og med humor gav tilhørerne sin opfattelse af nogle verdensbegivenheder og de tunge emner både i fortid og nutid samt med perspektiv til fremtiden.
For PSM er der ingen tvivl om, at der en stor sammenhæng i de vanskeligheder / problemer der sker i verden både før, efter og nu: befolkningstilvækst – verdensøkonomi – økologi – og spørgsmålet om, hvorvidt demokratiet kan overleve i den verdensform, der kan udvikle sig. Der bliver hele tiden skabt nye sammenhænge, som så igen kan give nye problemer.
Det ses fx nu, at Kina og Rusland indgår i et stærkere samarbejde – bl.a. kræver kineserne, at samhandelen mellem de to lande skal betales i kinesiske yuan.
De afgørende øjeblikke, som PSM skildrer i sin bog kan defineres som det, der sker når en person træffer en uventet beslutning eller der træffes en beslutning som ellers ikke ville være sket. Det ene skaber det andet.
I bogen skildrer PSM 4 personer, som har været med i nogle afgørende øjeblikke: Churchill – Nixon – De Gaulle – Kohl.
At Churchill blev udnævnt til premierminister skyldtes nogle uventede politiske forhandlinger, som bl.a. betød, at Lord Chamberlain ikke kunne blive premierminister, fordi han sad i overhuset og derfor ikke kunne give møde i underhuset. Det var et anspændt politisk psykologisk spil, som var med til at træffe afgørelsen. Churchill bliver beskrevet som en sentimental person stik modsat andre daværende politikere, og det afgørende øjeblik indtraf, da Churchill i en bestemt vanskelig forhandling på topplan i det britiske parlament efter et godt råd holdt sin mund (sjælden foreteelse for ham) – og så blev der peget på ham som premierminister, og han vandt. Egentlig havde der forud for VK2 været forhandlinger på højt plan mellem Hitler og repræsentanter for den engelske regering om, at kontinentet skulle tilfalde Tyskland, og England skulle beholde imperiet – heldigvis blev det ikke til noget. Nogle engelske politikere havde en vis sympati for Hitler – var på golspilsvisit forud for VK2.
De Gaulle var oprindelig viceforsvarsminister og oberst i den franske hær. De Gaulle var i modsætning til den franske regering ledet af Petain, som i tilfælde af krig ønskede at bevare Maginotlinjen i en stillingskrig som under VK1, hvor De Gaulle derimod var sikker på, at en kommende krig ville være en bevægelseskrig med kampvogne og fly. I krigen – VK2 som blev en bevægelseskrig, var De Gaulle som chef for en kampvognsbrigade den eneste, som vandt et kampvognsslag mod tyskerne, men måtte trække sig tilbage pga manglende infanteristyrker. På et tidspunkt var der et forslag fremme om at skabe en føderation mellem England og Frankrig, men den franske premierminister Petain sagde nej. De Gaulle blev fyret, og da tyskerne invaderede Frankrig og den franske regering flygtede til Sydfrankrig, rejste De Gaulle til London med 100.000 franc på lommen og en nøgle til en fransk ministers lejlighed i London, og en anekdote fortæller, at De Gaulle løb efter det engelske fly på startbanen for at benytte lejligheden til at komme til London. Det blev det afgørende øjeblik, hvor De Gaulle startede den franske modstandsbevægelse ledet af ham. Han havde regnet med, at en stor del af de 130.000 franske soldater, som var evakueret fra Dunkirk i 1940 ville slutte sig til modstandsbevægelsen – men ingen gjorde det. Først efter lang tid lykkedes det at få ca. 7.000 soldater med i De frie Franske. I en tale til det franske folk sagde De Gaulle: ”I er ikke alene”, men ikke mange hørte den, for der var ikke adgang til særlig mange radioapparater.
Faktisk skete der det, at de franske kolonier i Afrika valgte De Gaulle som statsminister, således at Frankrig bestod som nation under VK2 – blot i Afrika. De frie franske styrker havde en stor betydning ved slagene i Nordafrika (El-Alamein), hvor den tyske feltmarskal Rommels fremrykning blev forsinket i 14 dage – det var betydningsfuldt. Churchill støttede De Gaulle under hele VK2. Politikere har stort set altid et ideal, og de Gaulle havde TinTin som sit. De Gaulle havde det svært med USA og var imod NATO, som til at begynde med havde kontor i Paris; han fik det flyttet til Bruxelles.
Nixon, der som præsident i USA arbejdede stærkt for, at Kina og Sovjet ikke skulle komme for tæt på hinanden, arbejdede derfor på at splitte de 2 nationer ad. I spørgsmålet om en evt. krig mellem øst og vest, var De Gaulles svar, at det var vigtigt at deeskalere og søge afspænding. Nixon afgørende øjeblik hændte, da han besøgte Kina for at indgå en aftale mellem de 2 nationer. Efter landingen i Beijings lufthavn gav Nixon den kinesiske præsident Chou-en-Lai hånden, og dermed var der sket et tøbrud i forholdet mellem de 2 nationer. Den tidligere fornærmelse (Foster Dulles ville ikke hilse på en kineser!) var slettet, og Kina havde ikke tabt ansigt, hvilket var enormt vigtigt.
At det lykkedes Helmuth Kohl og Gorbatjov at blive enige om, at Sovjetunionen skulle forlade de østeuropæiske randstater, som nærmest hørte under Sovjetunionen var bl.a. begrundet i, at der i Sovjetunionen var en katastrofal elendig økonomi. Her var grundlaget for den tyske genforening. Der kunne etableres en afspændingspolitik, Sovjetunionen kunne forlade randstaterne og dermed forbedre økonomien. Dette er et skrækscenarie for Putin, at noget lignende skulle opstå. Putin har en drøm om at genoplive Storrusland og indlemme de stater, som efter 1989 – 90 blev selvstændige uden Sovjetunionen.
I dag ser vi desværre, at den kinesiske ideologi på den ene side og den amerikanske på den anden side skiller verden. Kineserne ynder at optræde som ”Den lykkelige tredjemand”, hvilket kan aflæses i den indgåede fredsaftale mellem Iran og Saudi Arabien. At være mellem to stridende parter uden at være tilknyttet nogle af dem, passer kineserne godt. Hvor før Saudi Arabien har lyttet til og rettet sig efter USA’s ønsker, ser man nu, at blikket rettes mod Kina. Der skal produceres mindre olie og på den måde opretholde den verdensomspændende inflationen.
Som verden er skruet sammen nu, må det erkendes, at 2/3 af verden ikke er med i sanktionerne mod Rusland ifb krigen i Ukraine. Den anses af mange lande for at være et internt europæisk anliggende. Som indskud kan det oplyses, at det var Stalin, som anmeldte Ukraine som en selvstændig stat og fik FNs godkendelse af Ukraine, og det betyder, at Ukraine faktisk ikke er russisk.
Mange af de ting, der gennem historien er sket politisk, har efterladt nogle dybe hjulspor, som vi går i.
Der er sammenhænge i alt i verden.
Som et fremtidsperspektiv / problem skal der tages hånd om Afrikas problemer med en stærkt voksende befolkning, som år 2100 vil udgøre halvdelen af jordens befolkning. Der skal oprettes 700 mio. arbejdspladser, og uddannelse er et must. Hvis Afrika vil leve som os, skaber det nye økologiske problemer, og der rejser spørgsmålet, om demokratiet vil overleve. Hvor mange flere vil prøve at flygte til Europa?
Kineserne er i fuld gang med at præge den nye verdensorden. Havde man i tide løst de små problemer, var de nuværende store måske ikke opstået. Der vil være store problemer i samarbejdet, da der er forskellige økonomiske og teknologiske forskelle mellem øst og vest.
Kina kigger ikke kun efter Taiwan – Sovjetunionen annekterede i 1920 dele af Mongoliet – der ligger måske et problem der for forholdet mellem Kina og Rusland
Et grundigt kendskab til fortiden er absolut nødvendigt for at kende nutiden og fremtiden.
Kina betragter sig selv som riget i midten. Kina ønsker at genoprette Silkevejen. Kina er nu en økonomisk magt, og det betyder utrolig meget for Kina at blive respekteret i den store verden. At USA prøver at isolere vil nok ikke holde i længden, men neget afhænger af, om Trump bliver genvalgt som USA’s præsident.
En teori går på, at Putin ønsker at holde krigen i Ukraine kørende til præsidentvalget i USA, idet han håber på, at Trump vil blive genvalgt. Trump vil formodentlig standse støtten til Ukraine; han går stærkt ind for en isolationspolitik. At få Trump som præsident kan være anses farligt for Europa, da han handler irrationelt og impulsivt og betragter krigen som et europæisk anliggende.
At USA gik ind i VK1 skyldtes, Tyskland erklærede den uindskrænkede ubådskrig og sænkede passagerskibet ”Lusitania”; at man gik ind i VK2 skyldtes det japanske angreb på Pearl Harbour, og dermed ophørte den isolationspolitik, som præsident Wilson stod for i 1914, og præsident Roosevelt stod for i 1940 – begge lovede den amerikanske befolkning, at der ikke kom amerikanske soldater i krig i Europa. Der var også en frygt for, at Tyskland ville besætte Danmark ifb VK1, og dermed ville de vestindiske øer bliver tyske, og så havde amerikanerne en tysk ubådsbase i baghaven. Derfor købte USA de vestindiske øer for at afværge dette. Man kunne ikke nøjes med at føre en Stillehavskrig, da Japan og Tyskland støttede hinanden.
Per Stig Møller refererede fra et møde, han havde deltaget i i Rumænien (vist nok i 2008) omhandlende et forslag om at optage Georgien og Ukraine i NATO. Det blev nedstemt bl.a. af Norge – som pudsigt nok får dage senere indgik en aftale med Rusland om fiskeri i Barentshavet med stor fordel for Norge!
Per Stig Møller tog til sidst udgangspunkt i en artikel, han havde læst i ”The Economist”, hvor pointen var, at der er større risiko for krig i Europa end i der er chance for fred. PSM deler den noget pessimistiske opfattelse. I Berlingske på mandag (10.04.2023) har Per Stig Møller en artikel / kronik om netop dette emne.
En ting, Per Stig Møller har lært som minister i flere omgange, er at man skal møde totalt velforberedt op til en forhandling og han kunne glæde sig over, at han aldrig har tabt en afstemning i Folketinget.
Næste uges program – 12.04.2023: Det er første foredrag i ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen”, og vi får besøg af Torben Mogensen (som har besøgt os før) og emnet er sundhedskrisen, og hvordan kan den løses.
Medlemsmøde d. 29. marts 2023 med emnet: DRYK – plantebaserede drikke ved direktør Christian Christensen for firmaet DRYK.
De 50 fremmødte medlemmer startede mødet med at afsynge ”Jeg er havren”, som var velvalgt ifb dagens emne. Hans Birk knyttede nogle kommentarer til sidste uges foredrag af Ellen Margrethe Løj om Afrika – hvor givende det havde været. Også at regeringens nyoprettede sundhedskommission falder i tråd med klubbens eget tema om ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen” – vores klub er på forkant med udviklingen!
Christian Christensen (CC), som nu er direktør for DRYK (navnet opkaldt efter det gamle nordiske ord for drik) har en fortid som ansat i COOPs innovationsafdeling, men er nu sammen med 13 medarbejdere i gang med at producere og sælge plantebaseret havre- og ærtedrik. CC var glad for den oprindelige tanke i andelsbevægelsen, men synes, at den nu er falmet i COOP. Virksomheden er 3 år gammel og er allerede i rivende udvikling, selvom den på nuværende tidspunkt ikke giver overskud (2022: – 7,7 mio.), men alligevel har flere private investorer (fx nogle store godser) lagt stor beløb i virksomheden. Breakeven forventes i november 2023. Der eksporteres i stor stil til England (hvor 2/3 af husholdningerne bruger plantebasere drikke) og Holland. Der sendes hver uge flere lastbillæs af sted til Holland og England.
Virksomhedens store vision er, at der gennem produktion af plantebaserede drikke kan sættes et aftryk i at nedbringe CO2 udledningen – ikke meget, men jo flere, vi er, jo mere tæller det.
Foredraget blev fulgt af en del slides, men startede med en video, som viste de materialer, som bruges til fremstillingen af DRYK. Vi er i Danmark dygtige til mange ting – herunder stærkt forædlede landbrugsprodukter, arkitektur, møbeldesign og grøn omstilling. Alt sammen noget, som der skal bygges videre på.
CC har en påstand om, at havre- og ærtedrik er lige så sund og velsmagende som komælk (klubben får en kasse med smagsprøver ved næste møde) – måske endda bedre. Drikken indeholder alt det samme gode som mælk mht proteiner, mineraler og vitaminer. Smagen i havredrik er lidt sødlig i forhold til komælk. DRYK har ikke pt produktionsmidler i Danmark, og derfor produceres produktet på OATLYs fabrik i Sverige. Med tiden skal der være produktionsfaciliteter i Danmark. Opskriften til havredrikken er udviklet på Lunds Universitet og kontrolleres herhjemme på DTU.
