REFERATER / møder 2024
Møde nummer 222 - 245
Medlemsmøde i Hemingway Club1 onsdag, d. 19. juni 2024 med emnet:
Sommerfrokost.
Sommerfrokost.
Så blev det sommer også for Hemingway Club 1 Køge.
Det blev tilbørligt markeret af 44 medlemmer, som mødte op i restaurant Rib House på Køge havn for at indtage en velsmagende frokostanretning.
Og ikke mindst være sammen i det meget fine sociale selskab, som forsamlingen udgør. Det kan både ses og høres på den megen snak og de mange grin, der kører rundt i lokalet.
Det er et fantastisk sammenhold, som her vises.
Sang skulle der vanen tro ikke savnes. Just havde fundet 2 viser frem: ”Lev dit liv, medens du har det” og en drikkevise ”Da hønsehuset brændte”, som blev afsunget af det tilstedeværende fine mandskor.
Hans Birk startede ”mødet” med et velkommen til alle og gav et kort tilbageblik på den forgangne ”sæson” med kort at nævne de fine foredrag og enkelte ture ud af huset. På vegne af styregruppen kunne Hans Birk formidle stor tilfredshed med ”sæsonen”. Med klap kunne alle stemme i.
Hans ønskede alle en god sommer og på gensyn 7. august.
Det blev tilbørligt markeret af 44 medlemmer, som mødte op i restaurant Rib House på Køge havn for at indtage en velsmagende frokostanretning.
Og ikke mindst være sammen i det meget fine sociale selskab, som forsamlingen udgør. Det kan både ses og høres på den megen snak og de mange grin, der kører rundt i lokalet.
Det er et fantastisk sammenhold, som her vises.
Sang skulle der vanen tro ikke savnes. Just havde fundet 2 viser frem: ”Lev dit liv, medens du har det” og en drikkevise ”Da hønsehuset brændte”, som blev afsunget af det tilstedeværende fine mandskor.
Hans Birk startede ”mødet” med et velkommen til alle og gav et kort tilbageblik på den forgangne ”sæson” med kort at nævne de fine foredrag og enkelte ture ud af huset. På vegne af styregruppen kunne Hans Birk formidle stor tilfredshed med ”sæsonen”. Med klap kunne alle stemme i.
Hans ønskede alle en god sommer og på gensyn 7. august.
Medlemsmøde i Hemingway Club1
onsdag, d.12 juni 2024 med emnet:
Nedslag i den olympiske historie – før OL i Paris ved Rasmus Bech.
Meget aktuelt startede mødet med, at de 45 tilmeldte medlemmer sang ”Re – seppt – en”
Hans Birk omtalte derefter de 3 seneste afholdte aktiviteter: hjemmemøde onsdag, den 5. juni – walk&talk fredag, den 7. juni på Bønsvig Strand mm – og markvandring med grill hos Mogens Toftegaard i Himlingøje. Alle 3 fine arrangementer. Hans Birk nævnte sommerfrokosten på Rib House onsdag, den 19. juni og gennemgik kort de første møder i august:
1. 7. august: Hjemmemøde / interessegrupper / program for efteråret mm.
2. 14. august: Tur til Malmø / Kockums nedlagte skibsværft for at se bæredygtigt byggeri med anvendelse af genbrugsmaterialer ved arkitekt Lene Brix.
3. 21. august: Vejen til Danmarks medlemskab af FNs sikkerhedsråd ved Holger K. Nielsen, som er kommitteret ifb arbejdet forud for medlemskabet.
4. 28. august: Ellen Margrethe Løj om Sydsudan og omliggende brændpunktslande.
Derefter blev ordet givet til Rasmus Bech, som har arbejdet ved dagbladet ”Politiken” i 40 år og omtalte, at han muligvis ville være lidt hæmmet af nogle blodpropper i hjernen for nogle få år siden – det var ikke til at mærke. Rasmus Bech demonstrerede en formidabel viden om sit emne ”Olympiske lege” med mange detaljer om både lege og personer. Rasmus havde høstet en stor viden og erfaring om emnet gennem sit virke som sportsjournalist. Rasmus var en levende og humoristisk fortællerfortæller bandt sit publikum bl.a. med mange anekdoter om sportsfolk og hans egne oplevelse med nogle af dem. Fortællingen blev ledsaget af slides med billeder både fra nogle af legene og af danske deltagere.
Rasmus gav en kort historisk gennemgang af starten på de moderne olympiske lege stiftet af franskmanden Pierre de Coubertin med start i 1896. Ingen kvinder kunne / måtte deltage i modsætning til legene i Paris i år 2024, hvor kønsfordelingen er lige.
Grækenland mente, at landet havde patent på legene, og at de fremover skulle foregå i Athen. Det blev dog ændret til, at alle lande kunne byde ind på legene. Ved en af de første lege var tovtrækning og skydning efter vildsvin blandt disciplinerne (men er det ikke mere). Et skandinavisk hold vandt guld i tovtrækning. Danmark var med fra de første lege i 1896, og den første danske kvinde deltog i legene i 1912 i Stockholm og spillede tennis. Rasmus viste eksempler på plakater ifb nogle af legene. Ejendommeligt set med vores nutidige øjne var der også konkurrencediscipliner som plakater / kunst / litteratur, hvor der kunne vindes medaljer.
Rasmus slog især ned på legene i Berlin / Nazityskland, som foregik i 1936.
Disse lege bliver betegnet som de første politiske olympiske lege, og de skulle foregå i et kæmpeanlæg / en hel by med egen toglinie og togstation – man havde aldrig før set noget lignende. Amerikanske atleter ville ikke først deltage pga jødeforfølgelserne, og flere danske atleter meldte afbud. Det viste sig dog, at alle henvisninger i gadebilledet til jødeforfølgelser var fjernet, og så deltog USA.
En meget kendt person, den danske svømmer Ragnhild Hveger, som havde sat flere verdens- og europarekorder samt vundet et hav af medaljer i flere andre konkurrencer – deltog i legene og vandt flere guldmedaljer der. Tyskland / tyskerne var vildt begejstret for Ragnhild Hveger, og man kan mene, at hun blev både brugt og misbrugt af den tyske propagandamaskine. ”The Times” udnævnte hende til at være ”Den gyldne torpedo”. Hjemme i Danmark var begge hendes forældre og broder medlem af det danske nazistparti og broderen deltog ved Østfronten, men blev hjemsendt pga. sygdom og fungerede derefter som chauffør for nazispidser i Danmark. Efter besættelsen blev hele familien inkl. Ragnhild sat i fængsel i kortere eller længere tid. Broderens enke bor nu som meget gammel dame i Køge. Ragnhild flyttede kort efter løsladelsen til Sverige, hvor hun fungerede som svømmelærer, men returnerede senere til Danmark. Ifb et arrangement ved dagbladet ”Politiken” kontaktede Rasmus hende for at få hende til at deltage – det ville hun ikke, men Rasmus fik en aftale med hende om at ringe jævnligt til hende, hvilket han gjorde. Det betød flere personlige oplysninger fra hende; opringningerne fortsatte til hendes død i 2011. Ranghild Hveger anses stadig i svømmeverdenen som den ypperste nogensinde.
En anden meget kendt svømmepige var ”Lille henrivende Inge”, som allerede som 12 – årig også deltog i legene i Berlin i 1936 og vandt flere medaljer. Hun er den yngste OL – deltager nogensinde, og inden afrejsen formanede hendes far hende om at holde sig fra alle i uniform. Hun havde sine dukker med til Berlin. Hun blev senere gift med en dansker og flyttede til USA. Ifb et arrangement på ”Politiken” kontaktede Rasmus hende og inviterede hende til København; hun sagde ja tak, og Rasmus ville kunne kende hende i lufthavnen som meget lille og med fregner. På Turen fra lufthavnen ville Inge gerne forbi busten af Gunnar Nu, som havde givet hende tilnavnet ”Lille henrivende Inge”. Hun stod i 5 minutter ved busten – og mindedes sikkert legene. I arrangementet skulle deltage flere sportsfolk herunder Ragnhild Hveger – men flere sportsfolk ville melde afbud pga hendes fortid, hvis hun deltog. Hun meldte afbud.
Rasmus Bech henviser til en bog, han har skrevet om De olympiske Lege, og hvor han skriver om noget af det, han i dag fortæller bl.a., om det, han fortæller i dag. Ved legene i Berlin 1936 deltog den amerikanske løber Jesse Owens, som vandt 4 guldmedaljer i forskellige løbediscipliner. Han blev dog set ned på i Tyskland – han var neger ”og en abekat”. Han blev dog ven med en anden løber ved legene – en tysk advokat fra Hamborg, og de havde forbindelse med hinanden til advokaten døde. Jesse Owens var i Berlin 3 gange efter VK 2. Der oplevede han et fyldt stadion. I USA havde han meget svært ved at blive anerkendt og finde arbejde – bl.a tjente han penge ved at løbe om kap med heste. Først i 1976 blev han inviteret til Det Hvide Hus og fik overrakt en medalje. Det skete en gang mere. Han blev fejret i New York ved en parade med papirstrimler smidt ud fra kontorerne. På vejen i bilen kontaktede en mand ham og gav ham en kuvert. I den lå der 10.000 dollars, og ingen ved, hvem manden var. Det var godt for Jesse Owens og senere var der ikke besvær med at finde arbejde. Han måtte dog opleve ved besøg på et fint hotel, at han blev henvist til vareelevatoren sammen med grøntsager ol., medens de hvide kunne tage personelevatoren – han oplevede det samme på skibene han sejlede med frem og tilbage til Europa: de hvide på 1. klasse og han på 3. klasse.
Som sidebemærkning fortæller Rasmus, at han besøgte det olympiske stadion i Berlin i 2019 og så, at det står fuldstændig, som da det blev bygget ned til mindste detalje – han anbefaler at besøge stedet.
Olympiaderne i 1940 i Tokyo og 1944 i Helsinki blev aflyst pga VK 2. Den første Olympiade efter krigen var i London 1948 – denne olympiade var den hidtil bedste for Danmark, idet der blev vundet 5 guldmedaljer, 7 sølvmedaljer og 8 bronzemedaljer.
Her mødte vi så igen en fremragende dansk ”svømmepige”: Greta Andersen, som vandt både guld og sølv i forskellige konkurrencer. I den sidste konkurrence var hun dog ude for et kollaps og var ved at drukne, men blev reddet af en konkurrent og en tilløbende tilskuer. Hun tilskrev kollapsen det faktum, at hun aftenen før havde fået en indsprøjtning for at udskyde sin menstruation, men anede ikke, hvad der var i sprøjten. Ved hjemkomsten fik hun en overvældende modtagelse på Rådhuspladsen i København af ca. 100.000 mennesker. Som præmie / gave skulle hun modtage en ny cykel, men hvis hun gjorde det, ville hun blive noteret som professionel; hun modtog ikke cyklen. Greta Andersen flyttede til USA og blev langdistancesvømmer (100 km / 60 km / over den engelske kanal mm). Hun blev dermed professionel og tjente 2 – cifrede millionbeløb i dollars. Hun nedsatte sig senere som svømmelærer. Hun underviste til hun var over 90 år gammel, og Rasmus besøgte hende på det tidspunkt. Greta Andersen flyttede senere til det danske samfund Solvang, hvor hun døde og blev begravet.
Rasmus Bech tog også en tur rundt om Knud Lundberg – den fantastiske boldbehandler både i fodbold og håndbold. Han deltog i en håndboldkonkurrence i Tyskland i 1938, hvor han som den høje, blonde mand, han var, blev tilbudt at deltage i Lebensbornprogrammet (avl af rigtige ariske typer med alle de kvinder, han kunne ønske sig) – han takkede nej – han var stadig jomfru. Han tomlede hjem til Danmark for 20,00 lånte kroner, og havde kun brugt 16,00 kr. ved hjemkomsten. Han uddannede sig til læge, men fik aldrig noget ydernummer pga manglende aflagt lægeløfte, så han kunne ikke nedsætte sig som praktiserende læge. Knud Lundberg var med på bronzeholdet ved olympiaden i Rom og fik derefter et væld af tilbud om at blive professionel i nogle af de største fodboldklubber i Europa. Han takkede nej til det hele – han ville være en fri fugl og ikke være hæmmet af bestemte træningsdage- og tidspunkter. Et særkende for ham var, at han aldrig bar slips – det skulle ingen bestemme. Den spanske fodboldklub Barcelona tilbød ham at blive cheflæge på deres fodboldklinik, men også det takkede han nej til. En overgang fungerede han som journalist på dagbladet ”Aktuelt” og i nogle TV – radioprogrammer. Rasmus erindrer et besøg sammen med andre kolleger på Lundbergs hotelværelse. Lundberg blev kaldt ”Doktoren”, fordi han altid modtog gæsterne i hvid badekåbe. Adgangsbilletten til selskabet bestod i at kunne drikke en blanding af Kijafa og vodka – men endelig ikke for meget Kijafa – det var bortvisningsgrund.
Rasmus Bech gav også en fortælling om fodboldspilleren Harald Nielsen (”Guld-Harald”), som var den yngste landsholdsspillerdebutant nogensinde. Han scorede et utal af mål tilsammen i alle de kampe, han deltog. Harald Nielsen blev solgt til den italienske fodboldklub Bologna og senere igen solgt til Inter for det højeste beløb givet for en fodboldspiller dengang. Han var 2 år i træk topscorer i den øverste italienske fodboldliga. Desværre måtte han opgive karrieren pga af en diskusprolaps. Han nåede aldrig at komme på det danske fodboldlandshold, fordi han var professionel. En sikker årsag til hans træfsikkerhed skyldtes formentlig, at hans far og onkel på den hjemlige garageport i Frederikshavn havde malet nogle store og små cirkler, som Harald skulle øve sig i at ramme. Garageporten er nu afmonteret og skal stå på det kommende sportsmuseum. Rasmus Bech bemærker, at der kun findes to sportsstatuer i Danmark: en af Harald Nielsen og en af Gunnar Nu.
I 1960 døde den danske cykelrytter Knud Enemark under et cykelløb – han var formodentlig dopet og dermed den først konstaterede dopede cykelrytter fra Danmark.
Køge har også spillet en rolle med kendte i sportsverdenen – desværre også for en tragisk flyveulykke, hvor 8 fodboldspillere omkom – herunder køgespilleren Børge Bastholm, som dermed aldrig nåede til Rom og vinde bronze. Hans søn Torben Bastholm blev også fodboldspiller.
Ved olympiaden i Tokyo 1964 vandt en roer fra Køge guld.
Rasmus Bech anbefalede en dokumentar på DRTV: ”Fanget i Hitlers spil” om bl.a. Ragnhild Hveger.
En meget underholdende fortælling blev givet til forsamlingen med flere spændende anekdoter.
Efter tak fik vi en lille anekdote fra olympiaden i Moskva i 1980, hvor det lykkedes nogle forsinkede journalister at komme ind i det russiske statscirkus efter 3 elefanter i manegen. Det blev ikke vel modtaget af cirkusfolket.
Næste uge – 19. juni – er sidste forsamling for Hemingway Club 1 Køge i denne sæson, idet der er frokost på Rib House kl.12:30.
Hans Birk omtalte derefter de 3 seneste afholdte aktiviteter: hjemmemøde onsdag, den 5. juni – walk&talk fredag, den 7. juni på Bønsvig Strand mm – og markvandring med grill hos Mogens Toftegaard i Himlingøje. Alle 3 fine arrangementer. Hans Birk nævnte sommerfrokosten på Rib House onsdag, den 19. juni og gennemgik kort de første møder i august:
1. 7. august: Hjemmemøde / interessegrupper / program for efteråret mm.
2. 14. august: Tur til Malmø / Kockums nedlagte skibsværft for at se bæredygtigt byggeri med anvendelse af genbrugsmaterialer ved arkitekt Lene Brix.
3. 21. august: Vejen til Danmarks medlemskab af FNs sikkerhedsråd ved Holger K. Nielsen, som er kommitteret ifb arbejdet forud for medlemskabet.
4. 28. august: Ellen Margrethe Løj om Sydsudan og omliggende brændpunktslande.
Derefter blev ordet givet til Rasmus Bech, som har arbejdet ved dagbladet ”Politiken” i 40 år og omtalte, at han muligvis ville være lidt hæmmet af nogle blodpropper i hjernen for nogle få år siden – det var ikke til at mærke. Rasmus Bech demonstrerede en formidabel viden om sit emne ”Olympiske lege” med mange detaljer om både lege og personer. Rasmus havde høstet en stor viden og erfaring om emnet gennem sit virke som sportsjournalist. Rasmus var en levende og humoristisk fortællerfortæller bandt sit publikum bl.a. med mange anekdoter om sportsfolk og hans egne oplevelse med nogle af dem. Fortællingen blev ledsaget af slides med billeder både fra nogle af legene og af danske deltagere.
Rasmus gav en kort historisk gennemgang af starten på de moderne olympiske lege stiftet af franskmanden Pierre de Coubertin med start i 1896. Ingen kvinder kunne / måtte deltage i modsætning til legene i Paris i år 2024, hvor kønsfordelingen er lige.
Grækenland mente, at landet havde patent på legene, og at de fremover skulle foregå i Athen. Det blev dog ændret til, at alle lande kunne byde ind på legene. Ved en af de første lege var tovtrækning og skydning efter vildsvin blandt disciplinerne (men er det ikke mere). Et skandinavisk hold vandt guld i tovtrækning. Danmark var med fra de første lege i 1896, og den første danske kvinde deltog i legene i 1912 i Stockholm og spillede tennis. Rasmus viste eksempler på plakater ifb nogle af legene. Ejendommeligt set med vores nutidige øjne var der også konkurrencediscipliner som plakater / kunst / litteratur, hvor der kunne vindes medaljer.
Rasmus slog især ned på legene i Berlin / Nazityskland, som foregik i 1936.
Disse lege bliver betegnet som de første politiske olympiske lege, og de skulle foregå i et kæmpeanlæg / en hel by med egen toglinie og togstation – man havde aldrig før set noget lignende. Amerikanske atleter ville ikke først deltage pga jødeforfølgelserne, og flere danske atleter meldte afbud. Det viste sig dog, at alle henvisninger i gadebilledet til jødeforfølgelser var fjernet, og så deltog USA.
En meget kendt person, den danske svømmer Ragnhild Hveger, som havde sat flere verdens- og europarekorder samt vundet et hav af medaljer i flere andre konkurrencer – deltog i legene og vandt flere guldmedaljer der. Tyskland / tyskerne var vildt begejstret for Ragnhild Hveger, og man kan mene, at hun blev både brugt og misbrugt af den tyske propagandamaskine. ”The Times” udnævnte hende til at være ”Den gyldne torpedo”. Hjemme i Danmark var begge hendes forældre og broder medlem af det danske nazistparti og broderen deltog ved Østfronten, men blev hjemsendt pga. sygdom og fungerede derefter som chauffør for nazispidser i Danmark. Efter besættelsen blev hele familien inkl. Ragnhild sat i fængsel i kortere eller længere tid. Broderens enke bor nu som meget gammel dame i Køge. Ragnhild flyttede kort efter løsladelsen til Sverige, hvor hun fungerede som svømmelærer, men returnerede senere til Danmark. Ifb et arrangement ved dagbladet ”Politiken” kontaktede Rasmus hende for at få hende til at deltage – det ville hun ikke, men Rasmus fik en aftale med hende om at ringe jævnligt til hende, hvilket han gjorde. Det betød flere personlige oplysninger fra hende; opringningerne fortsatte til hendes død i 2011. Ranghild Hveger anses stadig i svømmeverdenen som den ypperste nogensinde.
En anden meget kendt svømmepige var ”Lille henrivende Inge”, som allerede som 12 – årig også deltog i legene i Berlin i 1936 og vandt flere medaljer. Hun er den yngste OL – deltager nogensinde, og inden afrejsen formanede hendes far hende om at holde sig fra alle i uniform. Hun havde sine dukker med til Berlin. Hun blev senere gift med en dansker og flyttede til USA. Ifb et arrangement på ”Politiken” kontaktede Rasmus hende og inviterede hende til København; hun sagde ja tak, og Rasmus ville kunne kende hende i lufthavnen som meget lille og med fregner. På Turen fra lufthavnen ville Inge gerne forbi busten af Gunnar Nu, som havde givet hende tilnavnet ”Lille henrivende Inge”. Hun stod i 5 minutter ved busten – og mindedes sikkert legene. I arrangementet skulle deltage flere sportsfolk herunder Ragnhild Hveger – men flere sportsfolk ville melde afbud pga hendes fortid, hvis hun deltog. Hun meldte afbud.
Rasmus Bech henviser til en bog, han har skrevet om De olympiske Lege, og hvor han skriver om noget af det, han i dag fortæller bl.a., om det, han fortæller i dag. Ved legene i Berlin 1936 deltog den amerikanske løber Jesse Owens, som vandt 4 guldmedaljer i forskellige løbediscipliner. Han blev dog set ned på i Tyskland – han var neger ”og en abekat”. Han blev dog ven med en anden løber ved legene – en tysk advokat fra Hamborg, og de havde forbindelse med hinanden til advokaten døde. Jesse Owens var i Berlin 3 gange efter VK 2. Der oplevede han et fyldt stadion. I USA havde han meget svært ved at blive anerkendt og finde arbejde – bl.a tjente han penge ved at løbe om kap med heste. Først i 1976 blev han inviteret til Det Hvide Hus og fik overrakt en medalje. Det skete en gang mere. Han blev fejret i New York ved en parade med papirstrimler smidt ud fra kontorerne. På vejen i bilen kontaktede en mand ham og gav ham en kuvert. I den lå der 10.000 dollars, og ingen ved, hvem manden var. Det var godt for Jesse Owens og senere var der ikke besvær med at finde arbejde. Han måtte dog opleve ved besøg på et fint hotel, at han blev henvist til vareelevatoren sammen med grøntsager ol., medens de hvide kunne tage personelevatoren – han oplevede det samme på skibene han sejlede med frem og tilbage til Europa: de hvide på 1. klasse og han på 3. klasse.
Som sidebemærkning fortæller Rasmus, at han besøgte det olympiske stadion i Berlin i 2019 og så, at det står fuldstændig, som da det blev bygget ned til mindste detalje – han anbefaler at besøge stedet.
Olympiaderne i 1940 i Tokyo og 1944 i Helsinki blev aflyst pga VK 2. Den første Olympiade efter krigen var i London 1948 – denne olympiade var den hidtil bedste for Danmark, idet der blev vundet 5 guldmedaljer, 7 sølvmedaljer og 8 bronzemedaljer.
Her mødte vi så igen en fremragende dansk ”svømmepige”: Greta Andersen, som vandt både guld og sølv i forskellige konkurrencer. I den sidste konkurrence var hun dog ude for et kollaps og var ved at drukne, men blev reddet af en konkurrent og en tilløbende tilskuer. Hun tilskrev kollapsen det faktum, at hun aftenen før havde fået en indsprøjtning for at udskyde sin menstruation, men anede ikke, hvad der var i sprøjten. Ved hjemkomsten fik hun en overvældende modtagelse på Rådhuspladsen i København af ca. 100.000 mennesker. Som præmie / gave skulle hun modtage en ny cykel, men hvis hun gjorde det, ville hun blive noteret som professionel; hun modtog ikke cyklen. Greta Andersen flyttede til USA og blev langdistancesvømmer (100 km / 60 km / over den engelske kanal mm). Hun blev dermed professionel og tjente 2 – cifrede millionbeløb i dollars. Hun nedsatte sig senere som svømmelærer. Hun underviste til hun var over 90 år gammel, og Rasmus besøgte hende på det tidspunkt. Greta Andersen flyttede senere til det danske samfund Solvang, hvor hun døde og blev begravet.
Rasmus Bech tog også en tur rundt om Knud Lundberg – den fantastiske boldbehandler både i fodbold og håndbold. Han deltog i en håndboldkonkurrence i Tyskland i 1938, hvor han som den høje, blonde mand, han var, blev tilbudt at deltage i Lebensbornprogrammet (avl af rigtige ariske typer med alle de kvinder, han kunne ønske sig) – han takkede nej – han var stadig jomfru. Han tomlede hjem til Danmark for 20,00 lånte kroner, og havde kun brugt 16,00 kr. ved hjemkomsten. Han uddannede sig til læge, men fik aldrig noget ydernummer pga manglende aflagt lægeløfte, så han kunne ikke nedsætte sig som praktiserende læge. Knud Lundberg var med på bronzeholdet ved olympiaden i Rom og fik derefter et væld af tilbud om at blive professionel i nogle af de største fodboldklubber i Europa. Han takkede nej til det hele – han ville være en fri fugl og ikke være hæmmet af bestemte træningsdage- og tidspunkter. Et særkende for ham var, at han aldrig bar slips – det skulle ingen bestemme. Den spanske fodboldklub Barcelona tilbød ham at blive cheflæge på deres fodboldklinik, men også det takkede han nej til. En overgang fungerede han som journalist på dagbladet ”Aktuelt” og i nogle TV – radioprogrammer. Rasmus erindrer et besøg sammen med andre kolleger på Lundbergs hotelværelse. Lundberg blev kaldt ”Doktoren”, fordi han altid modtog gæsterne i hvid badekåbe. Adgangsbilletten til selskabet bestod i at kunne drikke en blanding af Kijafa og vodka – men endelig ikke for meget Kijafa – det var bortvisningsgrund.
Rasmus Bech gav også en fortælling om fodboldspilleren Harald Nielsen (”Guld-Harald”), som var den yngste landsholdsspillerdebutant nogensinde. Han scorede et utal af mål tilsammen i alle de kampe, han deltog. Harald Nielsen blev solgt til den italienske fodboldklub Bologna og senere igen solgt til Inter for det højeste beløb givet for en fodboldspiller dengang. Han var 2 år i træk topscorer i den øverste italienske fodboldliga. Desværre måtte han opgive karrieren pga af en diskusprolaps. Han nåede aldrig at komme på det danske fodboldlandshold, fordi han var professionel. En sikker årsag til hans træfsikkerhed skyldtes formentlig, at hans far og onkel på den hjemlige garageport i Frederikshavn havde malet nogle store og små cirkler, som Harald skulle øve sig i at ramme. Garageporten er nu afmonteret og skal stå på det kommende sportsmuseum. Rasmus Bech bemærker, at der kun findes to sportsstatuer i Danmark: en af Harald Nielsen og en af Gunnar Nu.
I 1960 døde den danske cykelrytter Knud Enemark under et cykelløb – han var formodentlig dopet og dermed den først konstaterede dopede cykelrytter fra Danmark.
Køge har også spillet en rolle med kendte i sportsverdenen – desværre også for en tragisk flyveulykke, hvor 8 fodboldspillere omkom – herunder køgespilleren Børge Bastholm, som dermed aldrig nåede til Rom og vinde bronze. Hans søn Torben Bastholm blev også fodboldspiller.
Ved olympiaden i Tokyo 1964 vandt en roer fra Køge guld.
Rasmus Bech anbefalede en dokumentar på DRTV: ”Fanget i Hitlers spil” om bl.a. Ragnhild Hveger.
En meget underholdende fortælling blev givet til forsamlingen med flere spændende anekdoter.
Efter tak fik vi en lille anekdote fra olympiaden i Moskva i 1980, hvor det lykkedes nogle forsinkede journalister at komme ind i det russiske statscirkus efter 3 elefanter i manegen. Det blev ikke vel modtaget af cirkusfolket.
Næste uge – 19. juni – er sidste forsamling for Hemingway Club 1 Køge i denne sæson, idet der er frokost på Rib House kl.12:30.
5. juni 2024
Hjemmemøde med 4 hovedpunkter.
Efter velkomst til de 41 medlemmer – (der var en del afbud måske pga grundlovsdag og børnebørnspasning) – i salen, blev sangen ”Jeg ved en lærkerede” sunget. Der var nogle kommentarer til sangens poet, som havde haft nogle uheldige politiske meninger i midten af 1900 – tallet. Nu synger vi med glæde visen.
Hans Birk omtalte det aflyste møde om atomkraft, som skulle have være afholdt i dag, men andet presserende var dukket op – se senere her i referatet.
Mødet med Kärnfull Energi blev betegnet som godt, men havde en uheldig afslutning, da der blev uddelt formularer med opfordring til at melde sig ind i foreningen. Det gjorde ingen, og det affødte en vis misstemning. Umiddelbart brød man sig ikke om en firmapromotion. Forsamlingen i HC1 Køge skønnes at være overvejende positivt indstillet til A-kraft. Ydermere har IDA skiftet holdning og udtrykker sig nu ligeledes positivt til A-kraft. Den gamle lov fra 1985 om forbud mod A – kraft bør revideres – evt. bør der formuleres en helt ny lov med åben og positiv indstilling.
Første punkt på dagen var en debriefing af konferencen onsdag, den 29. maj ”Vejen til at styrket sundhedsvæsen”. Jan Carstensen gennemgik summarisk oprettelsen af IG – gruppen for temaet. Gruppen havde haft et forbilledligt samarbejde og arbejdet hårdt på at skaffe foredragsholdere til temaet og konferencen. Det var lykkedes i høj grad at skaffe meget kompetente og vidende foredragsholdere både af politisk og faglig observans. Nogle få måtte melde afbud til konferencen, som fulgte Hans Birks fine drejebog. Hans Birk fungerede også som ordstyrer, og flere medlemmer af HC1 Køge sørgede for teknisk hjælp – lyd og billeder. Efter lidt forsinkelse kom konferencen i gang, og med meget fin hjælp fra Marie Stærke som moderator blev der etableret en fin debat, kompetente indslag kom, og der fulgte mange kommentarer fra både forsamlingen og panelet, som havde en virkelig fin sammensætning. Til trods for den komplekse problemstilling i emnet kom der en del gode ideer. Der har været en artikel i ”Dagbladet” om konferencen – den findes på klubbens hjemmeside. Jan Carstensen takkede alle for den store indsats, der var ydet for at få hele arrangementet til at køre så flot, som det gjorde. Som sidebemærkning fik salen hos Braunstein også en kompliment (i øvrigt gratis stillet til rådighed) – et velegnet sted for vores konferencer. Jan sluttede af med et slideshow med en del af tilhørerne og panelet på storskærm. En kommentar fra salen gik på, at panelsammensætningen havde været holdningsmæssigt meget balanceret mht synspunkter. Et flot referat gjort af Søren O. og Povl Lund er på hjemmesiden. Overhovedet stor tilfredshed med arrangementet.
Andet punkt omhandlede årsagen til udskydelse af dagens oprindelig møde.
Der havde i forvejen nyligt været 1 foredrag om A – kraft, så dagens emne kunne godt udskydes, og så var der et stærkt behov for et hjemmemøde – se næste punkt.
Tredje punkt var en ”Vigtig information fra Styregruppen”:
Hans B gennemgik en omfattende kommunikation, vor Club har haft med Hemingway Club Danmark (HCDK) om måden at drive vor Club på. Det bliver fremført, at det at arbejde med et Tema er politisk, ligesom det giver manglende mangfoldighed i vore arrangementer.
HCDK fremfører samtidig en række udokumenterede påstande omkring vore aktiviteter.
HCDK fremfører tillige, at der er modtaget kritik/klager af vor Club. Det har trods utallige opfordringer ikke været muligt at oplyst, hvad kritikken går på, og hvem der fremfører den.
Vi har i vor kommunikation afvist alle forhold og samtidig meddelt, at vi selv mener, vi har en velfungerende Hemingway Club 1 Køge med stærkt engagerede medlemmer, der til fulde bakker op om vore møder og vore 7 Interessegrupper, og som udtrykker tilfredshed med vore aktiviteter.
Det er vort fortsatte mål at arbejde for, at Hemingway Club 1 Køge skal være et attraktivt sted for vore medlemmer at mødes i – og hvor vi hele tiden lever op til vort motto – “vi skal lære noget nyt, hver gang vi mødes”.
Det opfatter vi som ånden i Hemingway Club konceptet – og det efterlever vi.
Det er i øvrigt påfaldende, at HCDK ikke har ønsket, at vi holder et fysisk møde for nærmere drøftelse.
Vor konklusion er derfor – “Vi fortsætter i Hemingway Club 1 Køge vort virke fuldstændig uændret”.
Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående står Hans Birk meget gerne til rådighed.
Kommunikationen med HCDK blev præsenteret i detaljeret form på mødet. Præsentationen kan findes på vor egen hjemmeside. Søren Taarnhøj fremsender nærmere info med link.
Kommentarer fra salen gik udelukkende på stor tilfredshed med den måde styregruppen havde ageret på i sagen og meget stor undren over henvendelsen fra HC – DK. Der blev samtidig vist en stor tillid til både formand og styregruppe. En vigtig sammenfattende kommentar fra salen lød: ”I har fat i det rigtige!”.
Som fjerde punkt gennemgik Asbo næste halvårs møde- og emnerække. Igen ser det ud til, at vi får besøg af spændende og meget kompetente personer med indsigt i nye emner. Der er virkelig noget at glæde sig til.
Derefter gennemgik Hans Birk listen over fokuspunkter, der vil blive arbejdet på. Det er besluttet at vente med at oprette et nyt gennemgående tema. Et af fokuspunkterne er ”Slaget i Køge Bugt”, og her efterlyses en historisk vidende person.
Hans Birk nævnte nogle arrangementer i klubregi – kommer meget snart:
Hans Birk omtalte det aflyste møde om atomkraft, som skulle have være afholdt i dag, men andet presserende var dukket op – se senere her i referatet.
Mødet med Kärnfull Energi blev betegnet som godt, men havde en uheldig afslutning, da der blev uddelt formularer med opfordring til at melde sig ind i foreningen. Det gjorde ingen, og det affødte en vis misstemning. Umiddelbart brød man sig ikke om en firmapromotion. Forsamlingen i HC1 Køge skønnes at være overvejende positivt indstillet til A-kraft. Ydermere har IDA skiftet holdning og udtrykker sig nu ligeledes positivt til A-kraft. Den gamle lov fra 1985 om forbud mod A – kraft bør revideres – evt. bør der formuleres en helt ny lov med åben og positiv indstilling.
Første punkt på dagen var en debriefing af konferencen onsdag, den 29. maj ”Vejen til at styrket sundhedsvæsen”. Jan Carstensen gennemgik summarisk oprettelsen af IG – gruppen for temaet. Gruppen havde haft et forbilledligt samarbejde og arbejdet hårdt på at skaffe foredragsholdere til temaet og konferencen. Det var lykkedes i høj grad at skaffe meget kompetente og vidende foredragsholdere både af politisk og faglig observans. Nogle få måtte melde afbud til konferencen, som fulgte Hans Birks fine drejebog. Hans Birk fungerede også som ordstyrer, og flere medlemmer af HC1 Køge sørgede for teknisk hjælp – lyd og billeder. Efter lidt forsinkelse kom konferencen i gang, og med meget fin hjælp fra Marie Stærke som moderator blev der etableret en fin debat, kompetente indslag kom, og der fulgte mange kommentarer fra både forsamlingen og panelet, som havde en virkelig fin sammensætning. Til trods for den komplekse problemstilling i emnet kom der en del gode ideer. Der har været en artikel i ”Dagbladet” om konferencen – den findes på klubbens hjemmeside. Jan Carstensen takkede alle for den store indsats, der var ydet for at få hele arrangementet til at køre så flot, som det gjorde. Som sidebemærkning fik salen hos Braunstein også en kompliment (i øvrigt gratis stillet til rådighed) – et velegnet sted for vores konferencer. Jan sluttede af med et slideshow med en del af tilhørerne og panelet på storskærm. En kommentar fra salen gik på, at panelsammensætningen havde været holdningsmæssigt meget balanceret mht synspunkter. Et flot referat gjort af Søren O. og Povl Lund er på hjemmesiden. Overhovedet stor tilfredshed med arrangementet.
Andet punkt omhandlede årsagen til udskydelse af dagens oprindelig møde.