At bruge havre (landbrugsprodukt) til produktionen er at leve i overensstemmelse med naturen hver dag – bæredygtigt. Ved at producere drik af havre nedsættes CO2 udledningen med 70%, vandforbrug med 95%, og der er en bedre udnyttelse af dyrkningsarealet på 11% – der er en klar forbindelse til den grønne omstilling, som firmaet har inde i alle dele af produktionens planlægning og produktion. Det er bedre at anvende næringsstoffer direkte fra planten end efter turen gennem koens maver. På sigt vil efterspørgslen efter plantebaserede fødevarer både nationalt og globalt vokse enormt og foreløbig år for år fordoble produktion og omsætning. DRYK vil etablere salgskanaler i store dele af verden med oprettelse af salgskontorer globalt netop også pga de store markedsmuligheder i østen. Man håber på og regner med en eksplosiv vækst. Kundesegmentet kan groft inddeles i 3 grupper: Funktionalisten (husmoderen, som fylder spisekammeret op) / sundhedskrigeren (som kæmper for vores sundhed) / idealisten med baggrund i en ideologisk tilgang.
Prismæssigt ligger DRYK i den tunge ende, men det skyldes, at detailhandelen kan være noget af en hurdle. I detailhandelen regner man med et 5 faktors pristillæg efter køb af varen hos producenten – i nogle tilfælde dog gange 3,53. Produktet er dyrt i fremstilling og sal g, men det begrundes i, at kvaliteten hele tiden er ”ultra high end”, og derfor kan sælges til den estimerede pris, og det er den position, man gerne vil beholde i markedet. Der tænkes nu også på et nyt segment i markedet = veganere, hvortil marketing især skal rettes.
Der har været eksport til Kina, men pt er England og Holland de største aftagere, og det forventes, at salg og eksport til fjernøsten (fx Sydkorea) vil eksplodere de kommende år og CC kunne fortælle, at der nu sælges over det budgetterede.
Der er få producenter (brands) på verdensplan, men der vil komme flere i takt med, at forbrugernes vaner ændres, hvilket kan være langsommeligt = kan lide / kan ikke lide.
CC viste et organisationsdiagram, hvor virksomhedens ansatte var angivet både med udvikling, administration og salg. Salget er især til restauranter og cafeer – baristaer er meget begejstrede for produktet til mælkebaserede kaffedrikke. Endnu halter det med at få produktet ind i detailhandelen, men lige nu satses der på MENYs supermarkeder gennem Dagrofa.
En filosofi bag DRYK er, at vi skal passe på naturen sammen – sætte naturen fri. Derfor har DRYK indgået et samarbejde med Den danske Naturfond (som opererer med både statslige og private donationer – 750 mio.) og har derigennem købt 3 hektar lavbundsjord, der så skal fritlægges til ren natur. På den måde bliver DRYK en del af den grønne omstillings værdikæde.
CC var inde på flere emner bl.a. klimakrisen og understregede nødvendigheden af et samarbejde mellem landbrug, landbrugsvareproducenter og forbrugere som en vej til at imødegå klimakrisen – hver en brik tæller.
Biodiversitet er nødvendig at tage ind i hele fortællingen. Mange dyre- og plantearter er gået til og flere er i fare. Der skal der også sættes ind for bl.a. at bevare de vilde dyr og planter – der skal vær plads til både vilde planter og dyr. Økosystemerne skal vedligeholdes og bevares.
Flygtningekrisen er et voldsomt stort emne, som skal medtænkes i den grønne omstilling globalt. Hvis flere lande (omkring og langs med ækvator) oplever flere ustyrlige tørketider eller det modsatte med for megen regn, risikerer vi, at indbyggerne i de ramte lande søger nordpå eller sydpå på kloden – kan vi bære det?
Vi fik et foredrag af en særdeles dedikeret person, som gennem ord (og humor) og mange fine slides fortalte om DRYK. Vi fik en fornemmelse af et firma, som ikke kun tænker på profit, men hele tiden iagttager forbindelsen til den grønne omstilling – en særdeles god sammensætning.
Næste uge – 5. april – får Hemingway Club1 besøg af forhenværende minister Per Stig Møller, som vil tale ud fra sine 2 bøger ”De 4 isbjerge” og ”Afgørende øjeblikke”. Der vil blive mulighed for at købe bøgerne og få dem signeret.
Christian Christensen (CC), som nu er direktør for DRYK (navnet opkaldt efter det gamle nordiske ord for drik) har en fortid som ansat i COOPs innovationsafdeling, men er nu sammen med 13 medarbejdere i gang med at producere og sælge plantebaseret havre- og ærtedrik. CC var glad for den oprindelige tanke i andelsbevægelsen, men synes, at den nu er falmet i COOP. Virksomheden er 3 år gammel og er allerede i rivende udvikling, selvom den på nuværende tidspunkt ikke giver overskud (2022: – 7,7 mio.), men alligevel har flere private investorer (fx nogle store godser) lagt stor beløb i virksomheden. Breakeven forventes i november 2023. Der eksporteres i stor stil til England (hvor 2/3 af husholdningerne bruger plantebasere drikke) og Holland. Der sendes hver uge flere lastbillæs af sted til Holland og England.
Virksomhedens store vision er, at der gennem produktion af plantebaserede drikke kan sættes et aftryk i at nedbringe CO2 udledningen – ikke meget, men jo flere, vi er, jo mere tæller det.
Foredraget blev fulgt af en del slides, men startede med en video, som viste de materialer, som bruges til fremstillingen af DRYK. Vi er i Danmark dygtige til mange ting – herunder stærkt forædlede landbrugsprodukter, arkitektur, møbeldesign og grøn omstilling. Alt sammen noget, som der skal bygges videre på.
CC har en påstand om, at havre- og ærtedrik er lige så sund og velsmagende som komælk (klubben får en kasse med smagsprøver ved næste møde) – måske endda bedre. Drikken indeholder alt det samme gode som mælk mht proteiner, mineraler og vitaminer. Smagen i havredrik er lidt sødlig i forhold til komælk. DRYK har ikke pt produktionsmidler i Danmark, og derfor produceres produktet på OATLYs fabrik i Sverige. Med tiden skal der være produktionsfaciliteter i Danmark. Opskriften til havredrikken er udviklet på Lunds Universitet og kontrolleres herhjemme på DTU.
At bruge havre (landbrugsprodukt) til produktionen er at leve i overensstemmelse med naturen hver dag – bæredygtigt. Ved at producere drik af havre nedsættes CO2 udledningen med 70%, vandforbrug med 95%, og der er en bedre udnyttelse af dyrkningsarealet på 11% – der er en klar forbindelse til den grønne omstilling, som firmaet har inde i alle dele af produktionens planlægning og produktion. Det er bedre at anvende næringsstoffer direkte fra planten end efter turen gennem koens maver. På sigt vil efterspørgslen efter plantebaserede fødevarer både nationalt og globalt vokse enormt og foreløbig år for år fordoble produktion og omsætning. DRYK vil etablere salgskanaler i store dele af verden med oprettelse af salgskontorer globalt netop også pga de store markedsmuligheder i østen. Man håber på og regner med en eksplosiv vækst. Kundesegmentet kan groft inddeles i 3 grupper: Funktionalisten (husmoderen, som fylder spisekammeret op) / sundhedskrigeren (som kæmper for vores sundhed) / idealisten med baggrund i en ideologisk tilgang.
Prismæssigt ligger DRYK i den tunge ende, men det skyldes, at detailhandelen kan være noget af en hurdle. I detailhandelen regner man med et 5 faktors pristillæg efter køb af varen hos producenten – i nogle tilfælde dog gange 3,53. Produktet er dyrt i fremstilling og sal g, men det begrundes i, at kvaliteten hele tiden er ”ultra high end”, og derfor kan sælges til den estimerede pris, og det er den position, man gerne vil beholde i markedet. Der tænkes nu også på et nyt segment i markedet = veganere, hvortil marketing især skal rettes.
Der har været eksport til Kina, men pt er England og Holland de største aftagere, og det forventes, at salg og eksport til fjernøsten (fx Sydkorea) vil eksplodere de kommende år og CC kunne fortælle, at der nu sælges over det budgetterede.
Der er få producenter (brands) på verdensplan, men der vil komme flere i takt med, at forbrugernes vaner ændres, hvilket kan være langsommeligt = kan lide / kan ikke lide.
CC viste et organisationsdiagram, hvor virksomhedens ansatte var angivet både med udvikling, administration og salg. Salget er især til restauranter og cafeer – baristaer er meget begejstrede for produktet til mælkebaserede kaffedrikke. Endnu halter det med at få produktet ind i detailhandelen, men lige nu satses der på MENYs supermarkeder gennem Dagrofa.
En filosofi bag DRYK er, at vi skal passe på naturen sammen – sætte naturen fri. Derfor har DRYK indgået et samarbejde med Den danske Naturfond (som opererer med både statslige og private donationer – 750 mio.) og har derigennem købt 3 hektar lavbundsjord, der så skal fritlægges til ren natur. På den måde bliver DRYK en del af den grønne omstillings værdikæde.
CC var inde på flere emner bl.a. klimakrisen og understregede nødvendigheden af et samarbejde mellem landbrug, landbrugsvareproducenter og forbrugere som en vej til at imødegå klimakrisen – hver en brik tæller.
Biodiversitet er nødvendig at tage ind i hele fortællingen. Mange dyre- og plantearter er gået til og flere er i fare. Der skal der også sættes ind for bl.a. at bevare de vilde dyr og planter – der skal vær plads til både vilde planter og dyr. Økosystemerne skal vedligeholdes og bevares.
Flygtningekrisen er et voldsomt stort emne, som skal medtænkes i den grønne omstilling globalt. Hvis flere lande (omkring og langs med ækvator) oplever flere ustyrlige tørketider eller det modsatte med for megen regn, risikerer vi, at indbyggerne i de ramte lande søger nordpå eller sydpå på kloden – kan vi bære det?
Vi fik et foredrag af en særdeles dedikeret person, som gennem ord (og humor) og mange fine slides fortalte om DRYK. Vi fik en fornemmelse af et firma, som ikke kun tænker på profit, men hele tiden iagttager forbindelsen til den grønne omstilling – en særdeles god sammensætning.
Næste uge – 5. april – får Hemingway Club1 besøg af forhenværende minister Per Stig Møller, som vil tale ud fra sine 2 bøger ”De 4 isbjerge” og ”Afgørende øjeblikke”. Der vil blive mulighed for at købe bøgerne og få dem signeret.
Medlemsmøde d. 22. marts 2023 med emnet: AFRIKA
Et kontinent med store udfordringer ved Ellen Margrethe Løj, som har haft en lang karriere i udenrigstjenesten for Danmark mange steder i verden. EML har også arbejdet for Danida.
Et kontinent med store udfordringer ved Ellen Margrethe Løj, som har haft en lang karriere i udenrigstjenesten for Danmark mange steder i verden. EML har også arbejdet for Danida.
|
Sammenlign størrelses forhold. Alle disse lande kan "klemmes ind i" Afrika |
|
Medlemsmøde d. 22. marts 2023 med emnet: AFRIKA – Et kontinent med store udfordringer ved Ellen Margrethe Løj, som har haft en lang karriere i udenrigstjenesten for Danmark mange steder i verden. EML har også arbejdet for Danida.
Ellen Margrethe har besøgt os tidligere med foredrag om verdens tilstand.
Hans Birk bød velkommen, og derefter blev sangen ”En skærslippers forårssang” sunget af de 49 tilstedeværende medlemmer – det må da så være forår!
Asbo efterlyste en frivillig tovholder til klubbens udflugt den 24. maj til Boesdal / oplevelsescenter.
EML startede med en konstatering af, at Afrika er et kontinent med store udfordringer. For ca. 30 – 40 år siden så udviklingen i Afrika bedre ud end nu – det går ikke så godt som før, og EML gav udtryk for nogen pessimisme.
Afrika er verdens næststørste kontinent og ville arealmæssigt kunne rumme USA, Kina, Indien og en stor del af Europa tilsammen.
I 1970–erne havde vi i Danmark stort set ikke nogen fokus på Afrika, som allerede på det tidspunkt rummede ca. 16% af jordens befolkning. Et estimat nu forudsiger, at år 2100 vil Afrikas befolkning være 40% af jordens. Det skyldes bl.a., at børnedødeligheden er faldende, og at fødselsraten er større end i Europa. Befolkningen i Afrika udgøres af ca. 60% unge mellem 18 og 24 år.
Blandt flere årsager til den store flygtningemængde fra Afrika er, at de unge søger job (penge) og uddannelse, som de mener, at de kan få i Europa. Mobiltelefoner er meget udbredt sammen med et meget forbedret internet, og ad disse kanaler kan de unge afrikanere se, hvordan der leves andre steder i verden og så søge derhen. De flytter / flygter ud af Afrika, men en del søger andre lande / stater i Afrika, hvor der er muligheder for job og uddannelse. Før Libyens fald arbejdede mange afrikanere der især i olieindustrien og kunne derfor sende mange penge hjem, hvilket var meget nødvendigt for familien. Den udbredte brug af mobiltelefoner og det gode internet har gjort pengeoverførsel nem. De unge afrikanere er meget tæt på os i Danmark mht brug af mobiltelefonens muligheder. Dog er det mest de unge mænd, som har mobiltelefoner, og det bidrager til at fastholde kønsforskellene.
Der er 54 lande / stater på kontinentet, og de fleste af disse har en nødlidende og faldende – nærmest elendig økonomi. Dårlig økonomi er en hæmsko for landenes udvikling. Udviklingen mod den dårligere økonomisk udvikling i flere lande skyldes sandsynligvis flere ting: finanskrisen i 2008 / covid – 19 pandemien (Afrika manglede testsæt og vacciner) / turismen faldt / den klimatiske udvikling – klimakrisen / katastrofal fødevareudvikling (mange fødevarer importeres udefra kontinentet bl.a. fra Ukraine) / stigende inflation / meget høje fødevarepriser / høje energipriser / dårlig infrastruktur / stor gældsætning pga mange optagne lån (især kinesiske) / meget lave interaktiv kommerciel udveksling – manglende forsøg på at etablere samhandel mellem landene, selvom der dog nu forsøges på at etablere samhandel. Afrika ville kunne brødføde sig selv, da der er vældig store landbrugsområder, som kunne opdyrkes. Derudover er kontinentet rigt på mineraler og råstoffer som fx olie.
De sidste områder i Afrika blev opgivet som kolonier i 1960-erne af koloniherrerne (England / Frankrig / Tyskland / Portugal og få andre), som forlod kolonierne på forskellige måder. Det var langt fra ens, hvad de forladende lande efterlod af vigtige ting til en dannelse af en ny selvstændig stat. Der kunne være mangel på uddannede borgere og almindelige statsinstitutioner. I tiden efter frigørelsen og op til nu har flere af landene været hærget af borgerkrige pga af etniske forskelle / tørke eller for meget vand / klimaforandringer, hvilket har været grobund for i mange tilfælde islamistiske terrorgrupper / oprørsgrupper, som nu breder sig sydover ned gennem Sahara til flere stater i Afrika. Der har været flere militærkup (militærregeringer) / flere valgkandidater, som har nægtet at bøje sig for det demokratiske flertal (det er almindeligt i nogle lande, at der klages til højesteret over valgresultatet), hvilket har givet uro i flere lande / blodige krige / arabere, som har set ned på indfødte afrikanere mv.
Nogle afrikanske stater har nydt godt af store lån fra Kina (det har dog øget gældsætningen), til kinesisk udvikling af infrastruktur (jernbaner, havne, motorveje mv.). Desværre har kineserne benyttet sig af kinesisk arbejdskraft til udbygning af infrastrukturen, men nu bruges der i større udstrækning lokal arbejdskraft.
Ruslands indflydelse i Afrika er meget behersket i forhold til Kinas. I nogle lande opererer Wagnergruppen (en privat russisk milits) til fordel for en evt. slået præsidentkandidat / militant regime, men der ydes ikke fra russisk side særlig meget økonomisk hjælp. Ruslands kapacitet i Afrika er meget begrænset.
Fra salen blev der spurgt til korruption: Ja, i stort omfang.
Om kvinder: ja, sats på kvinder – de er flittige og arbejdsomme og er dygtige iværksættere.
Der satses også på at få en uddannet arbejdsstyrke.
Det er godt med nu at have en pragmatisk diplomatisk tilgang til landene – men dog skal menneskerettighederne ikke glemmes.
Dansk Industri er stigende til stede i Afrika.
EU har nu et syn på Afrika, som indebærer meget mere støtte og tilstedeværelse end tidligere.
At operere i Afrika både økonomisk og diplomatisk er en langvarig proces frem mod resultater – der kræves tålmodighed. Afrika skal have hjælp til udvikling af et dækkende sundhedsvæsen og prøve at mindske Kinas indflydelse.
Ellen Margrethe Løj fortalt indlevende og meget vidende om Afrika, som hun tidligere har sagt, er hendes hjertebarn (dog er hun ikke så optimistisk som førhen) – hun bærer et lille guldhalssmykke formet som kontinentet. Ellen Margrethe Løj gav os en grundig indføring i Afrikas problemer og perspektiver. Det var spændende.
Næste uge / 29. marts 2023: Plantebaseret mælk / DRYK ved Christian Christensen.
Ellen Margrethe har besøgt os tidligere med foredrag om verdens tilstand.
Hans Birk bød velkommen, og derefter blev sangen ”En skærslippers forårssang” sunget af de 49 tilstedeværende medlemmer – det må da så være forår!
Asbo efterlyste en frivillig tovholder til klubbens udflugt den 24. maj til Boesdal / oplevelsescenter.
EML startede med en konstatering af, at Afrika er et kontinent med store udfordringer. For ca. 30 – 40 år siden så udviklingen i Afrika bedre ud end nu – det går ikke så godt som før, og EML gav udtryk for nogen pessimisme.
Afrika er verdens næststørste kontinent og ville arealmæssigt kunne rumme USA, Kina, Indien og en stor del af Europa tilsammen.
I 1970–erne havde vi i Danmark stort set ikke nogen fokus på Afrika, som allerede på det tidspunkt rummede ca. 16% af jordens befolkning. Et estimat nu forudsiger, at år 2100 vil Afrikas befolkning være 40% af jordens. Det skyldes bl.a., at børnedødeligheden er faldende, og at fødselsraten er større end i Europa. Befolkningen i Afrika udgøres af ca. 60% unge mellem 18 og 24 år.
Blandt flere årsager til den store flygtningemængde fra Afrika er, at de unge søger job (penge) og uddannelse, som de mener, at de kan få i Europa. Mobiltelefoner er meget udbredt sammen med et meget forbedret internet, og ad disse kanaler kan de unge afrikanere se, hvordan der leves andre steder i verden og så søge derhen. De flytter / flygter ud af Afrika, men en del søger andre lande / stater i Afrika, hvor der er muligheder for job og uddannelse. Før Libyens fald arbejdede mange afrikanere der især i olieindustrien og kunne derfor sende mange penge hjem, hvilket var meget nødvendigt for familien. Den udbredte brug af mobiltelefoner og det gode internet har gjort pengeoverførsel nem. De unge afrikanere er meget tæt på os i Danmark mht brug af mobiltelefonens muligheder. Dog er det mest de unge mænd, som har mobiltelefoner, og det bidrager til at fastholde kønsforskellene.
Der er 54 lande / stater på kontinentet, og de fleste af disse har en nødlidende og faldende – nærmest elendig økonomi. Dårlig økonomi er en hæmsko for landenes udvikling. Udviklingen mod den dårligere økonomisk udvikling i flere lande skyldes sandsynligvis flere ting: finanskrisen i 2008 / covid – 19 pandemien (Afrika manglede testsæt og vacciner) / turismen faldt / den klimatiske udvikling – klimakrisen / katastrofal fødevareudvikling (mange fødevarer importeres udefra kontinentet bl.a. fra Ukraine) / stigende inflation / meget høje fødevarepriser / høje energipriser / dårlig infrastruktur / stor gældsætning pga mange optagne lån (især kinesiske) / meget lave interaktiv kommerciel udveksling – manglende forsøg på at etablere samhandel mellem landene, selvom der dog nu forsøges på at etablere samhandel. Afrika ville kunne brødføde sig selv, da der er vældig store landbrugsområder, som kunne opdyrkes. Derudover er kontinentet rigt på mineraler og råstoffer som fx olie.
De sidste områder i Afrika blev opgivet som kolonier i 1960-erne af koloniherrerne (England / Frankrig / Tyskland / Portugal og få andre), som forlod kolonierne på forskellige måder. Det var langt fra ens, hvad de forladende lande efterlod af vigtige ting til en dannelse af en ny selvstændig stat. Der kunne være mangel på uddannede borgere og almindelige statsinstitutioner. I tiden efter frigørelsen og op til nu har flere af landene været hærget af borgerkrige pga af etniske forskelle / tørke eller for meget vand / klimaforandringer, hvilket har været grobund for i mange tilfælde islamistiske terrorgrupper / oprørsgrupper, som nu breder sig sydover ned gennem Sahara til flere stater i Afrika. Der har været flere militærkup (militærregeringer) / flere valgkandidater, som har nægtet at bøje sig for det demokratiske flertal (det er almindeligt i nogle lande, at der klages til højesteret over valgresultatet), hvilket har givet uro i flere lande / blodige krige / arabere, som har set ned på indfødte afrikanere mv.
Nogle afrikanske stater har nydt godt af store lån fra Kina (det har dog øget gældsætningen), til kinesisk udvikling af infrastruktur (jernbaner, havne, motorveje mv.). Desværre har kineserne benyttet sig af kinesisk arbejdskraft til udbygning af infrastrukturen, men nu bruges der i større udstrækning lokal arbejdskraft.
Ruslands indflydelse i Afrika er meget behersket i forhold til Kinas. I nogle lande opererer Wagnergruppen (en privat russisk milits) til fordel for en evt. slået præsidentkandidat / militant regime, men der ydes ikke fra russisk side særlig meget økonomisk hjælp. Ruslands kapacitet i Afrika er meget begrænset.
Fra salen blev der spurgt til korruption: Ja, i stort omfang.
Om kvinder: ja, sats på kvinder – de er flittige og arbejdsomme og er dygtige iværksættere.
Der satses også på at få en uddannet arbejdsstyrke.
Det er godt med nu at have en pragmatisk diplomatisk tilgang til landene – men dog skal menneskerettighederne ikke glemmes.
Dansk Industri er stigende til stede i Afrika.
EU har nu et syn på Afrika, som indebærer meget mere støtte og tilstedeværelse end tidligere.
At operere i Afrika både økonomisk og diplomatisk er en langvarig proces frem mod resultater – der kræves tålmodighed. Afrika skal have hjælp til udvikling af et dækkende sundhedsvæsen og prøve at mindske Kinas indflydelse.
Ellen Margrethe Løj fortalt indlevende og meget vidende om Afrika, som hun tidligere har sagt, er hendes hjertebarn (dog er hun ikke så optimistisk som førhen) – hun bærer et lille guldhalssmykke formet som kontinentet. Ellen Margrethe Løj gav os en grundig indføring i Afrikas problemer og perspektiver. Det var spændende.
Næste uge / 29. marts 2023: Plantebaseret mælk / DRYK ved Christian Christensen.
Medlemsmøde d. 15. marts 2023 med emnet:
Generalforsamling og ”Hjemmemøde”.
Hans Birk bød velkomment til dagens møde, som havde 2 afdelinger som beskrevet i overskriften.
Inden det egentlige møde sang de 50 fremmødte medlemmer ”Den blå anemone” af Kaj Munk – en rigtig forårssang – også med en dybere mening.
Hans meddelte, at der pt er oplistet 72 foredrag i klubbens pipeline – det er et imponerende engagement.
Et særskilt referat fra generalforsamlingen vil findes på klubbens hjemmeside.
Efter generalforsamlingen var det tid til status fra interessegrupperne.
Som første interessegruppe (temaet ”Vejen til den grønne omstilling”) gennemgik Peter Lind nogle af de emner og kompetente foredragsholdere, som foreløbig havde deltaget i temaet. Peter fremhævede i sær den formidable konference afholdt i januar.
Derefter gav Peter en dato- og emneliste for de kommende foredrag, som alle vil blive tydeligt forklaret ved invitationen til at deltage:
Næste interessegruppe var en nydannet en af slagsen. Det foreløbige navn er ”Referencegruppen”, og denne gruppe består af Hans Sode-Madsen og Søren Wilms. Denne gruppe har som formål / opgave at skrive / samle alt om det, som er kommet frem i ”Vejen til den grønne omstilling” i en eller anden form for publikation til senere udgivelse.
Interessegruppen ”Kystfiskerne” har 5 medlemmer og er åben for flere tilmeldinger. Hovedformålet med denne gruppe er at komme ud i naturen ved vand og nyde vind og vejr samt medbragt kaffe og det gode selskab på forskellige fiskesteder. – og måske fange fisk. Til nu består fangsten vist nok af 2 rejer og ingen fisk!
Næste interessegruppe var den nye ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen” præsenteret af Søren Overgaard. De 5 medlemmer af gruppen har afholdt møder og foreløbig fået aftaler om 7 foredrag, som alle vil blive tydeligt forklaret ved invitationen til at deltage:
Turen kan være af 2,5 – 3 kilometers længde, og så kan medbragt kaffe nydes undervejs sammen med snak om oplevelserne. Første tur er sat til mandag, den 28. marts kl. 10:00 med mødested ved Ishuset ved vejen ned til revlen.