Der havde i forvejen nyligt været 1 foredrag om A – kraft, så dagens emne kunne godt udskydes, og så var der et stærkt behov for et hjemmemøde – se næste punkt.
Tredje punkt var en ”Vigtig information fra Styregruppen”:
Hans B gennemgik en omfattende kommunikation, vor Club har haft med Hemingway Club Danmark (HCDK) om måden at drive vor Club på. Det bliver fremført, at det at arbejde med et Tema er politisk, ligesom det giver manglende mangfoldighed i vore arrangementer.
HCDK fremfører samtidig en række udokumenterede påstande omkring vore aktiviteter.
HCDK fremfører tillige, at der er modtaget kritik/klager af vor Club. Det har trods utallige opfordringer ikke været muligt at oplyst, hvad kritikken går på, og hvem der fremfører den.
Vi har i vor kommunikation afvist alle forhold og samtidig meddelt, at vi selv mener, vi har en velfungerende Hemingway Club 1 Køge med stærkt engagerede medlemmer, der til fulde bakker op om vore møder og vore 7 Interessegrupper, og som udtrykker tilfredshed med vore aktiviteter.
Det er vort fortsatte mål at arbejde for, at Hemingway Club 1 Køge skal være et attraktivt sted for vore medlemmer at mødes i – og hvor vi hele tiden lever op til vort motto – “vi skal lære noget nyt, hver gang vi mødes”.
Det opfatter vi som ånden i Hemingway Club konceptet – og det efterlever vi.
Det er i øvrigt påfaldende, at HCDK ikke har ønsket, at vi holder et fysisk møde for nærmere drøftelse.
Vor konklusion er derfor – “Vi fortsætter i Hemingway Club 1 Køge vort virke fuldstændig uændret”.
Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående står Hans Birk meget gerne til rådighed.
Kommunikationen med HCDK blev præsenteret i detaljeret form på mødet. Præsentationen kan findes på vor egen hjemmeside. Søren Taarnhøj fremsender nærmere info med link.
Kommentarer fra salen gik udelukkende på stor tilfredshed med den måde styregruppen havde ageret på i sagen og meget stor undren over henvendelsen fra HC – DK. Der blev samtidig vist en stor tillid til både formand og styregruppe. En vigtig sammenfattende kommentar fra salen lød: ”I har fat i det rigtige!”.
Som fjerde punkt gennemgik Asbo næste halvårs møde- og emnerække. Igen ser det ud til, at vi får besøg af spændende og meget kompetente personer med indsigt i nye emner. Der er virkelig noget at glæde sig til.
Derefter gennemgik Hans Birk listen over fokuspunkter, der vil blive arbejdet på. Det er besluttet at vente med at oprette et nyt gennemgående tema. Et af fokuspunkterne er ”Slaget i Køge Bugt”, og her efterlyses en historisk vidende person.
Hans Birk nævnte nogle arrangementer i klubregi – kommer meget snart:
- Fredag, den 7. juni: Walk & Talk på udflugt til Bønsvig Strand
- Mandag, den 10. juni: Markvandring hos Mogens Toftegaard i Hårlev
- Tirsdag, den 11. juni: fællesarrangement ved HC2 Køge: Foredrag på Teaterbygningen / invitation er udsendt.
- Onsdag, den 12. juni: årets sidste ordinære møde: foredrag ved Rasmus Bech: Nedslag i den olympiske historie med bl.a. tråde til Køge.
29. maj 2024
Konference på Braunstein
"Vejen til et styrket sundhedsvæsen"
Konference på Braunstein
"Vejen til et styrket sundhedsvæsen"
Hans Birk Nielsen (HBN) indledte konferencen med en velkomst til vores gæster, borgmesteren, pressen og medlemmerne af Hemingway Club 1 Køge. Baggrunden for temaet ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen” er med tryk på vejen og ikke kun italesættelse af de problemer, der er i sundhedsvæsenet, men også hvordan får vi egentlig løst dem. Vi har været vidt omkring emnet gennem 2. halvdel af 2023 og i foråret 2024. Vi har haft mange tunge og meget indsigtsfulde foredragsholdere, der har løftet emnet og givet os alle en stor indsigt i problemerne. I dag er vi samlet til konference, hvor vi forsøger at få en samlet vurdering og måske en konklusion.
Der fortsættes med program samt præsentation af indlægsholderne.
Torben Mogensen (TM) med sit tema: ” Sundhedsvæsnet – en kolos på lerfødder?”, indledte med at fastslå, at vi har et godt sundhedsvæsen, og det er blandt de bedste i Europa. Desværre må vi dog konstatere, at middellevetiden er omkring 2 år kortere end vores naboer, men vi haler ind. Vi har frit og lige adgang til sundhedsvæsenet, der finansieres af det offentlige. 2,7 mio. borgere kommer årligt i kontakt med sundhedsvæsenet. Der er tilført mange penge til sygehusvæsenet, men desværre er der ikke sket en tilsvarende udbygning af det nære sundhedsvæsen. Demografien ændrer sig med stigende antal ældre. Med stigende alder falder sygehusudgiften, til gengæld stiger de kommunale omsorgsudgifter uden økonomien følger tilstrækkelig med. Vi skal forebygge sygehusophold og forsøge at finde de mindre alvorlige sygdomme tidligere og behandle dem nært, undgå genindlæggelser ved at udbygge og styrke det nære sundhedsvæsen. Der skal ske en væsentlig forskydning mellem sygehusvæsenet og det nære sundhedsvæsen, hvis vi skal forsøge at løse problemet. Der er mange administrative problemer og uenigheder om udgiftsfordelingen. Som eksempel nævnes en aktuel konflikt i Københavns Kommune, hvor man ikke kan blive enige om kommune eller region skal afholde udgiften til patienter i hjemmedialyse. Uhensigtsmæssig kassetænkning der rammer borgerne.
Jes Olesen (JO) med sit tema: ”Det syge væsen, hvordan det kan helbredes”. JO henviste til sin tidligere bog af samme navn. Han påpeger at flere elementer i det tidligere sygehusvæsen fungerede væsentligt bedre end i dag med en mere enkel og strømlinet faglig ledelse. På afdelingerne var beslutningskompetencen den lægefaglige ledelse, og ikke som i dag en delt ledelse. Effektiviteten er stærkt dalende, bureaukratiet har grebet om sig og er stærkt medvirke til sundhedsvæsenets krise. Han kommer med eksempler fra sin egen afdeling. Som eksempel nævner han, at han som overlæge alene tidligere kunne gå stuegang på op til 20 patienter på 2 timer, hvor en læge i dag kan gå stuegang på 4-5 patienter på en hel dag. Der mangler faglig beslutningskompetence på afdelingerne Og alt for mange medarbejdere, der ikke primært arbejder med den direkte patientkontakt, men alt muligt andet: administrationen, konferencer, møder, kontrolopgaver, alt det han kalder pseudoarbejde. At sundhedsvæsenet ikke er brudt sammen, skyldes alene den videnskabelige udvikling, bedre medicin og udvikling af kirurgien, hvor langt flere patienter kan behandles ambulant. Ex. at patienter, der har gennemgået relativt store operationer kan udskrives samme dag. Effektiv medicin der betyder færre indlagte og kan følges ambulant. Der er manglende vidensdeling mellem regioner, JO er tilhænger af et samlet sundhedsvæsen. Der skal skaffes og prioriteres penge til projekter omhandlende rationel sygehusdrift.
Kjeld Møller Pedersen (KMP) med sit fokuspunkt: ”Borgerne vil have et væsen der fungerer”, indledte med at henvise til den kommende sundhedsstrukturreform. Han gennemgik det historiske forløb, hvor man i kommunalreformen 1970 gik fra 25-14 amter og ved reformen i 2007 omdannede amterne til 5 regioner. Der er sket en væsentlig udbygning af akut- og supersygehuse og tilført 41mia fordelt på 16 projekter og centraliseringen af akutsygehusene fra 2005 til 2024. Der er ikke tilført midler i samme omfang til styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Vi afventer nu Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger der kommer i juni. Kommissionen skal udarbejde et beslutningsgrundlag, der opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet. Modellerne skal understøtte et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen med mere lighed, og som er mere nært. Økonomisk er der en vækst i sundhedsvæsenet på 1,4% årligt, og her påpeger KMP at der nok ikke er udsigt til at få større andel af det 11 mia. kr. store ekstra råderum. På personalefronten har der aldrig været flere ansatte i sundhedsvæsenet end der er i øjeblikket. Han gennemgik sygeplejerskernes beskæftigelse. Der er det samme antal uddannede sygeplejersker som tidligere, men der er sket en udbygning af den kommunale hjemmepleje, hvor man er ansat mange flere sygeplejersker, og en del flere er beskæftiget i lægepraksis. Samlet set er der ikke sket et fald i antallet af sygeplejersker. På sygehussiden har man oprustet væsentligt blandt andet er der nu oprettet akutmodtagelser på 21 sygehuse med speciallæger i tilstedeværelsesvagt, hvilke øger kvaliteten af visitation og behandling ved indgangen til sygehuset.
Mikael Boesen (MB) med sit tema: ” Udfordringer og nødvendige forudsætninger for validering og klinisk implementering af AI i billeddiagnostik” talte om AI i sundhedsvæsenet. Den samlede datamængde fordobles cirka hver 10. dag, og der foretages 10-15% flere billeddiagnostiske undersøgelser per år. Kunstig intelligens er først og fremmest søgt udviklet og implementeret på landets røntgenafdelinger. Der er stor mangel på røntgenlæger, og da røntgenafdelingerne har et fælles dataformat, er det muligt at udvikle algoritmer, der kan bearbejde de store mængder data. AI er tiltænkt at kunne medvirke til at beskrive de radiologiske undersøgelser og tjene som beslutningsstøtte og hjælp til uddannelse af nye røntgenlæger. AI er ikke noget quickfix. Der er store problemer i at teste og validere programmerne, der skal fokuseres på ikke at stille forkert diagnose eller at noget overses. MB har arbejdet med validering og implementering i RAIT (Radiological Intelligence Test Center) regi i de sidste 3 år. Han ser ikke på nuværende tidspunkt, at AI kan overtage egentlige funktioner i sundhedsvæsnet, men alene bruges til beslutningsstøtte. Projekterne løber over flere år, og det er svært med årlige rammebudgetter at investere i opgaver, der er store og kun forløber over et budget år. Radiologien er en servicefunktion til alle sundhedsvæsenets øvrige specialer og dermed tværsektoriel, så der skal ske en nedbrydning af de økonomiske siloer, så der kan løftes i fællesskab.
Jakob Rixen (JR) med sit tema: ” Privathospitalerne som del af det samlede sundhedsvæsen”, talte om de private hospitaler. Det er et lille, men effektivt supplement til det offentlige sundhedsvæsen der er presset og præget af lange ventetider. Det fylder lidt både hvad angår læger og sengepladser. Der er cirka 250.000 henvisninger årligt til privathospitalerne, som udgør 1,5% af den samlede sundhedsøkonomi og lægger beslag på cirka en procent af sygeplejerskerne. Halvdelen af aktiviteten er henvisninger fra regionen, cirka 40% forsikringskunder og 10% selv betalere. Henvisningerne er en blanding af behandlingsgaranti og udbudsaftaler med regionen. Der er tale om både undersøgelser og behandling. Privathospitalerne er meget effektive og kan håndtere et stort antal patienter. Der er en uudnyttet kapacitet og kompetencer til at tage langt flere patienter end de gør i dag. Afregning med regionerne er som udgangspunkt 85% af DRG-taksten. Der er forhandlet en yderligere takstreduktion, så prisen er meget favorabel for regionerne. Trods dette er der sket et fald i antallet af henvisninger og dermed udnyttes den private kapacitet ikke optimalt. Ventelisterne på de offentlige sygehuse afvikles ikke, og den midlertidige behandlingsgaranti på 60 dage overholdes ikke. Befolkningsundersøgelser viser, at der er stor tilfredshed med at privathospitalerne. Undersøgelser har vist, at over 70% af befolkningen lige så gerne lader sig behandle på et privat hospital som på et offentligt. Brancheorganisationen går ind for en decentral betaling, hvor pengene følger patienten. En ny sundhedsstruktur, der giver det bedste incitament til at vælge den aktør, der udfører en given sundhedsydelse til bedst mulig kvalitet til den bedste pris. Private sundhedsaktører vil kunne medvirke til at mindske uligheden i sundhed. Man afventer nu de kommende anbefalinger fra Sundhedsstrukturkommissionen, der kommer i juni. Brancheforeningen arbejder for en struktur, der inkluderer private aktører.
HBN udtrykte mulighed for at to af vores gæster, Camilla Meyer og Lars Jørgensen havde mulighed for et kort improviseret indlæg, da Heino Knudsen havde meldt afbud.
Camilla Meyer (CM) Ældre og Sundhedschef i Køge kommune, havde fokus på en styrkelse af det nære sundhedsvæsen, som en væsentlig del af løsningen på sundhedsvæsenets krise. Hun påpegede også en skævhed i panelet, idet der ikke var lægelige repræsentanter fra primærsektoren.
Lars Jørgensen (LJ) Velfærdskonsulent i videncenter for Velfærdsteknologi, har også fokus på det nære sundhedsvæsen. Lars taler med mange mennesker om velfærdsteknologi og har altid fokus på ”hvad virker” på brugerniveau. Det er meget vigtigt at kende behovet for at effektivisere. Han havde også fokus på Holland, hvor pengene følger borgerne / patienterne, så de som sådan, selv vælger behandlingsstedet. I den borgenære omsorg arbejder man med faste teams, som man kendte det fra 70`erne. Haderslev Kommune er interesseret og følger tæt den hollandske model for at kunne implementere dele af den. LJ mente at ”Det syge sundhedsvæsen” er ”sygt”, fordi der er for meget bureaukrati, budgetopdeling og silotænkning. Budgetopdelingen gør, at regioner / kommuner investerer i velfærdsteknologi, men har ikke penge til at uddanne personer til at forstå, anvende og undervise i anvendelsen.
Herefter en kort pause, hvorefter de 7 gæster indtog deres pladser i panelet. Ligeledes gjorde borgmester Marie Stærke (MS) klar som moderator. Indledningsvis henviste HBN til Robusthedskommissionen rapport fra 2023 og dets anbefalinger. Paneldeltagerne var på forhånd blevet bedt om at vælge de vigtigste anbefalinger til en ”kvalificeret prioriteringsliste” der kunne indgå i den efterfølgende debat:
1. Prioritet
Ledelse skal prioriteres, og ledelseskvaliteten skal styrkes
2. Prioritet
a. Uhensigtsmæssig behandling skal nedbringes gennem stærkere faglig prioritering
b. Flere og bedre introforløb til nyuddannede
3. Prioritet
a. Prioritering skal styrkes gennem fælles beslutningstagen, differentierede tilbud og øget egen omsorg
b. Uhensigtsmæssig dokumentation skal nedbringes
c. Stillinger og karriereveje skal være forankret i det patient- og borgernære arbejde
d. Potentialet ved senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skal indfries
e. Der skal være sammenhæng og større fleksibilitet på tværs af sundhedsuddannelserne
f. Faglige siloer skal nedbrydes, og flere skal bidrage
Med udgangspunkt i disse punkter overtog MS moderatorrollen og indledte med tilfredshed over, at kunne konstatere at Hemingway Club 1 Køge endnu engang havde etableret et tema, der kunne bære en konference og takkede for valget som moderator. Herefter henvendte MS sig til de enkelte paneldeltagere med spørgsmål om ledelse / ledelseskvalitet. Først til KMP: Ledelsens kompetencer er en meget central del af at kunne træffe beslutninger.
MB: Manglende styr på, hvad der skal laves, medfører at det er mellemledere der træffer beslutninger, at ledelse bliver ”silostyret” og medfører manglende incitament.
JR: enig med MB, samt at kort vej til ledelsen minimerer omkostninger.
JO: To ting. Den ene er, at hvis det er ”galt med ledelsen” medfører det for lidt kompetence ude i organisationen. Pyramideledelse er negativt for organisationen. Den anden er, at manglende faglig kompetence i ledelsen medfører at læger fylder for lidt i ledelsen. Positivt, hvis en leder er faglig kompetent.
TM: enig med og respekt for JO, men en afdelingsledelse blander en øverste ledelse sig ikke i. Nødvendigt med ledelseserfaring og viden om det man skal lede. Politik i driftsledelse duer ikke.
CM: Det er ikke kun sygehuse der er sundhedsvæsen, men også læger, sygeplejersker, fysioterapeuter mv. Dygtige kommuner med gode ledere er godt for det nære sundhedsvæsen, således at lægerne kan udnytte ”knivtiden” rigtigt. LJ: Politikere kan få meget ud af spørgsmålet ledelse, men det gælder grundlæggende om at være tæt på medarbejderne på ”gulvet” og borgerne, således at der ikke laves ”silobeslutninger”. God ledelse kan også være manglende ledelse.
CM: Enig med LJ, ikke mere bøvl, vi skal skabe engagerede medarbejder med stor faglighed i selvstyrende teams. Ledelse er også fællesskab!
MB: Effektiv dokumentation har medført en effektivitetsforøgelse på 30%. Unødvendig diagnostik, vi glemmer de simple kliniske værktøjer man altid har brugt. Micro management duer ikke, man skal følge afdelingens standarter og huske ”at rydde op på værelset”.
KMP: Politisk lederskab er meget vigtigt.
TM: er enig med KMP, man skal ikke detailregulere, men have en konsistent politisk beslutning. På Hvidovre hospital havde man en kuffert, der blev sendt rundt til medarbejderne med spørgeskemaer til ”gode og dårlige forslag”, men der kom ingen tilbagemeldinger, da ingen turde (ansvar).
MS modtog spørgsmål / konstatering fra salen: ”Omvendt pyramide fungerer”. ”Nært sundhedsvæsen, konflikt kommuner / region. Privat virksomhed flytter opgaven. Silotænkning på sundhedsvæsen medfører konflikter.
MS: Transparens?
JR: Mere transparens er lig med mere dokumentation, og flere kan følge med i beslutninger. Problemet på kræftafdelingen i Aarhus er et godt eksempel.
KMP: Forudsætningerne for at styrke det nære sundhedsvæsen er transparens!
MB: Vanskeligt med kassetænkning. Forebyggende indsatser er en kommunal opgave, som skal financiers i det nære sundhedsvæsen, sygehusenes opgave er behandling. Kommunerne skal ikke kunne spare ved at flytte forebyggelse til sygehusene. Dataindsigt (transparens) nødvendigt for at afgøre dette forhold.
CM: Spørgsmålet om hvad er forebyggende og hvad er behandling vil medføre konflikt og magtkamp kommune og region imellem. Flere opgaver skal ud i nære sundhedsvæsen.
MS: Coronakrisen var silonedbrydende?
TM: Under Corona krisen flød pengene i rigelige mængder, det gør de ikke mere. Man kan ikke sammenligne offentlige institutioner med private, og økonomien skal ikke være afgørende.
MS: Genoptræning?
LJ: Hvordan kan det lykkes? Penge, men medfører politisk kassetænkning.
JO: Omprioritering, men der findes ingen hurtig løsning.
JR: Money talks, silotænkning, spare på eksterne leverandører. Udfør behandling hvor ventetiden er kortest, og lad pengene følge borgerne!
MB: Frit sygehusvalg tilskynder til at modtage patienter fra andre regioner og lade egen venteliste vokse fordi behandlende sygehus modtager betaling for patienter fra andre regioner.
TM: Skrækhistorier. Behandlinger som man tror hjælper, men ikke gør det.
MS: Modtog spørgsmål / kommentarer fra salen: ”Myter, politiker, pusterum, hvor er succeskriteriet?” Overbehandling / AI løsninger / forventningsafstemning”?
LJ: Må se på, hvad der virker. Telemedicin afprøvet under Corona og fundet ”nærværende” af patienter, der ikke kunne møde læger fysisk.
TM: Telemedicin fokuserer alene på problemet og ikke hele patienten. Projekt med fodsår hos sukkersygepatienter endte med et dårligere resultat, end de der blev set af en læge, fordi man der kunne inddrage hele patientens situation. MS: Afsluttende bemærkninger!
CM: Hvorfor ingen aftaler når borgere / patienter hjemsendes? Der bør være aftaler, standarder, og økonomi mv.
TM: eksempel: i 1972 blev patienter med blodprop i hjertet indlagt i to uger. Samme sygdom i dag udskrives dagen efter. JO: Der er ingen ”lavthængende frugter”. Der skal mere forskning og udvikling til, der sigter mod at forebygge unødvendig behandling og diagnostik. Der skal ske en frisættelse og genindførelse af kliniske retningslinjer i kombination med AI. Borgeren er interesseret i at der sker noget, der hjælper og hverken i overdiagnostik eller overbehandling. Vi skal tænke nationalt!
JR: Ikke scannes, hvis der ikke er behov. Aftaler offentlige / private skal tilpasses, hvilket vil give mere sammenhæng.
MB: Enig med JR i tilpasningen mellem offentlige og private. Skal dele data med AI. Norge har allokeret NOK 1 mia. til at forstå AI. Incitament og ansvar ved indførelse af AI.
CM: Vi behøver frisættelse, styr på afregning og udarbejdelser af standarter til at optimere kvaliteten i det nære sundhedsvæsen.
MS: Afsluttede paneldiskussionen og konstaterede at der slet ikke blev nævnt ”nedlæggelse af Regionerne”.
Tak til panelet, som de vidende personer de er.
HBN: Fantastisk! Målet var at gøre status af rejsen. Masser af muligheder og tanker. Vejen er ikke nem, men kompleks. Men er vi på vejen? Vi følger udviklingen. Nyt ord konsistent politisk ledelse. Forventningerne til konferencen er indfriet. Tak til Marie Stærke.
Der fortsættes med program samt præsentation af indlægsholderne.
Torben Mogensen (TM) med sit tema: ” Sundhedsvæsnet – en kolos på lerfødder?”, indledte med at fastslå, at vi har et godt sundhedsvæsen, og det er blandt de bedste i Europa. Desværre må vi dog konstatere, at middellevetiden er omkring 2 år kortere end vores naboer, men vi haler ind. Vi har frit og lige adgang til sundhedsvæsenet, der finansieres af det offentlige. 2,7 mio. borgere kommer årligt i kontakt med sundhedsvæsenet. Der er tilført mange penge til sygehusvæsenet, men desværre er der ikke sket en tilsvarende udbygning af det nære sundhedsvæsen. Demografien ændrer sig med stigende antal ældre. Med stigende alder falder sygehusudgiften, til gengæld stiger de kommunale omsorgsudgifter uden økonomien følger tilstrækkelig med. Vi skal forebygge sygehusophold og forsøge at finde de mindre alvorlige sygdomme tidligere og behandle dem nært, undgå genindlæggelser ved at udbygge og styrke det nære sundhedsvæsen. Der skal ske en væsentlig forskydning mellem sygehusvæsenet og det nære sundhedsvæsen, hvis vi skal forsøge at løse problemet. Der er mange administrative problemer og uenigheder om udgiftsfordelingen. Som eksempel nævnes en aktuel konflikt i Københavns Kommune, hvor man ikke kan blive enige om kommune eller region skal afholde udgiften til patienter i hjemmedialyse. Uhensigtsmæssig kassetænkning der rammer borgerne.
Jes Olesen (JO) med sit tema: ”Det syge væsen, hvordan det kan helbredes”. JO henviste til sin tidligere bog af samme navn. Han påpeger at flere elementer i det tidligere sygehusvæsen fungerede væsentligt bedre end i dag med en mere enkel og strømlinet faglig ledelse. På afdelingerne var beslutningskompetencen den lægefaglige ledelse, og ikke som i dag en delt ledelse. Effektiviteten er stærkt dalende, bureaukratiet har grebet om sig og er stærkt medvirke til sundhedsvæsenets krise. Han kommer med eksempler fra sin egen afdeling. Som eksempel nævner han, at han som overlæge alene tidligere kunne gå stuegang på op til 20 patienter på 2 timer, hvor en læge i dag kan gå stuegang på 4-5 patienter på en hel dag. Der mangler faglig beslutningskompetence på afdelingerne Og alt for mange medarbejdere, der ikke primært arbejder med den direkte patientkontakt, men alt muligt andet: administrationen, konferencer, møder, kontrolopgaver, alt det han kalder pseudoarbejde. At sundhedsvæsenet ikke er brudt sammen, skyldes alene den videnskabelige udvikling, bedre medicin og udvikling af kirurgien, hvor langt flere patienter kan behandles ambulant. Ex. at patienter, der har gennemgået relativt store operationer kan udskrives samme dag. Effektiv medicin der betyder færre indlagte og kan følges ambulant. Der er manglende vidensdeling mellem regioner, JO er tilhænger af et samlet sundhedsvæsen. Der skal skaffes og prioriteres penge til projekter omhandlende rationel sygehusdrift.
Kjeld Møller Pedersen (KMP) med sit fokuspunkt: ”Borgerne vil have et væsen der fungerer”, indledte med at henvise til den kommende sundhedsstrukturreform. Han gennemgik det historiske forløb, hvor man i kommunalreformen 1970 gik fra 25-14 amter og ved reformen i 2007 omdannede amterne til 5 regioner. Der er sket en væsentlig udbygning af akut- og supersygehuse og tilført 41mia fordelt på 16 projekter og centraliseringen af akutsygehusene fra 2005 til 2024. Der er ikke tilført midler i samme omfang til styrkelse af det nære sundhedsvæsen. Vi afventer nu Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger der kommer i juni. Kommissionen skal udarbejde et beslutningsgrundlag, der opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet. Modellerne skal understøtte et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen med mere lighed, og som er mere nært. Økonomisk er der en vækst i sundhedsvæsenet på 1,4% årligt, og her påpeger KMP at der nok ikke er udsigt til at få større andel af det 11 mia. kr. store ekstra råderum. På personalefronten har der aldrig været flere ansatte i sundhedsvæsenet end der er i øjeblikket. Han gennemgik sygeplejerskernes beskæftigelse. Der er det samme antal uddannede sygeplejersker som tidligere, men der er sket en udbygning af den kommunale hjemmepleje, hvor man er ansat mange flere sygeplejersker, og en del flere er beskæftiget i lægepraksis. Samlet set er der ikke sket et fald i antallet af sygeplejersker. På sygehussiden har man oprustet væsentligt blandt andet er der nu oprettet akutmodtagelser på 21 sygehuse med speciallæger i tilstedeværelsesvagt, hvilke øger kvaliteten af visitation og behandling ved indgangen til sygehuset.
Mikael Boesen (MB) med sit tema: ” Udfordringer og nødvendige forudsætninger for validering og klinisk implementering af AI i billeddiagnostik” talte om AI i sundhedsvæsenet. Den samlede datamængde fordobles cirka hver 10. dag, og der foretages 10-15% flere billeddiagnostiske undersøgelser per år. Kunstig intelligens er først og fremmest søgt udviklet og implementeret på landets røntgenafdelinger. Der er stor mangel på røntgenlæger, og da røntgenafdelingerne har et fælles dataformat, er det muligt at udvikle algoritmer, der kan bearbejde de store mængder data. AI er tiltænkt at kunne medvirke til at beskrive de radiologiske undersøgelser og tjene som beslutningsstøtte og hjælp til uddannelse af nye røntgenlæger. AI er ikke noget quickfix. Der er store problemer i at teste og validere programmerne, der skal fokuseres på ikke at stille forkert diagnose eller at noget overses. MB har arbejdet med validering og implementering i RAIT (Radiological Intelligence Test Center) regi i de sidste 3 år. Han ser ikke på nuværende tidspunkt, at AI kan overtage egentlige funktioner i sundhedsvæsnet, men alene bruges til beslutningsstøtte. Projekterne løber over flere år, og det er svært med årlige rammebudgetter at investere i opgaver, der er store og kun forløber over et budget år. Radiologien er en servicefunktion til alle sundhedsvæsenets øvrige specialer og dermed tværsektoriel, så der skal ske en nedbrydning af de økonomiske siloer, så der kan løftes i fællesskab.
Jakob Rixen (JR) med sit tema: ” Privathospitalerne som del af det samlede sundhedsvæsen”, talte om de private hospitaler. Det er et lille, men effektivt supplement til det offentlige sundhedsvæsen der er presset og præget af lange ventetider. Det fylder lidt både hvad angår læger og sengepladser. Der er cirka 250.000 henvisninger årligt til privathospitalerne, som udgør 1,5% af den samlede sundhedsøkonomi og lægger beslag på cirka en procent af sygeplejerskerne. Halvdelen af aktiviteten er henvisninger fra regionen, cirka 40% forsikringskunder og 10% selv betalere. Henvisningerne er en blanding af behandlingsgaranti og udbudsaftaler med regionen. Der er tale om både undersøgelser og behandling. Privathospitalerne er meget effektive og kan håndtere et stort antal patienter. Der er en uudnyttet kapacitet og kompetencer til at tage langt flere patienter end de gør i dag. Afregning med regionerne er som udgangspunkt 85% af DRG-taksten. Der er forhandlet en yderligere takstreduktion, så prisen er meget favorabel for regionerne. Trods dette er der sket et fald i antallet af henvisninger og dermed udnyttes den private kapacitet ikke optimalt. Ventelisterne på de offentlige sygehuse afvikles ikke, og den midlertidige behandlingsgaranti på 60 dage overholdes ikke. Befolkningsundersøgelser viser, at der er stor tilfredshed med at privathospitalerne. Undersøgelser har vist, at over 70% af befolkningen lige så gerne lader sig behandle på et privat hospital som på et offentligt. Brancheorganisationen går ind for en decentral betaling, hvor pengene følger patienten. En ny sundhedsstruktur, der giver det bedste incitament til at vælge den aktør, der udfører en given sundhedsydelse til bedst mulig kvalitet til den bedste pris. Private sundhedsaktører vil kunne medvirke til at mindske uligheden i sundhed. Man afventer nu de kommende anbefalinger fra Sundhedsstrukturkommissionen, der kommer i juni. Brancheforeningen arbejder for en struktur, der inkluderer private aktører.
HBN udtrykte mulighed for at to af vores gæster, Camilla Meyer og Lars Jørgensen havde mulighed for et kort improviseret indlæg, da Heino Knudsen havde meldt afbud.
Camilla Meyer (CM) Ældre og Sundhedschef i Køge kommune, havde fokus på en styrkelse af det nære sundhedsvæsen, som en væsentlig del af løsningen på sundhedsvæsenets krise. Hun påpegede også en skævhed i panelet, idet der ikke var lægelige repræsentanter fra primærsektoren.
Lars Jørgensen (LJ) Velfærdskonsulent i videncenter for Velfærdsteknologi, har også fokus på det nære sundhedsvæsen. Lars taler med mange mennesker om velfærdsteknologi og har altid fokus på ”hvad virker” på brugerniveau. Det er meget vigtigt at kende behovet for at effektivisere. Han havde også fokus på Holland, hvor pengene følger borgerne / patienterne, så de som sådan, selv vælger behandlingsstedet. I den borgenære omsorg arbejder man med faste teams, som man kendte det fra 70`erne. Haderslev Kommune er interesseret og følger tæt den hollandske model for at kunne implementere dele af den. LJ mente at ”Det syge sundhedsvæsen” er ”sygt”, fordi der er for meget bureaukrati, budgetopdeling og silotænkning. Budgetopdelingen gør, at regioner / kommuner investerer i velfærdsteknologi, men har ikke penge til at uddanne personer til at forstå, anvende og undervise i anvendelsen.
Herefter en kort pause, hvorefter de 7 gæster indtog deres pladser i panelet. Ligeledes gjorde borgmester Marie Stærke (MS) klar som moderator. Indledningsvis henviste HBN til Robusthedskommissionen rapport fra 2023 og dets anbefalinger. Paneldeltagerne var på forhånd blevet bedt om at vælge de vigtigste anbefalinger til en ”kvalificeret prioriteringsliste” der kunne indgå i den efterfølgende debat:
1. Prioritet
Ledelse skal prioriteres, og ledelseskvaliteten skal styrkes
2. Prioritet
a. Uhensigtsmæssig behandling skal nedbringes gennem stærkere faglig prioritering
b. Flere og bedre introforløb til nyuddannede
3. Prioritet
a. Prioritering skal styrkes gennem fælles beslutningstagen, differentierede tilbud og øget egen omsorg
b. Uhensigtsmæssig dokumentation skal nedbringes
c. Stillinger og karriereveje skal være forankret i det patient- og borgernære arbejde
d. Potentialet ved senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skal indfries
e. Der skal være sammenhæng og større fleksibilitet på tværs af sundhedsuddannelserne
f. Faglige siloer skal nedbrydes, og flere skal bidrage
Med udgangspunkt i disse punkter overtog MS moderatorrollen og indledte med tilfredshed over, at kunne konstatere at Hemingway Club 1 Køge endnu engang havde etableret et tema, der kunne bære en konference og takkede for valget som moderator. Herefter henvendte MS sig til de enkelte paneldeltagere med spørgsmål om ledelse / ledelseskvalitet. Først til KMP: Ledelsens kompetencer er en meget central del af at kunne træffe beslutninger.
MB: Manglende styr på, hvad der skal laves, medfører at det er mellemledere der træffer beslutninger, at ledelse bliver ”silostyret” og medfører manglende incitament.
JR: enig med MB, samt at kort vej til ledelsen minimerer omkostninger.
JO: To ting. Den ene er, at hvis det er ”galt med ledelsen” medfører det for lidt kompetence ude i organisationen. Pyramideledelse er negativt for organisationen. Den anden er, at manglende faglig kompetence i ledelsen medfører at læger fylder for lidt i ledelsen. Positivt, hvis en leder er faglig kompetent.
TM: enig med og respekt for JO, men en afdelingsledelse blander en øverste ledelse sig ikke i. Nødvendigt med ledelseserfaring og viden om det man skal lede. Politik i driftsledelse duer ikke.
CM: Det er ikke kun sygehuse der er sundhedsvæsen, men også læger, sygeplejersker, fysioterapeuter mv. Dygtige kommuner med gode ledere er godt for det nære sundhedsvæsen, således at lægerne kan udnytte ”knivtiden” rigtigt. LJ: Politikere kan få meget ud af spørgsmålet ledelse, men det gælder grundlæggende om at være tæt på medarbejderne på ”gulvet” og borgerne, således at der ikke laves ”silobeslutninger”. God ledelse kan også være manglende ledelse.
CM: Enig med LJ, ikke mere bøvl, vi skal skabe engagerede medarbejder med stor faglighed i selvstyrende teams. Ledelse er også fællesskab!
MB: Effektiv dokumentation har medført en effektivitetsforøgelse på 30%. Unødvendig diagnostik, vi glemmer de simple kliniske værktøjer man altid har brugt. Micro management duer ikke, man skal følge afdelingens standarter og huske ”at rydde op på værelset”.
KMP: Politisk lederskab er meget vigtigt.
TM: er enig med KMP, man skal ikke detailregulere, men have en konsistent politisk beslutning. På Hvidovre hospital havde man en kuffert, der blev sendt rundt til medarbejderne med spørgeskemaer til ”gode og dårlige forslag”, men der kom ingen tilbagemeldinger, da ingen turde (ansvar).
MS modtog spørgsmål / konstatering fra salen: ”Omvendt pyramide fungerer”. ”Nært sundhedsvæsen, konflikt kommuner / region. Privat virksomhed flytter opgaven. Silotænkning på sundhedsvæsen medfører konflikter.
MS: Transparens?
JR: Mere transparens er lig med mere dokumentation, og flere kan følge med i beslutninger. Problemet på kræftafdelingen i Aarhus er et godt eksempel.
KMP: Forudsætningerne for at styrke det nære sundhedsvæsen er transparens!
MB: Vanskeligt med kassetænkning. Forebyggende indsatser er en kommunal opgave, som skal financiers i det nære sundhedsvæsen, sygehusenes opgave er behandling. Kommunerne skal ikke kunne spare ved at flytte forebyggelse til sygehusene. Dataindsigt (transparens) nødvendigt for at afgøre dette forhold.
CM: Spørgsmålet om hvad er forebyggende og hvad er behandling vil medføre konflikt og magtkamp kommune og region imellem. Flere opgaver skal ud i nære sundhedsvæsen.
MS: Coronakrisen var silonedbrydende?
TM: Under Corona krisen flød pengene i rigelige mængder, det gør de ikke mere. Man kan ikke sammenligne offentlige institutioner med private, og økonomien skal ikke være afgørende.
MS: Genoptræning?
LJ: Hvordan kan det lykkes? Penge, men medfører politisk kassetænkning.
JO: Omprioritering, men der findes ingen hurtig løsning.
JR: Money talks, silotænkning, spare på eksterne leverandører. Udfør behandling hvor ventetiden er kortest, og lad pengene følge borgerne!
MB: Frit sygehusvalg tilskynder til at modtage patienter fra andre regioner og lade egen venteliste vokse fordi behandlende sygehus modtager betaling for patienter fra andre regioner.
TM: Skrækhistorier. Behandlinger som man tror hjælper, men ikke gør det.
MS: Modtog spørgsmål / kommentarer fra salen: ”Myter, politiker, pusterum, hvor er succeskriteriet?” Overbehandling / AI løsninger / forventningsafstemning”?
LJ: Må se på, hvad der virker. Telemedicin afprøvet under Corona og fundet ”nærværende” af patienter, der ikke kunne møde læger fysisk.
TM: Telemedicin fokuserer alene på problemet og ikke hele patienten. Projekt med fodsår hos sukkersygepatienter endte med et dårligere resultat, end de der blev set af en læge, fordi man der kunne inddrage hele patientens situation. MS: Afsluttende bemærkninger!
CM: Hvorfor ingen aftaler når borgere / patienter hjemsendes? Der bør være aftaler, standarder, og økonomi mv.
TM: eksempel: i 1972 blev patienter med blodprop i hjertet indlagt i to uger. Samme sygdom i dag udskrives dagen efter. JO: Der er ingen ”lavthængende frugter”. Der skal mere forskning og udvikling til, der sigter mod at forebygge unødvendig behandling og diagnostik. Der skal ske en frisættelse og genindførelse af kliniske retningslinjer i kombination med AI. Borgeren er interesseret i at der sker noget, der hjælper og hverken i overdiagnostik eller overbehandling. Vi skal tænke nationalt!
JR: Ikke scannes, hvis der ikke er behov. Aftaler offentlige / private skal tilpasses, hvilket vil give mere sammenhæng.
MB: Enig med JR i tilpasningen mellem offentlige og private. Skal dele data med AI. Norge har allokeret NOK 1 mia. til at forstå AI. Incitament og ansvar ved indførelse af AI.
CM: Vi behøver frisættelse, styr på afregning og udarbejdelser af standarter til at optimere kvaliteten i det nære sundhedsvæsen.
MS: Afsluttede paneldiskussionen og konstaterede at der slet ikke blev nævnt ”nedlæggelse af Regionerne”.
Tak til panelet, som de vidende personer de er.
HBN: Fantastisk! Målet var at gøre status af rejsen. Masser af muligheder og tanker. Vejen er ikke nem, men kompleks. Men er vi på vejen? Vi følger udviklingen. Nyt ord konsistent politisk ledelse. Forventningerne til konferencen er indfriet. Tak til Marie Stærke.
Medlemsmøde møde onsdag den 22.05.2024
Kärnfull Energi, Johan Christian Sollid.
Mødet indledtes med sangen ”Atom kraft”, hvor Hans Jørn -in absentia- havde leveret teksten til melodien ”Es war ein mal”.
Formanden indledte med oplysningen om, at der var 50 deltagere til dagens møde. Derudover fokus på sidste uges møde, hvor Bendt Bendtsen, tidligere politiassistent, folketingspolitiker, økonomi- og erhvervsminister, medlem af Europa Parlamentet samt tidligere vicestatsminister, havde gjort et godt indtryk, ved sin fysiske tilstedeværelse og indlæg.
Peter Lind præsenterede dagens indlæg fra Kärnfull Energi ApS ved Johan Christian Sollid og Mads, begge med baggrund i statskundskab fra Aarhus Universitet.
Dagens indlæg fra Kärnfull Energi ApS ved Johan Christian Sollid.
Johan indledte med at fortælle hvem Kärnfull Energi er.
De er: ”Danmarks eneste elselskab med 100% atomkraft, forbrugerbevægelse for atomkraft, de sætter atomkraft på mediedagsordene. Markedsføringen består af folkeoplysning, de er ekspertorgan for industrien og politikere og vil udvikle atomkraftværker på dansk jord”
Indledningsvis fokuseres på energi- og el-forbrug, som to forskellige ting. Via grafer i PP fokuseres på det stigende globale energibehov, stigende energiforbrug og stigende CO2 udledning.
Danmark er ikke så grøn, som vi tror, og i kurverne i PP vises Danmarks samlede energiforbrug i perioden 1990-2021, hvor kul, gas og olie desværre udgør den væsentligste energikilde.
Johan viste også kurver over Danmarks reelle CO2-aftryk i relation til udførte aktiviteter og i relation til Europæiske landes elproduktion i 2021. Her ses, at Norge og Frankrig er væsentlig mere grønne end Danmark, hvilket skyldes Norges vandkraft og Frankrigs atomkraft. Danmark har taget en politisk beslutning om, at grøn elektricitet primært skal tages fra sol og vind. Kurver i PP viser, hvor meget elektricitet vindmøllerne producerer sammenlignet med vores forbrug over en tidsperiode (november -> december 2023), hvilket giver et billede af, at behovet er langt større end den mængde elektricitet, som sol og vind kan give.
Lidt skræmmende tal, men Danmark får kun ca. 10% fra ren energi, Danmark har ikke reduceret sin reelle CO2-udledning siden 1990 og Danmarks elproduktion er ikke synderlig grøn sammenlignet med resten af Europa.
Vi har ikke atomkraft i Danmark, da politikerne i 1985 besluttede, at det ikke skulle indgå i vores energiforsyning. Beslutningen bundede især i folkelig modstand mod atomkraft, som var særdeles udbredt i 1970’erne.
Hverken Norge eller Danmark har egne atomkraftværker; men godt 3% af strømforsyningen i Danmark dækkes af atomkraft fra svenske værker.
Grøn energis andel af energiforbruget i en sammenligning mellem Danmark og Frankrig viser, at i Danmark i perioden 2009 til 2019 var der en stigning på 7 procentpoint i anvendelse af vind og sol. I Frankrig i perioden 1976 til 1986 var der en stigning på 30 procentpoint i anvendelse af atomkraft.
I Danmark tales meget om en meget lang byggetid af et atomkraftværk (ref.: 30 år høres blandt politikerne). Iflg. World Nuclear Association har de beregnet, at den gennemsnitlige byggetid af et atomkraftværk er mellem 84 og 88 måneder, altså ca. 7 år!
Til sammenligning, i relation til CO2 udledningen og målt GWh elektricitet i værkets levetid og med udgangspunkt i, at 150 personer i EU forbruger 1 GWh /år, så udleder energikilder fyret med kul 820 tons mere, fyret med olie 720 tons mere, fyret med naturgas 490 tons mere, fyret med biomasse 78->230 tons mere, med vandkraft 34 tons mere, med vind 4 tons mere og med sol 5 tons mere imod atomkrafts 3 tons. En væsentlig forskel.
Hvis hele Danmarks forbrug skulle dækkes af vind- og solenergi, ville det kræve, at der opstilles vindmøller i Jylland på et areal på 25.760km2 (Jyllands samlede areal er 29.777m2), solceller på Sjælland på 7.920km2 (svarende til hele Sjællands areal), hvorimod dækning af hele Danmarks energibehov med atomkraft ville kræve et areal på 14km2.
Hvis der fokuseres på det ressourceforbrug, der skal bruges ved konstruktion af rene energikilder, i tusinde tons pr. TWh (TWh = terawatt-time, 1012 watt i en time, altså = 1 mia. kilowatt i en time), så medgår der ved solenergi mere end 15.000 tons beton, stål, cement, glas, kobber og andet. Ved vindenergi ca. 10.000 tons beton, stål, cement, glas, kobber og andet. Ved vandkraft mere end 12.000 tons beton, stål, cement, glas, kobber og andet. Ved geotermisk energi ca. 5.000 tons beton, stål, cement, glas, kobber og andet. Ved atomkraft ca. 1.000 tons beton, stål, cement, glas, kobber og andet.
En danskers energiforbrug gennem hele livet vil svare til ca. 0,3 L Uran, eller samme som indholdet i en Cola dåse. Hvis der anvendes kul, skal der bruges 250.000L. Derudover vil de 250.000 L kul, når de afbrændes, udlede 968.000 liter CO2, giftig aske og partikler pumpet direkte ud i atmosfæren
Hvis Danmarks elforbrug i et år skulle erstattes med kernekraft, ville det producere 12m3 affald. Dette kan genbruges til at producere el i nye reaktorer. Affaldet fra atomkraft, der er en fast metalklump, som aldrig har dræbt nogen og ikke, som det ofte fremtræder i medierne, ”en grøn flydende masse”. Når stavene fra atomkraftreaktoren demonteres, indkapsles de i stål og beton, således at strålingen ikke undslipper.
Finland har allerede etableret slutdeponi for brugte brændselstave i Onkalo.
Et ubesvaret spørgsmål ved anvendelse af vindkraft er bortskaffelse af vindmøllevinger. Det har ikke samme politiske bevågenhed, og det er der endnu ikke taget stilling til.
Med udgangspunkt i produktion af 1 TWh elektricitet (se ovenfor), måles persondødeligheden ved anvendelse af kul til 24,6 personer, hvilket er 1230 gange mere end ved solenergi, ved anvendelse af olie 18,4 personer, hvilket er 613 gange mere end ved atomkraft, ved anvendelse af naturgas 2,8 personer, ved anvendelse af biomasse 4,6 personer, ved vandkraft 1,3 personer. Dog døde 171.000 personer i 1975 i Kina, ved anvendelse af vindkraft 0,04 person, ved anvendelse af atomkraft 0,03 person og ved anvendelse af solenergi 0,02 person.
Fokus kan også rettes en hel anden vej: ”Atomkraft som energikilde har reddet 1,8 millioner menneskeliv up to date, ved ikke at afbrænde fossile brændstoffer”.
Tjernobyl katastrofen den 26.04.1986 havde sandsynligvis dødelig effekt, men ved Fukushima uheldet den 11.03.2011 oplyses ingen dødsfald i relation til stråling mv.
Derimod er der påvist et stort antal dødsfald fra luftforurening, efter Japan og Tyskland har erstattet atomkraft med gas- og kulfyrede anlæg.
I beregningen af økonomi og forsyningssikkerhed ved anvendelse af atomkraft vises, at atomkraft er konkurrencedygtigt i Europa ved 3% rente og klart mindre konkurrencedygtigt ved 10% rente.
I vurderingen af forsyningssikkerheden spiller vejret en stor rolle, især i Danmark hvor man politisk set satser på sol- og vindenergi. Derudover er el-systemet presset. I 2023 oplyser Energinet: ”Dette års redegørelse viser, at der i Danmark over tid er en stigende risiko for, at der ikke er nok effekt til at dække elforbruget. Udfordringerne opstår på grund af nedgang i den regulerbare termiske kapacitet og en generel stigning i elforbruget – både i Danmark og resten af Europa”
Ligeledes udfases kraftværker i Danmark, der fyrer med hhv. kul, biomasse og naturgas i perioden 2023 til 2037.
Det gør, at Kärnfull Energi søger forståelse for anvendelse af atomkraft. De har påvirket IDA (Ingeniørforeningen i Danmark), så de fremadrettet er gået ind i debatten om atomkraft som vedvarende energi. IDA opfordrer regeringen og politikerne til at: ”Droppe beslutningen fra 1985” om, at vi ikke har atomkraft i Danmark, da politikerne besluttede, at det ikke skulle indgå i vores energiforsynin
Politikerne og elselskaberne i Danmark er ikke overbeviste, af den ene eller anden grund (politisk eller kommercielt), men befolkningen i Danmark er overbeviste om, at atomkraft skal indgå i danskernes energiforsyning, viser kurverne i PP.
NB! For at sikre den rette forståelse af referatet, anbefales de enkelte læsere, at have adgang til Kärnfull Energi’ PowerPoint præsentationerne. Desværre kan Kärnfull Energi ikke give tilladelse til at præsentationerne lægges ud på vores hjemmeside.
Hvis et medlem gerne vil have adgang til præsentationen, kan Kärnfull sende den enkeltvis til hvert medlem, når feedbackformularen, som kan hentes på nedenstående link, udfyldes.
Link til feedbackformular: https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSdFrWm382a0g7EkIcja6U7QUju1G9G13mHtQx5TlrUKGlWMtA/viewform?usp=sf_link
Formanden indledte med oplysningen om, at der var 50 deltagere til dagens møde. Derudover fokus på sidste uges møde, hvor Bendt Bendtsen, tidligere politiassistent, folketingspolitiker, økonomi- og erhvervsminister, medlem af Europa Parlamentet samt tidligere vicestatsminister, havde gjort et godt indtryk, ved sin fysiske tilstedeværelse og indlæg.
Peter Lind præsenterede dagens indlæg fra Kärnfull Energi ApS ved Johan Christian Sollid og Mads, begge med baggrund i statskundskab fra Aarhus Universitet.
Dagens indlæg fra Kärnfull Energi ApS ved Johan Christian Sollid.
Johan indledte med at fortælle hvem Kärnfull Energi er.
De er: ”Danmarks eneste elselskab med 100% atomkraft, forbrugerbevægelse for atomkraft, de sætter atomkraft på mediedagsordene. Markedsføringen består af folkeoplysning, de er ekspertorgan for industrien og politikere og vil udvikle atomkraftværker på dansk jord”
Indledningsvis fokuseres på energi- og el-forbrug, som to forskellige ting. Via grafer i PP fokuseres på det stigende globale energibehov, stigende energiforbrug og stigende CO2 udledning.
Danmark er ikke så grøn, som vi tror, og i kurverne i PP vises Danmarks samlede energiforbrug i perioden 1990-2021, hvor kul, gas og olie desværre udgør den væsentligste energikilde.
Johan viste også kurver over Danmarks reelle CO2-aftryk i relation til udførte aktiviteter og i relation til Europæiske landes elproduktion i 2021. Her ses, at Norge og Frankrig er væsentlig mere grønne end Danmark, hvilket skyldes Norges vandkraft og Frankrigs atomkraft. Danmark har taget en politisk beslutning om, at grøn elektricitet primært skal tages fra sol og vind. Kurver i PP viser, hvor meget elektricitet vindmøllerne producerer sammenlignet med vores forbrug over en tidsperiode (november -> december 2023), hvilket giver et billede af, at behovet er langt større end den mængde elektricitet, som sol og vind kan give.
Lidt skræmmende tal, men Danmark får kun ca. 10% fra ren energi, Danmark har ikke reduceret sin reelle CO2-udledning siden 1990 og Danmarks elproduktion er ikke synderlig grøn sammenlignet med resten af Europa.
Vi har ikke atomkraft i Danmark, da politikerne i 1985 besluttede, at det ikke skulle indgå i vores energiforsyning. Beslutningen bundede især i folkelig modstand mod atomkraft, som var særdeles udbredt i 1970’erne.
Hverken Norge eller Danmark har egne atomkraftværker; men godt 3% af strømforsyningen i Danmark dækkes af atomkraft fra svenske værker.
Grøn energis andel af energiforbruget i en sammenligning mellem Danmark og Frankrig viser, at i Danmark i perioden 2009 til 2019 var der en stigning på 7 procentpoint i anvendelse af vind og sol. I Frankrig i perioden 1976 til 1986 var der en stigning på 30 procentpoint i anvendelse af atomkraft.
I Danmark tales meget om en meget lang byggetid af et atomkraftværk (ref.: 30 år høres blandt politikerne). Iflg. World Nuclear Association har de beregnet, at den gennemsnitlige byggetid af et atomkraftværk er mellem 84 og 88 måneder, altså ca. 7 år!
Til sammenligning, i relation til CO2 udledningen og målt GWh elektricitet i værkets levetid og med udgangspunkt i, at 150 personer i EU forbruger 1 GWh /år, så udleder energikilder fyret med kul 820 tons mere, fyret med olie 720 tons mere, fyret med naturgas 490 tons mere, fyret med biomasse 78->230 tons mere, med vandkraft 34 tons mere, med vind 4 tons mere og med sol 5 tons mere imod atomkrafts 3 tons. En væsentlig forskel.
Hvis hele Danmarks forbrug skulle dækkes af vind- og solenergi, ville det kræve, at der opstilles vindmøller i Jylland på et areal på 25.760km2 (Jyllands samlede areal er 29.777m2), solceller på Sjælland på 7.920km2 (svarende til hele Sjællands areal), hvorimod dækning af hele Danmarks energibehov med atomkraft ville kræve et areal på 14km2.
Hvis der fokuseres på det ressourceforbrug, der skal bruges ved konstruktion af rene energikilder, i tusinde tons pr. TWh (TWh = terawatt-time, 1012 watt i en time, altså = 1 mia. kilowatt i en time), så medgår der ved solenergi mere end 15.000 tons beton, stål, cement, glas, kobber og andet. Ved vindenergi ca. 10.000 tons beton, stål, cement, glas, kobber og andet. Ved vandkraft mere end 12.000 tons beton, stål, cement, glas, kobber og andet. Ved geotermisk energi ca. 5.000 tons beton, stål, cement, glas, kobber og andet. Ved atomkraft ca. 1.000 tons beton, stål, cement, glas, kobber og andet.
En danskers energiforbrug gennem hele livet vil svare til ca. 0,3 L Uran, eller samme som indholdet i en Cola dåse. Hvis der anvendes kul, skal der bruges 250.000L. Derudover vil de 250.000 L kul, når de afbrændes, udlede 968.000 liter CO2, giftig aske og partikler pumpet direkte ud i atmosfæren
Hvis Danmarks elforbrug i et år skulle erstattes med kernekraft, ville det producere 12m3 affald. Dette kan genbruges til at producere el i nye reaktorer. Affaldet fra atomkraft, der er en fast metalklump, som aldrig har dræbt nogen og ikke, som det ofte fremtræder i medierne, ”en grøn flydende masse”. Når stavene fra atomkraftreaktoren demonteres, indkapsles de i stål og beton, således at strålingen ikke undslipper.
Finland har allerede etableret slutdeponi for brugte brændselstave i Onkalo.
Et ubesvaret spørgsmål ved anvendelse af vindkraft er bortskaffelse af vindmøllevinger. Det har ikke samme politiske bevågenhed, og det er der endnu ikke taget stilling til.
Med udgangspunkt i produktion af 1 TWh elektricitet (se ovenfor), måles persondødeligheden ved anvendelse af kul til 24,6 personer, hvilket er 1230 gange mere end ved solenergi, ved anvendelse af olie 18,4 personer, hvilket er 613 gange mere end ved atomkraft, ved anvendelse af naturgas 2,8 personer, ved anvendelse af biomasse 4,6 personer, ved vandkraft 1,3 personer. Dog døde 171.000 personer i 1975 i Kina, ved anvendelse af vindkraft 0,04 person, ved anvendelse af atomkraft 0,03 person og ved anvendelse af solenergi 0,02 person.
Fokus kan også rettes en hel anden vej: ”Atomkraft som energikilde har reddet 1,8 millioner menneskeliv up to date, ved ikke at afbrænde fossile brændstoffer”.
Tjernobyl katastrofen den 26.04.1986 havde sandsynligvis dødelig effekt, men ved Fukushima uheldet den 11.03.2011 oplyses ingen dødsfald i relation til stråling mv.
Derimod er der påvist et stort antal dødsfald fra luftforurening, efter Japan og Tyskland har erstattet atomkraft med gas- og kulfyrede anlæg.
I beregningen af økonomi og forsyningssikkerhed ved anvendelse af atomkraft vises, at atomkraft er konkurrencedygtigt i Europa ved 3% rente og klart mindre konkurrencedygtigt ved 10% rente.
I vurderingen af forsyningssikkerheden spiller vejret en stor rolle, især i Danmark hvor man politisk set satser på sol- og vindenergi. Derudover er el-systemet presset. I 2023 oplyser Energinet: ”Dette års redegørelse viser, at der i Danmark over tid er en stigende risiko for, at der ikke er nok effekt til at dække elforbruget. Udfordringerne opstår på grund af nedgang i den regulerbare termiske kapacitet og en generel stigning i elforbruget – både i Danmark og resten af Europa”
Ligeledes udfases kraftværker i Danmark, der fyrer med hhv. kul, biomasse og naturgas i perioden 2023 til 2037.
Det gør, at Kärnfull Energi søger forståelse for anvendelse af atomkraft. De har påvirket IDA (Ingeniørforeningen i Danmark), så de fremadrettet er gået ind i debatten om atomkraft som vedvarende energi. IDA opfordrer regeringen og politikerne til at: ”Droppe beslutningen fra 1985” om, at vi ikke har atomkraft i Danmark, da politikerne besluttede, at det ikke skulle indgå i vores energiforsynin
Politikerne og elselskaberne i Danmark er ikke overbeviste, af den ene eller anden grund (politisk eller kommercielt), men befolkningen i Danmark er overbeviste om, at atomkraft skal indgå i danskernes energiforsyning, viser kurverne i PP.
NB! For at sikre den rette forståelse af referatet, anbefales de enkelte læsere, at have adgang til Kärnfull Energi’ PowerPoint præsentationerne. Desværre kan Kärnfull Energi ikke give tilladelse til at præsentationerne lægges ud på vores hjemmeside.
Hvis et medlem gerne vil have adgang til præsentationen, kan Kärnfull sende den enkeltvis til hvert medlem, når feedbackformularen, som kan hentes på nedenstående link, udfyldes.
Link til feedbackformular: https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSdFrWm382a0g7EkIcja6U7QUju1G9G13mHtQx5TlrUKGlWMtA/viewform?usp=sf_link
Medlemsmøde onsdag, d. 15. maj 2024 med emnet:
”Fra bondedreng til vicestatsminister” ved tidligere minister og tidligere formand for
Det konservative Folkeparti Bendt Bendtsen.
”Fra bondedreng til vicestatsminister” ved tidligere minister og tidligere formand for
Det konservative Folkeparti Bendt Bendtsen.
Hans Birk bød de 48 fremmødte medlemmer velkommen til dagens møde, hvor der blev startet med at synge ”Kom maj, du søde milde”, som passede fuldt ud til dagens sol og varme. Hans B. kastede et blik tilbage til de 3 foregående møder, hvoraf et blev aflyst pga brand på et skib i havnen, et andet blev fyldt op af Morten Ziebell om udsigtsløs behandling (af syge) og til sidst en større udflugt til Femern Bælt tunnelbyggeri og besøg på Falstersiden af byggeriet af den nye Storstrømsbro. Medlemmerne blev opfordret til at modtage et eksemplar af publikationen ”Vejen til den grønne omstilling”, og Hans B. rettede en tak til Søren Wilms, Hans Sode Madsen, Carsten Håkan og Søren Taarnhøj for det store arbejde med publikationen. De nye fokuspunkter, der skal arbejdes med, blev nævnt og opfordring til at medl. meldte sig mhp at hjælpe med at arrangere foredrag. Der blev sluttet af med en ”reklame” for konferencen (Vejen til et styrket sundhedsvæsen) onsdag, den 29. maj. Mød op.
Derefter gik Bendt Bendtsen (BB) i gang med sin fortælling om sit liv fra bondedreng til vicestatsminister. Vi fik en fortælling uden manuskript og slides fra en glimrende fortæller – en fortælling fortalt frit fra leveren og med udtræk fra en bog, som Bendt Bendsen havde skrevet i løbet af 2 juleferier med 200 sider i hver. Fortællingen var garneret med dyb personlig indsigt og en del humor. Fortællingen startede på slægtsgården på Nordfyn omhandlende skolegang på Odense Friskole (faderen var stærk venstremand), og der lærte BB at slås for at undgå mobning, da han jo kom fra en kommuneskole på landet – skoleskiftet var noget af en omvæltning med de rige børn modsat ham selv: ”Skal jeg overgive mig eller slås?” – BB valgte at slås – og vandt. Det var hårdt at være landmandssøn med tilhørende hårdt arbejde med at hakke roer og helt ustraffet kom BB ikke igennem livet: et dårligt hjerte satte sit præg samt knoglemarvskræft gjorde livet surt. Kræften blev slået ned. Det dårlige hjerte, som ofte blev behandlet med stød, var årsag til, at BB trak sig som minister og folketingsmedlem i 2008 efterfulgt af 10 år i EUparlamentet og nu kun medlem af 7 – 8 private bestyrelser.
Gården var en slægtsgård lige siden BBs tipoldefar, og det var meningen, at BB skulle overtage den. Han kom på landbrugsskole og i praktik på en større gård med en ubehagelig leder. Derfra søgte han hemmeligt ind ved Livgarden (han havde været på session). Da hans far erfarede, at ”BB løb af gårde ”, blev han vred og mente, at det var planlagt. BB nævnte, at det var hans eneste løgn nogensinde, da han sagde til faderen, at han var blevet indkaldt. BB gav nogle forfriskende anekdoter fra sin tid som soldat. BB kom til Sandholmlejren som 19 – årig. Senere lærte BB at økonomisere med sandheden.
Ved tiden i Livgarden besluttede BB, at han ikke ville være landmand – det kunne være svært at score piger, når man lugtede fælt af gylle samt havde en forvredet krop efter betjening af håndtag på traktoren – han ville være politimand.
BB søgte ind på politiskolen og til trods for et dårligt hjerte, blev han optaget, da en af 2 politimestre ved optagelsen selv havde været ved Livgarden – det hjalp stærkt på optagelsesproceduren. 1. april 1975 startede BB på politiskolen og søgte senere til Odense Politi. Samtidig med sin tjeneste der, blev BB medlem af Det konservative Folkeparti (et ungdomsoprør mod faderens Venstre parti?) og kom ind i kommunalbestyrelsen som suppleant. BB blev samtid opstillet som folketingskandidat på Ærø af alle steder. Gennem deltagelse i flere vælgermøder blev BB klogere på sin rolle som politiker. Her gav BB en del anekdoter fra sin start som politiker.
BB blev valgt til folketinget i 1994 – og købte slægtsgården fri efter faderens død. BB har stadig stærke kontakter til tidligere medlemmer af Folketinget: Per Stig Møller og Brian Mikkelsen.
En bemærkning fra BB gik på, at i hans tid i folketinget var der flere medlemmer som kom fra ”det virkelige liv” og havde prøvet at arbejde og ikke som nu, hvor de fleste kommer direkte fra universitetsuddannelser eller partiernes ungdomsafdelinger – de er langt fra befolkningen Det er ikke nok at være cand.scient.pol. I forbifarten fik BB nævnt en af Dan Jørgensen succeser: Forbud mod dyresex – så nu ikke mere flueknepperi. Hans Engells færdselsuheld gav ham øgenavnet ”Klods-Hans”, og Per stig Møller som formand for Det konservative Folkeparti ønskede med BBs hjælp at fælde / ekskludere Hans Engell, hvilket gav BB øgenavnet ”Judas-Bendt”. BB var i en periode medlem af retsudvalget og oplevede der og i al almindelighed, at politik kan være en blodig affære. Øgenavne var populære: politikeren Christmas Møller fik navnet ”Last Christmas”. BBs tid i folketinget var præget af en voldsom uro i Det konservative Folkeparti – der var megen uenighed og ”slåskampe” og en del fraktioner. BB blev opfordret til at stille op som gruppeformand og politisk leder for Folketingsgruppen, og noget modvilligt blev han valgt, selv om han på det tidspunkt havde valgt at gå ud af politik og uddanne sig til ejendomsmægler – den plan blev opgivet.
BB fortalte om politiske sammenhænge, om politiske meget svære forhandlinger ifb regeringsdannelse, om at stole på Anders Fogh og til sidst blive vicestatsminister. Der blev fortalt en del om disse forhandlinger. Det var en omvæltning at blive minister og at have et samarbejde med departementschefen, at hver dag få en stak dokumenter til underskrift, om meget lange arbejdsdage om besøg i udlandet til forhandlinger med forskellige landes regeringsledere, om at løse problemer for dansk erhverv ude i den store verden og at påskønne den store hjælp BB fik af kronprins Frederiks tilstedeværelse om at være søfartsminister og få oprettet, med hjælp fra Rederiforeningen, et dansk skibsregister med mange indflagede skibe. Det var et meget fint samarbejde. Skibsfarten genererer store skatteindtægter. Selv om der var mange succeser, måtte BB erkende, at livet som minister slider.
BB prioriterede, at hans kone kom med på de mange rejser han foretog til udlandet, og det blev respekteret både ude og hjemme. BB oplevede som regel kun at se officielle bygninger og lufthavne, medens BBs kone så besøgslandet. Mange problemer ude i verden blev løst ved frokoster i en behagelig stemning, men med tætte forhandlinger. Ved besøg i Asien var der stor hjælp at hente fra Prins Henrik. Mange sjove og spændende ting kom med hjem fra rejserne – ”det var et fantastisk morsomt liv”. BB nævnte, at troværdighed er en grundsten i arbejdet som politiker, og hvis løgnehistorier opstår, borer de sig ind.
En personlig tragedie ramte BB, da hans søn blev taget med et stort parti narkotika og blev straffet med 2,5 års fængsel. Det var en meget hård oplevelse, men blev noget forværret af, at hans ejendom blev belejret af pressen, journalister fra Ekstrabladet, BT og Se og Hør, som søgte en sensationel historie. Det var slemt at opleve sagen med sønnen, men det er noget, man kommer igennem, men aldrig over.
I 2008 besluttede BB at træde ud af politik bl.a. pga det dårlige hjerte efter en stor rejse til Kina. Alligevel søgte BB at blive valgt til EUparlamentet og fik 10 dejlige år i Bruxelles. I løbet af sin karriere modtog BB forskellige ordener bl.a. en stor belgisk og det danske Kommandørkors..
Det var meget spændende at få en så glimrende og dybt personlig fortælling fra en så åbenhjertig person.
Næste uges program, onsdag, den 22.maj: Atomkraft/Kärnfull
Johan Christian Sollid
Derefter gik Bendt Bendtsen (BB) i gang med sin fortælling om sit liv fra bondedreng til vicestatsminister. Vi fik en fortælling uden manuskript og slides fra en glimrende fortæller – en fortælling fortalt frit fra leveren og med udtræk fra en bog, som Bendt Bendsen havde skrevet i løbet af 2 juleferier med 200 sider i hver. Fortællingen var garneret med dyb personlig indsigt og en del humor. Fortællingen startede på slægtsgården på Nordfyn omhandlende skolegang på Odense Friskole (faderen var stærk venstremand), og der lærte BB at slås for at undgå mobning, da han jo kom fra en kommuneskole på landet – skoleskiftet var noget af en omvæltning med de rige børn modsat ham selv: ”Skal jeg overgive mig eller slås?” – BB valgte at slås – og vandt. Det var hårdt at være landmandssøn med tilhørende hårdt arbejde med at hakke roer og helt ustraffet kom BB ikke igennem livet: et dårligt hjerte satte sit præg samt knoglemarvskræft gjorde livet surt. Kræften blev slået ned. Det dårlige hjerte, som ofte blev behandlet med stød, var årsag til, at BB trak sig som minister og folketingsmedlem i 2008 efterfulgt af 10 år i EUparlamentet og nu kun medlem af 7 – 8 private bestyrelser.
Gården var en slægtsgård lige siden BBs tipoldefar, og det var meningen, at BB skulle overtage den. Han kom på landbrugsskole og i praktik på en større gård med en ubehagelig leder. Derfra søgte han hemmeligt ind ved Livgarden (han havde været på session). Da hans far erfarede, at ”BB løb af gårde ”, blev han vred og mente, at det var planlagt. BB nævnte, at det var hans eneste løgn nogensinde, da han sagde til faderen, at han var blevet indkaldt. BB gav nogle forfriskende anekdoter fra sin tid som soldat. BB kom til Sandholmlejren som 19 – årig. Senere lærte BB at økonomisere med sandheden.
Ved tiden i Livgarden besluttede BB, at han ikke ville være landmand – det kunne være svært at score piger, når man lugtede fælt af gylle samt havde en forvredet krop efter betjening af håndtag på traktoren – han ville være politimand.
BB søgte ind på politiskolen og til trods for et dårligt hjerte, blev han optaget, da en af 2 politimestre ved optagelsen selv havde været ved Livgarden – det hjalp stærkt på optagelsesproceduren. 1. april 1975 startede BB på politiskolen og søgte senere til Odense Politi. Samtidig med sin tjeneste der, blev BB medlem af Det konservative Folkeparti (et ungdomsoprør mod faderens Venstre parti?) og kom ind i kommunalbestyrelsen som suppleant. BB blev samtid opstillet som folketingskandidat på Ærø af alle steder. Gennem deltagelse i flere vælgermøder blev BB klogere på sin rolle som politiker. Her gav BB en del anekdoter fra sin start som politiker.
BB blev valgt til folketinget i 1994 – og købte slægtsgården fri efter faderens død. BB har stadig stærke kontakter til tidligere medlemmer af Folketinget: Per Stig Møller og Brian Mikkelsen.
En bemærkning fra BB gik på, at i hans tid i folketinget var der flere medlemmer som kom fra ”det virkelige liv” og havde prøvet at arbejde og ikke som nu, hvor de fleste kommer direkte fra universitetsuddannelser eller partiernes ungdomsafdelinger – de er langt fra befolkningen Det er ikke nok at være cand.scient.pol. I forbifarten fik BB nævnt en af Dan Jørgensen succeser: Forbud mod dyresex – så nu ikke mere flueknepperi. Hans Engells færdselsuheld gav ham øgenavnet ”Klods-Hans”, og Per stig Møller som formand for Det konservative Folkeparti ønskede med BBs hjælp at fælde / ekskludere Hans Engell, hvilket gav BB øgenavnet ”Judas-Bendt”. BB var i en periode medlem af retsudvalget og oplevede der og i al almindelighed, at politik kan være en blodig affære. Øgenavne var populære: politikeren Christmas Møller fik navnet ”Last Christmas”. BBs tid i folketinget var præget af en voldsom uro i Det konservative Folkeparti – der var megen uenighed og ”slåskampe” og en del fraktioner. BB blev opfordret til at stille op som gruppeformand og politisk leder for Folketingsgruppen, og noget modvilligt blev han valgt, selv om han på det tidspunkt havde valgt at gå ud af politik og uddanne sig til ejendomsmægler – den plan blev opgivet.
BB fortalte om politiske sammenhænge, om politiske meget svære forhandlinger ifb regeringsdannelse, om at stole på Anders Fogh og til sidst blive vicestatsminister. Der blev fortalt en del om disse forhandlinger. Det var en omvæltning at blive minister og at have et samarbejde med departementschefen, at hver dag få en stak dokumenter til underskrift, om meget lange arbejdsdage om besøg i udlandet til forhandlinger med forskellige landes regeringsledere, om at løse problemer for dansk erhverv ude i den store verden og at påskønne den store hjælp BB fik af kronprins Frederiks tilstedeværelse om at være søfartsminister og få oprettet, med hjælp fra Rederiforeningen, et dansk skibsregister med mange indflagede skibe. Det var et meget fint samarbejde. Skibsfarten genererer store skatteindtægter. Selv om der var mange succeser, måtte BB erkende, at livet som minister slider.