På grund af mange informationer var der desværre ikke tid til at få de sidste interessegrupper på med deres status – ærgerligt, men Hans Birk beklagede meget og nævnte, at der er mulighed for, at de kan komme på over de næste møder som et punkt for sig.
Næste uges program / 22.03.2023 ”Afrika” ved Ellen Margrethe Løj, som har besøgt os tidligere.
Inden det egentlige møde sang de 50 fremmødte medlemmer ”Den blå anemone” af Kaj Munk – en rigtig forårssang – også med en dybere mening.
Hans meddelte, at der pt er oplistet 72 foredrag i klubbens pipeline – det er et imponerende engagement.
Et særskilt referat fra generalforsamlingen vil findes på klubbens hjemmeside.
Efter generalforsamlingen var det tid til status fra interessegrupperne.
Som første interessegruppe (temaet ”Vejen til den grønne omstilling”) gennemgik Peter Lind nogle af de emner og kompetente foredragsholdere, som foreløbig havde deltaget i temaet. Peter fremhævede i sær den formidable konference afholdt i januar.
Derefter gav Peter en dato- og emneliste for de kommende foredrag, som alle vil blive tydeligt forklaret ved invitationen til at deltage:
- 03.2023: Direktør Christian Christensen fra DRYK / ”plantebaseret mælk mm”.
- 04.2023: ”Tur til Risø med frokost” hvor vi skal høre om SYSLAB (undersøgelse af og afprøvning af nye teknologier ifb grøn omstilling) / bæredygtig serverpark / vindtunnel for vindmøllevinger / prøvehal for vindmøllevinger mv.
- 05.2023: ”Køge Dige”. 11 km kystsikring af Køge Kommune ved Køge Kommunes landskabsarkitekt Ina Jaller.
- 05.2023: ”Klimarådet” ved analysechef Frederik Silbye.
- 06.2023: ”Markvandring” hos vores egen Mogens T. Olsen. Optælling af fx salamandre i en mindre sø.
- 09. + evt. 07.09.2023: ”Besøg hos BAC i Herfølge / arbejde med korrosionskontrol”.
Næste interessegruppe var en nydannet en af slagsen. Det foreløbige navn er ”Referencegruppen”, og denne gruppe består af Hans Sode-Madsen og Søren Wilms. Denne gruppe har som formål / opgave at skrive / samle alt om det, som er kommet frem i ”Vejen til den grønne omstilling” i en eller anden form for publikation til senere udgivelse.
Interessegruppen ”Kystfiskerne” har 5 medlemmer og er åben for flere tilmeldinger. Hovedformålet med denne gruppe er at komme ud i naturen ved vand og nyde vind og vejr samt medbragt kaffe og det gode selskab på forskellige fiskesteder. – og måske fange fisk. Til nu består fangsten vist nok af 2 rejer og ingen fisk!
Næste interessegruppe var den nye ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen” præsenteret af Søren Overgaard. De 5 medlemmer af gruppen har afholdt møder og foreløbig fået aftaler om 7 foredrag, som alle vil blive tydeligt forklaret ved invitationen til at deltage:
- 04.2023: ”Hospitalsvæsenets krise” ved Torben Mogensen nu pensioneret overlæge og formand for Lungeforeningen.
- 05.2023: ”Den tekniske udvikling i sundhedsvæsenet” ved Lars Jørgensen.
- 06.20.23: ”Den indlysende løsning på sundhedsvæsenets krise” ved Jes Olesen.
- 08.2023: ”Tanker og ideer til en styrket sektor” ved Bjørn Berking.
- 09.2023: ”Økonomi i sundhedsvæsenet / personalemangel og supersygehuse” ved Kjeld Møller Pedersen.
- 11/10.2023: ”Hvad er Region Sjællands overordnede sundhedsplan” ved regionsrådsformand Heino Knudsen.
- 11.2023: ”Samspil mellem kommune og sygehuse” ved Køge Kommunes ældre- og sundhedschef.
Turen kan være af 2,5 – 3 kilometers længde, og så kan medbragt kaffe nydes undervejs sammen med snak om oplevelserne. Første tur er sat til mandag, den 28. marts kl. 10:00 med mødested ved Ishuset ved vejen ned til revlen.
På grund af mange informationer var der desværre ikke tid til at få de sidste interessegrupper på med deres status – ærgerligt, men Hans Birk beklagede meget og nævnte, at der er mulighed for, at de kan komme på over de næste møder som et punkt for sig.
Næste uges program / 22.03.2023 ”Afrika” ved Ellen Margrethe Løj, som har besøgt os tidligere.
Tur til Haaning Collection / bilmuseum d. 8. marts. 2023
Turen var tilrettelagt af vort eget medlem Steen Sørensen.
37 medlemmer af Hemingway Club 1 mødtes kl. 09:30 ved Køge Station for at tage med lejet bus til Haaning Collection / bilmuseum i Bagsværd. Turen foregik i strålende solskin – og megen snak i bussen – som sædvanlig. Vel ankommet til museet fik vi en kort gennemgang af stedets historie – om den person (Erik Haaning), som igennem det meste af sit voksenliv havde samlet på biler – og helst hverdagsbiler. Der var dog både RollsRoyce og Aston Martin i samlingen, som tidsmæssigt strakte sig over 135 år. Efter denne introduktion var der fri leg / tid til at gå rundt på museet og opleve de udstillede biler, motorcykler og knallerter. En imponerende i samling af modelbiler i alle aldre (11.000 stk.) dannede en glasmontreskillevæg mellem nogle af museets samlinger.
Der var tid til at gense egne biler, biler fra ens barndom og ungdom og fordybe sig i de skinnende og meget flot velholdte biler.
Det var i sandhed en nostalgisk og social vandring.
Der var også arrangeret en fin frokost, som blev indtaget under en samling af privat indlejede og opstaldede biler – ret specielt.
Både under frokosten og i bussen hjem gik snakken livligt – det er en meget social forsamling, som landede i Køge kl. 14:30.
Hans Birk informerede på vejen hjem om næste uges møde, som er årets generalforsamling – 15. marts kl. 09:30.
For at hjælpe de medlemmer, som evt. kommer på venteliste, vil Steen Sørensen arrangere videomøde over Teams.
37 medlemmer af Hemingway Club 1 mødtes kl. 09:30 ved Køge Station for at tage med lejet bus til Haaning Collection / bilmuseum i Bagsværd. Turen foregik i strålende solskin – og megen snak i bussen – som sædvanlig. Vel ankommet til museet fik vi en kort gennemgang af stedets historie – om den person (Erik Haaning), som igennem det meste af sit voksenliv havde samlet på biler – og helst hverdagsbiler. Der var dog både RollsRoyce og Aston Martin i samlingen, som tidsmæssigt strakte sig over 135 år. Efter denne introduktion var der fri leg / tid til at gå rundt på museet og opleve de udstillede biler, motorcykler og knallerter. En imponerende i samling af modelbiler i alle aldre (11.000 stk.) dannede en glasmontreskillevæg mellem nogle af museets samlinger.
Der var tid til at gense egne biler, biler fra ens barndom og ungdom og fordybe sig i de skinnende og meget flot velholdte biler.
Det var i sandhed en nostalgisk og social vandring.
Der var også arrangeret en fin frokost, som blev indtaget under en samling af privat indlejede og opstaldede biler – ret specielt.
Både under frokosten og i bussen hjem gik snakken livligt – det er en meget social forsamling, som landede i Køge kl. 14:30.
Hans Birk informerede på vejen hjem om næste uges møde, som er årets generalforsamling – 15. marts kl. 09:30.
For at hjælpe de medlemmer, som evt. kommer på venteliste, vil Steen Sørensen arrangere videomøde over Teams.
Medlemsmøde d. 1. marts. 2023 med emnet:
Det gode liv – Hvordan bevarer man sin sundhed som ”Gråt Guld”? – ved pensioneret overlæge og tidligere linieofficer
Ebbe Christensen.
Søren Wilms har sakset denne avisartikel
med gode råd:
Hans Birk bød velkommen til de 50 fremmødte medlemmer og nævnte, at der igen var medlemmer på venteliste. Der er derfor ansøgt Rehabiliteringscenteret om at øge deltagerantallet med 5. Svar er på vej. Antallet af medlemmer på venteliste siger noget om klubbens succes og ligeledes om foredragenes tyngde. Derefter blev sangen ”Svantes lykkelige dag” afsunget – kraftigt og passende til dagens emne.
Foredragsholderen Ebbe Christensen (EC) fortalte om sig selv, at han oprindelig havde uddannet sig til soldat / linieoffficer, men opgav dette arbejde, da der først i halvfjerdserne bredte sig en samling af ”sovjetvenlige fæhoveder”, som han ikke følte lyst til at forsvare. Hvad så? At blive læge ville være godt og blev en fin uddannelse, som han livslangt var glad for. EC gik på pension for 7 år siden. Specialet havde været karkirurgi og specielt omfattende halspulsåren. EC har opereret mange hundrede personer gennem årene og derved opnået en stor praktisk viden om, hvad der er godt for menneskekroppen, hvis den skal holde længe.
WHO har dannet en definition på, hvad det lykkelige menneske skal have i sig både fysisk og mentalt, men der er relative individuelle forskelle afhængig af hvilke belastninger individet har været udsat for.
Livslængde diskuteres meget i forskerkredse og lægekredse og i offentligheden. Livslængden for mænd og kvinder er uens i gennemsnit – kvinder lever ca. 4 år længere end mænd, og det er ikke helt klart hvorfor. Måske det bl.a. skyldes, at kvinder er meget dygtigere end mænd til at søge lægelig hjælp, når deres krop siger til. Mænd er noget længere om at handle – måske er nogle af de svage mænd siet fra tidligt, og så er der en forskel i almindelighed på kønnene. Opgaven er ikke kun at skabe øget livslængde, men at udsætte døden, som er uafvendelig for os alle. Er øget livslængde et mål i sig selv? Nej, siger EC, det gælder om at have et godt og sjovt liv. Det gælder mest af alt at lægge vægt på livskvalitet.
Kan fysisk og mental sundhed adskilles? Nej, siger EC – det hænger afbalanceret sammen.
Man kan se eksempler på ”Broken Heart Syndrome” – dø af sorg over mistet nærtstående partner – ændringer i hjertet rent fysisk pga sorgen / at man kan få diabetes af sorg efter nærtstående partners død / ægtefæller dør kort tid efter hinanden.
Kan man være sund og samtidig syg? Ja, og som eksempel tales om lungebetændelse / skæv hjerterytme i en ellers sund krop. Sygdomme, som kan helbredes. Er ekstremsport sund? På kort sigt ja, men på længere sigt opstår måske for mange skader, som kan blive kroniske.
EC gik i foredraget ud fra K- R – A – M faktorerne, som vi skal være opmærksomme på, hvis vil have et godt og langt liv.
K står for ”kostindtag”, hvor man skal være opmærksom på, hvordan de indtagne kalorier fordeler sig på proteiner, sukker, fedtstoffer, fiberrig og vitaminrig kost og gerne sukkerfattig kost. At man skal være opmærksom på sunde og usunde fedtstoffer: undgå transfedtsyrer i bestemte olier mv. – smør i rimelige mængder kan accepteres. At en voksen mand har behov for 2000 – 2400 kalorier pr. dag, men ikke ligegyldigt hvilke kalorier. Og i forbifarten nævnte EC, at vores mave- tarmsystem ikke er bygget til kun at modtage grønne spiser. Veganere har et problem med manglende B-vitaminer, og må derfor supplere med kosttilskud!!! Som udmærket kosttilskud nævnte EC fiskeolie, som kan være antiinflammatorisk og gavnligt for led – bindevæv – hjerterytme – gigt. Der skal være balance imellem det, der indtages og det, der forbrændes. Der skal ikkeindtages mere, end kroppen kan forbrænde. Indtages for meget, sker en vægtforøgelse.
R står for ”rygning”, som på alle områder er dybt skadeligt for kroppen. Er rygning skadelig? JA – JA – JA. Er rygning ”rart”? – Ja – Ja, men stadig meget farligt. Visse receptorer i hjernen danner begrebet om den rare rygning og kan være årsag til, at det er svært at stoppe. Det farlige stof i tobakken er nikotin, som nærmest skaber en afhængighed som kan sammenlignes med heroinafhængighed. Rygning kan nærmest sammenlignes med andre former for misbrug. Der er en lang liste af meget skadelige virkninger for kroppen, og disse rammer næsten alle dele af kroppen. Lungerne er de mest udsatte pga røgen.
A står for ”alkohol”. Vores kultur haft alkohol i sig siden vikingetiden, og alkohol i sig selv er i mådelige indtag ikke farligt, men hvis Sundhedsstyrelsen anbefalinger om 10 genstande pr uge for både mænd og kvinder overskrides, kan det medføre slemme skader på kroppen: leverskader – kræft i bygspytkirtlen – kræft i spiserør – kræft i mavesæk / tarmsystemet og kronisk alkoholisme. EC mener, at han gennem sit arbejde har erfaret, at et mådeligt indtag af alkohol kan give en mindre beskyttelse mod åreforkalkning. Som med rygning må det erkendes, at bundlinjen er NEGATIV.
M står for ”motion”, som er den vigtigste faktor for at bevare sundheden – både den fysiske og den mentale. Fordelene ved motion er mange: hjerte og kredsløb styrkes / muskelstyrke og udholdenhed bevares / vægten holdes i ave / sænker blodsukkeret / forebygger diabetes / der dannes endorfiner (en slags morfiner), som giver velvære. Den store Østerbroundersøgelse over flere år har bevist, hvor god motion er for både det fysiske og mentale helbred. Motion er livsforlængende, men for mange timer med hård udøvelse kan have en skadelig virkning eller være uden effekt. Husk at holde pause mindst 1 dag/uge. Alle motionsformer er OK!
Nogle forsøg i nogle sønderjyske kommuner i 6 måneder mellem 2 næsten lige store grupper: 1 gruppe uden motion og 1 gruppe med iværksat motion viste, at motionsgruppen havde meget færre hospitalsindlæggelser (1,5) end gruppen uden motion (18).
Brug kroppen hele tiden!
På grund af tidsnød blev ”søvn” kun nævnt ganske kort, men det blev slået fast, at søvn er vigtig – mindst 7 timer pr. nat. God søvn er med til at opretholde og vedligeholde den psykiske robusthed.
Lyt til K – R – A – M faktorerne.
Medlemmerne fik et virkeligt inspirerende foredrag om de muligheder, de har for at få et godt liv. Ebbe Christensen fortalte livligt og med iblandet humor og personlige holdninger – det var bare godt. Medlemmerne gik oplyste hjem.
Efter foredraget introducerede Steen Sørensen medlemmerne til næste uge begivenhed: Onsdag, den 8. marts er der udflugt til bilmuseet Haaning Collection i Bagsværd (140 biler / 40 MC / 50 knallerter og 12.000 modelbiler). Mødetid og frokostpris vil fremgå af invitationen fredag, den 3.marts.
Onsdag de 15. marts er der generalforsamling i Hemingway Club 1. Dagsorden, regnskab og budget er udsendt.
Medlemsmøde onsdag, d. 22. februar 2023 med emnet: VEKS og den aktuelle
energipolitiske situation i Europa ved seniorkonsulent Lars Gulev / VEKS.
Hans Birk bød velkommen til de 50 medlemmer, som var så heldige at slippe ind til foredraget – 9 personer var på venteliste. Derefter blev sangen ”Skuld gammel venskab rejn forgo” smukt afsunget. Efter kort gennemgang af nogle af undergruppernes aktiviteter (madgruppen – kystfiskergruppen – motionsgruppen) blev ordet givet til Lars Gulev.
Lars Gulev præsenterede sig selv som forhenværende administrerende direktør for VEKS, men efter eget ønske fratrådt i august 2022 og derefter blevet seniorkonsulent i VEKS. Han var oprindelig uddannet som stærkstrømsingeniør, men aldrig arbejdet som sådan. I stedet havde Lars Gulev arbejdet med sin store interesse: energi / energiplanlægning / energi i praksis. Arbejdet havde ført ham ind i forskellige sammenhænge ifb energiplanlægning både i Danmark og globalt (bl.a. noget om fjernvarme i Mongoliet!).
Foredraget havde følgende hovedpunkter:
- Kort om VEKS
- Hvornår og hvordan opstod de første tanker om VEKS?
- Organisation omkring VEKS fra 1986 – 1992
- Baggrund for projekt ”Fjernvarme i Køge”
- Struktur omkring projektet
- Den aktuelle situation på energimarkedet i lyset af krigen i Ukraine – og de mulige konsekvenser for fjernvarmeforsyningen i det område, VEKS dækker.
Der blev fortalt om samarbejdet mellem Køge Kraftvarmeværk og CP Kelco og Junckers samt Solrød Biogas, som begge parter lever både biomasse til afbrænding og varme til fjernvameanlægget. I det hele taget arbejdes der også på at udnytte den varme, der ikke pt udnyttes – fx den varme, der i spildevand fra renseanlæg.
Organisatorisk er der en bestyrelse, som rummer medlemmer fra de 12 interessentkommuner. En administration er opbygget. Installation og vedligeholdelse af anlægget hos slutbrugeren udføres af lokale VVS – firmaer. Det er vigtigt at have en fin forbindelse til lokale håndværkere.
Spørgsmål fra salen om hele projektet blev hurtigt og klart besvaret.
Foredraget blev ledsaget en stor mængde slides, som ligger på klubbens lokale hjemmeside. Her vil man kunne læse / se foredragets indhold med både billeder og grafer – meget fint visende hele projektet, og det anbefales at se dette power – point show!
Næste uge 01:03.2023: Det sunde liv ved læge Ebbe Christensen
Følgende uge 08.03.2023; Besøg på bilmuseum Haaning Collection / bilmuseum mm. Nærmere invitation følger.
Medlemsmøde i Hemingway Club onsdag, d. 15. februar 2023
|
Bliv medlem 50 kr / år https://koegebugtstenrev.dk/bliv-medlem/
|
Eller STØT : |
|
Køge Bugt Stenrev – naturgenopretning i havet
ved Allan Scheller / formand for foreningen Køge Bugt Stenrev.
Hans Birk bød velkommen til de – igen – 50 fremmødte medlemmer, som startede dagens møde med at afsynge ”Der er et yndigt land”. Hans nævnte nogle af de kommende arrangementer og lagde særlig vægt på et besøg af Per Stig Møller 5. april.
Allan Scheller præsenterede sig som lystfisker med egen båd købt i 2006. Han havde i den forløbne tid oplevet nogle begrænsninger af tilladelser til fiskeri i Østersøen og Øresund – specielt omfattende torskefiskeri. Disse oplevelser havde fået ham i gang med at forske i, hvordan det tabte kunne genoprettes og dannede derfor en forening – Køge Bugt Stenrev. Foreningen, som på trods af få medlemmer (230), nyder stor anseelse, har god kontakt til både Køge Bugts tilstødende kommuner og styrelser samt ministerier. Foreningen drives af en flok frivillige og meget entusiastiske medlemmer – biologer – private – politikere. Foreningens rene formål er at genskabe stenrevene i Køge Bugt til gavn for biodiversiteten i vandet. En god kontakt til fonde er en væsentlig forudsætning for at skaffe penge til det praktiske arbejde med stenrevene – en fond havde bevilget kr. 9 mio. De mindre fangster både i antal og fiskenes størrelser havde animeret Allan Scheller til at gå ind i et arbejde med at genoprette biodiversiteten i Køge Bugt. Det store omfang af stenfiskeri i Køge Bugt – 8 mio. ton sten fjernet gennem en årrække havde ødelagt fiskenes ynglepladser og dermed været med til at reducere antallet af fisk samt plantelivet. De opfiskede sten blev brugt bl.a. til havnebyggeri og andre store projekter ved vand. Mange andre faktorer kunne også være medvirkende til det faldende antal fisk – fx spildevandsudledning og anden form for forurening. AS havde læst om Sønderborgs og Læsøs stenrev, som begge havde opnået fine resultater mht genopretning af biodiversiteten.
Foredrager blev ledsaget af nogle meget illustrative slides.
Nye sten kan hentes i Sverige og Norge, men man kan ikke umiddelbart gå i gang med at etablerer reven. Der skal søges tilladelser hos mange interessenter, som har med havmiljøet at gøre. Staten ejer vandet og giver de nødvendige tilladelser gennem Kystdirektoratet. Der er undertiden lang sagsbehandlingstid hos de offentlige myndigheder, og derfor er det vigtigt med opbakning fra borgere, institutioner, kommuner og fonde.
Man må gøre sig klart, at det har haft / og har konsekvenser at bruge / udnytte havet, men et færdigbygget rev vil i løbet af 8 – 10 år kunne fungere som nyt levested for dyr og planter i havet.
Til nu er der ikke bygget nogle rev i Køge Bugt – man mangler de offentlige tilladelser.
Det har vist sig, at betonfundamenter for broer og havvindmøller egner sig fint næsten som revene især hvis overfladen gøres ru.
Der er mange udfordringer med arbejdet med at gendanne revene, men foreningen har fået en meget fin aftale med Vejdirektoratet, der betyder, at sten, som opgraves ved etablering af Nordhavnstunnelen, gratis vil blive transporteret til byggeri af stenrev – flot arbejde af foreningen. Der er et forslag fremme om at gøre Øresund til en marin nationalpark, og det vil bevirke at sandsugning og stenfiskeri kun vil ske i meget begrænset omfang.
Medlemmerne fik et sagligt godt foredrag af en ildsjæl, som entusiastisk arbejder for os alle med retablering af stenrev i Køge Bugt.
Næste uges (22.02.2023) foredrag: Fjernvarme – Lars Gullev, VEKS
ved Allan Scheller / formand for foreningen Køge Bugt Stenrev.
Hans Birk bød velkommen til de – igen – 50 fremmødte medlemmer, som startede dagens møde med at afsynge ”Der er et yndigt land”. Hans nævnte nogle af de kommende arrangementer og lagde særlig vægt på et besøg af Per Stig Møller 5. april.
Allan Scheller præsenterede sig som lystfisker med egen båd købt i 2006. Han havde i den forløbne tid oplevet nogle begrænsninger af tilladelser til fiskeri i Østersøen og Øresund – specielt omfattende torskefiskeri. Disse oplevelser havde fået ham i gang med at forske i, hvordan det tabte kunne genoprettes og dannede derfor en forening – Køge Bugt Stenrev. Foreningen, som på trods af få medlemmer (230), nyder stor anseelse, har god kontakt til både Køge Bugts tilstødende kommuner og styrelser samt ministerier. Foreningen drives af en flok frivillige og meget entusiastiske medlemmer – biologer – private – politikere. Foreningens rene formål er at genskabe stenrevene i Køge Bugt til gavn for biodiversiteten i vandet. En god kontakt til fonde er en væsentlig forudsætning for at skaffe penge til det praktiske arbejde med stenrevene – en fond havde bevilget kr. 9 mio. De mindre fangster både i antal og fiskenes størrelser havde animeret Allan Scheller til at gå ind i et arbejde med at genoprette biodiversiteten i Køge Bugt. Det store omfang af stenfiskeri i Køge Bugt – 8 mio. ton sten fjernet gennem en årrække havde ødelagt fiskenes ynglepladser og dermed været med til at reducere antallet af fisk samt plantelivet. De opfiskede sten blev brugt bl.a. til havnebyggeri og andre store projekter ved vand. Mange andre faktorer kunne også være medvirkende til det faldende antal fisk – fx spildevandsudledning og anden form for forurening. AS havde læst om Sønderborgs og Læsøs stenrev, som begge havde opnået fine resultater mht genopretning af biodiversiteten.
Foredrager blev ledsaget af nogle meget illustrative slides.
Nye sten kan hentes i Sverige og Norge, men man kan ikke umiddelbart gå i gang med at etablerer reven. Der skal søges tilladelser hos mange interessenter, som har med havmiljøet at gøre. Staten ejer vandet og giver de nødvendige tilladelser gennem Kystdirektoratet. Der er undertiden lang sagsbehandlingstid hos de offentlige myndigheder, og derfor er det vigtigt med opbakning fra borgere, institutioner, kommuner og fonde.
Man må gøre sig klart, at det har haft / og har konsekvenser at bruge / udnytte havet, men et færdigbygget rev vil i løbet af 8 – 10 år kunne fungere som nyt levested for dyr og planter i havet.
Til nu er der ikke bygget nogle rev i Køge Bugt – man mangler de offentlige tilladelser.
Det har vist sig, at betonfundamenter for broer og havvindmøller egner sig fint næsten som revene især hvis overfladen gøres ru.
Der er mange udfordringer med arbejdet med at gendanne revene, men foreningen har fået en meget fin aftale med Vejdirektoratet, der betyder, at sten, som opgraves ved etablering af Nordhavnstunnelen, gratis vil blive transporteret til byggeri af stenrev – flot arbejde af foreningen. Der er et forslag fremme om at gøre Øresund til en marin nationalpark, og det vil bevirke at sandsugning og stenfiskeri kun vil ske i meget begrænset omfang.
Medlemmerne fik et sagligt godt foredrag af en ildsjæl, som entusiastisk arbejder for os alle med retablering af stenrev i Køge Bugt.
Næste uges (22.02.2023) foredrag: Fjernvarme – Lars Gullev, VEKS
Medlemsmøde i Hemingway Club onsdag, d. 8. februar 2023
Hans Birk bød de 50 fremmødte medlemmer velkommen med besked om, at det annoncerede foredrag ”Tryg i en terrortid” var aflyst, da foredragsholderen med familie var blevet ramt af en alvorlig virus og i samråd med sin læge havde opgivet at holde foredraget.
Hans sagde, at han i stedet havde en aftale med en hemmelig gæst – vi ville senere få et vide hvem.