BB prioriterede, at hans kone kom med på de mange rejser han foretog til udlandet, og det blev respekteret både ude og hjemme. BB oplevede som regel kun at se officielle bygninger og lufthavne, medens BBs kone så besøgslandet. Mange problemer ude i verden blev løst ved frokoster i en behagelig stemning, men med tætte forhandlinger. Ved besøg i Asien var der stor hjælp at hente fra Prins Henrik. Mange sjove og spændende ting kom med hjem fra rejserne – ”det var et fantastisk morsomt liv”. BB nævnte, at troværdighed er en grundsten i arbejdet som politiker, og hvis løgnehistorier opstår, borer de sig ind.
En personlig tragedie ramte BB, da hans søn blev taget med et stort parti narkotika og blev straffet med 2,5 års fængsel. Det var en meget hård oplevelse, men blev noget forværret af, at hans ejendom blev belejret af pressen, journalister fra Ekstrabladet, BT og Se og Hør, som søgte en sensationel historie. Det var slemt at opleve sagen med sønnen, men det er noget, man kommer igennem, men aldrig over.
I 2008 besluttede BB at træde ud af politik bl.a. pga det dårlige hjerte efter en stor rejse til Kina. Alligevel søgte BB at blive valgt til EUparlamentet og fik 10 dejlige år i Bruxelles. I løbet af sin karriere modtog BB forskellige ordener bl.a. en stor belgisk og det danske Kommandørkors..
Det var meget spændende at få en så glimrende og dybt personlig fortælling fra en så åbenhjertig person.
Næste uges program, onsdag, den 22.maj: Atomkraft/Kärnfull
Johan Christian Sollid
Medlemsmøde onsdag, d. 8. maj 2024 med emnet:
Besøg på Femern Bæltbyggeriet
og byggeriet af den nye Storstrømsbro.
Kl. 09:00 denne dag startede 39 medlemmer af Hemingway Club 1 fra Køge Station med retning mod Rødbyhavn
(Søren T stod på undervejs, så nu var vi 40) for at se byggeriet af Femern Bælt tunnelen – hvor langt er det kommet?
Som sædvanlig var der megen snak og grinen i bussen, og på et tidspunktdiverterede Just med en sang af skrevet af Tørfisk med et omkvæd, som vi i bussen kunne synge kraftigt med på – det var ganske flot.
Povl Lund informerede undervejs om dagens program, som først efter ankomst til Femern Bælt var et foredrag dygtigt og undertiden humoristisk formidlet af en medarbejder fra Sund & Bælt. Foredraget blev ledsaget af både slides og nogle meget instruktive videofilm.
Derefter gik turen til Sund & Bælts besøgscenter, hvor der blev givet et supplerende foredrag af en guide, som viste nogle modeller af byggeriet. Vi gik derfra meget stærkt vidende om og opdateret på byggeriet af den 18 km lange tunnel til Tyskland – verdens længste sænketunnel, som forventes færdig i 2029. Desværre var der ikke mulighed for at besøge byggepladsen.
Så var det frokosttid. Turen gik nu til Højmølle Kro, hvor der var gjort parat til
en buffet med 1 stk. øl givet af klubben.
Storstrømsbrobyggeriet ventede nu forude. Vi kørte til Orehoved, hvor Falsterdelen af broen starter modsat det besøg vi aflagde på Sjællandssiden for et par år siden. Det var interessant at se, at brobyggeriet nu var så langt femme, at man regner med at åbne broen næste år: 2025.
På et tidspunkt blev vi informeret om næste uges program.
Oplyste og kloge begav vi os nu hjemad mod Køge med sædvanlig gode stemning i bussen og lande i Køge 16:15.
Det var en særdeles god dag.
Næste uge: onsdag, den 15. maj 2024 er der foredrag ved Bendt Bendtsen:
Fra bondedreng til vicestatsminister
(Søren T stod på undervejs, så nu var vi 40) for at se byggeriet af Femern Bælt tunnelen – hvor langt er det kommet?
Som sædvanlig var der megen snak og grinen i bussen, og på et tidspunktdiverterede Just med en sang af skrevet af Tørfisk med et omkvæd, som vi i bussen kunne synge kraftigt med på – det var ganske flot.
Povl Lund informerede undervejs om dagens program, som først efter ankomst til Femern Bælt var et foredrag dygtigt og undertiden humoristisk formidlet af en medarbejder fra Sund & Bælt. Foredraget blev ledsaget af både slides og nogle meget instruktive videofilm.
Derefter gik turen til Sund & Bælts besøgscenter, hvor der blev givet et supplerende foredrag af en guide, som viste nogle modeller af byggeriet. Vi gik derfra meget stærkt vidende om og opdateret på byggeriet af den 18 km lange tunnel til Tyskland – verdens længste sænketunnel, som forventes færdig i 2029. Desværre var der ikke mulighed for at besøge byggepladsen.
Så var det frokosttid. Turen gik nu til Højmølle Kro, hvor der var gjort parat til
en buffet med 1 stk. øl givet af klubben.
Storstrømsbrobyggeriet ventede nu forude. Vi kørte til Orehoved, hvor Falsterdelen af broen starter modsat det besøg vi aflagde på Sjællandssiden for et par år siden. Det var interessant at se, at brobyggeriet nu var så langt femme, at man regner med at åbne broen næste år: 2025.
På et tidspunkt blev vi informeret om næste uges program.
Oplyste og kloge begav vi os nu hjemad mod Køge med sædvanlig gode stemning i bussen og lande i Køge 16:15.
Det var en særdeles god dag.
Næste uge: onsdag, den 15. maj 2024 er der foredrag ved Bendt Bendtsen:
Fra bondedreng til vicestatsminister
Medlemsmøde i Hemingway Club1 onsdag, d. 24. april 2024 med emnet:
Udsigtsløs behandling / palliativ behandling
ved foredragsholder lægefaglig direktør for Sjællands Universitetshospital Morten Ziebel.
Efter velkomst af Hans Birk til de 50 fremmødte medlemmer sang medlemmerne H. C. Andersens ”Hvor skoven dog er frisk og grøn” – igen smukt afsunget på en passende årstid. Hans B. gav en kort intro til publikationen ”Vejen til den grønne omstilling”, som medlemmerne vil modtage ved næste møde. Hans B. nævnte også sidste uges glade og vedkommende foredrag om Køge bys historie.
Dagens foredrag er det foreløbig sidste i temaet ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen”.
Morten Ziebel (MZ) (hjernekirurg / rygkirurg) startede sit foredrag med at bede forsamlingen om at spørge undervejs fremfor at tie / brænde inde med spørgsmål. Derefter fortsatte han med en lille historie / anekdote omhandlende en meget lungekræftsyg gammel kvindelig patient, som var indlagt og havde besøg af sine 2 døtre. En læge anbefalede, at patienten blev overført til Herlev Sygehus, hvor der var en meget dygtig læge på kræftafdelingen, som kunne tage stilling til et videre behandlingsforløb. I samråd med sine døtre valgte den syge kvinde at blive overført til Herlev. Transporttid og ventetid i modtagelsen gik inden lægen kunne konstatere, at al behandling var udsigtsløs. Dermed transport tilbage til det første hospital, hvor patienten kort tid efter døde – der var da i alt gået 24 timer. Var det en værdig måde, at behandle et sygt menneske på? Blev det en værdig død?
Som start blev forsamlingen præsenteret for de 3 ord: håb – ønsker – forventninger som udgangspunkt for det videre forløb i foredraget. Medlemmerne blev bedt om 2 og 2 ved bordene at summe om ordene for at finde en fortolkning af de 3 ord.
Gennem mange slides og ord tog MZ fat i hele problematikken omkring behandling af syge mennesker – om palliativ behandling frem for operationer – at prioritere selve behandlingen eller udelade den, fordi den er udsigtsløs. Dette kan sammenlignes med, at en stor procentdel af de behandlinger, der iværksættes, er udsigtsløse – endda måske virkningsløse og måske fatale med døden til følge.
Sundhedsvæsenet er blevet presset – der er ikke flere sygeplejersker, men derimod er mængden af opgaver pr. sygeplejerske steget voldsomt – på de sidste 20 år fordoblet. En af grundene her er, at der er en meget stor stigning af 80-årige, som lever længere, men har de samme sygdomme som altid. Info: for 150 år siden var der ingen med Parkinsons sygdom – gennemsnitsalderen var 37 år, så folk døde, inden sygdommen stødte til. For 50 år siden var levealderen 65 år, og nu er den højere, og dermed er der flere tilfælde af mange af de sygdomme, som førhen ikke udvikledes i det enkelte menneske, fordi levealderen var så kort. Mange af os vil nu leve længe med en del sygdomme, men med medicinering og anden hjælp kan der leves et tåleligt liv længere end troet. Antallet af hjerneskanninger er inden for de sidste 15 år fordoblet – man kan mere.
MZ stillede spørgsmålet: ”Hvad driver forventningerne?” Svaret er økonomi – middellevetid – ny teknologi mm. Spørgsmålet, om vi er i en sundhedskrise, kan rejses – får vi alle lige meget. Jo bedre økonomi – jo bedre sundhed, men ikke nødvendigvis større middellevetid – små mennesker lever længere end store – kvinder lever længere end mænd. Er det rimeligt, at personer på Lolland i snit lever kortere end folk i Nordsjælland? Der er voldsom stor forskel på bevillingerne til de enkelte regioner, og det giver sig udslag i antal læger til de forskellige funktioner – fx har Region Hovedstaden 4 gange så mange røntgenlæger som Region Sjælland – nogle af disse kunne måske uddanne sig til psykiatere, som der er stor mangel på. Og personligt mente MZ, at sundhedsforsikringer er noget fanden har skabt – vi bliver delt ind i A og B hold.
Der var også et blik på nødvendigheden af at lave knæskifteoperationer – i nogle tilfælde kan det dårlige knæ forbedres stærkt ved gymnastik og fysioterapi, så operation kan undgås. Altså en bedre form for behandling, da nogle skiftede knæ måske kun giver patienten nogle få år med forbedringer.
Mange steder i befolkningen er der en stadig jagt på et længere liv. Allerede Sokrates sagde: ”Alle søger efter lykken. Søg dog ikke efter mere lykke – nyd det, du har” –”endvidere, at vi ikke skal nå mere, men gøre det rigtige”.
At se på hele sundhedsvæsenet betyder, at der skal prioriteres og ryddes op. Ikke behandle dem, som ikke ønsker det – ikke behandle der, hvor det ikke virker. Ca. 10 – 14% af behandlingerne bruges i det sidste leveår og hele 60% inden for de sidste 3 måneder af livet. Er det nødvendigt at operere i det sidste leveår?. Er det ikke bedre, tidligt at gå i gang med basal palliation og give den døende en bedre tilværelse hen mod afslutningen? og som en vigtig pointe, at den syge og de pårørende har talt om døden allerede fra dag 1 – det er svært, men klogt. Skal vi fjerne os fra døden?
Meget af det, der bør / skal ske i sundhedsvæsenet ligger inden for ledelsesopgaver: det kræver mod at prioritere – have indsigt til alle gennem teamarbejde – starte en indsats med oprydning. ”Er det, fordi det er svært, vi ikke tør, eller tør vi ikke, fordi det er for svært?” Vi skal overveje, om vi skal udføre en evt. udsigtsløs behandling i den sidste tid? Men mange har store forventninger, fordi alle mulige teorier florerer på de sociale medier. Er et livstestamente vejen frem – genoplivning ved ulykke? Skal vi lave en afslutning frem for at ende son en grøntsag og ikke kan give udtryk for behov? Det må være en menneskeret at frasige sig behandling. Nyd det, medens du er her. Skal man alle disse foranstaltninger igennem? Vi skal tænke, at vi kommer fra uendeligheden og vender tilbage til uendeligheden.
Læger er som alle andre mennesker – de kan også begå fejl, men mange læger nærer en frygt for Styrelsen for Patientsikkerhed, og er derfor mere end overforsigtige i deres behandlingsvalg. Mange læger betragter sig selv som blot lønmodtagere? Er et plejehjem et behandlingssted eller et opbevaringssted? Hvad er patientønskerne? Hvad presser patientforeningerne på for at opnå? De folkevalgte politikere har også nogle betragtninger og store ønsker. Spørgsmålet om aktiv dødshjælp er et uhyre følsomt emne. Emnet kræver virkelig dybdegående gennemtænkning både hos den almindelige borger, hos fagfolk og hos politikere.
Der er flere selvmord blandt psykiatriske patienter end blandt øvrige patientformer. Kan de ikke hjælpes bedre gennem medicinering og samtaler? og vide, at en depression altid går over, den tager måske ofte lang tid, men det er måske bedre at leve end at søge aktiv dødshjælp. Det skal grundigt overvejes, om det vi gør ved de syge fx behandlingsformer mv, er det hele værd.
Forsamlingen modtog et levende og letforståeligt foredrag spækket med personlige holdninger og meninger. Enkelt og skarpt blev det hele givet til den meget lyttende og stille forsamling. Foredraget gav virkelig grund til eftertanke og refleksion. Virkelig godt for os alle.
Næste uge: onsdag, den 1.maj: Køge Handel og Erhverv ved advokat
Søren Storgaard
Dagens foredrag er det foreløbig sidste i temaet ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen”.
Morten Ziebel (MZ) (hjernekirurg / rygkirurg) startede sit foredrag med at bede forsamlingen om at spørge undervejs fremfor at tie / brænde inde med spørgsmål. Derefter fortsatte han med en lille historie / anekdote omhandlende en meget lungekræftsyg gammel kvindelig patient, som var indlagt og havde besøg af sine 2 døtre. En læge anbefalede, at patienten blev overført til Herlev Sygehus, hvor der var en meget dygtig læge på kræftafdelingen, som kunne tage stilling til et videre behandlingsforløb. I samråd med sine døtre valgte den syge kvinde at blive overført til Herlev. Transporttid og ventetid i modtagelsen gik inden lægen kunne konstatere, at al behandling var udsigtsløs. Dermed transport tilbage til det første hospital, hvor patienten kort tid efter døde – der var da i alt gået 24 timer. Var det en værdig måde, at behandle et sygt menneske på? Blev det en værdig død?
Som start blev forsamlingen præsenteret for de 3 ord: håb – ønsker – forventninger som udgangspunkt for det videre forløb i foredraget. Medlemmerne blev bedt om 2 og 2 ved bordene at summe om ordene for at finde en fortolkning af de 3 ord.
Gennem mange slides og ord tog MZ fat i hele problematikken omkring behandling af syge mennesker – om palliativ behandling frem for operationer – at prioritere selve behandlingen eller udelade den, fordi den er udsigtsløs. Dette kan sammenlignes med, at en stor procentdel af de behandlinger, der iværksættes, er udsigtsløse – endda måske virkningsløse og måske fatale med døden til følge.
Sundhedsvæsenet er blevet presset – der er ikke flere sygeplejersker, men derimod er mængden af opgaver pr. sygeplejerske steget voldsomt – på de sidste 20 år fordoblet. En af grundene her er, at der er en meget stor stigning af 80-årige, som lever længere, men har de samme sygdomme som altid. Info: for 150 år siden var der ingen med Parkinsons sygdom – gennemsnitsalderen var 37 år, så folk døde, inden sygdommen stødte til. For 50 år siden var levealderen 65 år, og nu er den højere, og dermed er der flere tilfælde af mange af de sygdomme, som førhen ikke udvikledes i det enkelte menneske, fordi levealderen var så kort. Mange af os vil nu leve længe med en del sygdomme, men med medicinering og anden hjælp kan der leves et tåleligt liv længere end troet. Antallet af hjerneskanninger er inden for de sidste 15 år fordoblet – man kan mere.
MZ stillede spørgsmålet: ”Hvad driver forventningerne?” Svaret er økonomi – middellevetid – ny teknologi mm. Spørgsmålet, om vi er i en sundhedskrise, kan rejses – får vi alle lige meget. Jo bedre økonomi – jo bedre sundhed, men ikke nødvendigvis større middellevetid – små mennesker lever længere end store – kvinder lever længere end mænd. Er det rimeligt, at personer på Lolland i snit lever kortere end folk i Nordsjælland? Der er voldsom stor forskel på bevillingerne til de enkelte regioner, og det giver sig udslag i antal læger til de forskellige funktioner – fx har Region Hovedstaden 4 gange så mange røntgenlæger som Region Sjælland – nogle af disse kunne måske uddanne sig til psykiatere, som der er stor mangel på. Og personligt mente MZ, at sundhedsforsikringer er noget fanden har skabt – vi bliver delt ind i A og B hold.
Der var også et blik på nødvendigheden af at lave knæskifteoperationer – i nogle tilfælde kan det dårlige knæ forbedres stærkt ved gymnastik og fysioterapi, så operation kan undgås. Altså en bedre form for behandling, da nogle skiftede knæ måske kun giver patienten nogle få år med forbedringer.
Mange steder i befolkningen er der en stadig jagt på et længere liv. Allerede Sokrates sagde: ”Alle søger efter lykken. Søg dog ikke efter mere lykke – nyd det, du har” –”endvidere, at vi ikke skal nå mere, men gøre det rigtige”.
At se på hele sundhedsvæsenet betyder, at der skal prioriteres og ryddes op. Ikke behandle dem, som ikke ønsker det – ikke behandle der, hvor det ikke virker. Ca. 10 – 14% af behandlingerne bruges i det sidste leveår og hele 60% inden for de sidste 3 måneder af livet. Er det nødvendigt at operere i det sidste leveår?. Er det ikke bedre, tidligt at gå i gang med basal palliation og give den døende en bedre tilværelse hen mod afslutningen? og som en vigtig pointe, at den syge og de pårørende har talt om døden allerede fra dag 1 – det er svært, men klogt. Skal vi fjerne os fra døden?
Meget af det, der bør / skal ske i sundhedsvæsenet ligger inden for ledelsesopgaver: det kræver mod at prioritere – have indsigt til alle gennem teamarbejde – starte en indsats med oprydning. ”Er det, fordi det er svært, vi ikke tør, eller tør vi ikke, fordi det er for svært?” Vi skal overveje, om vi skal udføre en evt. udsigtsløs behandling i den sidste tid? Men mange har store forventninger, fordi alle mulige teorier florerer på de sociale medier. Er et livstestamente vejen frem – genoplivning ved ulykke? Skal vi lave en afslutning frem for at ende son en grøntsag og ikke kan give udtryk for behov? Det må være en menneskeret at frasige sig behandling. Nyd det, medens du er her. Skal man alle disse foranstaltninger igennem? Vi skal tænke, at vi kommer fra uendeligheden og vender tilbage til uendeligheden.
Læger er som alle andre mennesker – de kan også begå fejl, men mange læger nærer en frygt for Styrelsen for Patientsikkerhed, og er derfor mere end overforsigtige i deres behandlingsvalg. Mange læger betragter sig selv som blot lønmodtagere? Er et plejehjem et behandlingssted eller et opbevaringssted? Hvad er patientønskerne? Hvad presser patientforeningerne på for at opnå? De folkevalgte politikere har også nogle betragtninger og store ønsker. Spørgsmålet om aktiv dødshjælp er et uhyre følsomt emne. Emnet kræver virkelig dybdegående gennemtænkning både hos den almindelige borger, hos fagfolk og hos politikere.
Der er flere selvmord blandt psykiatriske patienter end blandt øvrige patientformer. Kan de ikke hjælpes bedre gennem medicinering og samtaler? og vide, at en depression altid går over, den tager måske ofte lang tid, men det er måske bedre at leve end at søge aktiv dødshjælp. Det skal grundigt overvejes, om det vi gør ved de syge fx behandlingsformer mv, er det hele værd.
Forsamlingen modtog et levende og letforståeligt foredrag spækket med personlige holdninger og meninger. Enkelt og skarpt blev det hele givet til den meget lyttende og stille forsamling. Foredraget gav virkelig grund til eftertanke og refleksion. Virkelig godt for os alle.
Næste uge: onsdag, den 1.maj: Køge Handel og Erhverv ved advokat
Søren Storgaard
Medlemsmøde i Hemingway Club1 onsdag, d. 17. april 2024 med emnet:
Køge bys historie II ved Anette Månsson – leder af byarkiverne.
Efter velkomst ved Hans Birk blev der afsunget en ny sang af vores huspoet Hans Jørn – en sang, hvis
indhold passede til dagens foredragsemne og smukt sunget af de 50 fremmødte medlemmer.
Styregruppen arbejder med planlægning af konferencen om ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen”, som
afholdes 29. maj 2024. Styregruppen har ikke et egentligt tema på bedding til næste års program, men
arbejder i stedet med nogle fokusemner, som kan dække et eller 2 foredrag hver. Det kunne være
atomkraft / international sikkerhed, politik og brændpunkter / forsvarets (kaos og virvar) fremtid / det
amerikanske præsidentvalg til november / historie fx lokal eller i et større perspektiv. Hans Birk
efterlyste hjælpere og inputgivere til disse fokuspunkter eller ideer til nye. Der blev opfordret til at bruge
chatten på hjemmesiden til at nævne steder / ting, der kunne bruges til etablering af et 3 – døgns
beredskabslager i en evt. krisesituation.
Endvidere er publikationen om ”Vejen til den grønne omstilling” parat til at gå i trykken og vil blive trykt i
750 eksemplarer.
Derefter blev der sat gang i dagens foredrag, som var udarbejdet specielt til dagen i HC1. En kraftig
opfordring til at stille spørgsmål / komme med kommentarer undervejs blev flittigt brugt af dagens
deltagere, som fik en tur ned ad ”Memory Lane”.
Dagens emne startede med etableringen af jernbanen i Køge i 1870. Dette var startskuddet til og en
forudsætning for Køges vækst og udvikling fremover. Korntransporten skiftede fra skib til tog og en del
større og mindre industrier opstod. Store arealer blev udlagt til de nye virksomheder – der var brug for
plads til opbevaring af forarbejdningsemner og færdige produkter.
Foredragets nedslagspunkter blev ledsaget af en del billeder, som blev genkendt af flere i salen.
Virksomheden Køge Trævare Fabrik blev overtaget af Junckers gulvfabrik, som havde et voldsomt
behov for arbejdskraft, hvilket igen betød, at der skulle ”importeres” gæstearbejdere især fra Tyrkiet i
rimeligt stort antal ikke kun til Junckers, men også til andre virksomheder. Der var ikke en national plan
for denne ”import”, men det var overladt til privat initiativ.
Af større virksomheder blev nævnt Kemisk Værk Køge (nu SunChemical), som ledte spildevand
urenset ud i havn og bugt (den tids forurening), men efter den tids regler / Codanværftet, som byggede
betonskibe, men måtte lukke efter kort årrække, da dieselmotorernes vibrationer ødelagde skibene
(stort tab for investorer. De store virksomheder sørgede for at bygge arbejderboliger, hvoraf nogle
stadig eksisterer / Åhavnen, som ikke mere er et nostalgisk stede med tjærelugt og øl på bænken /
udvikling af Sdr. Havn (uden det gamle havneliv med bl.a. fiskerbåde). I nogle tilfælde er det vanskeligt
at bevare de gamle bygninger, men en rapport har fastslået, at det er vigtigt at forsøge bevaring, da de
er en markering af byens historie. Kunne ØA – bygningen blive til et nyt kulturhus i stedet for den
faldefærdige Teaterbygning? Byen mangler lokaler, der kan rumme større forsamlinger, som fx det, der
er i Sundhedscenteret med dets 50 pladser.
Om besættelsen blev det nævnt, at man havde bygget et beskyttelsesrum (”Onkel Toms Hytte”) af
sveller og fliser / at tyskerne allerede 10. april 1942 besatte sygehuset / at skoler blev beslaglagt, så
eleverne måtte undervises i skiftehold andre steder i byen bl.a. på Teknisk Skole, og at en afdeling af
Hitlerjugend havde ophold i byen. Og at da Køge var en arbejderby med mange kommunister, var der
en del af disse, som tog del i modstandsbevægelsen.
En stor forandring var det, at nogle landsogne blev lagt ind under Køge by – bl. a. Sdr. Køge. Det var
en stor ting, da der var forskellige regler for handel i landsogn og by.
Codan Gummi etableret af Theilgaard voksede til en stor virksomhed, som i vid udstrækning ansatte
kvinder i produktionen. Det var noget ildeset af en del fædre, som mente, at deres døtre hellere skulle
være ansat i huset – hvad skulle pigerne / kvinderne nu med den indvundne fritid? At kvinder nu blev
udearbejdende betød, at der skulle bygges børnehaver med pædagogiske mål. Der skulle bygges flere
boliger, da byen voksede i indbyggertal og det fik kvalitetsbyggeriet ”Skovparken” op at stå. Det var dog
så dyrt at bo der, at der skulle 2 indtægter til at betale huslejen, og alligevel var det ikke nok til at give
brød på bordet, mente man, men kun grød, hvorfor bebyggelsen blev kaldt ”Grødslottet”. Det første
store elementbyggeri – Ellemarken – blev anlagt med færdigmonterede elementer kommende på
lastbiler udefra. Der blev også råd til for nogle arbejdere at bygge parcelhuse – enten som selvbyg eller
medbyg – og det var især i Køge Nord / Ølsemagle. Det var nye åbne arealer uden hække, så man
kom hurtigt i kontakt med hinanden og fik gode naboer og måske dannet nogle foreninger.
Der er nu stadig en gammel bygningsmasse i Køge, - specielt finder man den i Vestergade - som på
flere områder er blevet moderniseret med nye køkkener og bad/toilet inde i boligen.
Der blev vist billeder af Byggecenteret / Køge trælast – det nye Møllebo plejehjem – Bio på torvet –
fodboldhold fra Køge Boldklub – et billede af politimester Vagn Bro sammen med Vivi Bak (i lårkort
pyjamas) ved Køgekarnevalet i 1958, som også blev det sidste, fordi det blev en kæmpesucces og
egentlig var for stort til byen, som nærmest blev løbet over ende af gæster udefra. Der blev vist billeder
fra byens gader med den tids detailhandel og specielt Torvet, hvor der har været handel hver onsdag
og lørdag stort set siden byens grundlæggelse. Byens sidste vognmand med hestevogne lukkede i
1969 (nogle i salen mente i 1979), og der blev vist billede af den åbne forretning med heste og vogne.
Et nyt rådhus blev bygget / en diskussion om et gymnasium endte med, at det blev bygget 1962 – 64,
og ”til trods for, at Køge var en arbejderby” kom allerede i 1970 15% af en årgang på gymnasiet.
Ellemarkskolen blev bygget – der var stor spejderaktivitet, og nogle mente, at der skulle være
kulturtilbud til de unge, og det betød, at de første pc-er kom på biblioteket, og der blev etableret en
skaterbane. De første gæstearbejdere boede til at begynde med i barakker på Nørremarken, men da
de blev i landet, flyttede mange af dem ind i Ellemarken – og mange af dem og deres er efterkommere
er der endnu. Der blev spøgt med, at Køge havde verdens længste gågade, der gik fra ”Istanbul” til
”Cuba” – 2 forretninger i hver ende af den rigtige gågade. Da de første discountbutikker (ALDI) dukkede
op, var der en diskussion om deres berettigelse, om de lønnede ordentligt, om der var gode
arbejdsforhold, og om de ville ødelægge de gamle forretninger i byen. De voksede i størrelse og antal,
og mange er her nu. Det kan blive tungt at bevare nuværende detailhandel som det er nu med den
voksende nethandel.
Der var et kig på det nybyggede sygehus (RASK) fra 1989 – på Tinggaarden i Herfølge, som var et
fremskridtsbyggeri med megen social tankegang og samvær indbygget – ingen biler – leg og trafik
adskilt. Anette Månsson nævnte kort de mange købmandsgårde i Køge med de langstrakte matrikler
ned mod åen, som Køge Byhistoriske Arkiv rummer et stort i billedmateriale om.
Anette Månsson opfordrede medlemmerne til at komme med billedmateriale og dokumenter fra Køge,
men med tydelig datering og stedsangivelse samt evt. personnavne og lignende oplysninger. Endvidere
kunne man aflægge byarkivet et besøg og søge på egen historie. Der er adgang fro alle til
hjemmesiden arkiv.dk, hvor der kan søges både på lokalhistorie og landshistorie. Billeder kan ikke
umiddelbart downloades, men der kan søges om det på arkivet – det skylde GPDR lovgivningen.
Det var et levende og glad foredrag med mange nostalgiske nedslag og med en livlig og hyggelig
deltagelse fra medlemmerne. Hyggelig dag.
Næste uges program onsdag,
indhold passede til dagens foredragsemne og smukt sunget af de 50 fremmødte medlemmer.
Styregruppen arbejder med planlægning af konferencen om ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen”, som
afholdes 29. maj 2024. Styregruppen har ikke et egentligt tema på bedding til næste års program, men
arbejder i stedet med nogle fokusemner, som kan dække et eller 2 foredrag hver. Det kunne være
atomkraft / international sikkerhed, politik og brændpunkter / forsvarets (kaos og virvar) fremtid / det
amerikanske præsidentvalg til november / historie fx lokal eller i et større perspektiv. Hans Birk
efterlyste hjælpere og inputgivere til disse fokuspunkter eller ideer til nye. Der blev opfordret til at bruge
chatten på hjemmesiden til at nævne steder / ting, der kunne bruges til etablering af et 3 – døgns
beredskabslager i en evt. krisesituation.
Endvidere er publikationen om ”Vejen til den grønne omstilling” parat til at gå i trykken og vil blive trykt i
750 eksemplarer.
Derefter blev der sat gang i dagens foredrag, som var udarbejdet specielt til dagen i HC1. En kraftig
opfordring til at stille spørgsmål / komme med kommentarer undervejs blev flittigt brugt af dagens
deltagere, som fik en tur ned ad ”Memory Lane”.
Dagens emne startede med etableringen af jernbanen i Køge i 1870. Dette var startskuddet til og en
forudsætning for Køges vækst og udvikling fremover. Korntransporten skiftede fra skib til tog og en del
større og mindre industrier opstod. Store arealer blev udlagt til de nye virksomheder – der var brug for
plads til opbevaring af forarbejdningsemner og færdige produkter.
Foredragets nedslagspunkter blev ledsaget af en del billeder, som blev genkendt af flere i salen.
Virksomheden Køge Trævare Fabrik blev overtaget af Junckers gulvfabrik, som havde et voldsomt
behov for arbejdskraft, hvilket igen betød, at der skulle ”importeres” gæstearbejdere især fra Tyrkiet i
rimeligt stort antal ikke kun til Junckers, men også til andre virksomheder. Der var ikke en national plan
for denne ”import”, men det var overladt til privat initiativ.
Af større virksomheder blev nævnt Kemisk Værk Køge (nu SunChemical), som ledte spildevand
urenset ud i havn og bugt (den tids forurening), men efter den tids regler / Codanværftet, som byggede
betonskibe, men måtte lukke efter kort årrække, da dieselmotorernes vibrationer ødelagde skibene
(stort tab for investorer. De store virksomheder sørgede for at bygge arbejderboliger, hvoraf nogle
stadig eksisterer / Åhavnen, som ikke mere er et nostalgisk stede med tjærelugt og øl på bænken /
udvikling af Sdr. Havn (uden det gamle havneliv med bl.a. fiskerbåde). I nogle tilfælde er det vanskeligt
at bevare de gamle bygninger, men en rapport har fastslået, at det er vigtigt at forsøge bevaring, da de
er en markering af byens historie. Kunne ØA – bygningen blive til et nyt kulturhus i stedet for den
faldefærdige Teaterbygning? Byen mangler lokaler, der kan rumme større forsamlinger, som fx det, der
er i Sundhedscenteret med dets 50 pladser.
Om besættelsen blev det nævnt, at man havde bygget et beskyttelsesrum (”Onkel Toms Hytte”) af
sveller og fliser / at tyskerne allerede 10. april 1942 besatte sygehuset / at skoler blev beslaglagt, så
eleverne måtte undervises i skiftehold andre steder i byen bl.a. på Teknisk Skole, og at en afdeling af
Hitlerjugend havde ophold i byen. Og at da Køge var en arbejderby med mange kommunister, var der
en del af disse, som tog del i modstandsbevægelsen.
En stor forandring var det, at nogle landsogne blev lagt ind under Køge by – bl. a. Sdr. Køge. Det var
en stor ting, da der var forskellige regler for handel i landsogn og by.
Codan Gummi etableret af Theilgaard voksede til en stor virksomhed, som i vid udstrækning ansatte
kvinder i produktionen. Det var noget ildeset af en del fædre, som mente, at deres døtre hellere skulle
være ansat i huset – hvad skulle pigerne / kvinderne nu med den indvundne fritid? At kvinder nu blev
udearbejdende betød, at der skulle bygges børnehaver med pædagogiske mål. Der skulle bygges flere
boliger, da byen voksede i indbyggertal og det fik kvalitetsbyggeriet ”Skovparken” op at stå. Det var dog
så dyrt at bo der, at der skulle 2 indtægter til at betale huslejen, og alligevel var det ikke nok til at give
brød på bordet, mente man, men kun grød, hvorfor bebyggelsen blev kaldt ”Grødslottet”. Det første
store elementbyggeri – Ellemarken – blev anlagt med færdigmonterede elementer kommende på
lastbiler udefra. Der blev også råd til for nogle arbejdere at bygge parcelhuse – enten som selvbyg eller
medbyg – og det var især i Køge Nord / Ølsemagle. Det var nye åbne arealer uden hække, så man
kom hurtigt i kontakt med hinanden og fik gode naboer og måske dannet nogle foreninger.
Der er nu stadig en gammel bygningsmasse i Køge, - specielt finder man den i Vestergade - som på
flere områder er blevet moderniseret med nye køkkener og bad/toilet inde i boligen.
Der blev vist billeder af Byggecenteret / Køge trælast – det nye Møllebo plejehjem – Bio på torvet –
fodboldhold fra Køge Boldklub – et billede af politimester Vagn Bro sammen med Vivi Bak (i lårkort
pyjamas) ved Køgekarnevalet i 1958, som også blev det sidste, fordi det blev en kæmpesucces og
egentlig var for stort til byen, som nærmest blev løbet over ende af gæster udefra. Der blev vist billeder
fra byens gader med den tids detailhandel og specielt Torvet, hvor der har været handel hver onsdag
og lørdag stort set siden byens grundlæggelse. Byens sidste vognmand med hestevogne lukkede i
1969 (nogle i salen mente i 1979), og der blev vist billede af den åbne forretning med heste og vogne.
Et nyt rådhus blev bygget / en diskussion om et gymnasium endte med, at det blev bygget 1962 – 64,
og ”til trods for, at Køge var en arbejderby” kom allerede i 1970 15% af en årgang på gymnasiet.
Ellemarkskolen blev bygget – der var stor spejderaktivitet, og nogle mente, at der skulle være
kulturtilbud til de unge, og det betød, at de første pc-er kom på biblioteket, og der blev etableret en
skaterbane. De første gæstearbejdere boede til at begynde med i barakker på Nørremarken, men da
de blev i landet, flyttede mange af dem ind i Ellemarken – og mange af dem og deres er efterkommere
er der endnu. Der blev spøgt med, at Køge havde verdens længste gågade, der gik fra ”Istanbul” til
”Cuba” – 2 forretninger i hver ende af den rigtige gågade. Da de første discountbutikker (ALDI) dukkede
op, var der en diskussion om deres berettigelse, om de lønnede ordentligt, om der var gode
arbejdsforhold, og om de ville ødelægge de gamle forretninger i byen. De voksede i størrelse og antal,
og mange er her nu. Det kan blive tungt at bevare nuværende detailhandel som det er nu med den
voksende nethandel.
Der var et kig på det nybyggede sygehus (RASK) fra 1989 – på Tinggaarden i Herfølge, som var et
fremskridtsbyggeri med megen social tankegang og samvær indbygget – ingen biler – leg og trafik
adskilt. Anette Månsson nævnte kort de mange købmandsgårde i Køge med de langstrakte matrikler
ned mod åen, som Køge Byhistoriske Arkiv rummer et stort i billedmateriale om.