Inden da blev ”I sne står urt og busk i skjul” til trods for manglende sne på denne smukke solskinsdag. Hans Jørn introducerede sangen med nogle historiske noter om baggrunden for den (skrevet i 1831): tabet af flåden – Københavns bombardement – statsbankerot. Sangen skulle udstråle optimisme ud over det tabte.
Så blev den hemmelige gæst introduceret: Vores egen Asbo Holse, som ville ”køre” os igennem teoriprøven til kørekort – en fornem nødløsning i stedet for det aflyste foredrag. Udgangspunktet var, at Asbos barnebarn havde været til køreprøve, og derfor mente Asbo, at det kunne være morsomt for medlemmerne at prøve det samme.
Hvor dygtige vi var, ville den midlertidige motorsagkyndige lade os prøve.
Der blev delt 2 svarskemaer ud til medlemmerne med hver 25 svargrupper med hver 2 – 3 – 4 svarmuligheder (multiple choice): der skulle markeres med ja eller nej.
Der blev vist billeder til hver trafiksituation samtidig med, at en stemme beskrev de svarmuligheder, der var til hver svargruppe / situation.
Der blev afkrydset på livet løs, og der var en høj fornøjelig stemning i lokalet: har du svaret ja eller nej? Har du bestået eller er du dumpet?
Asbos indslag var både morsomt og alvorligt og gav givet stof til eftertanke.
Flot af Asbo at træde til med denne gode nødløsning.
Næste uge: 15. februar 2023: Køge Stenrev ved Allan Scheller.
Medlemsmøde onsdag, d. 1. februar 2023 med emnet:
Schweizer ved Kongehuset.
Igen i dag var der fuldt hus til foredraget – 50 medlemmer var mødt frem.
Hans Birk bød velkommen, hvorefter ”I Danmark er jeg født” blev afsunget. Hans efterlyste kommentarer ifb den afholdte konference onsdag, den 25. januar om ”Vejen til den grønne omstilling”. Der blev fra salen givet stærk ros og ord som fremragende blev brugt. Der var meget stor tilfredshed med konferencens afvikling og selve stedet, hvor den blev afholdt. Stor tak til styregruppen og temagruppen fik meget stor applaus.
Derefter startede foredraget om det at være Schweizer ved det danske kongehus.
Næste uge: 8. februar 2023 få vi besøg af Lotte Lune med emnet ”Tryg i en terrortid”
Schweizer ved Kongehuset.
Igen i dag var der fuldt hus til foredraget – 50 medlemmer var mødt frem.
Hans Birk bød velkommen, hvorefter ”I Danmark er jeg født” blev afsunget. Hans efterlyste kommentarer ifb den afholdte konference onsdag, den 25. januar om ”Vejen til den grønne omstilling”. Der blev fra salen givet stærk ros og ord som fremragende blev brugt. Der var meget stor tilfredshed med konferencens afvikling og selve stedet, hvor den blev afholdt. Stor tak til styregruppen og temagruppen fik meget stor applaus.
Derefter startede foredraget om det at være Schweizer ved det danske kongehus.
Næste uge: 8. februar 2023 få vi besøg af Lotte Lune med emnet ”Tryg i en terrortid”
25. januar 2023
Konference
Vejen til den grønne omstilling.
Referat:
Hans Birk bød velkommen til de ca. 60 fremmødte medlemmer af Hemingway Club1, som havde
ønsket at deltage i konferencen samt en særlig velkomst til de deltagende gæster fra forskellige
virksomheder og interesseorganisationer. Gæsterne blev præsenteret med billede på storskærm
og deres tilknytning til dagens konference. Hans Birk udtrykte stolthed med den gruppe, som
havde arbejdet med temaet ”Vejen til den grønne omstilling” – et arbejde, som havde været med til
at udvikle vores klub og få klubmedlemmerne til at tænke ud af boksen. Køges borgmester Marie
Stærke blev præsenteret som moderator, som skulle styre paneldiskussionen efter de enkelte
”gæsters” indlæg. I forbindelse med formålet med konferencen nævnte Hans Birk spørgsmålene:
Er vejen realistisk? Er der nogle stopklodser ved at nå målene? Lave en slags status / Hvor langt
er vi? Konferencen blev planlagt tidligt i forløbet med temaet for at samle op på alle ideer og
indlæg. Der har været 14 arrangementer ifb ”Vejen til den grønne omstilling”, og de har alle trukket
fulde huse. Dagens invitation med navne på deltagere vil blive lagt på klubbens hjemmeside
sammen med dette referat og i øvrigt henvises der til de referater, som er udarbejdet efter hvert af
foredragene.
Dagen var delt ind i 2 hovedpunkter: Først oplæg fra ”gæsterne” og efter en pause en
paneldiskussion mellem ”gæster” indbyrdes og salen. Hver indlægsholder havde 10 minutter til en
videreførelse af det foredrag, som de tidligere havde holdt for klubmedlemmerne. Alle
indlægsholdere ledsagede deres foredrag med illustrerende slides.
Frederik R. Sandby fra Klimabevægelsen var første indlægsholder, og han prøvede at lave en
status på, hvor langt vi i Danmark er på at opfylde de opsatte klimamål. Desværre måtte han
konstatere, at vi ikke er helt i nærheden af de opsatte mål. Klimarådet har konstateret, at der er en
stigende udledning af klimagasser i Danmark, og at Danmark ikke helt er det grønne
foregangsland, vi troede. For at hindre den truende temperaturstigning, skal klimamålene sættes
op i procenter, hvis Danmark skal nå det ønskede. Vi har en tendens til at love en masse ting, men
det er ikke altid, at handling følger trop. Vi nærmer os et ”tipping point”, hvor vi er over en stigning
på 1,5 grader.
Jakob S. Nielsen, som er Køge kommunes grønne ambassadør, præsenterede Køge Kommunes
klimaplan fra 2020. Klimaplanen er allerede på nogle punkter forældet – Køge er en
vækstkommune, og udviklingen går lynende hurtigt. Kommunen har en stor CO2 udledning, og der
en meget stor andel af gasfyrsopvarmede huse og virksomheder. Dette gasforbrug skal
nedbringes bl.a. ved udrulning af fjernvarme, opmærksomhed på fødevarer, opmærksomhed på
tekstilforbrug, klimavenligt byggeri, elbiler, samkørsel, genanvendelse mest muligt af alle
materialer. Småbyer skal kunne oprette fjernvarmeværker, som drives af store varmepumper.
Vigtigt er det, at løsninger ikke må skabe nye problemer. Kommunens klimaplan i forkortet udgave
kan hentes i kommunens borgerservice.
Ole Alm - udviklingschef i Andel Energi introducerede Andel Energi, som en meget stor
energivirksomhed dækkende en stor der del af Sjælland, noget af Østjylland og en stor del af det
sydvestlige Sverige. Andel søger at fremstille og optimere udviklingen af elenerig ved at bygge
store havvindmølleparker. Man søger udbud til dette byggeri helst i Danmark og Europa for at
undgå nærmest intervention fra Kina mv. Vindmøllerne bliver større og større – nu ca. 300 meter
høje – og man nærmer sig nu balancepunktet for rentabilitet. Andel arbejder på at bygge en stor
havvindmøllepark i Nordsøen – Thor – men fra ide over ansøgningsfase til virkelighed kan der gå 7
– 8 år. Det skal gå hurtigere, og staten har nu åbnet for åben dør / ”open door” løsninger –
nemmere adgang til godkendelse og dermed konstruktionstidspunkt. Det er ligesom om den ældre
generation er sværere at give tilladelse til vindmøller for tæt på deres bopæl (NIMBYeffekten = not
in my back yard”. De unge er mere progressive, så dem skal der satses på. El fra vindmøller kan
bruges til Power-to-X og til fremstilling af brint frem for at eksportere. Vi skal helst bruge al
energien selv. Meget af det samme gør sig gældende ved solcelleparker, men Andel sørger for, at
får græsser mellem panelerne, at er ikke gødes og at man sørger for biodiversitet.
Bruno Sander Nielsen fra Dansk Biogas gennemgik meget grundigt hele fremstillingsprocessen
ved produktion af biogas. Interessen for biogas er stor, og der er en hurtig rejse mhp at fremstille
mere biogas. Husdyrgødning og alle organiske restprodukter kan bruges ved fremstillingen af
biogas. I øjeblikket bliver vores naturgas suppleret med 35% biogas, og allerede i 2027 kan al gas
til gasfyr erstattes af biogas. Vi har hele ledningsnettet, og det vil være smart at udfase
afhængigheden af naturgas og udelukkende bruge biogas. Vi behøver derfor ikke sløjfe
gasledningerne, de vil virke som en kæmpefordel. Biogasanlæggene producerer også gødning,
som via vækst på markerne vender tilbage til biogasanlægget og udvikles til ny biogas. Der er i alt
grundmaterialer nok til at fremstille al denne biogas, og samfundets restprodukter er rigeligt til
biogasproduktion. Som bibemærkning har den hjemlige biogasproduktion også gavnet
betalingsbalancen.
Kjeld Hansen, økologisk landmand, forfatter og journalist talte om den voldsomt store
svineproduktion, som er i Danmark – ca. 40 mio. svin/år, hvoraf ca. 10 mio. dør inden
slagtningsalderen. Kjeld Hansens hovedpointe er, at vi skal spise mindre kød og producere færre
dyr. Svineproduktionen skal reduceres radikalt til 5 – 6 mio. svin / år. Kjeld Hansen sammenlignede
Danmarks produktion med Hollands og fremførte, at Hollands udbytte - 7 gange større end
Danmarks altså var bedre. Ret kritisk blev det også bemærket, at mange virksomheders
klimaplaner er varme luft.
At landbruget er Danmarks største udleder af klimagasser, får lov at fortsætte noget uantastet. Det
skal ændres. Der er nye EU forordninger på vej ifb landbruget – dyrkning – braklægning mv.
Trine Holmberg, direktør for ARGO, definerede ARGO, som et grønt selskab, og som vil fremme
grøn omstilling: genbrug – genbrugspladser – genbrugsbutikker – deponi – genanvendeligt affald –
læring (skoleklasser). Sortering i husholdningerne er nødvendig i de vedtagne fraktioner. ARGO
vil gerne bygge anlæg til indfangning af CO”, hvilket er meget dyrt (trecifrede mio. beløb). ARGO
satser på at være CO” neutral i 2030. Danmark ligger fint i Europa mht afbrænding af affald og
importerer fra andre lande i Europa – en fin ordning, som landende skal betale for, og som
medvirker til fremstilling af fjernvarme og el til mange borgere i Roskilde og omliggende kommuner.
Efter en kort pause startede paneldiskussionen med de indbudte gæster og salen.
Borgmester Marie Stærke virkede som moderator og havde nogle startspørgsmål til hver af
”gæsterne”. Marie Stærke havde nogle gode kommentarer, som var med til at sætte gang i
samtalen og virkede som en fremragende moderator.
Nogle hovedpunkter i paneldiskussionen gik på, at mådehold på alle områder i vort liv ville være
godt, at klimasolidaritet skal være fremherskende, at ”Vejen til den grønne omstilling” skal gå
hurtigere, at regler og lovgivning desværre ikke følger med udviklingen, at myndighederne skal
arbejde hurtigere og være mere fleksibelt, at hvis Køges energibehov skal dækkes, skal der
opføres 24 vindmøller, at der på det nærmeste skal skrives et ”Nyt Testamente” klimamæssigt
gældende fra nu, at skovbrug helt havde været fraværende i temaet, at dagen i dag var
sandhedens dag mht mange aspekter i klimaudviklingen, at de nuværende problemer med Pfas
kan være dødsstødet til den store gødningsspredning i landbruget, at der er komplekse
problemstillinger, som kun kan løses ved at alle samarbejder, at der var modsætningsfyldte tanker,
men at alle ønskede det samme, nemlig en bedre udvikling for klimaet, at klima er ikke kun et
dansk problem, men globalt. Gør vi ikke nok globalt, risikerer vi en folkevandring syd og øst fra, for
alle ønsker det samme som os mht livsvilkår. Vi kan vise vejen ved eksempler for andre lande og
gøre visioner til missioner. Det handler også om omlægning af vaner og den kultur, vi lever i og
med. Det kan lade sig gøre, især i et demokratisk samfund som det danske.
Hans Birk sluttede af med at takke panelet, som havde vist stort engagement samt Marie Stærke
og alle de fremmødte medlemmer.
Formålet med konferencen var at afdække og besvare spørgsmålene:
Hvor langt er vi?
Holder klimamålene for 2030 (Nej).
Vil man implementere nye ting / ideer og innovation?
Forventningerne til dagen blev i høj grad indfriet – det var en fantastisk dag, som både rejste
problemer og besvarede nogle.