Anette Månsson opfordrede medlemmerne til at komme med billedmateriale og dokumenter fra Køge,
men med tydelig datering og stedsangivelse samt evt. personnavne og lignende oplysninger. Endvidere
kunne man aflægge byarkivet et besøg og søge på egen historie. Der er adgang fro alle til
hjemmesiden arkiv.dk, hvor der kan søges både på lokalhistorie og landshistorie. Billeder kan ikke
umiddelbart downloades, men der kan søges om det på arkivet – det skylde GPDR lovgivningen.
Det var et levende og glad foredrag med mange nostalgiske nedslag og med en livlig og hyggelig
deltagelse fra medlemmerne. Hyggelig dag.
Næste uges program onsdag,
Medlemsmøde onsdag, d. 10. april 2024 med emnet:
Kriseparat – klar dig selv
Klaus Stevns Madsen fra Beredskabsforbundet.
Mødet startede for de 50 fremmødte med at synge en sang skrevet af vores huspoet Hans Jørn med et meget passende indhold svarende til dagens emne. Derefter bød Hans Birk velkommen til dagens emne og gav et lille tilbageblik til sidste uges foredrag.
Klaus Stevns Madsen blev præsenteret af Asbo, som gjorde opmærksom på, at det er en illusion at tro, vi er i krig – dagen er bygget op som et kursus. Der var en del slides og nogle meget grundige videoindslag til at forklare de ting, man skal være klar over i en krisesituation
Deltagerne skulle først udfylde / gætte en Quiz, hvis svar ville komme senere. På bordene lå 2 foldere, som omhandlede råd og dåd ifb en evt. krisesituation.
Generelt vil det være sådan, at man i en evt. krisesituation og i forberedelse til denne i ”fredstid” skal kere sig om sig selv, sin nabo og sin bolig. Det er vigtigt at vide, hvordan man skal klare sig selv i en kritisk situation. Det tilrådes / anbefales stærkt at være forsynet med mad, medicin, spand og pose (nødtoilet), powerbank, ”hånddrevet ” radio, varme tæpper, varmt tøj, førstehjælpskasse, vand (50 l), vådservietter og håndsprit – alt sammen til at kunne række til 3 døgn. I Norge tilrådes dette forråd til 7 døgn og i Sverige til 14 døgn. Måske er vi lidt bagud her i Danmark!
Beredskabet i krisesituationer består af Brandvæsen, Politi og Sundhedsvæsenet som tilsammen kan stå for 1% af den samlede hjælp, og den enkelte borger skal stå for 99%. Den enkelte borger er vigtig / vil være en del af løsningen. Hvis der er en grundig forberedelse ved at forudse et ustabilt samfund, skal man først tage vare på sig selv og de nærmeste og så naboen / naboerne. Forberedelse betyder større sikkerhed, mulighed for at undgå panik og foretage rationelle handlinger – 3 vigtige fokuspunkter er mig selv, mine nærmeste og min nabo.
Mht køb af fødevarer, skal de være langtidsholdbare i mindst 3 døgn: kartofler, knækbrød, pålægschokolade, figenpålæg og ellers købe det, man kan lide, og som kan holde – kig i skabe og køleskab derhjemme. Boligens skal tjekkes for alt mhp sikkerhed og velvære, og især er det vigtigt, at batterierne i ens røgalarmer er duelige – vælg en bestemt dag hvert år, hvor de kontrolleres / evt. udskiftes.
Risici kan være naturskabte katastrofer eller menneskabte ditto. Alt vil formentlig blive påvirket og her tænkes specielt på infrastrukturen: vand, strøm, olie, gas og kommunikation herunder internettet og mobilnetværk. Strøm har enormt stor betydning for vores samfund og en konsekvens ved strømnedbrud er voldsomme: hospitaler, vand, varme, fjernvarme, varemangel og manglende kommunikationsveje. Undersøg årsagen og handl derefter og følg altid myndighedernes anvisninger.
Kommunerne har udarbejdet en beredskabsplan, som ligger på kommunens hjemmeside. Det vil være klogt at finde og læse den. Den skulle gerne beskrive, hvad borgerne skal gøre.
Hvad nu hvis krisen sker: frygt for vandbårne sygdomme, pandemifrygt, forsyningsmangel, bekymringer omkring sig selv og andre, internetsammenbrud. Brug en tjekliste for mig selv, min nabo, mit hus – skab overblik.
Ved krisesituation er der 2 nødtelefonnumre: 112 / alarmcentral og 114 / politi. Alle telefoner har indbygget en ”S!RENE”, som lyder i krisesituationer og betyder: stop – læs – reager. Info: hvis man er på rejse i udlandet og ikke kender nødopkaldsnumret og trykker 112, vil telefonen automatisk ændre det til det lokale nødnummer. Der findes nogle nyttige apps: Førstehjælp / Min Sundhed / Hjertestarter.
Efter i dag er der tid til refleksion. Læs folderen – få engageret et kursus – vær forberedt – spred budskabet – download relevante apps – hæng liste op på køleskabet. Oplysninger kan hentes på www.borgerberedskabet.dk.
Dagens foredragsholder gav forsamlingen – også som svar på mange spørgsmål fra forsamlingen – en grundig gennemgang af forholdsregler og handlemåder ifb en krisesituation – ikke for at vække bekymring og frygt, men for at give til tid eftertanke og forberedelse. Det var interessant at se, om man havde svaret rigtigt på den quiz, som startede foredraget – facitliste kom på skærmen.
Næste uge: onsdag, den 17. april: Køge bys historie -2
Anette Kragh Månsson fra Køge Byarkiv.
Klaus Stevns Madsen blev præsenteret af Asbo, som gjorde opmærksom på, at det er en illusion at tro, vi er i krig – dagen er bygget op som et kursus. Der var en del slides og nogle meget grundige videoindslag til at forklare de ting, man skal være klar over i en krisesituation
Deltagerne skulle først udfylde / gætte en Quiz, hvis svar ville komme senere. På bordene lå 2 foldere, som omhandlede råd og dåd ifb en evt. krisesituation.
Generelt vil det være sådan, at man i en evt. krisesituation og i forberedelse til denne i ”fredstid” skal kere sig om sig selv, sin nabo og sin bolig. Det er vigtigt at vide, hvordan man skal klare sig selv i en kritisk situation. Det tilrådes / anbefales stærkt at være forsynet med mad, medicin, spand og pose (nødtoilet), powerbank, ”hånddrevet ” radio, varme tæpper, varmt tøj, førstehjælpskasse, vand (50 l), vådservietter og håndsprit – alt sammen til at kunne række til 3 døgn. I Norge tilrådes dette forråd til 7 døgn og i Sverige til 14 døgn. Måske er vi lidt bagud her i Danmark!
Beredskabet i krisesituationer består af Brandvæsen, Politi og Sundhedsvæsenet som tilsammen kan stå for 1% af den samlede hjælp, og den enkelte borger skal stå for 99%. Den enkelte borger er vigtig / vil være en del af løsningen. Hvis der er en grundig forberedelse ved at forudse et ustabilt samfund, skal man først tage vare på sig selv og de nærmeste og så naboen / naboerne. Forberedelse betyder større sikkerhed, mulighed for at undgå panik og foretage rationelle handlinger – 3 vigtige fokuspunkter er mig selv, mine nærmeste og min nabo.
Mht køb af fødevarer, skal de være langtidsholdbare i mindst 3 døgn: kartofler, knækbrød, pålægschokolade, figenpålæg og ellers købe det, man kan lide, og som kan holde – kig i skabe og køleskab derhjemme. Boligens skal tjekkes for alt mhp sikkerhed og velvære, og især er det vigtigt, at batterierne i ens røgalarmer er duelige – vælg en bestemt dag hvert år, hvor de kontrolleres / evt. udskiftes.
Risici kan være naturskabte katastrofer eller menneskabte ditto. Alt vil formentlig blive påvirket og her tænkes specielt på infrastrukturen: vand, strøm, olie, gas og kommunikation herunder internettet og mobilnetværk. Strøm har enormt stor betydning for vores samfund og en konsekvens ved strømnedbrud er voldsomme: hospitaler, vand, varme, fjernvarme, varemangel og manglende kommunikationsveje. Undersøg årsagen og handl derefter og følg altid myndighedernes anvisninger.
Kommunerne har udarbejdet en beredskabsplan, som ligger på kommunens hjemmeside. Det vil være klogt at finde og læse den. Den skulle gerne beskrive, hvad borgerne skal gøre.
Hvad nu hvis krisen sker: frygt for vandbårne sygdomme, pandemifrygt, forsyningsmangel, bekymringer omkring sig selv og andre, internetsammenbrud. Brug en tjekliste for mig selv, min nabo, mit hus – skab overblik.
Ved krisesituation er der 2 nødtelefonnumre: 112 / alarmcentral og 114 / politi. Alle telefoner har indbygget en ”S!RENE”, som lyder i krisesituationer og betyder: stop – læs – reager. Info: hvis man er på rejse i udlandet og ikke kender nødopkaldsnumret og trykker 112, vil telefonen automatisk ændre det til det lokale nødnummer. Der findes nogle nyttige apps: Førstehjælp / Min Sundhed / Hjertestarter.
Efter i dag er der tid til refleksion. Læs folderen – få engageret et kursus – vær forberedt – spred budskabet – download relevante apps – hæng liste op på køleskabet. Oplysninger kan hentes på www.borgerberedskabet.dk.
Dagens foredragsholder gav forsamlingen – også som svar på mange spørgsmål fra forsamlingen – en grundig gennemgang af forholdsregler og handlemåder ifb en krisesituation – ikke for at vække bekymring og frygt, men for at give til tid eftertanke og forberedelse. Det var interessant at se, om man havde svaret rigtigt på den quiz, som startede foredraget – facitliste kom på skærmen.
Næste uge: onsdag, den 17. april: Køge bys historie -2
Anette Kragh Månsson fra Køge Byarkiv.
Medlemsmøde i Hemingway Club1 onsdag, d. 3. april 2024
Et samfund i ubalance
ved Torben Haugaard, formand i Manderådet, erhvervsrådgiver, psykoterapeut, parterapeut, reserveofficer, coach og tidligere HR- medarbejder.
Først blev sangen ”Forelskelse” af Jens Rosendal afsunget på smukkeste vis, og derefter bød Hans Birk velkommen til de 50 fremmødte medlemmer med info om, at alle medlemmer nu havde betalt kontingent. Derudover gav han et tilbageblik til sidste uges foredrag og en besked om, at styregruppen er ved at konstituere sig, og at årets sommerfrokost vil blive holdt på ”Rib House” / Køge Havn den 19. juni. Styregruppen arbejder ligeledes med programmet for 2. halvår, da 1. halvår – nu – er fastlagt.
Foredragsholderen Torben Haugaard (HT) takkede for invitationen og gennemgik de forudsætninger han gennem livet har opsamlet for at kunne holde dagens foredrag. Hans erhvervserfaring spænder meget bredt, og nogle af disse erfaringer har medvirket til videreuddannelser, som han kan bruge i sit nuværende virke som reserveofficer, psykoterapeut og parterapeut.
HT indledte med at sige, at meget af det, der ville komme frem i hans foredrag, sandsynligvis ville virke meget provokerende, hvad der også var hans mening, og på medlemmernes kommentarer i kaffepausen og efter foredraget lykkedes det ham også at provokere.
HT gik tilbage til 1969, hvor en engelsk kvinde – Erin Pizzey – startede en antifeministisk tankegang og bevægelse. Ideen er, at kvinder skal tage styringen / magten i samfundet – mænd må gerne blive kørt ud af samfundet. Meningerne blev bevist med oplevede eksempler fra dels livet og HTs eget liv.
Erin Pizzeys udsagn – hørt på en video – var meget firkantede og kunne tolkes som kontroversielle meninger. Det kan opfattes som, at patriarkatet kan / skal bekæmpes med alle midler. HT gav udtryk for nogle udsagn gældende, at kvinder nu har taget magten i flere kommuner, i socialforvaltninger, i børnehaver, i folkeskoler, i gymnasier og gennemgående får højere karakterer rend drenge / mænd. Der er en stigende dominans af kvinder overalt i det offentlige samfund. Det giver sig også udtryk i, at kvinder ansætter kvinder også i ledende stillinger. HT betragter feminismen som en invasiv samfundsskadelig epidemi, og at den har stået bag samtykkeloven, at kvinder effektivt har startet metoo – bevægelsen, og at målet er at nedbryde det patriarkalske samfund, fordi mænd er giftige / toksiske. Kvinder skal dannes fælles front mod patriarkatet, som er en fælles fjende for alle kvindeorganisationer. HT nævnte, at disse kvindeorganisationer får 500 mio. kroner / år i støtte fra dels stat og dels fonde, mandeorganisationer får 0 kr.
Den psykosociale sammenhæng mellem mænd og kvinder er under stærkt pres, hvilket også kan ses i de store skilsmisseprocenter, som HT gennemgik. En af kvindernes vej til magten er, at de nu har mulighed for at overtage den menneskelige reproduktion gennem fertilitetsbehandlinger uden mandlig medvirken. Andelen af solomødre vil stige, og mange børn vil vokse op uden et mandligt forbillede. Tesen er, at kvinden kan / skal være fuldstændig uafhængig af manden. Dette ser TH som et tydeligt bevis på ubalancen mellem kønnene i samfundet.
HT mener, at ligestilling er er en utopisk illusion. Nogle (kvinder) ser ligestilling som en ret til ikke at blive forskelsbehandlet, som et alibi til at få flere penge til kvindeorganisationer, til at styrke feminisering af alle segmenter i samfundet, at alt skal foregå på kvindernes præmisser, at metoo er en aktivistisk kønskamp, og at kvinder skal være meget mere til stede overalt – specielt i styrende organer.
Som HT ser det betyder meget i denne kamp, at manden bliver devalueret som forælder.
Der er kun en sikker vej ud af denne kønskamp: Styrk kernefamilien – det vil tilgodeses både mænd, kvinder og børn.
Vi hørte et ret manuskriptløst kontroversielt indlæg i kønsdebatten ledsaget af illustrative slides, der tydeligt viste, at HT følte, at kvinderne er ved at blive for dominerende overalt i samfundet.
Næste uge, onsdag, den 10. april er emnet: Kriseberedskab
Foredragsholderen Torben Haugaard (HT) takkede for invitationen og gennemgik de forudsætninger han gennem livet har opsamlet for at kunne holde dagens foredrag. Hans erhvervserfaring spænder meget bredt, og nogle af disse erfaringer har medvirket til videreuddannelser, som han kan bruge i sit nuværende virke som reserveofficer, psykoterapeut og parterapeut.
HT indledte med at sige, at meget af det, der ville komme frem i hans foredrag, sandsynligvis ville virke meget provokerende, hvad der også var hans mening, og på medlemmernes kommentarer i kaffepausen og efter foredraget lykkedes det ham også at provokere.
HT gik tilbage til 1969, hvor en engelsk kvinde – Erin Pizzey – startede en antifeministisk tankegang og bevægelse. Ideen er, at kvinder skal tage styringen / magten i samfundet – mænd må gerne blive kørt ud af samfundet. Meningerne blev bevist med oplevede eksempler fra dels livet og HTs eget liv.
Erin Pizzeys udsagn – hørt på en video – var meget firkantede og kunne tolkes som kontroversielle meninger. Det kan opfattes som, at patriarkatet kan / skal bekæmpes med alle midler. HT gav udtryk for nogle udsagn gældende, at kvinder nu har taget magten i flere kommuner, i socialforvaltninger, i børnehaver, i folkeskoler, i gymnasier og gennemgående får højere karakterer rend drenge / mænd. Der er en stigende dominans af kvinder overalt i det offentlige samfund. Det giver sig også udtryk i, at kvinder ansætter kvinder også i ledende stillinger. HT betragter feminismen som en invasiv samfundsskadelig epidemi, og at den har stået bag samtykkeloven, at kvinder effektivt har startet metoo – bevægelsen, og at målet er at nedbryde det patriarkalske samfund, fordi mænd er giftige / toksiske. Kvinder skal dannes fælles front mod patriarkatet, som er en fælles fjende for alle kvindeorganisationer. HT nævnte, at disse kvindeorganisationer får 500 mio. kroner / år i støtte fra dels stat og dels fonde, mandeorganisationer får 0 kr.
Den psykosociale sammenhæng mellem mænd og kvinder er under stærkt pres, hvilket også kan ses i de store skilsmisseprocenter, som HT gennemgik. En af kvindernes vej til magten er, at de nu har mulighed for at overtage den menneskelige reproduktion gennem fertilitetsbehandlinger uden mandlig medvirken. Andelen af solomødre vil stige, og mange børn vil vokse op uden et mandligt forbillede. Tesen er, at kvinden kan / skal være fuldstændig uafhængig af manden. Dette ser TH som et tydeligt bevis på ubalancen mellem kønnene i samfundet.
HT mener, at ligestilling er er en utopisk illusion. Nogle (kvinder) ser ligestilling som en ret til ikke at blive forskelsbehandlet, som et alibi til at få flere penge til kvindeorganisationer, til at styrke feminisering af alle segmenter i samfundet, at alt skal foregå på kvindernes præmisser, at metoo er en aktivistisk kønskamp, og at kvinder skal være meget mere til stede overalt – specielt i styrende organer.
Som HT ser det betyder meget i denne kamp, at manden bliver devalueret som forælder.
Der er kun en sikker vej ud af denne kønskamp: Styrk kernefamilien – det vil tilgodeses både mænd, kvinder og børn.
Vi hørte et ret manuskriptløst kontroversielt indlæg i kønsdebatten ledsaget af illustrative slides, der tydeligt viste, at HT følte, at kvinderne er ved at blive for dominerende overalt i samfundet.
Næste uge, onsdag, den 10. april er emnet: Kriseberedskab
Medlemsmøde d. 27. marts 2024
Den menneskelige faktor
v. Hans Chr. Stigaard, tidligere trafikchef / direktør i Københavns Lufthavn.
Hans birk bød velkommen til de 50 medlemmer, som ville deltage i dagens foredrag. Som var det et flot mandskor blev visen ”Nu går våren gennem Nyhavn” sunget.
Hans informerede om den glædelige nyhed, at Hemingway Club 2 har modtaget en ”gave” fra VELUX fonden på kr. 23.000 til at få udgivet publikationen ”Vejen til den grønne omstilling” – der blev klappet. Hans B. gav også et kort tilbageblik til sidste uges generalforsamling og nævnte også planlægningen af den kommende konference om ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen”. Ligeledes fik forsamlingen at vide, at Michael Dehn på grund af sygdom har meldt sig ud af klubben. Michael var en af drivkræfterne bag etableringen af Hemingway Club1.
Eigil præsenterede dagens foredragsholder som en gammel bekendt og, en person, som vidste meget om lufthavne og nogle flyulykker.
Hans Chr. Stigaard fortalte om et liv i luftfart lige fra et afbrudt jurastudie til videre gennem værnepligt og senere ansættelse i flyvevåbnet som arbejde med radarbaseret kontrol af lufttrafik. En bagsædeuddannelse på en Starfighter (jagerfly) samt civil luftfartskole hører med til den samlede vidensbase. En tid som chef i Mærsk Air og senere i Arrivas busdivision og transportfirmaet 3 x 34 førte til en stilling som trafikchef i Københavns lufthavn – nu CPH.
Hans Chr. Stigaard arbejdede i CPH ved bygningen af Terminal 3, da lufthavnen skulle udbygges, og som han betegner som en rodet affære med afgange og ankomster blandet mellem hinanden. Visse ombygninger har gjort den bedre, men stadig ikke fungerer den ikke som det allerbedste. Medvirkende til flytningen af den ikoniske Lauritzen terminal til lufthavnen syd var en af arbejdsopgaverne. Der kan opstå mange problemer, når arkitektur skal forenes med rationalitet. Inden for selve strukturen i CPH kunne der opstå problemer, når fx SAS og andre flyselskaber skulle samarbejde med de statslige myndigheder. Nogle af problemerne blev løst, da Naviair blev dannet som et 100% statsligt ejet selskab, som skulle varetage vigtige funktioner i de danske lufthavne bl.a. ansvar, jordkontrol, flyveledelse og udflyvning.
Efter nogle år som driftsdirektør blev Hans Chr. Stigaard selvstændig konsulent med speciale i lufthavnsoptimering.
Han var bl.a. med til at ”rydde” op i Kosovos lufthavn (en meget svær opgave pga de ansattes fjendtlighed), skulle lave masterplan for Helsinki, Albanien og delvis i Moldova. Også en opgave for Aarhus kommune med at bygge en kommunal lufthavn (den skulle ligge i vandet mente man, men høje kraner og Marselisborg var i vejen) – det endte med Tirstrup. Der findes måske for mange lufthavne i Danmark, især når man ser på passagertallet!
En afgørende faktor for bygning og udvidelse af lufthavne er de eksisterende vindforhold. Lufthavne, fly og piloter er godkendt til forskellige faktorer – lufthavne er delt ind i 3 kategorier med underkategorier, hvor kategori 3 forhold gør lufthavnen næsten umulig at lande i. Der skal være styr på alle forhold og der skal være grundig risikovurdering mht landingsbaner, taxaveje og standpladser.
Efter denne meget generelle og specifikke gennemgang af lufthavnsforhold gik foredragsholderen over til at gennemgå den forfærdelige ulykke i Linate Lufthavn ved Milano i 2001. Et SAS rutefly stødte sammen med et Cessna demofly som var landet fra Köln. 130 mennesker omkom, da man flyene næste morgen var i gang med take-off, hvilket ulykkeligvis skete samtidig – alle ombordværende i de 2 fly samt enkelte personer i nogle tilstødende bygninger. Der var ved efterundersøgelserne helt klarhed over, at piloterne i Cessna ikke var godkendt til vejrforholdene og lufthavnen, og de havde begået flere fejl, flyveledelsen i tårnet havde også begået fejl. Derudover var der også det forhold, at en jordradar ikke havde virket i 2 år, og at der var mangelfuld skiltning på taxavejene. Det viste sig, at der blev begået mange menneskelige fejl og truffet forkerte beslutninger både i Cessnaflyet og i tårnet, som udløste det fatale sammenstød mellem de 2 fly. Det blev også fastslået, at piloterne i SASflyet havde gjort alt rigtigt og var totalt fejlfri. Brandbiler og andet redningsmateriel ankom først efter 8 minutter, selv om der kræves, at disse skal ankomme til ulykkesstedet på højst 3 minutter. Og til allersidst: Linate lufthavne opfyldte ikke kravene til at være en Kategori 3 lufthavn1. Nogle personer i lufthavnen blev senere idømt fængselsstraffe. Der skal i en lufthavn på forhånd være styr på alle omstændigheder.
Efter dette fik vi en kort gennemgang af de rapporter og gisninger, der eksisterer ifb det forsvundne malaysiske rutefly MH-370, som forsvandt fra en planlagt rejse fra Kuala Lumpur til Beijing uden at efterlade sig spor af nogen art. Der har været mange teorier om mysteriet, men den mest sandsynlige er, og den man hælder mest til er, at piloten har begået selvmord (han havde bl.a. slukket for flyets transponder / sporingsenhed og de sidste ord fra ham var ”Good Night”). Der har været etableret mange eftersøgningen (1 mia dollars har det kostet), men helt uden resultat.
Et Air France fly, som forsvandt over Atlanterhavet blev også nævnt – der fandt man efter 2 års eftersøgning de sorte boxe (som er orange) på 3,5 km dybde.
Det er umådelig vigtigt at finde disse, da de kan giver mange oplysninger om det passerede samt være til evaluering og erfaringsdeling fremover.
Den menneskelige faktor er svær at komme uden om – mennesker kan begå sjuskefejl fx manglende bolte i en dør i et Boeing fly) mm.
Det må dog konstateres, at flyvning er den mest ufarlige transportform. Den danske Trafikstyrelse regner med 0,8 hændelser pr. 100.000 flyvninger.
Det var et meget livligt og oplysende foredrag illustreret ved få slides. Der var isprængt en del tekniske fagudtryk, begreber og betegnelser.
Næste uge: 3. april En verden i ubalance -Torben Haugaard
Hans informerede om den glædelige nyhed, at Hemingway Club 2 har modtaget en ”gave” fra VELUX fonden på kr. 23.000 til at få udgivet publikationen ”Vejen til den grønne omstilling” – der blev klappet. Hans B. gav også et kort tilbageblik til sidste uges generalforsamling og nævnte også planlægningen af den kommende konference om ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen”. Ligeledes fik forsamlingen at vide, at Michael Dehn på grund af sygdom har meldt sig ud af klubben. Michael var en af drivkræfterne bag etableringen af Hemingway Club1.
Eigil præsenterede dagens foredragsholder som en gammel bekendt og, en person, som vidste meget om lufthavne og nogle flyulykker.
Hans Chr. Stigaard fortalte om et liv i luftfart lige fra et afbrudt jurastudie til videre gennem værnepligt og senere ansættelse i flyvevåbnet som arbejde med radarbaseret kontrol af lufttrafik. En bagsædeuddannelse på en Starfighter (jagerfly) samt civil luftfartskole hører med til den samlede vidensbase. En tid som chef i Mærsk Air og senere i Arrivas busdivision og transportfirmaet 3 x 34 førte til en stilling som trafikchef i Københavns lufthavn – nu CPH.
Hans Chr. Stigaard arbejdede i CPH ved bygningen af Terminal 3, da lufthavnen skulle udbygges, og som han betegner som en rodet affære med afgange og ankomster blandet mellem hinanden. Visse ombygninger har gjort den bedre, men stadig ikke fungerer den ikke som det allerbedste. Medvirkende til flytningen af den ikoniske Lauritzen terminal til lufthavnen syd var en af arbejdsopgaverne. Der kan opstå mange problemer, når arkitektur skal forenes med rationalitet. Inden for selve strukturen i CPH kunne der opstå problemer, når fx SAS og andre flyselskaber skulle samarbejde med de statslige myndigheder. Nogle af problemerne blev løst, da Naviair blev dannet som et 100% statsligt ejet selskab, som skulle varetage vigtige funktioner i de danske lufthavne bl.a. ansvar, jordkontrol, flyveledelse og udflyvning.
Efter nogle år som driftsdirektør blev Hans Chr. Stigaard selvstændig konsulent med speciale i lufthavnsoptimering.
Han var bl.a. med til at ”rydde” op i Kosovos lufthavn (en meget svær opgave pga de ansattes fjendtlighed), skulle lave masterplan for Helsinki, Albanien og delvis i Moldova. Også en opgave for Aarhus kommune med at bygge en kommunal lufthavn (den skulle ligge i vandet mente man, men høje kraner og Marselisborg var i vejen) – det endte med Tirstrup. Der findes måske for mange lufthavne i Danmark, især når man ser på passagertallet!
En afgørende faktor for bygning og udvidelse af lufthavne er de eksisterende vindforhold. Lufthavne, fly og piloter er godkendt til forskellige faktorer – lufthavne er delt ind i 3 kategorier med underkategorier, hvor kategori 3 forhold gør lufthavnen næsten umulig at lande i. Der skal være styr på alle forhold og der skal være grundig risikovurdering mht landingsbaner, taxaveje og standpladser.
Efter denne meget generelle og specifikke gennemgang af lufthavnsforhold gik foredragsholderen over til at gennemgå den forfærdelige ulykke i Linate Lufthavn ved Milano i 2001. Et SAS rutefly stødte sammen med et Cessna demofly som var landet fra Köln. 130 mennesker omkom, da man flyene næste morgen var i gang med take-off, hvilket ulykkeligvis skete samtidig – alle ombordværende i de 2 fly samt enkelte personer i nogle tilstødende bygninger. Der var ved efterundersøgelserne helt klarhed over, at piloterne i Cessna ikke var godkendt til vejrforholdene og lufthavnen, og de havde begået flere fejl, flyveledelsen i tårnet havde også begået fejl. Derudover var der også det forhold, at en jordradar ikke havde virket i 2 år, og at der var mangelfuld skiltning på taxavejene. Det viste sig, at der blev begået mange menneskelige fejl og truffet forkerte beslutninger både i Cessnaflyet og i tårnet, som udløste det fatale sammenstød mellem de 2 fly. Det blev også fastslået, at piloterne i SASflyet havde gjort alt rigtigt og var totalt fejlfri. Brandbiler og andet redningsmateriel ankom først efter 8 minutter, selv om der kræves, at disse skal ankomme til ulykkesstedet på højst 3 minutter. Og til allersidst: Linate lufthavne opfyldte ikke kravene til at være en Kategori 3 lufthavn1. Nogle personer i lufthavnen blev senere idømt fængselsstraffe. Der skal i en lufthavn på forhånd være styr på alle omstændigheder.
Efter dette fik vi en kort gennemgang af de rapporter og gisninger, der eksisterer ifb det forsvundne malaysiske rutefly MH-370, som forsvandt fra en planlagt rejse fra Kuala Lumpur til Beijing uden at efterlade sig spor af nogen art. Der har været mange teorier om mysteriet, men den mest sandsynlige er, og den man hælder mest til er, at piloten har begået selvmord (han havde bl.a. slukket for flyets transponder / sporingsenhed og de sidste ord fra ham var ”Good Night”). Der har været etableret mange eftersøgningen (1 mia dollars har det kostet), men helt uden resultat.
Et Air France fly, som forsvandt over Atlanterhavet blev også nævnt – der fandt man efter 2 års eftersøgning de sorte boxe (som er orange) på 3,5 km dybde.
Det er umådelig vigtigt at finde disse, da de kan giver mange oplysninger om det passerede samt være til evaluering og erfaringsdeling fremover.
Den menneskelige faktor er svær at komme uden om – mennesker kan begå sjuskefejl fx manglende bolte i en dør i et Boeing fly) mm.
Det må dog konstateres, at flyvning er den mest ufarlige transportform. Den danske Trafikstyrelse regner med 0,8 hændelser pr. 100.000 flyvninger.
Det var et meget livligt og oplysende foredrag illustreret ved få slides. Der var isprængt en del tekniske fagudtryk, begreber og betegnelser.
Næste uge: 3. april En verden i ubalance -Torben Haugaard
Medlemsmøde d. 20. marts 2024 med emnet:
Generalforsamling og ”Hjemmemøde”.
Hans Birk bød velkommen til alle 50 fremmødte med en forespørgsel om interessen for at deltage i en tur til Fredericia 11. september 2024 for at besøge en virksomhed, der arbejder med bølgeenergi. Der er sen hjemkomst, formodentlig ved 19:00 tiden. Der var interesse for at lave en aftale med virksomheden.
Derefter fortsattes til generalforsamlingen, for hvilken der vil ligge et særskilt referat på klubbens hjemmeside.
Inden kaffepausen gennemgik Asbo kommende arrangementer for resten af første halvår 2024. Arrangementerne vil ligge på klubbens hjemmeside, og der vil naturligvis blive udsendt beskrivende invitationer.
Kaffepause, som sluttede med en kort fotosession – fotos af forsamlingen.
Næste punkt var helliget interessegruppernes beretninger / rapporteringer.
Efter beretningerne fra interessegrupperne var der tid til et kort ”hjemmemøde” om ideer til kommende arrangementer særligt i 2.halvår 2024. Fra bordene kom der forslag, om IT-internetsikkerhed / klodens eksistens / supercomputer med AI / lobbyisme / lokalt stof / genbesøg på Køge Sygehus (diabetes) / Naturfredningsforeningen / fra kræftsygdom til ekstremsport / cykeltur fra Danmark til Lesbos / og invitation til egne indlæg fra forsamlingen.
Næste uge: onsdag, den 27. marts: Den menneskelige faktor ved
Hans Chr. Stigaard
Derefter fortsattes til generalforsamlingen, for hvilken der vil ligge et særskilt referat på klubbens hjemmeside.
Inden kaffepausen gennemgik Asbo kommende arrangementer for resten af første halvår 2024. Arrangementerne vil ligge på klubbens hjemmeside, og der vil naturligvis blive udsendt beskrivende invitationer.
Kaffepause, som sluttede med en kort fotosession – fotos af forsamlingen.
Næste punkt var helliget interessegruppernes beretninger / rapporteringer.
- ”Barista” – gruppen, som John Nybo præsenterede. Der udføres gratis arbejde af medlemmerne, hvilket betyder at deltagergebyret pr. møde kan give overskud til klubkassen. Der er 8 medlemmer i gruppen, som arbejder efter et vagtskema til møderne. Arbejdet består i indkøb af brød, smør, kaffe, marmelade og kaffebrygning samt afsluttende oprydning. Gruppen føler, at der er et godt socialt samarbejde, hvor man ofte for vendt verdenssituationen. Der søges flere medlemmer til gruppen.
- ”Kratluskerne” v. Stian. Der er 7 medlemmer i gruppen, og der er plads til flere. Man mødes ved Revlen og kigger på fugle, hygger sig, snakker og drikker kaffe. Der har hidtil været 8 ”møder” – alt afhængig af vind og vejr, og 5 – 7 har deltaget pr. gang. Foregår på nogle mandage fra kl. 09:30. Stian styrer mailinglisten og giver besked.
- Temagruppen ”Vejen til den grønne omstilling” v. Peter Lind, som præsenterede det store og omfattende arbejde, gruppen har udført med foreløbig 27 arrangement samt en konference. Al ideskabelse og det at hyre foredragsholdere er gået over al forventning. Temagruppen har holdt mange møder og Peter varslede et antal ture i forbindelse med emnet til efteråret, herunder besøg ved Femernbæltbyggeriet og et besøg i Malmø om bæredygtigt byggeri som opfølgning på et tidligere foredrag. Flere foredrag er på bedding, og der er meget spændende at se frem til. Ideer er velkomne. I det hele har det overrasket, at så mange fine emner og foredrag af meget kyndige foredragsholdere kunne stables på benene.
- ”Walk and Talk” – gruppen blev præsenteret af Eigil, som fortalte om nogle af de ”vandreture”, gruppen havde været på. Der er 29 på mailinglisten. Eigil fremhævede specielt det fantastisk gode sociale samvær der er på turen, hvor man på en glidende og skiftende måde får talt med flere forskellige medlemmer. Turene er som regel på 5 – 7 km, og der er 12 – 15 deltagere hver gang – endda en enkelt gang 17. Man mødes i ulige uger på Køge Torv kl. 10:00 og starter på en tur formet af Eigil ad forskellige ruter. Efter gåturen sluttes ofte af i klublokale 2 (Braunstein på Køge havn), hvor der evalueres og snakken fortsætter om alt. Der er ingen tilmelding, med mindre det drejer sig om årets sidste tur til Povls sommerhus på Bønsvig Strand med kort vandretur til spisehuset ”Muldiverset” og retur. Der er plads til flere i gruppen.
- ”Kystfiskerne” består pt af 4 personer. Man mødes, når vind og vejr tilsiger det. Og det betyder, at der ikke har været så mange ”møder,” men fangsterne har til nu været meget ringe. Der fiskes kystnært på Stevns, og der planlægges tur til Røsnæs. Der er åbent for nye medlemmer.
- ”Madgruppen” mødes til hygge og madlavning samt spisning 1 mandag i måneden kl. 13:00 i køkkenet i Sundhedscenteret. Torben – Le Chef – har takket af, og Povl har overtaget som tovholder. Lige nu er der 14 på holdet, og det er passende, da der kun kan være 14 i køkkenet, hvis alle møder op. Der laves fantastisk mad. Der er pt ikke plads til flere i gruppen. Gruppen har påtaget sig sammen at stå for julefrokosten i december – flot initiativ. ”Baristagruppen” bistår med kaffebrygning. Arrangementet vil foregå i Fællesbyg.
- ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen” blev rapporteret af Søren Overgaard – et af nuværende 4 medlemmer i gruppen. Søren redegjorde for arbejdet i gruppen med bl.a. at finde egnede aktører til foredragene. Søren udtrykte stor tilfredshed med foredragene, hvilet forsamlingen tilsluttede sig. Sidste tiltag i gruppen er, at der er aftale om et foredrag om psykiatri og måske mere om psykiatri fremover. Gruppen vil gerne fortsætte. Ideer efterlyses.
- Den lille gruppe, som har arbejdet med en publikation om ”Vejen til den grønne omstilling” afventer svar fra ansøgte fonde om penge til udgivelse af publikationen.
Efter beretningerne fra interessegrupperne var der tid til et kort ”hjemmemøde” om ideer til kommende arrangementer særligt i 2.halvår 2024. Fra bordene kom der forslag, om IT-internetsikkerhed / klodens eksistens / supercomputer med AI / lobbyisme / lokalt stof / genbesøg på Køge Sygehus (diabetes) / Naturfredningsforeningen / fra kræftsygdom til ekstremsport / cykeltur fra Danmark til Lesbos / og invitation til egne indlæg fra forsamlingen.
Næste uge: onsdag, den 27. marts: Den menneskelige faktor ved
Hans Chr. Stigaard
Medlemsmøde d. 13.03.2024
Privathospitaler i Sundhedsvæsenet
Ved Jakob Riesen
-Mødet indledtes med sangen ”Sundhedsvæsen” med tekst, melodi og hjælp fra Hans Jørn og Just.
-Formanden indledte med fokus på sidste uges møde, hvor den entusiastiske formand for Køge Bugt Stenrev, Allan Scheller gav indlæg om tilstanden i Køge Bugt. Allan var hos os sidste år, men med nye tilskud er der basis for nye tiltag. Det er lange seje træk, som forhåbentlig bringer Køge Bugt tilbage til bedre forhold.
-Fokus på generalforsamling 20.03.2024, hvor Carsten Håkan udtræder af bestyrelsen, af personlige årsager. Mødet er hjemmemøde, med indlæg fra Interesse Grupperne, som hermed bedes forberede en orientering til alle. På spørgsmålet om ”tilladte antal i salen”, besvarede formanden, at alternativ ville medføre store omkostninger og Styre Gruppen har vedtaget maksimalt 50 personer, jf. brandmyndighedernes krav.
-Dagens indlæg af Jakob Rixen, Branchedirektør i Sundhed Danmark: ”Privathospitaler i Sundhedsvæsenet”
blev præsenteret af Jan Carstensen.
Indledning:
Sundhed Danmark repræsenterer 85% af alle privathospitaler i Danmark.
Jakob to udgangspunkt i overordnede punkter som:
Omkostningerne for det samlede sundhedsvæsen er på ca. kr. 113 mia., hvoraf udgør privathospitaler ca. kr. 1,5 mia., ca. 243.000 patienter i 2022 / 23 og ca. 10% i den private sektor. Hvis det private sundhedsvæsen opdeles i 3 kategorier, så er den ene ca. 49% henvisninger fra det offentlige, den anden ca. 39% henvist af forsikringsselskaber og den tredje ca. 12% er egenbetaling.
Ad 2
”Privathospitaler er kun for de rige og raske”. Nej, det er ikke korrekt, det er en myte.
Privathospitaler behandler også ASA III patienter (Patient med svær systemisk lidelse, der i nogen grad begrænser patientens aktivitet).
”Stjæler privathospitaler personale fra det offentlige?”. Nej, det er ikke korrekt, det er en myte.
Sygeplejersker repræsenterer ca. 1% i det private sygehusvæsen, men mange arbejder udenfor sundhedsvæsenet.
Af læger er der ca. 400 i det private sygehusvæsen, ud af ca. 18.000 læger. Men læger, der er konsulentansatte, arbejder både for det offentlige- og private sundhedsvæsen.
Ad 3
Privathospitaler fylder meget lidt i det offentlige (kr. 113mia / kr. 1,5mia).
Akutaftalen i den private sektor medførte en kapacitetsforøgelse på ca. 3% kapacitet fra 2022 til 2023.
Ad 4
Jakob stillede spørgsmål til patientrettighederne ved at patienter kan få valgmuligheder, hvilket måske ikke altid opfattes hensigtsmæssig. Altså oplysninger til patienterne som ikke forstås korrekt og derved hensigtsmæssigt.
Ad 5
Danskerne er blevet mere positive overfor privathospitalerne.
I afregningen skal også medtages, at privathospitalerne betaler både moms og lønsumsafgift til staten, altså har staten en ”skjult” indkomst ved at anvende privathospitalerne.
Referent:
Povl Anders Lund
-Formanden indledte med fokus på sidste uges møde, hvor den entusiastiske formand for Køge Bugt Stenrev, Allan Scheller gav indlæg om tilstanden i Køge Bugt. Allan var hos os sidste år, men med nye tilskud er der basis for nye tiltag. Det er lange seje træk, som forhåbentlig bringer Køge Bugt tilbage til bedre forhold.
-Fokus på generalforsamling 20.03.2024, hvor Carsten Håkan udtræder af bestyrelsen, af personlige årsager. Mødet er hjemmemøde, med indlæg fra Interesse Grupperne, som hermed bedes forberede en orientering til alle. På spørgsmålet om ”tilladte antal i salen”, besvarede formanden, at alternativ ville medføre store omkostninger og Styre Gruppen har vedtaget maksimalt 50 personer, jf. brandmyndighedernes krav.
-Dagens indlæg af Jakob Rixen, Branchedirektør i Sundhed Danmark: ”Privathospitaler i Sundhedsvæsenet”
blev præsenteret af Jan Carstensen.
Indledning:
Sundhed Danmark repræsenterer 85% af alle privathospitaler i Danmark.
Jakob to udgangspunkt i overordnede punkter som:
- Private sundhedsvirksomheder
- Myter om privat sundhedsvæsen
- Akutaftale og nedbringe ventelister
- Patient rettigheder
- Hvordan får vi mest sundhed for pengene
Omkostningerne for det samlede sundhedsvæsen er på ca. kr. 113 mia., hvoraf udgør privathospitaler ca. kr. 1,5 mia., ca. 243.000 patienter i 2022 / 23 og ca. 10% i den private sektor. Hvis det private sundhedsvæsen opdeles i 3 kategorier, så er den ene ca. 49% henvisninger fra det offentlige, den anden ca. 39% henvist af forsikringsselskaber og den tredje ca. 12% er egenbetaling.
Ad 2
”Privathospitaler er kun for de rige og raske”. Nej, det er ikke korrekt, det er en myte.
Privathospitaler behandler også ASA III patienter (Patient med svær systemisk lidelse, der i nogen grad begrænser patientens aktivitet).
”Stjæler privathospitaler personale fra det offentlige?”. Nej, det er ikke korrekt, det er en myte.
Sygeplejersker repræsenterer ca. 1% i det private sygehusvæsen, men mange arbejder udenfor sundhedsvæsenet.
Af læger er der ca. 400 i det private sygehusvæsen, ud af ca. 18.000 læger. Men læger, der er konsulentansatte, arbejder både for det offentlige- og private sundhedsvæsen.
Ad 3
Privathospitaler fylder meget lidt i det offentlige (kr. 113mia / kr. 1,5mia).
Akutaftalen i den private sektor medførte en kapacitetsforøgelse på ca. 3% kapacitet fra 2022 til 2023.
Ad 4
Jakob stillede spørgsmål til patientrettighederne ved at patienter kan få valgmuligheder, hvilket måske ikke altid opfattes hensigtsmæssig. Altså oplysninger til patienterne som ikke forstås korrekt og derved hensigtsmæssigt.
Ad 5
Danskerne er blevet mere positive overfor privathospitalerne.
I afregningen skal også medtages, at privathospitalerne betaler både moms og lønsumsafgift til staten, altså har staten en ”skjult” indkomst ved at anvende privathospitalerne.
Referent:
Povl Anders Lund
Medlemsmøde d. 6.marts 2024
Køge Kyst Stenrev-2 ved formand, Allan Scheller.
Mødet startede traditionen tro med en sang, som denne gang var ”Der er et yndigt land”.
Herefter rundede Hans Birk det seneste møde, hvor der var foredrag om USA´s valgsystem.
Foredragsholderen Samuel Bruning Larsen havde efter mødet nævnt, at han havde været glad for mødet og den store interesse og spørgelyst medlemmerne havde udvist under hans præsentation.
Herefter blev Allan Scheller præsenteret. Han har tidligere besøgt klubben, hvor vi blev introduceret til Køge Bugt Stenrev. Dagens foredrag var et opfølgning til dette besøg.
AS præsenterede foreningen, som er en frivillig forening der arbejder for etablering og vedligeholdelse af stenrev i Køge Bugt. Der er p. 300 medlemmer og foreningen blev startet i juni 2020.
Aktiviteterne støttes af fondsmidler fra bl.a. Velux, Nordea, De Blå Planet samt 7 kommuner langs Køge Bugt. 18 mio. kr. er indsamlet, og foreningen er for kort tid siden kommet på Finansloven.
Visionen er at forbedre forholdene i i Køge Bugt og der samarbejdes ud over kommunerne med bl.a. universiteter og Folkeskoler samt WSP, en international ingeniør virksomhed, som var været vigtig for igangsætningen.
AS nævnte en række af de aktiviteter som er planlagt. Herunder Biogent rev af muslingebanker ud for Stavnings Ø. Hovedparten af projekterne er dog under planlægning, da en gennemførsel uden over finansiering er udfordret af at mange Ministerier og interesse organisationer som skal godkende eller høres.
Danmarks Havplan som bl.a. omfatter regler for hvor der må sandsuges er ofte i konflikt med ønsket om at genoprette havbunden. Der graves tit for dybt, og for tæt på kysten, hvilket sker af økonomiske årsager.
AS fortalte også om De 9 Holme (øer) i Avedøre som minder meget om Lynetteholm – projektet, med opfyldning af jord. Projektet vil, hvis det gennemføres få stor betydning for havmiljøet.
Foreningen arbejder med formidling af deres projekter. Målet er på sigt at få ansat en naturvejleder.
Lige nu har man en sejlende udstilling, som bruges til events mm. Det er målet at etablere faste formidlingscentre.
En række forskningsprojekter er igangsat bla.et i samarbejde med Statens Natuhistoriske Museum (Fiskeatlas), hvor der tælles fisk før og efter etablering af stenrev. Opgaven varetages af studerende som dykker og filmer/dokumenterer.
Andre forskningsprojekter omfatter økosystemets reaktion på rev af genbrugsbeton.
Genbesøget af Martin Scheller var en god opdatering på Køge Kyst Stenrevs aktiviteter – som viste meget om den målrettede og langsigtede indsats der udføres, med det formål at opnå et bedre havmiljø for fiskene og alle der bor langs kysten.
46 medlemmer deltog i mødet
Herefter rundede Hans Birk det seneste møde, hvor der var foredrag om USA´s valgsystem.
Foredragsholderen Samuel Bruning Larsen havde efter mødet nævnt, at han havde været glad for mødet og den store interesse og spørgelyst medlemmerne havde udvist under hans præsentation.
Herefter blev Allan Scheller præsenteret. Han har tidligere besøgt klubben, hvor vi blev introduceret til Køge Bugt Stenrev. Dagens foredrag var et opfølgning til dette besøg.
AS præsenterede foreningen, som er en frivillig forening der arbejder for etablering og vedligeholdelse af stenrev i Køge Bugt. Der er p. 300 medlemmer og foreningen blev startet i juni 2020.
Aktiviteterne støttes af fondsmidler fra bl.a. Velux, Nordea, De Blå Planet samt 7 kommuner langs Køge Bugt. 18 mio. kr. er indsamlet, og foreningen er for kort tid siden kommet på Finansloven.
Visionen er at forbedre forholdene i i Køge Bugt og der samarbejdes ud over kommunerne med bl.a. universiteter og Folkeskoler samt WSP, en international ingeniør virksomhed, som var været vigtig for igangsætningen.
AS nævnte en række af de aktiviteter som er planlagt. Herunder Biogent rev af muslingebanker ud for Stavnings Ø. Hovedparten af projekterne er dog under planlægning, da en gennemførsel uden over finansiering er udfordret af at mange Ministerier og interesse organisationer som skal godkende eller høres.
Danmarks Havplan som bl.a. omfatter regler for hvor der må sandsuges er ofte i konflikt med ønsket om at genoprette havbunden. Der graves tit for dybt, og for tæt på kysten, hvilket sker af økonomiske årsager.
AS fortalte også om De 9 Holme (øer) i Avedøre som minder meget om Lynetteholm – projektet, med opfyldning af jord. Projektet vil, hvis det gennemføres få stor betydning for havmiljøet.
Foreningen arbejder med formidling af deres projekter. Målet er på sigt at få ansat en naturvejleder.
Lige nu har man en sejlende udstilling, som bruges til events mm. Det er målet at etablere faste formidlingscentre.
En række forskningsprojekter er igangsat bla.et i samarbejde med Statens Natuhistoriske Museum (Fiskeatlas), hvor der tælles fisk før og efter etablering af stenrev. Opgaven varetages af studerende som dykker og filmer/dokumenterer.
Andre forskningsprojekter omfatter økosystemets reaktion på rev af genbrugsbeton.
Genbesøget af Martin Scheller var en god opdatering på Køge Kyst Stenrevs aktiviteter – som viste meget om den målrettede og langsigtede indsats der udføres, med det formål at opnå et bedre havmiljø for fiskene og alle der bor langs kysten.
46 medlemmer deltog i mødet
Medlemsmøde 28. februar
Valgsystemet i USA
Samuel Bruning Larsen
Hovedpunkter fra mødet:
-Mødet indledtes med sangen ”Jeg har min hest jeg har min lasso”.
-Formanden indledte med fokus på sidste uges møde, som var 4 mands orkester ”Optimisterne / De gæve
gutter” med Just som forsanger og spillede på sav. Fantastisk, især de franske viser.
Fokus på generalforsamling 20.03.2024, hvor Carsten Håkan udtræder af bestyrelsen, af personlige årsager.
Derudover julefrokosten 11.12.2024, som afholdes i Fællesbyg og hvor Interesse Gruppen MadClub’en
sørger for maden.
-Dagens indlæg af Samuel Breuning Larsen ”Stater, Mandater og Voksenteater”, der af egen interesse har
dyrket det amerikanske valgsystem, blev præsenteret af Asbo
Indledning:
Det amerikanske præsidentvalgsystem er meget komplekst og grænser nærmest til det uforståelige. Men
Samuels indlæg hjalp os til en samlede forståelse. Derfor har jeg, som referent valgt at vedlægge Samuels
Power Point (PP), med selvforklarende billeder, diagrammer, ”kasser” og tekst, da jeg antager at dette vil
give læseren større mulighed for forståelse, end hvis jeg, i tekst, skulle have refereret og videregivet
indlægget.
Samuels PP er reduceret for ”følsomme” billeder og tekster. Derfor egne overordnede kommentarer, som
forhåbentlig kan medvirke til at få fornemmelsen, som vi der overværede indlægget, fik.
Overordnet set er der to partier, nemlig Demokraterne og Republikanerne. Demokraternes farve = blå
farver og Republikanernes farve = rød farve. Ligeledes symboliseres Demokraterne som et ”æsel” og
Republikanerne som en ”elefant”.
Demokraternes mærkesager er bl.a.: Passende størrelse af staten, offentlig finansieret sundhed, offentlig
finansieret uddannelse, borgerrettigheder som mindretal, LBTQ mv, lighed, kvindens valg om hun vil
abortere mv.
Republikanernes mærkesager er bl.a.: Så lille stat som muligt, privat finansieret sundhed, privat
finansieret uddannelse, traditionelle værdier, frihed over lighed, ingen restriktioner på våben, med få
undtagelser er abort forbudt mv.
Repræsentanternes hus har 2 senatorer pr. stat og valgmænd justeres efter indbyggerantal. Distriktgrænser
trækkes på ny hvert 10. år.
Den amerikanske styreform har en tredeling af magten,
1. Præsidenten, vice præsidenten og ministrene
2. Kongressen, senatet (100 medlemmer, på valg hvert sjette år- forskudt) og repræsentanternes hus
(435 medlemmer, på valg hvert andet år)
3. Højesteret, føderale appeldomstole
Det Hvide Hus i Washington DC (DC = District of Colombia) har en centerbygning og en East Wing og en
West Wing. West Wing med det ovale værelse.
I PP ses også meget illustrativt, hvordan et lovforslag bliver vedtaget som lov. Næste umuligt at beskrive i
ord.
I PP er der ligeledes et retvisende diagram (tidslinje) der viser valgfrekvensen på de enkelte senatorer
Præsidentvalget starter med primærvalget. Efter resultatet vælges partiets kandidat, som første skridt på
vejen. Herefter starter kampen imod modstanderpartiet. Men her skal vi i Danmark have fokus på, at det
amerikanske ”valgmandssystem” er afgørende for valget af præsident, ikke stemmeflertal! Altså den
præsidentkandidat der har flest valgmandsstemmer vinder. Ikke den med flest stemmer.
Hvem bliver valgt til præsident i 2024?
Samuel oplyste at der er historisk evidens (målt fra 1860 -> 1980) for, at den siddende præsident ikke bliver
genvalgt, hvis 6 (eller flere) af de 13 udlevede spørgsmål i skema er falske. Spørgsmål fremgår af PP.
Ved prøveafkrydsning efter Samuels indlæg hos Hemingway onsdag den 28.02.2024, var der færre end 6
falske udsagn, hvilket skulle betyde, at den siddende præsident genvælges.
50 medlemmer deltog i foredraget.
Referent:
Povl Anders Lund
-Mødet indledtes med sangen ”Jeg har min hest jeg har min lasso”.
-Formanden indledte med fokus på sidste uges møde, som var 4 mands orkester ”Optimisterne / De gæve
gutter” med Just som forsanger og spillede på sav. Fantastisk, især de franske viser.
Fokus på generalforsamling 20.03.2024, hvor Carsten Håkan udtræder af bestyrelsen, af personlige årsager.
Derudover julefrokosten 11.12.2024, som afholdes i Fællesbyg og hvor Interesse Gruppen MadClub’en
sørger for maden.
-Dagens indlæg af Samuel Breuning Larsen ”Stater, Mandater og Voksenteater”, der af egen interesse har
dyrket det amerikanske valgsystem, blev præsenteret af Asbo
Indledning:
Det amerikanske præsidentvalgsystem er meget komplekst og grænser nærmest til det uforståelige. Men
Samuels indlæg hjalp os til en samlede forståelse. Derfor har jeg, som referent valgt at vedlægge Samuels
Power Point (PP), med selvforklarende billeder, diagrammer, ”kasser” og tekst, da jeg antager at dette vil
give læseren større mulighed for forståelse, end hvis jeg, i tekst, skulle have refereret og videregivet
indlægget.
Samuels PP er reduceret for ”følsomme” billeder og tekster. Derfor egne overordnede kommentarer, som
forhåbentlig kan medvirke til at få fornemmelsen, som vi der overværede indlægget, fik.
Overordnet set er der to partier, nemlig Demokraterne og Republikanerne. Demokraternes farve = blå
farver og Republikanernes farve = rød farve. Ligeledes symboliseres Demokraterne som et ”æsel” og
Republikanerne som en ”elefant”.
Demokraternes mærkesager er bl.a.: Passende størrelse af staten, offentlig finansieret sundhed, offentlig
finansieret uddannelse, borgerrettigheder som mindretal, LBTQ mv, lighed, kvindens valg om hun vil
abortere mv.
Republikanernes mærkesager er bl.a.: Så lille stat som muligt, privat finansieret sundhed, privat
finansieret uddannelse, traditionelle værdier, frihed over lighed, ingen restriktioner på våben, med få
undtagelser er abort forbudt mv.
Repræsentanternes hus har 2 senatorer pr. stat og valgmænd justeres efter indbyggerantal. Distriktgrænser
trækkes på ny hvert 10. år.
Den amerikanske styreform har en tredeling af magten,
1. Præsidenten, vice præsidenten og ministrene
2. Kongressen, senatet (100 medlemmer, på valg hvert sjette år- forskudt) og repræsentanternes hus
(435 medlemmer, på valg hvert andet år)
3. Højesteret, føderale appeldomstole
Det Hvide Hus i Washington DC (DC = District of Colombia) har en centerbygning og en East Wing og en
West Wing. West Wing med det ovale værelse.
I PP ses også meget illustrativt, hvordan et lovforslag bliver vedtaget som lov. Næste umuligt at beskrive i
ord.
I PP er der ligeledes et retvisende diagram (tidslinje) der viser valgfrekvensen på de enkelte senatorer
Præsidentvalget starter med primærvalget. Efter resultatet vælges partiets kandidat, som første skridt på
vejen. Herefter starter kampen imod modstanderpartiet. Men her skal vi i Danmark have fokus på, at det
amerikanske ”valgmandssystem” er afgørende for valget af præsident, ikke stemmeflertal! Altså den
præsidentkandidat der har flest valgmandsstemmer vinder. Ikke den med flest stemmer.
Hvem bliver valgt til præsident i 2024?
Samuel oplyste at der er historisk evidens (målt fra 1860 -> 1980) for, at den siddende præsident ikke bliver
genvalgt, hvis 6 (eller flere) af de 13 udlevede spørgsmål i skema er falske. Spørgsmål fremgår af PP.
Ved prøveafkrydsning efter Samuels indlæg hos Hemingway onsdag den 28.02.2024, var der færre end 6
falske udsagn, hvilket skulle betyde, at den siddende præsident genvælges.
50 medlemmer deltog i foredraget.
Referent:
Povl Anders Lund
Medlemsmøde d. 21. februar 2024
med Orkestret ”De Gæve Gutter” – Optimisterne.
Hans Birk bød velkommen til 49 fremmødte medlemmer samt vores egen Just, som havde sit orkester med: De Gæve Gutter – Optimisterne.
Just fortalte om orkesterets start i begyndelsen af 0 – erne, og hvordan der havde været nogle udskiftninger pga af alder, sygdom og dødsfald. Egentlig opstod gruppen ved en tilfældighed, som førte flere personer sammen om det at spille musik – et tilfældigt sammenrend. Der spilles på harmonika, guitar og sav ledsaget af sang.
De Gæve gutter har spillet og spiller på plejehjem, i pensionistforeninger, ved fødselsdage (en ung pige på 17 år ønskede, at de skulle spille den dag hun fyldte 18 – hun kunne lide musikken og det betød noget for hende), for handicappede og andre – som just siger: ”Dem, der gider høre på os”. Da corona hærgede lå orkestret ikke helt stille – der kunne spilles udendørs.
I forbindelse med et kulturarrangement (kulturuger) foranstaltet af Kommunernes Landsforening blev De Gæve gutter opfordret af Køge Kommune til at spille ved et stort orkesterarrangement med Underholdningsorkesteret. Just lagde ud med sin sav og de mange strygere fulgte efter – den fransk melodi ”La Mer” blev spillet. Det var en meget spøjs oplevelse.
De Gæve Gutter spillede i dag flere forskellige meget musikalske viser – nærmest skæmteviser og skillingsviser – og nogle af dem også lidt halvuartige.
I mellemrummet mellem hver sang havde Just krydderier til medlemmerne i form af anekdoter og vittigheder – også nogle af disse lidt halvuartige.
En oplysning er, at en sav ikke har en grundtone, så Just må vente kort tid efter et nummers start, så han kan høre og så falde ind med sin sav. En sav har faktisk kun en oktav = en tone. En enkelt sang – en sømandsvise – krævede lidt udstyr i form af kasketter og parykker. En sang aktiverede forsamlingen: ”Jeg kan ikke få armene ned” – vi skulle vifte med armene i takt og synge med på omkvædet. Pudsigt nok lød 3 franske sange bedst spillet på sav, og derfor sluttede De Gæve Gutter med endnu engang at spille ”La Mer” som ekstranummer.
Det var en glad og fornøjelig form for underholdning. Det var en herlig og livsbekræftende formiddag – musik og sang gør glad, og man blev meget glad for denne pause i de mere faktafyldte formiddage.
Næste uge, onsdag, den 28. februar: Valgsystemet i USA ved Samuel Bruning Larsen.
Just fortalte om orkesterets start i begyndelsen af 0 – erne, og hvordan der havde været nogle udskiftninger pga af alder, sygdom og dødsfald. Egentlig opstod gruppen ved en tilfældighed, som førte flere personer sammen om det at spille musik – et tilfældigt sammenrend. Der spilles på harmonika, guitar og sav ledsaget af sang.
De Gæve gutter har spillet og spiller på plejehjem, i pensionistforeninger, ved fødselsdage (en ung pige på 17 år ønskede, at de skulle spille den dag hun fyldte 18 – hun kunne lide musikken og det betød noget for hende), for handicappede og andre – som just siger: ”Dem, der gider høre på os”. Da corona hærgede lå orkestret ikke helt stille – der kunne spilles udendørs.
I forbindelse med et kulturarrangement (kulturuger) foranstaltet af Kommunernes Landsforening blev De Gæve gutter opfordret af Køge Kommune til at spille ved et stort orkesterarrangement med Underholdningsorkesteret. Just lagde ud med sin sav og de mange strygere fulgte efter – den fransk melodi ”La Mer” blev spillet. Det var en meget spøjs oplevelse.
De Gæve Gutter spillede i dag flere forskellige meget musikalske viser – nærmest skæmteviser og skillingsviser – og nogle af dem også lidt halvuartige.
I mellemrummet mellem hver sang havde Just krydderier til medlemmerne i form af anekdoter og vittigheder – også nogle af disse lidt halvuartige.
En oplysning er, at en sav ikke har en grundtone, så Just må vente kort tid efter et nummers start, så han kan høre og så falde ind med sin sav. En sav har faktisk kun en oktav = en tone. En enkelt sang – en sømandsvise – krævede lidt udstyr i form af kasketter og parykker. En sang aktiverede forsamlingen: ”Jeg kan ikke få armene ned” – vi skulle vifte med armene i takt og synge med på omkvædet. Pudsigt nok lød 3 franske sange bedst spillet på sav, og derfor sluttede De Gæve Gutter med endnu engang at spille ”La Mer” som ekstranummer.
Det var en glad og fornøjelig form for underholdning. Det var en herlig og livsbekræftende formiddag – musik og sang gør glad, og man blev meget glad for denne pause i de mere faktafyldte formiddage.
Næste uge, onsdag, den 28. februar: Valgsystemet i USA ved Samuel Bruning Larsen.
Medlemsmøde d.14. februar 2024
med emnet: Sang og musik med Nikolaj Skaaning.
Kort om Nikolaj Skaaning: Udannet på Det kongelige Musikkonservatorium med slagtøj som hovedfag, men han arbejder også som pianist og har bla.a. spillet med Michael Carøe, Kirsten Siggaard og sangerinder fra Bakkens Hvile. Er korleder for voksenkor, kirkekor og børnekor og ansat som organist i Hårlev / Varpelev kirker.
Et fuldtonende mandskor på 47 medlemmer af Hemingway Club1 tog i mod Nikolaj Skaaning (NS) efter velkomst af Hans birk, der gav et kort tilbageblik til sidste uges foredrag om kunstig intelligens i Sundhedsvæsenet. Info: der er 15 personer på venteliste til at blive optaget i HC1, som nu har 72 medlemmer.
Forsamlingen gik ind til en overordentlig glad formiddag med underholdning af NS samt forsamlingen selv. Et klaver var klargjort til NS, som startede dagen med serien ”Matador” som udgangspunkt. NS spurgte først om, hvor mange i rummet, der havde set ”Matador”. Svar: alle. Indslaget kom til at forme sig som en quiz over de sange og melodier, som indgik i forskellige episoder i ”Matador”. NS krydrede sit foredrag med små anekdoter om musikken i ”Matador” samt en kort beskrivelse af de steder i en episode, hvor en melodi / sang forekom. Musikken i ”Matador” spænder over både jazz, klassisk og forskellige andre genrer. NS uddelte et sanghæfte, hvor teksterne til de forskellige sange var trykt. I en anekdote fortalte NS, at instruktøren Erik Balling havde bedt Bent Fabricius-Bjerre om at komponere en titelmelodi til serien. Denne mødte op med et større orkesterværk, men blev bedt om at skære det kraftigt ned / omarrangere det til det tema, vi alle nu kender.
Næste afdeling fra NS efter ”Matador” handlede om vintersange – passende til datoen i dag. Vi sang ”Spurven sidder stum bag kvist” / ”I sne står urt og busk i skjul” / ”Sneflokke kommer vrimlende”. Denne del fik også plads til ”Jens Vejmand” og ”Skuld gammelt venskab rent forgå”.
Derefter var der var der et sjovt intermezzo, hvor NS spillede på klaver i en duo med Just på savklinge – det var en østrigsk melodi. Det havde NS aldrig prøvet før.
Efter pausen startede NS med at gennemgå nogle sange forsamlingen skulle gætte titlen på. Det skete ved hjælp af fagter. Ikke alt blev gættet, men de første fagter førte til afsyngning af ”I østen stiger solen op”, og derefter kom flere fagter og sange. I forbindelse med denne sang fortalte NS om et frugtbart samarbejde mellem Ingemann og Weyse.
Overraskende var det efter denne afdeling, at NS mente, at vi alle rummede teksten udenad til mange sange – mange flere, end vi selv troede. Der blev startet med sangen ”Papirklip” fra filmen ”Midt om Natten” / visen ”Glemmer du, så husker jeg” / John Mogensens ”Så længe jeg lever” / The Beatles ”Yesterday” / ”Jeg ved en lærkerede” / sluttende med Kim Larsens ”Joanna”.
Faktisk havde NS ret: vi kunne meget af teksten til disse sange – forsamlingen klarede det flot.
Dagen var en fantastisk god pause i de – undertiden stærkt faktabårne – foredrag, vi hører.
Det var let, forfriskende, herligt og ganske fornøjeligt. Nikolaj Skaaning høstede et stort fortjent bifald.
Næste uge: 21. februar 2024 Just og Band / Orkesteret De Gæve Gutter.
Hans Birk mindede forsamlingen om datoen 29. maj, hvor konferencen om ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen afholdes”.
Et fuldtonende mandskor på 47 medlemmer af Hemingway Club1 tog i mod Nikolaj Skaaning (NS) efter velkomst af Hans birk, der gav et kort tilbageblik til sidste uges foredrag om kunstig intelligens i Sundhedsvæsenet. Info: der er 15 personer på venteliste til at blive optaget i HC1, som nu har 72 medlemmer.
Forsamlingen gik ind til en overordentlig glad formiddag med underholdning af NS samt forsamlingen selv. Et klaver var klargjort til NS, som startede dagen med serien ”Matador” som udgangspunkt. NS spurgte først om, hvor mange i rummet, der havde set ”Matador”. Svar: alle. Indslaget kom til at forme sig som en quiz over de sange og melodier, som indgik i forskellige episoder i ”Matador”. NS krydrede sit foredrag med små anekdoter om musikken i ”Matador” samt en kort beskrivelse af de steder i en episode, hvor en melodi / sang forekom. Musikken i ”Matador” spænder over både jazz, klassisk og forskellige andre genrer. NS uddelte et sanghæfte, hvor teksterne til de forskellige sange var trykt. I en anekdote fortalte NS, at instruktøren Erik Balling havde bedt Bent Fabricius-Bjerre om at komponere en titelmelodi til serien. Denne mødte op med et større orkesterværk, men blev bedt om at skære det kraftigt ned / omarrangere det til det tema, vi alle nu kender.
Næste afdeling fra NS efter ”Matador” handlede om vintersange – passende til datoen i dag. Vi sang ”Spurven sidder stum bag kvist” / ”I sne står urt og busk i skjul” / ”Sneflokke kommer vrimlende”. Denne del fik også plads til ”Jens Vejmand” og ”Skuld gammelt venskab rent forgå”.
Derefter var der var der et sjovt intermezzo, hvor NS spillede på klaver i en duo med Just på savklinge – det var en østrigsk melodi. Det havde NS aldrig prøvet før.
Efter pausen startede NS med at gennemgå nogle sange forsamlingen skulle gætte titlen på. Det skete ved hjælp af fagter. Ikke alt blev gættet, men de første fagter førte til afsyngning af ”I østen stiger solen op”, og derefter kom flere fagter og sange. I forbindelse med denne sang fortalte NS om et frugtbart samarbejde mellem Ingemann og Weyse.
Overraskende var det efter denne afdeling, at NS mente, at vi alle rummede teksten udenad til mange sange – mange flere, end vi selv troede. Der blev startet med sangen ”Papirklip” fra filmen ”Midt om Natten” / visen ”Glemmer du, så husker jeg” / John Mogensens ”Så længe jeg lever” / The Beatles ”Yesterday” / ”Jeg ved en lærkerede” / sluttende med Kim Larsens ”Joanna”.
Faktisk havde NS ret: vi kunne meget af teksten til disse sange – forsamlingen klarede det flot.
Dagen var en fantastisk god pause i de – undertiden stærkt faktabårne – foredrag, vi hører.
Det var let, forfriskende, herligt og ganske fornøjeligt. Nikolaj Skaaning høstede et stort fortjent bifald.
Næste uge: 21. februar 2024 Just og Band / Orkesteret De Gæve Gutter.
Hans Birk mindede forsamlingen om datoen 29. maj, hvor konferencen om ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen afholdes”.
Medlemsmøde d. 7. februar 2024 med emnet:
Kunstig intelligens i sundhedsvæsnet
ved overlæge, professor Mikael Boesen, Bispebjerg Hospital.
Efter velkomst af hans Birk til de 50 fremmødte medlemmer (desværre 7 på venteliste) blev en sang forfattet af vores huspoet hans Jørn afsunget: ”Sundhedsvæsen”. Meget aktuel i forhold til dagens emne.
Dagens foredrag gik ind på de emner, som gik forud for implementering af kunstig intelligens (AI) i sundhedsvæsenet. I virkeligheden startede AI på en måde i 1980 – erne, (var kendt allerede i 1950), og dagens hovedpunkter blev belyst med en række slides, som med grafer og tabeller viste vejen frem mod AI i radiologien – flest på engelsk – og på et tidspunkt kunne foredraget nærmest sammenlignes med forelæsning. Vi var på et yderst fascinerende og højt begavet ridt gennem, det, som ligger forud for implementering af AI i sundhedsvæsenet.
Mikael Boesens foredrag omhandlede hans speciale som overlæge i radiologi og de muligheder, der lå der for anvendelse af AI. Han har været overlæge i radiologi siden starten af 00 – erne og havde derfor stor viden og interesse inden for feltet. Mikael Boesen har været med til at oprette RAIT, som forsker i udnyttelse af AI i radiologien. RAIT har bevillinger til og med 2024, og derefter????
Det, som er med til at sætte tankegangen om anvendelse af AI i gang, er den kolossale mængde af patientdata, som hver dag indsamles på hospitalerne. Disse data skal analyseres og fortolkes til brug fremover. Der er mange data (de fordobles ca. hver 5 – 6 måned). Ny teknologi skaber flere data, og mængden er næsten uoverskuelig for det implicerede personale, som der i forvejen er for få af. Man har nu rykket radiologien frem i front i akutmodtagelsen for hurtigere at kunne få behandlingsdata på patienten frem for at denne først skal på en stue og så senere i scanner / til røntgen. Et hovedformål med at øge anvendelsen af AI er også at undgå flest muligt af de ca. 40 unødvendige behandlinger, som hvert år foretages på hospitalerne / i sundhedsvæsenet. Et stort problem i sundhedsvæsenet er overdiagnosticering og forskellige diagnoser på samme ”skade” set af forskellige behandlere. Medicin er en kunstart med mulighed for mange divergerende fortolkninger – diagnostik er ikke en facitliste. I mange tilfælde bygges ny teknologi oven på den gamle, og det er ikke hensigtsmæssigt, da fejl kan snige sig med. Man kan nu foretage et større antal scanninger på samme antal patienter ved brug af AI især nu, hvor scannerne bliver mere og mere avancerede og indsamler flere og flere data, som skal analyseres og fortolkes. Scanningerne reducerer tiden for patientbehandling, men der kan være risiko for større fejlrater. At implementere AI i akutmodtagelsen med hurtig brug af radiologer støder også ind i det problem, at der mangler radiologer i stort set alle regioner i Danmark – ligesom radiografer er en mangelvare. Det tager 10 – 15 år at uddanne en radiolog, så de skaffes ikke med et fingerknips.