Hans Birk bød velkommen til de ca. 60 fremmødte medlemmer af Hemingway Club1, som havde
ønsket at deltage i konferencen samt en særlig velkomst til de deltagende gæster fra forskellige
virksomheder og interesseorganisationer. Gæsterne blev præsenteret med billede på storskærm
og deres tilknytning til dagens konference. Hans Birk udtrykte stolthed med den gruppe, som
havde arbejdet med temaet ”Vejen til den grønne omstilling” – et arbejde, som havde været med til
at udvikle vores klub og få klubmedlemmerne til at tænke ud af boksen. Køges borgmester Marie
Stærke blev præsenteret som moderator, som skulle styre paneldiskussionen efter de enkelte
”gæsters” indlæg. I forbindelse med formålet med konferencen nævnte Hans Birk spørgsmålene:
Er vejen realistisk? Er der nogle stopklodser ved at nå målene? Lave en slags status / Hvor langt
er vi? Konferencen blev planlagt tidligt i forløbet med temaet for at samle op på alle ideer og
indlæg. Der har været 14 arrangementer ifb ”Vejen til den grønne omstilling”, og de har alle trukket
fulde huse. Dagens invitation med navne på deltagere vil blive lagt på klubbens hjemmeside
sammen med dette referat og i øvrigt henvises der til de referater, som er udarbejdet efter hvert af
foredragene.
Dagen var delt ind i 2 hovedpunkter: Først oplæg fra ”gæsterne” og efter en pause en
paneldiskussion mellem ”gæster” indbyrdes og salen. Hver indlægsholder havde 10 minutter til en
videreførelse af det foredrag, som de tidligere havde holdt for klubmedlemmerne. Alle
indlægsholdere ledsagede deres foredrag med illustrerende slides.
Frederik R. Sandby fra Klimabevægelsen var første indlægsholder, og han prøvede at lave en
status på, hvor langt vi i Danmark er på at opfylde de opsatte klimamål. Desværre måtte han
konstatere, at vi ikke er helt i nærheden af de opsatte mål. Klimarådet har konstateret, at der er en
stigende udledning af klimagasser i Danmark, og at Danmark ikke helt er det grønne
foregangsland, vi troede. For at hindre den truende temperaturstigning, skal klimamålene sættes
op i procenter, hvis Danmark skal nå det ønskede. Vi har en tendens til at love en masse ting, men
det er ikke altid, at handling følger trop. Vi nærmer os et ”tipping point”, hvor vi er over en stigning
på 1,5 grader.
Jakob S. Nielsen, som er Køge kommunes grønne ambassadør, præsenterede Køge Kommunes
klimaplan fra 2020. Klimaplanen er allerede på nogle punkter forældet – Køge er en
vækstkommune, og udviklingen går lynende hurtigt. Kommunen har en stor CO2 udledning, og der
en meget stor andel af gasfyrsopvarmede huse og virksomheder. Dette gasforbrug skal
nedbringes bl.a. ved udrulning af fjernvarme, opmærksomhed på fødevarer, opmærksomhed på
tekstilforbrug, klimavenligt byggeri, elbiler, samkørsel, genanvendelse mest muligt af alle
materialer. Småbyer skal kunne oprette fjernvarmeværker, som drives af store varmepumper.
Vigtigt er det, at løsninger ikke må skabe nye problemer. Kommunens klimaplan i forkortet udgave
kan hentes i kommunens borgerservice.
Ole Alm - udviklingschef i Andel Energi introducerede Andel Energi, som en meget stor
energivirksomhed dækkende en stor der del af Sjælland, noget af Østjylland og en stor del af det
sydvestlige Sverige. Andel søger at fremstille og optimere udviklingen af elenerig ved at bygge
store havvindmølleparker. Man søger udbud til dette byggeri helst i Danmark og Europa for at
undgå nærmest intervention fra Kina mv. Vindmøllerne bliver større og større – nu ca. 300 meter
høje – og man nærmer sig nu balancepunktet for rentabilitet. Andel arbejder på at bygge en stor
havvindmøllepark i Nordsøen – Thor – men fra ide over ansøgningsfase til virkelighed kan der gå 7
– 8 år. Det skal gå hurtigere, og staten har nu åbnet for åben dør / ”open door” løsninger –
nemmere adgang til godkendelse og dermed konstruktionstidspunkt. Det er ligesom om den ældre
generation er sværere at give tilladelse til vindmøller for tæt på deres bopæl (NIMBYeffekten = not
in my back yard”. De unge er mere progressive, så dem skal der satses på. El fra vindmøller kan
bruges til Power-to-X og til fremstilling af brint frem for at eksportere. Vi skal helst bruge al
energien selv. Meget af det samme gør sig gældende ved solcelleparker, men Andel sørger for, at
får græsser mellem panelerne, at er ikke gødes og at man sørger for biodiversitet.
Bruno Sander Nielsen fra Dansk Biogas gennemgik meget grundigt hele fremstillingsprocessen
ved produktion af biogas. Interessen for biogas er stor, og der er en hurtig rejse mhp at fremstille
mere biogas. Husdyrgødning og alle organiske restprodukter kan bruges ved fremstillingen af
biogas. I øjeblikket bliver vores naturgas suppleret med 35% biogas, og allerede i 2027 kan al gas
til gasfyr erstattes af biogas. Vi har hele ledningsnettet, og det vil være smart at udfase
afhængigheden af naturgas og udelukkende bruge biogas. Vi behøver derfor ikke sløjfe
gasledningerne, de vil virke som en kæmpefordel. Biogasanlæggene producerer også gødning,
som via vækst på markerne vender tilbage til biogasanlægget og udvikles til ny biogas. Der er i alt
grundmaterialer nok til at fremstille al denne biogas, og samfundets restprodukter er rigeligt til
biogasproduktion. Som bibemærkning har den hjemlige biogasproduktion også gavnet
betalingsbalancen.
Kjeld Hansen, økologisk landmand, forfatter og journalist talte om den voldsomt store
svineproduktion, som er i Danmark – ca. 40 mio. svin/år, hvoraf ca. 10 mio. dør inden
slagtningsalderen. Kjeld Hansens hovedpointe er, at vi skal spise mindre kød og producere færre
dyr. Svineproduktionen skal reduceres radikalt til 5 – 6 mio. svin / år. Kjeld Hansen sammenlignede
Danmarks produktion med Hollands og fremførte, at Hollands udbytte - 7 gange større end
Danmarks altså var bedre. Ret kritisk blev det også bemærket, at mange virksomheders
klimaplaner er varme luft.
At landbruget er Danmarks største udleder af klimagasser, får lov at fortsætte noget uantastet. Det
skal ændres. Der er nye EU forordninger på vej ifb landbruget – dyrkning – braklægning mv.
Trine Holmberg, direktør for ARGO, definerede ARGO, som et grønt selskab, og som vil fremme
grøn omstilling: genbrug – genbrugspladser – genbrugsbutikker – deponi – genanvendeligt affald –
læring (skoleklasser). Sortering i husholdningerne er nødvendig i de vedtagne fraktioner. ARGO
vil gerne bygge anlæg til indfangning af CO”, hvilket er meget dyrt (trecifrede mio. beløb). ARGO
satser på at være CO” neutral i 2030. Danmark ligger fint i Europa mht afbrænding af affald og
importerer fra andre lande i Europa – en fin ordning, som landende skal betale for, og som
medvirker til fremstilling af fjernvarme og el til mange borgere i Roskilde og omliggende kommuner.
Efter en kort pause startede paneldiskussionen med de indbudte gæster og salen.
Borgmester Marie Stærke virkede som moderator og havde nogle startspørgsmål til hver af
”gæsterne”. Marie Stærke havde nogle gode kommentarer, som var med til at sætte gang i
samtalen og virkede som en fremragende moderator.
Nogle hovedpunkter i paneldiskussionen gik på, at mådehold på alle områder i vort liv ville være
godt, at klimasolidaritet skal være fremherskende, at ”Vejen til den grønne omstilling” skal gå
hurtigere, at regler og lovgivning desværre ikke følger med udviklingen, at myndighederne skal
arbejde hurtigere og være mere fleksibelt, at hvis Køges energibehov skal dækkes, skal der
opføres 24 vindmøller, at der på det nærmeste skal skrives et ”Nyt Testamente” klimamæssigt
gældende fra nu, at skovbrug helt havde været fraværende i temaet, at dagen i dag var
sandhedens dag mht mange aspekter i klimaudviklingen, at de nuværende problemer med Pfas
kan være dødsstødet til den store gødningsspredning i landbruget, at der er komplekse
problemstillinger, som kun kan løses ved at alle samarbejder, at der var modsætningsfyldte tanker,
men at alle ønskede det samme, nemlig en bedre udvikling for klimaet, at klima er ikke kun et
dansk problem, men globalt. Gør vi ikke nok globalt, risikerer vi en folkevandring syd og øst fra, for
alle ønsker det samme som os mht livsvilkår. Vi kan vise vejen ved eksempler for andre lande og
gøre visioner til missioner. Det handler også om omlægning af vaner og den kultur, vi lever i og
med. Det kan lade sig gøre, især i et demokratisk samfund som det danske.
Hans Birk sluttede af med at takke panelet, som havde vist stort engagement samt Marie Stærke
og alle de fremmødte medlemmer.
Formålet med konferencen var at afdække og besvare spørgsmålene:
Hvor langt er vi?
Holder klimamålene for 2030 (Nej).
Vil man implementere nye ting / ideer og innovation?
Forventningerne til dagen blev i høj grad indfriet – det var en fantastisk dag, som både rejste
problemer og besvarede nogle.
Medlemsmøde onsdag, d. 18. januar 2023 med emnet: Takt og Tone ved Karl Peter Andersen / Traktørstedet Højeruplund.
Hans Birk bød velkommen til de 50 fremmødte medlemmer (igen fuldt hus) og præsenterede dagens sang ”Jeg sætter min hat som jeg vil”, som passede fint til dagens foredrag. Hans roste de tilstedeværende for at huske at melde afbud, så medlemmer på venteliste kunne møde – afbudsordningen virker. Derefter lidt om konferencen på onsdag, den 25. januar, hvor Hans opfordrede medlemmerne til at møde i god tid og være parate præcis.
Karl Peter Andersen (KPA) delte sit foredrag op i 2 dele: første del omhandlede hans uddannelses- og karriereforløb, og anden del gik tæt på takt og tone i forbindelse med at holde selskab. Medlemmerne fik besøg af en fantastisk underholdende fortæller, som meget humoristisk og undertiden med selvironi serverede anekdoter fra sine ansættelsesforhold.
KPA startede sin læretid som tjener på Hotel Hvide Hus (nu Comwell) og havde samtidig ekstra job på Vallø Slotskro, hvor han lærte alt ”det fine”. Videre med værnepligt som messegast på kongeskibet ”Dannebrog”, Vinhuset i Næstved, Hushovmester på Gavnø Slot med et meget stort ansvar (her følte KPA sig hjemme!) – selvom KPA ikke længere har sit arbejde på Gavnø, deltager han stadig ved store selskaber.
KPA krydrede sit foredrag med humoristiske anekdoter om de arbejdsgivere, han havde været hos. Disse omfattede både virksomhedsejere og adelige. Medlemmerne fik et meget fint indblik i, hvordan KPAs arbejdsopgaver var: lige fra rengøring over chaufførjob til servering og at fungere som butler. Da KPA på et tidspunkt bad om en arbejdsbeskrivelse, fik han svaret: ”Alt de, De ikke gør, bliver ikke gjort” – ansættelsen gjaldt ofte 24/7. KPA arbejdede for en grevinde og ved hendes død arvede han hendes hund – nærmest en æresbevisning. Ved ansættelse hos en milliardær fulgte en høj løn, og som KPA sagde, smittede det af: at bruge de tjente penge hurtigt – der blev et andet forhold til penge. Ligeledes kunne det mærkes, om man arbejdede for gamle penge (adelige) eller nye (virksomhedsejere). Arbejdet som ansat betød også, at der undertiden skulle balanceres på en knivsæg. Var man nu ansat, var man ven, var man personlig assistent, var man gæst ved middage eller serverede man? Var man rejseven på de mange udlandsrejser?
Ved seneste ansættelse, startede arbejdsgiveren – en erhvervsmand – et forretnings-eventyr i USA, og derefter var dette ansættelsesforhold forbi, så KPA måtte se sig om efter andre muligheder. Privatliv var der for det meste ikke noget af.
Et opslag fortalte KPA, at der søgtes en forpagter til traktørstedet ”Højeruplund” Ved Stevns Klint. Starten var fin, og med tiden er åbningstiden blevet udvidet til af være hele året. Det er meningen, at stedet sammen med Højerup Kirke og Besøgscenteret skal være en helårsdestination. KPA har aldrig fortrudt sit valg: at blive forpagter af ”Højeruplund”.
Anden del af foredraget var en gennemgang af takt og tone ved afholdelse af egne selskaber – som det foregik både hos de adelige og hos de erhvervsfolk, hvor KPA havde arbejde og også ved hoffet.