At få skabt en strategi for at udnytte AI vil absolut give bedre resultater.
Samlet set er der pres på diagnostikken, fordi er er så store datamængder, og jo flere tests, der gennemføres, jo flere diagnoser findes der – også udover det, som patienten er til undersøgelse for. Udredningsgarantier er ikke altid af det gode. Hvis man tænker på en rygpakke, vil det kunne påvises, at rygsmerterne i de fleste tilfælde går over af sig selv i løbet af ret kort tid enten ved medicinering eller ved træning. Knæsmerter kan fjernes ved skift af knæ / eller ved træning / vægttab – dog ikke i flere tilfælde uden efterfølgende smerter modsat hofteoperationer, som stort set altid er uden efterfølgende smerter.
Efter den spæde start med AI i 50 – erne op gennem 90 – erne, startede en gigantisk nytænkning i 2010 – erne. Enorme data ved behandling af øjensygdomme gjorde, at Google konstruerede apparater til behandling af disse – beroende på enorme mængder patientdata – disse apparater anvendes ikke i Danmark. Der skal mange data til at løse en opgave, og AI med alle disse algoritmer kan ikke erstatte mennesket. AI kan bruges til diagnostik, men kan ikke stå alene. AI beror på byggede algoritmer tilført kolossale mængder data. Pas På: stol ikke udelukkende på teknologien. Det er erfaret, at scanningsresultater fra MR – scanning kan bruges som kunstig scanning overført til en CT – scanner.
AI kan bruges til kontrol ved strålingsbehandling af kræftpatienter, og teknologien kan bruges til at skabe bedre resultater – i nogle tilfælde kan gamle journaler bruges til at underbygge de nye data. Det at finde data i de gamle journaler kan erstatte mange journalindtastninger pr. dag. Scannerne er nu så avancerede, at de med deres fuldautomatiske ”læsning” af patienten lynhurtigt kan finde en diagnose. Scanneren kan bruges i diagnosticering af blodpropper i hjernen – hjerneblødninger – prostata – ledsygdomme (nogle kan også findes manuelt) – smerter i ryggen (diskusprolaps) og flere andre sygdomme / lidelser.
For at et scannerprogram med algoritmer – AI – må og kan anvendes, skal det igennem en langvarig godkendelsesproces. Private firmaer deltager i konkurrencen med hospitalerne om at finde egnede programmer / løsningsmuligheder. I 2017 fandtes under 10 tilladte programmer – nu er der tilladt 697 programmer / AI løsninger. De fleste af dem bruges i radiologien. Strukturerede data giver AI, men ligegyldigt hvad: Der skal mennesker indover.
AI teknologien skal leve op til mange forudsætninger. Teknologileverandørener sætter et mål op, og der kan gå op til 10 år, før det kan bruges i virkeligheden (det er meget omkostningstungt), og ikke altid svarer målet til efterprøvning i virkeligheden og er skuffende – så må programmet dø. AI skal lære at skelne, så der ikke findes for mange ”fejldiagnoser”, når der ledes efter noget specifikt.
I virkeligheden kan det at skabe AI med algoritmer sammenlignes med god gammeldags mesterlære, sådan som nye læger skal igennem på hospitalsafdelingerne. Mesterlæren skal give øvelse i fortolkning af scanningsresultaterne, så der undgås fejl og være baggrund for yderligere forskning i AI. Når et firma søger tilladelse til at implementere et program i behandlingen, skal der foreligge en tilladelse og før ansøgning om tilladelse, er der beregnet på pris og gevinst – der er ikke mange kunder til et nyt program.
Efter kaffepausen var der en del spørgsmål fra salen / medlemmerne.
Herunder kom det frem, at RAIT arbejder med et lungeprojekt med AI. Det har foreløbig vist sig, at radiologerne er dygtigere til at finde lungecancer end AI – AI skal hele tiden lære. En radiolog og AI skal komplementere hinanden. Der skal hele tiden valideres og kvalitetssikres. I hele forløbet må det ikke glemmes, at der er en del jura som medspiller i alle projekter med AI. Inden man i et projekt går i gang med at implementere AI, er det vigtigt at etablere en infrastruktur.
RAIT er parat til at deltage i det hele – der vil være mange aspekter, hvor AI kan bruges. Der er i fremtiden enorme muligheder i AI.
Fremover mangler der støtte og økonomi. Det er vigtigt, at politikerne er med til at danne et målbillede, men foreløbigt er det noget fodslæbende. Danmark er bagud i udviklingen af AI i sundhedsvæsenet. Unødvendige behandlinger skal undgås ved at de eksisterende og nye data udnyttes bedre. Silotænkning skal undgås, så alle arbejder på tværs med at skabe løsninger. Patientdata kan bruges til måling af virkning og resultater. Alle skal bruge evidenstænkning.
Det var et hæsblæsende foredrag med enorme mængder data, som skulle finde plads mellem medlemmernes ører – det gik, omend der var mange nye og ukendte begreber samt de engelske slides.
Næste uge: onsdag, d.14. februar: Sang og musik ved Nicholai Skaaning.
Dagens foredrag gik ind på de emner, som gik forud for implementering af kunstig intelligens (AI) i sundhedsvæsenet. I virkeligheden startede AI på en måde i 1980 – erne, (var kendt allerede i 1950), og dagens hovedpunkter blev belyst med en række slides, som med grafer og tabeller viste vejen frem mod AI i radiologien – flest på engelsk – og på et tidspunkt kunne foredraget nærmest sammenlignes med forelæsning. Vi var på et yderst fascinerende og højt begavet ridt gennem, det, som ligger forud for implementering af AI i sundhedsvæsenet.
Mikael Boesens foredrag omhandlede hans speciale som overlæge i radiologi og de muligheder, der lå der for anvendelse af AI. Han har været overlæge i radiologi siden starten af 00 – erne og havde derfor stor viden og interesse inden for feltet. Mikael Boesen har været med til at oprette RAIT, som forsker i udnyttelse af AI i radiologien. RAIT har bevillinger til og med 2024, og derefter????
Det, som er med til at sætte tankegangen om anvendelse af AI i gang, er den kolossale mængde af patientdata, som hver dag indsamles på hospitalerne. Disse data skal analyseres og fortolkes til brug fremover. Der er mange data (de fordobles ca. hver 5 – 6 måned). Ny teknologi skaber flere data, og mængden er næsten uoverskuelig for det implicerede personale, som der i forvejen er for få af. Man har nu rykket radiologien frem i front i akutmodtagelsen for hurtigere at kunne få behandlingsdata på patienten frem for at denne først skal på en stue og så senere i scanner / til røntgen. Et hovedformål med at øge anvendelsen af AI er også at undgå flest muligt af de ca. 40 unødvendige behandlinger, som hvert år foretages på hospitalerne / i sundhedsvæsenet. Et stort problem i sundhedsvæsenet er overdiagnosticering og forskellige diagnoser på samme ”skade” set af forskellige behandlere. Medicin er en kunstart med mulighed for mange divergerende fortolkninger – diagnostik er ikke en facitliste. I mange tilfælde bygges ny teknologi oven på den gamle, og det er ikke hensigtsmæssigt, da fejl kan snige sig med. Man kan nu foretage et større antal scanninger på samme antal patienter ved brug af AI især nu, hvor scannerne bliver mere og mere avancerede og indsamler flere og flere data, som skal analyseres og fortolkes. Scanningerne reducerer tiden for patientbehandling, men der kan være risiko for større fejlrater. At implementere AI i akutmodtagelsen med hurtig brug af radiologer støder også ind i det problem, at der mangler radiologer i stort set alle regioner i Danmark – ligesom radiografer er en mangelvare. Det tager 10 – 15 år at uddanne en radiolog, så de skaffes ikke med et fingerknips.
At få skabt en strategi for at udnytte AI vil absolut give bedre resultater.
Samlet set er der pres på diagnostikken, fordi er er så store datamængder, og jo flere tests, der gennemføres, jo flere diagnoser findes der – også udover det, som patienten er til undersøgelse for. Udredningsgarantier er ikke altid af det gode. Hvis man tænker på en rygpakke, vil det kunne påvises, at rygsmerterne i de fleste tilfælde går over af sig selv i løbet af ret kort tid enten ved medicinering eller ved træning. Knæsmerter kan fjernes ved skift af knæ / eller ved træning / vægttab – dog ikke i flere tilfælde uden efterfølgende smerter modsat hofteoperationer, som stort set altid er uden efterfølgende smerter.
Efter den spæde start med AI i 50 – erne op gennem 90 – erne, startede en gigantisk nytænkning i 2010 – erne. Enorme data ved behandling af øjensygdomme gjorde, at Google konstruerede apparater til behandling af disse – beroende på enorme mængder patientdata – disse apparater anvendes ikke i Danmark. Der skal mange data til at løse en opgave, og AI med alle disse algoritmer kan ikke erstatte mennesket. AI kan bruges til diagnostik, men kan ikke stå alene. AI beror på byggede algoritmer tilført kolossale mængder data. Pas På: stol ikke udelukkende på teknologien. Det er erfaret, at scanningsresultater fra MR – scanning kan bruges som kunstig scanning overført til en CT – scanner.
AI kan bruges til kontrol ved strålingsbehandling af kræftpatienter, og teknologien kan bruges til at skabe bedre resultater – i nogle tilfælde kan gamle journaler bruges til at underbygge de nye data. Det at finde data i de gamle journaler kan erstatte mange journalindtastninger pr. dag. Scannerne er nu så avancerede, at de med deres fuldautomatiske ”læsning” af patienten lynhurtigt kan finde en diagnose. Scanneren kan bruges i diagnosticering af blodpropper i hjernen – hjerneblødninger – prostata – ledsygdomme (nogle kan også findes manuelt) – smerter i ryggen (diskusprolaps) og flere andre sygdomme / lidelser.
For at et scannerprogram med algoritmer – AI – må og kan anvendes, skal det igennem en langvarig godkendelsesproces. Private firmaer deltager i konkurrencen med hospitalerne om at finde egnede programmer / løsningsmuligheder. I 2017 fandtes under 10 tilladte programmer – nu er der tilladt 697 programmer / AI løsninger. De fleste af dem bruges i radiologien. Strukturerede data giver AI, men ligegyldigt hvad: Der skal mennesker indover.
AI teknologien skal leve op til mange forudsætninger. Teknologileverandørener sætter et mål op, og der kan gå op til 10 år, før det kan bruges i virkeligheden (det er meget omkostningstungt), og ikke altid svarer målet til efterprøvning i virkeligheden og er skuffende – så må programmet dø. AI skal lære at skelne, så der ikke findes for mange ”fejldiagnoser”, når der ledes efter noget specifikt.
I virkeligheden kan det at skabe AI med algoritmer sammenlignes med god gammeldags mesterlære, sådan som nye læger skal igennem på hospitalsafdelingerne. Mesterlæren skal give øvelse i fortolkning af scanningsresultaterne, så der undgås fejl og være baggrund for yderligere forskning i AI. Når et firma søger tilladelse til at implementere et program i behandlingen, skal der foreligge en tilladelse og før ansøgning om tilladelse, er der beregnet på pris og gevinst – der er ikke mange kunder til et nyt program.
Efter kaffepausen var der en del spørgsmål fra salen / medlemmerne.
Herunder kom det frem, at RAIT arbejder med et lungeprojekt med AI. Det har foreløbig vist sig, at radiologerne er dygtigere til at finde lungecancer end AI – AI skal hele tiden lære. En radiolog og AI skal komplementere hinanden. Der skal hele tiden valideres og kvalitetssikres. I hele forløbet må det ikke glemmes, at der er en del jura som medspiller i alle projekter med AI. Inden man i et projekt går i gang med at implementere AI, er det vigtigt at etablere en infrastruktur.
RAIT er parat til at deltage i det hele – der vil være mange aspekter, hvor AI kan bruges. Der er i fremtiden enorme muligheder i AI.
Fremover mangler der støtte og økonomi. Det er vigtigt, at politikerne er med til at danne et målbillede, men foreløbigt er det noget fodslæbende. Danmark er bagud i udviklingen af AI i sundhedsvæsenet. Unødvendige behandlinger skal undgås ved at de eksisterende og nye data udnyttes bedre. Silotænkning skal undgås, så alle arbejder på tværs med at skabe løsninger. Patientdata kan bruges til måling af virkning og resultater. Alle skal bruge evidenstænkning.
Det var et hæsblæsende foredrag med enorme mængder data, som skulle finde plads mellem medlemmernes ører – det gik, omend der var mange nye og ukendte begreber samt de engelske slides.
Næste uge: onsdag, d.14. februar: Sang og musik ved Nicholai Skaaning.
Medlemsmøde i Hemingway Club1 onsdag, d. 31. januar 2024 med emnet:
Landbruget og den grønne omstilling ved
chefkonsulent i Klimarådet Line Block Hansen.
Hans Birk bød velkommen til de 50 fremmødte – heldige medlemmer – 5 var på venteliste og kom ikke med.
Hans B. meddelte, at for få dage siden havde vores klub fået kr. 50.000,00 i støtte fra Køge Kommune. Beløbet er delvis øremærket, idet ansøgningen til kommunen gik på besøg ud af huset fx Fredericia (bølgeenergi) / Femernbælt / Malmø (grønt byggeri) mm. Tidspunkter vil blive oplyst senere efter planlægning.
Emnet for dagens foredrag var Landbruget og den grønne omstilling som en del af klubbens tema om ”Vejen til den grønne omstilling”.
Line Block Hansen (LBH) er opvokset i Strøby Egede, har gået på Køge gymnasium og er nu bosiddende i Slagelse med mand og 2 børn. Uddannelsen omfatter studier på KU og færdiggørelse af en ph.d. i miljøøkonomi, især med tanke på fosfor og kvælstofregulering. Line Block Hansen har også haft en forskerstilling på Aarhus Universitet, men er nu ansat i Klimarådet som chefkonsulent. Klimarådet beskæftiger sig i øjeblikket med afgifter på landbrugsproduktion og afventer afrapportering fra Ekspertgruppen for en grøn skattereform først i februar, om netop regulering af landbruget. Klimarådets sekretariat består af 30 medarbejdere med forskellige fagområder fx cand.scient.pol. / økonomer / ingeniører / journalister. Klimarådet er en uafhængig institution, som er på finansloven. Klimarådet har eksisteret siden 2015 og har som opgave at rådgive regering og folketing – gøre status over opnåede mål – komme med anbefalinger – bidrage til den folkelige debat om klima.
Kort kan det siges, at årsagen til den globale opvarmning er udledning af drivhusgasserne kuldioxid (CO2) / metan (CH4) / Lattergas (N2O), som begrebsmæssigt samles i CO2e.
Et af Klimarådets fokuspunkter er at se på afgifter i landbruget – hvordan den vil påvirke landbrugets erhvervsøkonomi og hvordan den kan kobles til andre arealmæssige målsætninger om fx biodiversitet og regulering af vandmiljøet. Det er svært at arbejde med landbrugets udledning, da der er forskel på den udledning, som kommer fra husdyr (som har det største klimaaftryk) og fra planteavl – uanset om det er konventionelt eller økologisk. Klimaaftrykket fra landbrug er det største herhjemme og fylder også meget globalt set – derefter kommer transport. Begge dele fylder meget, og oveni skal også lægges klimaaftryk fra byggeriet.
En vej til at reducere udledning af drivhusgasserne kan være at reducerede dyrkede landbrugsarealer, og de er blevet reduceret siden 1990 og blevet brugt til byer, skovrejsning og infrastruktur. Der sigtes mod en reduktion på 70% i 2030 af tallene for 1990 for hele Danmarks udledninger, mens lad- og skovbrugssektoren har eget delmål i 2030 på 55-65%. Det kan være svært at regulere de enkelte gødnings- og gasemner. Den del fra landbruget, som omdannes til biogas nedsætter klimaaftrykket. Måske kan landbrug uden gødning og nedpløjning reducere drivhusgasudledningen fra landbruget.
2.februar 2023 kom en rapport fra Klimarådet vedrørende landbrugets omstilling til lavere udledning og beregninger af en effekt af en afgift på danske bedrifter. Der blev udarbejdet en fordelingsøkonomisk analyse baseret på data fra 1400 bedrifter, som repræsenterer godt 85% af sektorens samlede omsætning. Analysen understøtter indførelse af en klimaafgift på kr. 750,00 / ton CO2. Analysen tage udgangspunkt i en fastlåst bedriftsstruktur, men på sigt må man sandsynligvis kigge på en strukturel omstilling for at nå klimamålene.
Ved pyrolyse kan man binde kulstof meget hårdt fra metangas og sprede det på markerne som gødning, idet man håber / tror, at det vil ligge uopløseligt i mange hundrede år – så er det af vejen.
Ikke alt kan løses med den nuværende teknologi, noget er under udvikling, noget andet skal først opfindes – der er mange måske–er i at nedbringe klimaaftrykket i landbruget. Hvad man end griber til, kunne det have betydning for beskæftigelsen (må ikke koste tab af arbejdspladser) – naturen og biodiversiteten – og samfundets sammenhængskraft.
Der blev gennem foredraget vist en del slides med tabeller og grafer, som bl.a. viste bedrifter med positivt og negativt driftsresultat før og efter indførelse af en klimaafgift. Vi kan kigge på vores egen landbrugsproduktion, men den er økonomisk hængt op på verdensmarkedspriser, og det kan ses, at husdyrbrug og planteavl giver negativt udbytte, hvorimod svin giver overskud. Der er altså tale om både et nationalt og et globalt klimaaftryk – vi kan ikke blot flytte vores produktion ud af Danmark – der vil stadig være et klimaaftryk.
Reduktionen af drivhusgasudledning pr. bedrift kan gøres på forskellige måder – være en flydende omstilling i forhold til de forskellige producenttyper. Det er dyrt at omstille kvægavl, billigere med planteavl, og svinedrift er billigst at omlægge – der er lukkede stalde, nærmest industrianlæg.
Analysen peger på forskellige problemer ved pålægning af afgifter (kr. 750,00 / ton CO2). Der skal reguleres evt. med tilskud. Omstilling er under alle omstændigheder dyr, så det er vigtigt med understøttende midler.
Det er vigtigt, at Danmark og alle lande i øvrigt skal omstille landbrug – satse mindre på kvægavl og mere på planteavl. Der skal kigges på teknologien igen, og man skal være opmærksom på, at velfærden bevares. Der kan være store problemer i Danmark ved en omstilling, da vi lever af, at brødføde både os selv og mange andre lande gennem fødevareeksport. Vi kan starte med at købe mindre af det dyre kød og mælkeprodukter både det danske og det udenlandske.
En tidligere rapport beregner, at der er ca. 170.000 ha lavbundsjord i Danmark – en nyere beregner, at der ca. 118.00 ha. De forskellige opgørelser giver divergerende beregninger af de gasser, der udledes fra lavbundsjordene. Kan lavbundsjordene bruges til solcelleparker og vindmølleparker i stedet for at bruge frugtbar jord? Der er en masse mikroorganismer i lavbundsjord, og disse organismer frigør en masse CO2. Der er en masse kulstof i disse jorder. Det beregnes, at hvis lavbundsjordene udtages, kan der spares 4,1 mio. ton CO2 om året. Færre lavbundsjorde = mindre udledning af CO2.
Hvis der skal betales en afgift i landbruget, rejser spørgsmålet sig: ”Hvad skal pengene bruges til?” Skal de tilbageføres til landbruget? Ingen ved det.
Tanken om at lægge en afgift på landbruget kan ses som en krise, men den står ikke alene – der er flere andre kriser samtidig, og alle bør indtænkes simultant, når der drøftes afgifter. Hele tankegangen om at omstille landbruget til mere klimavenlige tiltag er vildt meget komplekst. Det er ikke blot de almindelige bedrifter, som kan føle det negativt – der er også en del nabomodstand mod foreslåede projekter – ”ikke i min baghave”.
De danske mål for nedbringelse af drivhusgasserne skal sammenholdes med kravene fra EU.
Vi kan sige, at vi på nogle områder vil være i mål i 2025 – tror vi. En del af analyserne og kommentarerne er mere taltænkning / økonomi end virkelighed.
Klimarådets kommende analyse peger på, at arealerne skal anvendes klogt og effektivt. Man skal observere, at der er mange modsætninger / målsætninger i hele tankegangen / rækkefølgen af planerne / tidsperspektivet. I øvrigt er en del af hele komplekset bundet op på geografiske forhold – noget kan begrænse gensidigt. Skal der være tale om skovrejsning? Er biodiversitet det, der giver de bedste resultater? Meget skal samarbejdes.
Hvad forventer vi at finde frem til? Alt er ikke så lige til.
Det er ikke helt klart, hvordan vi kommer i mål.
En ting anbefales: Der skal være en klimaafgift på landbruget (måske efterfulgt af tilskud eller ekspropriation).
Der blev kastet mange tal og tanker ud i lokalet fulgt op af mange slides. Der blev undervejs stillet en del spørgsmål fra medlemmerne. De kunne oftest besvares forståeligt. Det var en fantastisk lærerig formiddag givet med et smil af Line Block Hansen.
Se også hendes PP præsentation på vores lokale hjemmeside.
https://hc-koege.weebly.com/power-point1.html
Næste uge: onsdag, den 7. februar er emnet AI / kunstig intelligens i sundhedsvæsenet ved Michael Boesen
Hans B. meddelte, at for få dage siden havde vores klub fået kr. 50.000,00 i støtte fra Køge Kommune. Beløbet er delvis øremærket, idet ansøgningen til kommunen gik på besøg ud af huset fx Fredericia (bølgeenergi) / Femernbælt / Malmø (grønt byggeri) mm. Tidspunkter vil blive oplyst senere efter planlægning.
Emnet for dagens foredrag var Landbruget og den grønne omstilling som en del af klubbens tema om ”Vejen til den grønne omstilling”.
Line Block Hansen (LBH) er opvokset i Strøby Egede, har gået på Køge gymnasium og er nu bosiddende i Slagelse med mand og 2 børn. Uddannelsen omfatter studier på KU og færdiggørelse af en ph.d. i miljøøkonomi, især med tanke på fosfor og kvælstofregulering. Line Block Hansen har også haft en forskerstilling på Aarhus Universitet, men er nu ansat i Klimarådet som chefkonsulent. Klimarådet beskæftiger sig i øjeblikket med afgifter på landbrugsproduktion og afventer afrapportering fra Ekspertgruppen for en grøn skattereform først i februar, om netop regulering af landbruget. Klimarådets sekretariat består af 30 medarbejdere med forskellige fagområder fx cand.scient.pol. / økonomer / ingeniører / journalister. Klimarådet er en uafhængig institution, som er på finansloven. Klimarådet har eksisteret siden 2015 og har som opgave at rådgive regering og folketing – gøre status over opnåede mål – komme med anbefalinger – bidrage til den folkelige debat om klima.
Kort kan det siges, at årsagen til den globale opvarmning er udledning af drivhusgasserne kuldioxid (CO2) / metan (CH4) / Lattergas (N2O), som begrebsmæssigt samles i CO2e.
Et af Klimarådets fokuspunkter er at se på afgifter i landbruget – hvordan den vil påvirke landbrugets erhvervsøkonomi og hvordan den kan kobles til andre arealmæssige målsætninger om fx biodiversitet og regulering af vandmiljøet. Det er svært at arbejde med landbrugets udledning, da der er forskel på den udledning, som kommer fra husdyr (som har det største klimaaftryk) og fra planteavl – uanset om det er konventionelt eller økologisk. Klimaaftrykket fra landbrug er det største herhjemme og fylder også meget globalt set – derefter kommer transport. Begge dele fylder meget, og oveni skal også lægges klimaaftryk fra byggeriet.
En vej til at reducere udledning af drivhusgasserne kan være at reducerede dyrkede landbrugsarealer, og de er blevet reduceret siden 1990 og blevet brugt til byer, skovrejsning og infrastruktur. Der sigtes mod en reduktion på 70% i 2030 af tallene for 1990 for hele Danmarks udledninger, mens lad- og skovbrugssektoren har eget delmål i 2030 på 55-65%. Det kan være svært at regulere de enkelte gødnings- og gasemner. Den del fra landbruget, som omdannes til biogas nedsætter klimaaftrykket. Måske kan landbrug uden gødning og nedpløjning reducere drivhusgasudledningen fra landbruget.
2.februar 2023 kom en rapport fra Klimarådet vedrørende landbrugets omstilling til lavere udledning og beregninger af en effekt af en afgift på danske bedrifter. Der blev udarbejdet en fordelingsøkonomisk analyse baseret på data fra 1400 bedrifter, som repræsenterer godt 85% af sektorens samlede omsætning. Analysen understøtter indførelse af en klimaafgift på kr. 750,00 / ton CO2. Analysen tage udgangspunkt i en fastlåst bedriftsstruktur, men på sigt må man sandsynligvis kigge på en strukturel omstilling for at nå klimamålene.
Ved pyrolyse kan man binde kulstof meget hårdt fra metangas og sprede det på markerne som gødning, idet man håber / tror, at det vil ligge uopløseligt i mange hundrede år – så er det af vejen.
Ikke alt kan løses med den nuværende teknologi, noget er under udvikling, noget andet skal først opfindes – der er mange måske–er i at nedbringe klimaaftrykket i landbruget. Hvad man end griber til, kunne det have betydning for beskæftigelsen (må ikke koste tab af arbejdspladser) – naturen og biodiversiteten – og samfundets sammenhængskraft.
Der blev gennem foredraget vist en del slides med tabeller og grafer, som bl.a. viste bedrifter med positivt og negativt driftsresultat før og efter indførelse af en klimaafgift. Vi kan kigge på vores egen landbrugsproduktion, men den er økonomisk hængt op på verdensmarkedspriser, og det kan ses, at husdyrbrug og planteavl giver negativt udbytte, hvorimod svin giver overskud. Der er altså tale om både et nationalt og et globalt klimaaftryk – vi kan ikke blot flytte vores produktion ud af Danmark – der vil stadig være et klimaaftryk.
Reduktionen af drivhusgasudledning pr. bedrift kan gøres på forskellige måder – være en flydende omstilling i forhold til de forskellige producenttyper. Det er dyrt at omstille kvægavl, billigere med planteavl, og svinedrift er billigst at omlægge – der er lukkede stalde, nærmest industrianlæg.
Analysen peger på forskellige problemer ved pålægning af afgifter (kr. 750,00 / ton CO2). Der skal reguleres evt. med tilskud. Omstilling er under alle omstændigheder dyr, så det er vigtigt med understøttende midler.
Det er vigtigt, at Danmark og alle lande i øvrigt skal omstille landbrug – satse mindre på kvægavl og mere på planteavl. Der skal kigges på teknologien igen, og man skal være opmærksom på, at velfærden bevares. Der kan være store problemer i Danmark ved en omstilling, da vi lever af, at brødføde både os selv og mange andre lande gennem fødevareeksport. Vi kan starte med at købe mindre af det dyre kød og mælkeprodukter både det danske og det udenlandske.
En tidligere rapport beregner, at der er ca. 170.000 ha lavbundsjord i Danmark – en nyere beregner, at der ca. 118.00 ha. De forskellige opgørelser giver divergerende beregninger af de gasser, der udledes fra lavbundsjordene. Kan lavbundsjordene bruges til solcelleparker og vindmølleparker i stedet for at bruge frugtbar jord? Der er en masse mikroorganismer i lavbundsjord, og disse organismer frigør en masse CO2. Der er en masse kulstof i disse jorder. Det beregnes, at hvis lavbundsjordene udtages, kan der spares 4,1 mio. ton CO2 om året. Færre lavbundsjorde = mindre udledning af CO2.
Hvis der skal betales en afgift i landbruget, rejser spørgsmålet sig: ”Hvad skal pengene bruges til?” Skal de tilbageføres til landbruget? Ingen ved det.
Tanken om at lægge en afgift på landbruget kan ses som en krise, men den står ikke alene – der er flere andre kriser samtidig, og alle bør indtænkes simultant, når der drøftes afgifter. Hele tankegangen om at omstille landbruget til mere klimavenlige tiltag er vildt meget komplekst. Det er ikke blot de almindelige bedrifter, som kan føle det negativt – der er også en del nabomodstand mod foreslåede projekter – ”ikke i min baghave”.
De danske mål for nedbringelse af drivhusgasserne skal sammenholdes med kravene fra EU.
Vi kan sige, at vi på nogle områder vil være i mål i 2025 – tror vi. En del af analyserne og kommentarerne er mere taltænkning / økonomi end virkelighed.
Klimarådets kommende analyse peger på, at arealerne skal anvendes klogt og effektivt. Man skal observere, at der er mange modsætninger / målsætninger i hele tankegangen / rækkefølgen af planerne / tidsperspektivet. I øvrigt er en del af hele komplekset bundet op på geografiske forhold – noget kan begrænse gensidigt. Skal der være tale om skovrejsning? Er biodiversitet det, der giver de bedste resultater? Meget skal samarbejdes.
Hvad forventer vi at finde frem til? Alt er ikke så lige til.
Det er ikke helt klart, hvordan vi kommer i mål.
En ting anbefales: Der skal være en klimaafgift på landbruget (måske efterfulgt af tilskud eller ekspropriation).
Der blev kastet mange tal og tanker ud i lokalet fulgt op af mange slides. Der blev undervejs stillet en del spørgsmål fra medlemmerne. De kunne oftest besvares forståeligt. Det var en fantastisk lærerig formiddag givet med et smil af Line Block Hansen.
Se også hendes PP præsentation på vores lokale hjemmeside.
https://hc-koege.weebly.com/power-point1.html
Næste uge: onsdag, den 7. februar er emnet AI / kunstig intelligens i sundhedsvæsenet ved Michael Boesen
Medlemsmøde d. 24. januar 2024 med emnet:
Øresundstolden 1429-1857
v/ Erik Gøbel forhenværende seniorforsker i Rigsarkivet
Hans Jørn bød velkommen. Vi skulle egentlig have sunget ”Kong Kristian”, men Højskolesangbogen mente, der var for svær, så derfor blev det ”I sne står urt og busk i skjul”
Efter dagens sang bød Asbo vores foredragsholder Erik Gøbel velkommen. Erik Gøbel har
tidligere holdt foredraget ” Slavefarter og andre langfarter i sejlskibstiden” for os.
Erik Gøbel startede med at præsentere sin nye bog ”Øresundstolden” som udkommer den
8.februar 2024. Den er på ca. 100 sider og nemmere læst en bogen ”Tolden i sundet” som udkom i 2010 og med hele 800 sider!
Øresundstolden blev indført i 1429 af vores konge Erik af Pommern. Han byggede slottet Ørekrogen i Helsingør og slottet Kernen ved Helsingborg, så han kunne kontrollere det ca. 4 km brede sund. Tolden skulle være en erstatning for de faldende indtægter fra sildemarkedet i Skåne.
Øresund var det oplagte valg til sejlads til Østersøen, Lillebælt var ikke muligt for sejlskibe og i Storebælt lurede flere sandbanker, hvor der var risiko for grundstødning. I Nyborg udstationeredes et vagtskib som opkrævede told af de skibe, som alligevel valgte ruten igennem Storebælt.
Tolden udgjorde i starten en nobel (engelsk guldmønt) som vejede ca. 8 gram. Senere betaltes med rigsdaler med forskellige satser efter hvilke varer det drejede sig om.
Det var kun lastede skibe, som skulle betale, og danske skibe var undtaget. Skibene sejlede med korn, tømmer og jern fra Østersølandene og nogle medbragte handelsvarer til Østersølandene.
Skibene skulle stryge topsejlet ved passage for, at tilkendegive at de ville betale. Det var kun skibe med mastekurv som skulle betale, mindre skibe såsom fiskerbåde var undtaget. Såfremt skibene ikke strøg topsejlet blev der affyret et varselsskud, og det skulle skipper betale 5 rigsdaler for.
Passagen af Sundet var meget uens. Om sommeren kunne der være op til 300-400 skibe om dagen som skulle betale told og i vintermånederne slet ingen.
Der blev ført nøje regnskab over indtægterne samt skibenes last. Der er 700 protokoller som fra 1557 til 1857 er helt intakte. De viser detaljer om ca. 1.8 mio. skibe og ca. 1.200 varearter hvoraf 200 alene drejede sig om tømmer. Protokollerne opbevares i et særskilt rum i Rigsarkivet, og de er på Unesco´s immaterielle kulturarvsliste. Protokollerne bliver mere udførlige igennem årene og fra 1669 anføres også destinationshavn.
Verdens første kvindelige minister, Nina Bang som var magister i historie, fik den ide at gøre protokollerne tilgængelige. Det blev gjort ved tabellariske sammendrag ved optælling pr. år. Arbejdet, som var meget omfattende, stoppede ved året 1783 og da udgjorde værket 7 bind på ca. 7.000 sider.
Opkrævningen af tolden foregik hos Toldkammeret i Helsingør. Skipper afleverede papirer over lasten som først skulle oversættes og derefter beregnedes tolden. Betalingen foregik typisk ved en veksel, som var det foretrukne betalingsmiddel. Mange skibe benyttede Skibsklarergården i Helsingør, som hjalp med alt det praktiske omkring deklareringen og også for at udstede den omtalte veksel. Herudover sørgede de også for proviant og sågar overnatning for skipperen.
Alle betalinger blev opbevaret i en kiste som kun kunne åbnes af 3 personer samtidigt.
Kongens (og statens) indtægter udgjorde ca. 25% i 1638, 10% i 1785 og 14% i 1853 af de samlede indtægter. Indtil 1771 gik alle indtægter til kongen, og derefter fik Struense indført at indtægterne tilfaldt statskassen.
En speciel situation udspillede sig i 1660 hvor Danmark tabte krigen til bl.a. Sverige. Det lykkedes de danske forhandlere at beholde grundlaget for Øresundstolden, selvom Skåne var tabt, mod at svenske skibe ikke skulle betale told.
I 1786 indviedes Ejderkanalen og i 1832 Götakanalen, men ingen af disse fik indflydelse på antallet af skibe som sejlede igennem Øresund, da kanalerne kun tillod mindre skibe at passere.
I 1830 kom de første kraftige protester mod opkrævning af tolden og det kulminerede i 1857, hvor specielt amerikanerne ikke længere ville betale Sundtolden. Den danske regering indbød til en konference med repræsentanter fra en række lande, og det lykkedes de danske forhandlere at få de pågældende lande til at betale en engangssum på ca. 16 års Sundtold. Eneste land som ikke betalte var Brasilien, og den gæld eftergav Anders Fogh Rasmussen landet i 2007.
Erik Gøbel fremhævede sluttelig et par eksempler på forsøg på at ”snyde på vægten” ved udregning af tolden. Det ene eksempel drejede sig om en skotte som anløb en søndag i kirketiden. Han hævdede at skibet var uden last, hvilket dog nemt kunne afkræftes ved hjælp af en kikkert. Skiber lå meget lavt og skipperen fik lov til at betale dobbelt told samt en bøde oveni hatten.
Sluttelig blev det oplyst at udviklingshæmmede medarbejdere fra Holland har digitaliseret alle protokollerne og interesserede kan finde oplysning på www.soundtoll.nl. Der er fri adgang.
Næste møde er onsdag den 31. januar hvor Line Blok Hansen fra Klimarådet holder foredrag over emnet ”Landbrugets grønne omstilling”
Referent: Svend Aage Jensen
Efter dagens sang bød Asbo vores foredragsholder Erik Gøbel velkommen. Erik Gøbel har
tidligere holdt foredraget ” Slavefarter og andre langfarter i sejlskibstiden” for os.
Erik Gøbel startede med at præsentere sin nye bog ”Øresundstolden” som udkommer den
8.februar 2024. Den er på ca. 100 sider og nemmere læst en bogen ”Tolden i sundet” som udkom i 2010 og med hele 800 sider!
Øresundstolden blev indført i 1429 af vores konge Erik af Pommern. Han byggede slottet Ørekrogen i Helsingør og slottet Kernen ved Helsingborg, så han kunne kontrollere det ca. 4 km brede sund. Tolden skulle være en erstatning for de faldende indtægter fra sildemarkedet i Skåne.
Øresund var det oplagte valg til sejlads til Østersøen, Lillebælt var ikke muligt for sejlskibe og i Storebælt lurede flere sandbanker, hvor der var risiko for grundstødning. I Nyborg udstationeredes et vagtskib som opkrævede told af de skibe, som alligevel valgte ruten igennem Storebælt.
Tolden udgjorde i starten en nobel (engelsk guldmønt) som vejede ca. 8 gram. Senere betaltes med rigsdaler med forskellige satser efter hvilke varer det drejede sig om.
Det var kun lastede skibe, som skulle betale, og danske skibe var undtaget. Skibene sejlede med korn, tømmer og jern fra Østersølandene og nogle medbragte handelsvarer til Østersølandene.
Skibene skulle stryge topsejlet ved passage for, at tilkendegive at de ville betale. Det var kun skibe med mastekurv som skulle betale, mindre skibe såsom fiskerbåde var undtaget. Såfremt skibene ikke strøg topsejlet blev der affyret et varselsskud, og det skulle skipper betale 5 rigsdaler for.
Passagen af Sundet var meget uens. Om sommeren kunne der være op til 300-400 skibe om dagen som skulle betale told og i vintermånederne slet ingen.
Der blev ført nøje regnskab over indtægterne samt skibenes last. Der er 700 protokoller som fra 1557 til 1857 er helt intakte. De viser detaljer om ca. 1.8 mio. skibe og ca. 1.200 varearter hvoraf 200 alene drejede sig om tømmer. Protokollerne opbevares i et særskilt rum i Rigsarkivet, og de er på Unesco´s immaterielle kulturarvsliste. Protokollerne bliver mere udførlige igennem årene og fra 1669 anføres også destinationshavn.
Verdens første kvindelige minister, Nina Bang som var magister i historie, fik den ide at gøre protokollerne tilgængelige. Det blev gjort ved tabellariske sammendrag ved optælling pr. år. Arbejdet, som var meget omfattende, stoppede ved året 1783 og da udgjorde værket 7 bind på ca. 7.000 sider.
Opkrævningen af tolden foregik hos Toldkammeret i Helsingør. Skipper afleverede papirer over lasten som først skulle oversættes og derefter beregnedes tolden. Betalingen foregik typisk ved en veksel, som var det foretrukne betalingsmiddel. Mange skibe benyttede Skibsklarergården i Helsingør, som hjalp med alt det praktiske omkring deklareringen og også for at udstede den omtalte veksel. Herudover sørgede de også for proviant og sågar overnatning for skipperen.
Alle betalinger blev opbevaret i en kiste som kun kunne åbnes af 3 personer samtidigt.
Kongens (og statens) indtægter udgjorde ca. 25% i 1638, 10% i 1785 og 14% i 1853 af de samlede indtægter. Indtil 1771 gik alle indtægter til kongen, og derefter fik Struense indført at indtægterne tilfaldt statskassen.
En speciel situation udspillede sig i 1660 hvor Danmark tabte krigen til bl.a. Sverige. Det lykkedes de danske forhandlere at beholde grundlaget for Øresundstolden, selvom Skåne var tabt, mod at svenske skibe ikke skulle betale told.
I 1786 indviedes Ejderkanalen og i 1832 Götakanalen, men ingen af disse fik indflydelse på antallet af skibe som sejlede igennem Øresund, da kanalerne kun tillod mindre skibe at passere.
I 1830 kom de første kraftige protester mod opkrævning af tolden og det kulminerede i 1857, hvor specielt amerikanerne ikke længere ville betale Sundtolden. Den danske regering indbød til en konference med repræsentanter fra en række lande, og det lykkedes de danske forhandlere at få de pågældende lande til at betale en engangssum på ca. 16 års Sundtold. Eneste land som ikke betalte var Brasilien, og den gæld eftergav Anders Fogh Rasmussen landet i 2007.
Erik Gøbel fremhævede sluttelig et par eksempler på forsøg på at ”snyde på vægten” ved udregning af tolden. Det ene eksempel drejede sig om en skotte som anløb en søndag i kirketiden. Han hævdede at skibet var uden last, hvilket dog nemt kunne afkræftes ved hjælp af en kikkert. Skiber lå meget lavt og skipperen fik lov til at betale dobbelt told samt en bøde oveni hatten.
Sluttelig blev det oplyst at udviklingshæmmede medarbejdere fra Holland har digitaliseret alle protokollerne og interesserede kan finde oplysning på www.soundtoll.nl. Der er fri adgang.
Næste møde er onsdag den 31. januar hvor Line Blok Hansen fra Klimarådet holder foredrag over emnet ”Landbrugets grønne omstilling”
Referent: Svend Aage Jensen
Medlemsmøde d. 16. januar 2024 med emnet:
KØS / Specialmuseum for kunst i det offentlige rum. Foredrag ved tidligere direktør for KØS Ellen Tange om museets historie og lidt om sig selv.
Hans Birk bød velkommen, hvorefter en nyskrevet sang af Hans Jørn blev afsunget – det er godt nok spændende at have egen huspoet. Derefter fik Ellen Tange (ET) ordet. Hun fortalte, at hun er uddannet cand.mag. i kunsthistorie fra Aarhus Universitet i 1964. Inspirationen til denne uddannelse fik hun ifb et ophold som ung pige på et år i Berlin – det var en øjenåbner, da hun lærte nogle kunsthistorikere at kende. En opvækst som barn og ung på Rønde højskole med højskolekulturen var også en god ballast for valget. Efter nogle års ansættelse på AROS søgte og fik hun stillingen som direktør ved Kunstmuseet Køge Skitsesamling i 1985, hvor hun fungerede frem til sin pension i 2006. På det tidspunkt var der inklusiv hende selv 3 personer ansat. En af årsagerne til at søge stillingen var, at hun sammen med sin nye tilkommende mand skulle afgøre, om der skulle bosættes i Jylland eller på Sjælland – stillingen afgjorde hvor.
Museet findes nu i den nedlagte Brochmands skole, som var arkitekttegnet og blev bygget i 1902 efter den gamle skolebygning fra 1846. Der er senere kommet en tilbygning til mod nord.
Skitsesamlingen var egentlig startet i 1946 på øverste etage i et gammelt pakhus i Oluf Jensens Gård i meget trange og rodede lokaler med Køge Kunstforening på etagen nedenunder og et kommercielt galleri (Køge Galleri) som nabo. På et tidspunkt gik Køge Galleri konkurs og museet fik så efter en ide af kunstneren Jens Sivertsen ide til at starte et egentligt museum. Ideen var, at kunst er godt for menneskene også lægeligt og helbredsmæssigt set. Derfor søger man at have kunst på hospitaler mv. Museets opgave er at indsamle, forske og formidle kunst, som er en del af den danske kulturarv. Fortrinsvis at kunne vise tilblivelsesprocessen bag et kunstværk – det, som kunstneren har sanset og dermed få fat i de skitser, modeller mv, som kunstneren – mennesket bag kunsten har arbejdet med, før det færdige objekt kommer ud i det offentlige rum. Man ser sådan på det, at kunstneren skaber, mens naturen er der. Så megen gammel og så megen ny kunst kan rummes i samlingerne.
Jens Sivertsen foreslog en tur til Lund, hvor der var et museum, som i udførsel lignede de ideer, han havde. Køge byråd tog med til museet i Lund. Køge by gav i forvejen tilskud til Skitsesamlingen, og efter besøget var der ingen tvivl om, at der skulle større lokaler til. En daværende viceborgmester foreslog overraskende ET, at museet kunne få stueetagen på Brochmands skole til museum. Børnetallet var faldende, så der var ledige lokaler. Til trods for protester fra forældre til børn på skolen og lærerne blev projektet sat i gang også selvom, der var undervisning på de øvrige etager, hvor lærerne kom og klagede over byggestøj, så der kun måtte bores i frikvartererne efter at der var skaffet midler til ombygningen. Kunstmuseet Køge Skitsesamling er det yngste blandt 37 kunstmuseer i Danmark og er godkendt af Kulturministeriet, hvilket indebærer, at der er statsstøtte til museet ved siden af tilskud fra Køge Kommune og Region Sjælland og ansøgte tilskud fra fonde specielt ifb om- og tilbygninger.
Spurgte man folk på gaden, hvad skitsesamlingen var, var svaret ofte: ”Hvad er det?” Der lå en opgave med at gøre museet kendt. ET kendte kunstneren Bjørn Nørgaard, fordi museet udstillede modeller og skitser til Bjørn Nørgaards tårn i Taastrup. De kunne ikke rummes i de nyligt ombyggede lokaler, så de måtte ”skæres” til / afkortes. En ide fremkom om at prøve at få Dronning Margrethe til at udstille nogle af hendes malerier, skitser, bispekåber mv. Dronningen havde aldrig udstillet offentligt før – kunne det nu lade sig gøre? ET formulerede et håndskrevet brev til dronningen med ideen, og dronningen svarede efter 2-3 uger, at hun gerne ville udstille. ET holdt en del møder med dronningen for at udvælge malerier og nogle skitser til bispekåber. Det var en speciel oplevelse for ET. Dronningen var selv med til ophængningen og holdt åbningstalen, hvor hun forinden havde givet udtryk for, at hun var både spændt og nervøs. Udstillingen var bl.a. berammet til at markere Køge Bys 700 – års fødselsdag. I løbet af 1 ½ måned, hvor udstillingen løb, kom 74.000 gæster. Nu kendte byen Skiftesamlingen. ET skulle selv montere billederne og blandt disse var skitserne til de akvareller, som dronningen illustrerede Tolkiens bøger ”Ringenes Herre” med – bøger læst af dronningen som ung. Som anekdote kunne ET fortælle, at en medarbejder ved betalingsdisken til museet kom og spurgte, om man kunne tage imod D-mark fra en gæst. ET gik ned for at se, hvem det var. Det var Prinsesse Benedikte, som så kom gratis ind. Dronning Ingrid kørte af og til selv med chauffør til Køge for at besøge Skiftesamlingen.
I Køge findes en vandkunst og nogle vandposter i gågaden, og modeller til disse i ler og gips findes på Museet, som senere skiftede navn til KØS. Inspirationen til disse vandposter kommer bl.a. fra Køge Kirkes bænkes udsmykning.
Børnetallet var stadig faldende, så, museet fik tilbudt 1. sal og senere 2. sal til udvidelse af museet. Det krævede flere penge, som ET fik fra fonde mv.
Der blev på museet etableret en billedskole for børn og en skoletjeneste i -90erne. Museet deltog også i byens liv, idet dele af Nørregade på asfalten blev udsmykket af forskellige kunstnere ifb cykelløbet Sjælland Rundt.
I anledning af Dronning Margrethes 50 – års fødselsdag skulle hun have en gave – nogle nye gobeliner med Danmarks historie til ophængning i riddersalen på Christiansborg Slot til erstatning for nogle flere hundrede år gamle gobeliner med motiver fa svenskekrigene. Bjørn Nørgaard fik opgaven og efter overtalelse fra ET og en sum på 1,7 mio. kr. fik Køge Skitsesamling skitserne til gobelinerne af Bjørn Nørgaard. Disse blev ophængt i en ny konstrueret tag-/ loftsetage bygget med støtte fra Realdaniafonden med 5.6 mio. kr.– og kun gobelinskitserne skulle være i det særlige rum. Det var en succes. Dronningen var med til åbningen / ferniseringen af de ophængte gobelinskitser.
En del af ETs arbejdstid gik med byggemøder og ansøgninger til fonde om midler til museet. I hendes tid som direktør rejste hun 34 mio.kr., og staben voksede fra de oprindelige 3 personer til 44. Der var altså mange funktioner forbundet med at være direktør. For at få et museum og de forskellige udstillinger til at virke, kræves der et kæmpemæssigt stort forarbejde inden selve udstillingen – 2/3 foregår bag kulisserne for at få 1/3 til at være udstilling. Museet har åbent stort set alle dag året rundt undtagen mandage og 1. juledag og 1. nytårsdag.
Da Ellen Tange gik på pension i 2006 var der 39.000 besøgende gæster på museet. I 2023 var der 2.400 betalende.
Ellen Tange fortalte på en dejlig stille og rolig måde med mange gode slides om både sit virke for og på museet og selve museets historie fra ide til det, det er nu. Aldrig har der været så stile i den lyttende forsamling. Vi blev igen meget klogere og fik også indblik i noget lokalhistorie fra Køge By. Det var en fin – fin fortælling.
Næste uge: onsdag, den 17. januar 2024 får klubben besøg af Erik Gøbel, som vil fortælle om Øresundstolden.
Museet findes nu i den nedlagte Brochmands skole, som var arkitekttegnet og blev bygget i 1902 efter den gamle skolebygning fra 1846. Der er senere kommet en tilbygning til mod nord.
Skitsesamlingen var egentlig startet i 1946 på øverste etage i et gammelt pakhus i Oluf Jensens Gård i meget trange og rodede lokaler med Køge Kunstforening på etagen nedenunder og et kommercielt galleri (Køge Galleri) som nabo. På et tidspunkt gik Køge Galleri konkurs og museet fik så efter en ide af kunstneren Jens Sivertsen ide til at starte et egentligt museum. Ideen var, at kunst er godt for menneskene også lægeligt og helbredsmæssigt set. Derfor søger man at have kunst på hospitaler mv. Museets opgave er at indsamle, forske og formidle kunst, som er en del af den danske kulturarv. Fortrinsvis at kunne vise tilblivelsesprocessen bag et kunstværk – det, som kunstneren har sanset og dermed få fat i de skitser, modeller mv, som kunstneren – mennesket bag kunsten har arbejdet med, før det færdige objekt kommer ud i det offentlige rum. Man ser sådan på det, at kunstneren skaber, mens naturen er der. Så megen gammel og så megen ny kunst kan rummes i samlingerne.
Jens Sivertsen foreslog en tur til Lund, hvor der var et museum, som i udførsel lignede de ideer, han havde. Køge byråd tog med til museet i Lund. Køge by gav i forvejen tilskud til Skitsesamlingen, og efter besøget var der ingen tvivl om, at der skulle større lokaler til. En daværende viceborgmester foreslog overraskende ET, at museet kunne få stueetagen på Brochmands skole til museum. Børnetallet var faldende, så der var ledige lokaler. Til trods for protester fra forældre til børn på skolen og lærerne blev projektet sat i gang også selvom, der var undervisning på de øvrige etager, hvor lærerne kom og klagede over byggestøj, så der kun måtte bores i frikvartererne efter at der var skaffet midler til ombygningen. Kunstmuseet Køge Skitsesamling er det yngste blandt 37 kunstmuseer i Danmark og er godkendt af Kulturministeriet, hvilket indebærer, at der er statsstøtte til museet ved siden af tilskud fra Køge Kommune og Region Sjælland og ansøgte tilskud fra fonde specielt ifb om- og tilbygninger.
Spurgte man folk på gaden, hvad skitsesamlingen var, var svaret ofte: ”Hvad er det?” Der lå en opgave med at gøre museet kendt. ET kendte kunstneren Bjørn Nørgaard, fordi museet udstillede modeller og skitser til Bjørn Nørgaards tårn i Taastrup. De kunne ikke rummes i de nyligt ombyggede lokaler, så de måtte ”skæres” til / afkortes. En ide fremkom om at prøve at få Dronning Margrethe til at udstille nogle af hendes malerier, skitser, bispekåber mv. Dronningen havde aldrig udstillet offentligt før – kunne det nu lade sig gøre? ET formulerede et håndskrevet brev til dronningen med ideen, og dronningen svarede efter 2-3 uger, at hun gerne ville udstille. ET holdt en del møder med dronningen for at udvælge malerier og nogle skitser til bispekåber. Det var en speciel oplevelse for ET. Dronningen var selv med til ophængningen og holdt åbningstalen, hvor hun forinden havde givet udtryk for, at hun var både spændt og nervøs. Udstillingen var bl.a. berammet til at markere Køge Bys 700 – års fødselsdag. I løbet af 1 ½ måned, hvor udstillingen løb, kom 74.000 gæster. Nu kendte byen Skiftesamlingen. ET skulle selv montere billederne og blandt disse var skitserne til de akvareller, som dronningen illustrerede Tolkiens bøger ”Ringenes Herre” med – bøger læst af dronningen som ung. Som anekdote kunne ET fortælle, at en medarbejder ved betalingsdisken til museet kom og spurgte, om man kunne tage imod D-mark fra en gæst. ET gik ned for at se, hvem det var. Det var Prinsesse Benedikte, som så kom gratis ind. Dronning Ingrid kørte af og til selv med chauffør til Køge for at besøge Skiftesamlingen.
I Køge findes en vandkunst og nogle vandposter i gågaden, og modeller til disse i ler og gips findes på Museet, som senere skiftede navn til KØS. Inspirationen til disse vandposter kommer bl.a. fra Køge Kirkes bænkes udsmykning.
Børnetallet var stadig faldende, så, museet fik tilbudt 1. sal og senere 2. sal til udvidelse af museet. Det krævede flere penge, som ET fik fra fonde mv.
Der blev på museet etableret en billedskole for børn og en skoletjeneste i -90erne. Museet deltog også i byens liv, idet dele af Nørregade på asfalten blev udsmykket af forskellige kunstnere ifb cykelløbet Sjælland Rundt.
I anledning af Dronning Margrethes 50 – års fødselsdag skulle hun have en gave – nogle nye gobeliner med Danmarks historie til ophængning i riddersalen på Christiansborg Slot til erstatning for nogle flere hundrede år gamle gobeliner med motiver fa svenskekrigene. Bjørn Nørgaard fik opgaven og efter overtalelse fra ET og en sum på 1,7 mio. kr. fik Køge Skitsesamling skitserne til gobelinerne af Bjørn Nørgaard. Disse blev ophængt i en ny konstrueret tag-/ loftsetage bygget med støtte fra Realdaniafonden med 5.6 mio. kr.– og kun gobelinskitserne skulle være i det særlige rum. Det var en succes. Dronningen var med til åbningen / ferniseringen af de ophængte gobelinskitser.
En del af ETs arbejdstid gik med byggemøder og ansøgninger til fonde om midler til museet. I hendes tid som direktør rejste hun 34 mio.kr., og staben voksede fra de oprindelige 3 personer til 44. Der var altså mange funktioner forbundet med at være direktør. For at få et museum og de forskellige udstillinger til at virke, kræves der et kæmpemæssigt stort forarbejde inden selve udstillingen – 2/3 foregår bag kulisserne for at få 1/3 til at være udstilling. Museet har åbent stort set alle dag året rundt undtagen mandage og 1. juledag og 1. nytårsdag.
Da Ellen Tange gik på pension i 2006 var der 39.000 besøgende gæster på museet. I 2023 var der 2.400 betalende.
Ellen Tange fortalte på en dejlig stille og rolig måde med mange gode slides om både sit virke for og på museet og selve museets historie fra ide til det, det er nu. Aldrig har der været så stile i den lyttende forsamling. Vi blev igen meget klogere og fik også indblik i noget lokalhistorie fra Køge By. Det var en fin – fin fortælling.
Næste uge: onsdag, den 17. januar 2024 får klubben besøg af Erik Gøbel, som vil fortælle om Øresundstolden.
Medlemsmøde d. 10. januar 2024 med emnet:
Sundhedsstyrelsens rolle ved afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen
Nanna Cassandra Læssøe (NCL).
Sundhedsstyrelsens rolle ved afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen
Nanna Cassandra Læssøe (NCL).
Se sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk for samlet og udvidet information.
50 medlemmer havde meldt sig til foredraget, og 7 var på venteliste, som dog blev reduceret pga afbud. Hans Birk bød velkommen til alle og Hans Jørn havde igen meget dygtigt forfattet en sang til lejligheden / dagens foredrag ved navn ”Sundhedsvæsen”. Den blev smukt afsunget af det tilstedeværende mandskor.
Nanna Cassandra Læssøe er uddannet speciallæge i samfundsmedicin og er nu ansat som afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen (SST) med særlig fokus på kræftområdet og almen praksis.
Foredraget ville indeholde beskrivelse af SSTs opgaver og eksempler på, hvordan disse udføres / løses. SSTs rolle blev gennemgået og en oplistning af funktioner blev vist (se sst.dk). Kerneopgaven for SST er at medvirke til et fungerende sundhedsvæsen i landet og i almindelighed befolkningens sundhed. Dertil kommer et omfattende samarbejde med regioner og kommuner, hvor der dog i vidt omfang indtil videre skal tages hensyn til kommuners og regioners selvbestemmelsesret og prioriteringer – se senere.
SST arbejder efter og udfører som øverste sundhedsfaglige organ de love, som vedtages af Folketinget. SST er en faglig og rådgivningsmæssig forvaltning til støtte for sygehuse, almen lægepraksis, regioner, sygehuse, speciallæger, privathospitaler, kommunernes genoptræning og plejeindsats og misbrugsarbejde samt psykiatrien.
I SST er der ansat 275 medarbejdere, hvoraf ca. 25% har en sundhedsfaglig baggrund. De ansatte arbejder i mange forskellige enheder med hver deres speciale.
SST rådgiver og oplyser befolkningen, sundhedsproffesionelle og myndigheder, planlægger og godkender alt inden for sundhedsvæsenet. Der er i SST mange specialopgaver som fx vaccinationsbeslutninger, kvalitetsstandarder, som skal udføres i det primære sundhedsvæsen. SST kan pt anbefale og ikke give påbud – se dog senere. SST bestemmer meget sjældent, hvordan beslutninger skal udføres. SST er fagligt grundet og har ikke politiske holdninger, men giver anbefalinger og konklusioner, og udfører ikke lobbyarbejde
Opgaverne i SST kommer fra Folketinget (lovbestemt), politiske bestillinger fra minister og sundhedsudvalg, faglige kredse og enkeltpersoner.
Opgaverne løses internt tværfagligt, undertiden med inddragelse af faglige eksperter, andre sagkyndige, patientforeninger udefra – alle hjælper hinanden med at forsøge at nå frem til en enig beslutning. Der er taget en politisk beslutning om udarbejdelse af en Kræftplan V, som Nanna Cassandra Læssøe er stærkt involveret i – der arbejdes i en tværfaglig arbejdsgruppe. Alle beslutninger skal også passe til den økonomi, der er bevilget. SST fører også tilsyn og følger op på de beslutninger, der er taget ude i kommuner, regioner, sygehuse og almen praksis.
Inden pausen skitserede NCL Kodex VII – syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen – ret interessant:
Efter pausen tog NCL fat på psykiatriområdet, som nu udgør en massiv sygdomsbyrde.
En undersøgelse har udarbejdet den prognose, at 82% af os i et livsforløb vil ramme en psykisk lidelse og 15% under 18 år vil ramme en lidelse.
Det er et stigende problem, så der nu sættes ind på den levevis, som kunne udløse psykiske problemer, og efter specielt flere års udsultning af området, er der nu fokus på psykiske lidelser. Der er udarbejdet flere planer i perioden 2009 til 2018, men først nu er der fokus på en massiv indsats – herunder også den økonomiske del. Der skal er ordentligt samlet løft til med en langsigtet strategi. SST har lavet et fagligt oplæg til en samlet indsats gennem et bredt samarbejde med mange institutioner.
Oplægget beskriver nogle hovedudfordringer især mht tilgængelighed på mange områder i det psykiatriske system – der gives 37 anbefalinger til en sammenhæng i behandlingsforløbene. Som prioritet nævnes børn og unge med svære psykiske lidelser, her skal der virkelig fokuseres – der skal være kortere ventetider, børn og unge skal ”fanges” tidligere. Der tænkes på, at arbejde på at afstigmatisere det at være psykisk syg. I september 2022 blev der indgået en politisk aftale om en 10 – årsplan for psykiatrien og den mentale sundhed. Aftalen fik nogle positive tillæg i 2023, og der er nu en stærk politisk vilje til at kigge på de 37 anbefalinger fra SST og bygge videre på dem. Der er allerede afsat betydelige midler til området, og de vil stige fremover. Psykiatrien skal ikke som før være et selvstændigt område, men skal inkorporeres i den almene sundhedsbehandling.
Der er en udfordring i, at der inden for de næste 10 år (og mere) kommer flere plejekrævende ældre over 75 år, og at personalet til at tage sig af dem bliver færre de næste år. Man arbejder på en løsning her, og den kan vær at omstille til og styrke det primære sundhedsvæsen
Det betyder at en del behandlinger flyttes fra sygehusene ud til regioner, kommuner og den almene lægepraksis, tættere på borgerne, men også få borgerne til at ”yde” selvhjælp. Her er dog det problem, at der mangler specialister, og at der simpelthen er områder i landet, som er lægedækningstruede. En omstilling til det primære sundhedsvæsen er kæmpestort, men er så småt gået i gang efter aftalen om en sundhedsreform i maj 2022.
SST kan nu lave kvalitetsstandarder, og ny lovgivning giver nu SST mere bestemmelse over regioner og kommuner og kan stile krav til regioner og kommuner, som så må finde økonomien til at udføre det pålagte. Kvalitetsstandarder er et lille skridt på vejen.
Gennem mange slides og rigtigt oplysende ord blev førte Nanna Cassandra Læssøe os igennem både SSTs område og hele vores sundhedsvæsen med opgaver og udfordringer fremover. Det var meget spændende og givende, så forsamlingen fik svar på mange begreber i forbindelse med Sundhedsstyrelsen og sundhedsvæsenet – også ud fra de mange gode spørgsmål fra salen
Næste uge – onsdag, den 17. januar 2024: Historien om KØS ved Ellen Tange
50 medlemmer havde meldt sig til foredraget, og 7 var på venteliste, som dog blev reduceret pga afbud. Hans Birk bød velkommen til alle og Hans Jørn havde igen meget dygtigt forfattet en sang til lejligheden / dagens foredrag ved navn ”Sundhedsvæsen”. Den blev smukt afsunget af det tilstedeværende mandskor.
Nanna Cassandra Læssøe er uddannet speciallæge i samfundsmedicin og er nu ansat som afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen (SST) med særlig fokus på kræftområdet og almen praksis.
Foredraget ville indeholde beskrivelse af SSTs opgaver og eksempler på, hvordan disse udføres / løses. SSTs rolle blev gennemgået og en oplistning af funktioner blev vist (se sst.dk). Kerneopgaven for SST er at medvirke til et fungerende sundhedsvæsen i landet og i almindelighed befolkningens sundhed. Dertil kommer et omfattende samarbejde med regioner og kommuner, hvor der dog i vidt omfang indtil videre skal tages hensyn til kommuners og regioners selvbestemmelsesret og prioriteringer – se senere.
SST arbejder efter og udfører som øverste sundhedsfaglige organ de love, som vedtages af Folketinget. SST er en faglig og rådgivningsmæssig forvaltning til støtte for sygehuse, almen lægepraksis, regioner, sygehuse, speciallæger, privathospitaler, kommunernes genoptræning og plejeindsats og misbrugsarbejde samt psykiatrien.
I SST er der ansat 275 medarbejdere, hvoraf ca. 25% har en sundhedsfaglig baggrund. De ansatte arbejder i mange forskellige enheder med hver deres speciale.
SST rådgiver og oplyser befolkningen, sundhedsproffesionelle og myndigheder, planlægger og godkender alt inden for sundhedsvæsenet. Der er i SST mange specialopgaver som fx vaccinationsbeslutninger, kvalitetsstandarder, som skal udføres i det primære sundhedsvæsen. SST kan pt anbefale og ikke give påbud – se dog senere. SST bestemmer meget sjældent, hvordan beslutninger skal udføres. SST er fagligt grundet og har ikke politiske holdninger, men giver anbefalinger og konklusioner, og udfører ikke lobbyarbejde
Opgaverne i SST kommer fra Folketinget (lovbestemt), politiske bestillinger fra minister og sundhedsudvalg, faglige kredse og enkeltpersoner.
Opgaverne løses internt tværfagligt, undertiden med inddragelse af faglige eksperter, andre sagkyndige, patientforeninger udefra – alle hjælper hinanden med at forsøge at nå frem til en enig beslutning. Der er taget en politisk beslutning om udarbejdelse af en Kræftplan V, som Nanna Cassandra Læssøe er stærkt involveret i – der arbejdes i en tværfaglig arbejdsgruppe. Alle beslutninger skal også passe til den økonomi, der er bevilget. SST fører også tilsyn og følger op på de beslutninger, der er taget ude i kommuner, regioner, sygehuse og almen praksis.
Inden pausen skitserede NCL Kodex VII – syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen – ret interessant:
- Lovlighed
- Sandhed
- Faglighed
- Udvikling / samarbejde
- Ansvar og ledelse
- Åbenhed om fejl
- Partipolitisk neutralitet.
Efter pausen tog NCL fat på psykiatriområdet, som nu udgør en massiv sygdomsbyrde.
En undersøgelse har udarbejdet den prognose, at 82% af os i et livsforløb vil ramme en psykisk lidelse og 15% under 18 år vil ramme en lidelse.
Det er et stigende problem, så der nu sættes ind på den levevis, som kunne udløse psykiske problemer, og efter specielt flere års udsultning af området, er der nu fokus på psykiske lidelser. Der er udarbejdet flere planer i perioden 2009 til 2018, men først nu er der fokus på en massiv indsats – herunder også den økonomiske del. Der skal er ordentligt samlet løft til med en langsigtet strategi. SST har lavet et fagligt oplæg til en samlet indsats gennem et bredt samarbejde med mange institutioner.
Oplægget beskriver nogle hovedudfordringer især mht tilgængelighed på mange områder i det psykiatriske system – der gives 37 anbefalinger til en sammenhæng i behandlingsforløbene. Som prioritet nævnes børn og unge med svære psykiske lidelser, her skal der virkelig fokuseres – der skal være kortere ventetider, børn og unge skal ”fanges” tidligere. Der tænkes på, at arbejde på at afstigmatisere det at være psykisk syg. I september 2022 blev der indgået en politisk aftale om en 10 – årsplan for psykiatrien og den mentale sundhed. Aftalen fik nogle positive tillæg i 2023, og der er nu en stærk politisk vilje til at kigge på de 37 anbefalinger fra SST og bygge videre på dem. Der er allerede afsat betydelige midler til området, og de vil stige fremover. Psykiatrien skal ikke som før være et selvstændigt område, men skal inkorporeres i den almene sundhedsbehandling.
Der er en udfordring i, at der inden for de næste 10 år (og mere) kommer flere plejekrævende ældre over 75 år, og at personalet til at tage sig af dem bliver færre de næste år. Man arbejder på en løsning her, og den kan vær at omstille til og styrke det primære sundhedsvæsen
Det betyder at en del behandlinger flyttes fra sygehusene ud til regioner, kommuner og den almene lægepraksis, tættere på borgerne, men også få borgerne til at ”yde” selvhjælp. Her er dog det problem, at der mangler specialister, og at der simpelthen er områder i landet, som er lægedækningstruede. En omstilling til det primære sundhedsvæsen er kæmpestort, men er så småt gået i gang efter aftalen om en sundhedsreform i maj 2022.
SST kan nu lave kvalitetsstandarder, og ny lovgivning giver nu SST mere bestemmelse over regioner og kommuner og kan stile krav til regioner og kommuner, som så må finde økonomien til at udføre det pålagte. Kvalitetsstandarder er et lille skridt på vejen.
Gennem mange slides og rigtigt oplysende ord blev førte Nanna Cassandra Læssøe os igennem både SSTs område og hele vores sundhedsvæsen med opgaver og udfordringer fremover. Det var meget spændende og givende, så forsamlingen fik svar på mange begreber i forbindelse med Sundhedsstyrelsen og sundhedsvæsenet – også ud fra de mange gode spørgsmål fra salen
Næste uge – onsdag, den 17. januar 2024: Historien om KØS ved Ellen Tange
Medlemsmøde i Hemingway Club1 onsdag, d. 3. januar 2024 med:
Nytårskur 2024. Lidt om året, der gik / lidt om fremtidige møder /
Besøg af repræsentanter fra Rehabiliteringscenteret (Sundhedscenteret).
50 medlemmer var tilmeldt årets nytårskur (6 var desværre på venteliste), som startede med velkomst af Hans Birk og afsyngning af 2 meget passende ”sange”: ”Vær Velkommen Nytår” og ”Kong Kristian”. Det lød som et trænet mandskor.
Dagens program blev afbrudt og forskubbet et par gange, da et medlem blev syg og måtte have lægehjælp og ambulance. Heldigvis har vi i klubben 2 læger, og da uheldet ramte, var det godt at være i Køge Kommunes Sundhedscenter med megen habil hjælp.
Stine Rodenberg (sundhedskonsulent med flere relevante uddannelser bag sig) fra Sundhedscenteret (har nu skiftet navn fra Rehabiliteringscenter) gav sammen med slides en glimrende gennemgang af Sundhedscenterets opgaver. Hun kom alene, da chefen var kaldt til et hastemøde i kommunens beredskab pga af det voldsomme vejr med stigende vandstand og megen regn, som igen krævede samlet indsats fra Beredskabet.
Sundhedscenteret er et hus med en mangfoldighed af borgerrettede opgaver både i huset og ud af huset.
Mange ting blev nævnt bl.a. at der på 2. sal i huset er et døgnafsnit med 30 pladser, som blev taget i brug under stormen ”Pia”, hvor en del ældre og svagelige borgere fik ophold under stormen – de kunne ikke være i egen bopæl. Afsnittet har også på et tidspunkt rummet et antal ukrainske kvinder med børn.
Sundhedscenteret er en del af Velfærdsforvaltningen, hvor man samlet arbejder ud fra visionen, at ”Det skal være nemt at være borger”. Det blev nævnt, at Køge kommunes sundhedspolitik, som er sat i værk nu, blev dannet via deltagelse af ca. 250 frivillige borgere og embedsfolk fra kommunen, der arbejdede sammen i workshops mm. De fremkomne forslag bliver nu behandlet i de forskellige fagudvalg til implementering.
Blandt Stine Rodenbergs mange opgaver er bl.a. at have kontakt til kommunens forskellige foreninger for at enten rumme deres opgaver i huset eller støtte, at borgere kan skabe nye relationer ude af huset – både enkeltpersoner og større grupper – herunder hører også Hemingway Club 1 + 2 samt de 2 Blixenklubber.
I øjeblikket er der et større arbejde i gang med at skabe nye rammer for både borgere og ansatte. Nogle områder flyttes ud af huset og andre ind – der røres rundt – alt sammen med blik på, at alle faciliteter kommer tættere på borgerne. I nogle tilfælde en decentralisering, da der oprettes 8 distrikter med tværfaglige team.
Af områder, der findes i huset kan nævnes genoptræning – døgnophold – sygeplejeklinik – kontinensklinik – strømpeklinik – specialsygeplejersker – uddannelse af sygehjælper og sundhedsassistenter mm. Der kommer ca. 3500 borgere gennem centeret hvert år. Der oprettes også kurser, hvor der tages fat i angst / depression for at skabe en bedre hverdag for de ramte borgere og også en smerteklinik, hvor man prøver gennem langvarig træning at afhjælpe smerterne.
Forebyggende hjemmebesøg er også på programmet og specielt kontakter man borgerne ved 70 år / 75 år / 80 år og fra 82 år hvert år. Ideen er at undersøge, hvordan borgeren klarer sig og evt. yde hjælp.
Der er også ”Åben rådgivning” bemandet af for det meste socialrådgivere, hvor man kan få oplyst, hvordan man skal forholde sig ifb forskellige juridiske emner fx fremtidsfuldmagt – sygdomsbehandling og hjælp mv. eller andre muligheder i kommunen.
På husets 1. sal er der også en Café, hvor de ansatte er mennesker med psykiske eller fysiske lidelser, hvor de på