Medlemmerne fik en gennemgang af alt lige fra udsendelse af en invitation (svar inden for 24 timer) – er den til 2 person, er det uden børn – er den til en person, er det uden partner. Invitationen skal derudover angive tid og sted samt påklædning og besvares på samme måde som ved modtagelsen. Er det på hotel / restaurant, kommer man til tiden – er det privat, kommer man til tiden + evt. 10 minutter. Som bordherre er der naturligvis en del regler, som skal iagttages mht borddamen, som man har ført til bords. Der er regler for brug af serviet, placering af bestik, når man holder pause, og / eller når man er færdig med at spise. Det er tilladt at hjælpe borddamen med hendes serviet, som altid ligger med åbningen ud af og placeres på stolen efter brug / efter middagen. En gennemgang af placering af glas og bestik åbenbarede, at vandglasset ikke har nogen fast placering – det kan placeres enten til højre eller venstre for alle de andre glas – til højre er en god ide, da man drikker med højre hånd. En ½ cm vinrest i glasset er en fin gestus til ærten – der var vin og mad nok. Brød brydes i små bidder og smør placeres på en smørtallerken, og der tales ikke med mad i munden. Salat spises af samme tallerken, som brødet ligger på – skal ikke blandes med sovs og kød og kartofler. Man bør også vide, hvordan salt og peber skal placeres ved bordet. Ligeledes vigtigt er det at gøre sig overvejelser over, hvordan værtindegaven skal være. Det er ikke ligegyldigt, hvordan blomster og lysestager tilpasses bordet – man skal meget gerne kunne se dem, som sidder overfor. Suppe spises ved at føre skeen indefra (nærmest sig selv) og ud af. Generelt skal bestik bruges ved måltidet, men ”det, der kan flyve og svømme” må gerne spises med fingrene. Der holdes på stilken, når der drikkes vin og grunden til, at der skåles med et klir på de 2 glas, skyldes en rest fra vikingetiden, hvor man skålede med drikkehorn og med et stort klask, så der skvulpedes mjød over fra horn til horn – derved blandedes indholdet i begge horn og vist dermed, at der ikke var gift i! At bruge højre hånd indikerer også, at man ikke har våben i hånd. Talerækken under middagen indledes med værtens velkomst, og den næstsidste, som taler, er værtindens bordherre – den med højst charge. Han takker for den eminente middag og de fine vine på alle gæsters vegne. Slutteligt er det værtinden, som siger velbekomme og byder på kaffe i de tilstødende gemakker. En tale må ikke indeholde noget indforstået – alle skal kunne følge med. Bordherren sørger på mange måde for sin borddame.
Det var både lærerigt og stærkt underholdende at lytte til karl Peter Andersen. Medlemmerne lærte igen meget.
Næste uge (onsdag, den 25. januar) afholdes en konference på Braunstein ved Køge havn om temaet ”den grønne omstilling”. Der er udsendt dagsorden for konferencen i et nyhedsbrev, men fredag, den 20. januar udsendes invitation til konferencen – der er ingen deltagerbegrænsning.
Medlemsmøde onsdag, d. 11. januar 2023 med emnet:
En gentænkning af atomkraft ved Stefan Vilner, Head of People & Culture Partnering i Seaborg Technologies.
Hans Birk startede med at ønske de 50 fremmødte medlemmer velkommen til dagens foredrag. Sædvanen tro skulle der startes med en sang, men sange om atomkraft findes kun som protestsange, så derfor var valget for sang landet på ”Blot slentre gennem regn” – et meget passende valg til den silende regn på denne dag.
Hans informerede om, at der var et interview i ”Dagbladet og ”Ugeavisen” på vej om klubbens konference 25. januar på Braunstein. TV2 Lorry er inviteret ligesom aviserne til at overvære konferencen, men havde endnu ikke afgivet svar. Borgmester Marie Stærke skal fungere som moderator og havde ved et møde med hans Birk vist stor begejstring for vores 2 temaer ”Vejen til den grønne omstilling” og ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen” – der var måske nogle resultater fra de 2 temaer, som hun kunne bruge i kommunens planlægning.
Søren Taarnhøj introducerede dagens foredragsholder – Stefan Vilner, som er Head of People & Culture Partnering i Seaborg Technologies (Seaborg er opkaldt efter den amerikanske forsker Glenn Seaborg, som allerede i 1954 gjorde forsøg med saltreaktorer), og som er et af 2 firmaer i Danmark, som arbejder med og forsker i udviklingen af saltreaktorer. Stefan Vilner har en meget blandet uddannelsesmæssig og praktisk baggrund for sit job: uddannet på CBS som økonom – arbejdet med ledelse i Irland – cand. psyk – uddannet i ledelse – arbejdet i Vestas og nu i Seaborg.
Seaborg arbejder med et projekt, som kan blive stærkt inden for den grønne omstilling: Saltreaktorer – små og mellemstore reaktorer til at give ”ufarligt” produceret energi til mange formål. Man må forudse en enorm vækst i energibehovet globalt set og især i Sydøstasien og Afrika, hvor der er en voksende middelklasse, som stiller de samme krav til levevilkår som os i Vesten.
Gennem flere slides præsenterede Stefan Vilner baggrunden for det forskningsmæssige (og forhåbentlig senere økonomiske givende) for arbejdet med saltreaktorer. Til brug for denne forskning er der brug for veluddannede og erfarne atomfysikere, og dog har firmaet nu ansat flere kemikere end fysikere, som der desværre ikke findes så mange af i Danmark (en af dem har endda startet et mikrobryggeri!). Firmaet har pt 130 ansatte fra 26 lande lige fra Iran til Danmark. Hovedkvarteret findes på Østerbro / Titangade, hvor der også forskes i 2 laboratorier. Seaborg er grundlagt i 2014 og har kontorer i Sydkorea og Singapore. Det er meget svært at skaffe egnede atomfysikere, idet krav fra USA forbyder brug af uddannede fra Indien, Iran og Rusland. Derfor går man på strandhugst hos andre firmaer for at få medarbejdere.
Når der fokuseres på Sydøstasien og Afrika, er det fordi man der ser de store muligheder i saltreaktorer. I Sydøstasien planlægges der at bygge 240 kulkraftværker, og disse kunne erstattes med 600 – 1000 saltreaktorer (hvor man i Danmark kunne nøjes med 4 til at dække det danske energibehov).
Stefan Vilner formulerer det således: ”Vi er her for at redde verden”. Desværre er det sådan, at en del forskning må foregå simuleret på computere, da dansk lovgivning forbyder forsøg i virkeligheden med atomkraft – man savner Risø kraftigt. Muligheden for at lave forsøg i Sverige undersøges, da man der er mere åbne for forsøg – der er atomkraftværker i forvejen.
Det er ikke meningen, at saltreaktorer skal erstatte sol og vind og vand, men solen skinner ikke om natten og det blæser ikke meget ved Ækvator. Saltreaktoren kan ”tændes” og ”slukkes” efter behov, når de andre energikilder er i stilstand helt i modsætning til de nuværende ”konventionelle” atomkraftværker. Saltreaktoren skal fungere som supplement og støttemulighed for sol, vind og vand. På kortest muligt sigt skal saltreaktoren sammen med sol, vind og vand udkonkurrere de fossile energikilder.
En saltreaktor arbejder med små mængder af beriget uran (i stedet for uran ville man gerne bruge thorium, men teknologien er ikke til det endnu), som ved at blive tilført salt i et helt lukket system gennem fission / spaltning igangsætter en smeltningsproces, hvor saltet ved en temperatur mellem 600 og 700 grader C smelter og varmer vand op til temperaturer, hvor damp driver turbiner, som igen udvikler elektricitet. Der er ved denne proces ikke de samme risici som ved de ”gamle” akraftværker. Reaktoren kan ikke eksplodere / der kan ikke ske en dampeksplosion. Hvis der ved et uheld skulle komme ilt til processen, vil saltet blive ført ud gennem en bundprop og derefter i et opsamlingskar størkne til sten. Der er bastante sikkerhedsregler, og der udledes ikke urandampe til den omgivende luft og vand – det er et helt lukket system. Den berigede uran er så svag, at den ikke kan bruges til atomvåben eller anden militær brug, og de rør og beholdere, der anvendes, kan ikke smelte. En saltreaktor kan i teorien arbejde i 25 år, men Seaborg satser på 12 år, hvor så den anvendte uran skal udskiftes. Den brugte uran kan beriges 2- 3 gange og tilføres saltet igen. Som affald har den forbrugte uran en meget kort halveringstid og er ufarligt efter ca. 200 år og nemt kan deponeres, hvor konventionelt anvendt uran skal bruge ca.300.000 år – meget lang halveringstid. Det fremhæves, at saltreaktoren ikke skal erstatte sol, vind og vand, men være et støttelement også på den måde, at den overskydende energi skal oplagres til senere brug, og dertil har Seaborg oprettet et søsterselskab – Hyme – som arbejder med at oplagre overskydende energi i flydende salt.
Man satser på at have den første prototype på plads i 2028, og derfor er det nødvendigt med en stor kapitaltilførsel, som søges hentet gennem fonde og private investorer – der ønskes lige nu mellem 50 og 70 mio. euro, hvilket virker lidt svært, da evt. profit kan ligge 10-15 år ude i fremtiden. Prisen på et enkelt eksemplar af en saltreaktor er endnu ukendt, men kan formentligt sammenlignes med en havvindemøllepark – og er så nemmere at bygge, da hele fremstillingen kan foregå på landjorden.
Seaborg arbejde hele tiden med samarbejde med andre interessenter i flere lande, og som kan være medvirkende til at fremme udbredelsen af saltreaktorer. Der er etableret et stærkt samarbejde med Samsung, som har store skibsværfter i Sydkorea. Ideen med dette er, at Samsung kan / skal bygge nogle pramme, som kan rumme 1 eller flere saltreaktorer, og disse pramme kan så flyttes rundt efter behov, da saltreaktoren er nem at tilslutte de ønskede steder.
Mange elementer skal tages i betragtning ved fremstilling af saltreaktorer, idet man skal bruge materialer, som ikke korroderer eller udleder krom eller andre skadelige metaller. Under arbejdet i laboratorierne ”opfindes” muligheder, som patenteres. Derudover søges der certificering genem ABS – en verdensinstitution på området.
Seaborgs ambition er på sigt at bygge 200 pramme om året – at udviklingen foregår i Danmark – at prammene bygges i Sydkorea (Samsung) – at skaffe energi til verden – at udfase fossile brændstoffer – at producere el til produktion af Power to X – at supplere sol, vind og vand – at lagre overskudsenergi – at skaffe el til de mange elbiler – at afsalte havvand – at skabe kraft til batterier – at skaffe el til fremstilling af gødning og mange andre måske nu ukendte områder.
De kommende år kræver enorme mængder af energi, og her er saltreaktoren et seriøst element i dette krav.
Stefan Vilner forstod med sine slides (en med en uforståelig fysisk formel) at få forklaret både saltreaktorens opbygning og med sin spændende, oplysende og forklarende facon at give forsamlingen stor viden med hjem – at der også var humor i foredraget var godt.
Næste onsdag, 18. januar 2023 får vi besøg af værten fra Traktørstedet Højeruplund, som vil fortælle om sit arbejdsliv fra tjenerlærling over job som butler til drift af Højeruplund.
Nytårskur onsdag, d.4. januar 2023
50 medlemmer var mødt op til dette første møde i det nye år.
Hans bød velkommen, og herefter sang vi ”Vær velkommen” og ”Kong Kristian”.
I forlængelse heraf samledes vi til Champagne og kransekage – og en god snak medlemmerne imellem om det netop overståede nytår.
Hans præsenterede senere dagens program, hvor første punkt var en status over det forgangne år.
2022 var på alle områder gået godt med rigtig gode og varierede arrangementer – og rekorddeltagelse ved både møder og ture.
Det blev også konstateret, at de mål som blev sat for klubben tilbage i 2019 for længst var opnået herunder:
- Vi vil skabe et fælleskab og sociale relationer – hvor vi trives, og som vi ønsker at deltage i.
- Vi skal alle bidrage til fællesskabet – kun derved opnår vi den sammenhængningskraft, der er nødvendig.
- Vi skal lære noget nyt hver gang vi mødes.
- Interessante møder og aktiviteter = engagerede medlemmer.
- Fremme etablering og understøtning af Interessegrupper.
Det nye tema for 2023, Vejen til et styrket Sundhedsvæsen blev også gennemgået. Målet er at
- Give os mulighed for at forstå omfanget og konsekvenserne af de udfordringer vort sundhedsvæsen står med i dag
- Finde – Vejen til et Styrket Sundhedsvæsen
- Have nogle spændende og sammenhængende arrangementer med et højaktuelt og komplekst emne
- Sætte os på landkortet som en aktiv Club, hvor 60+ ikke er en begrænsning
Præsentationen blev fulgt op af et Summemøder ved bordene, hvor medlemmerne havde mulighed for at formulere spørgsmål til foredragsholdere og panel.
Nytårskuren var startsskudet til endnu et lovende år i Hemingway Club 1 Køge.
Nedenfor finder du en Power Point fra dagen møde: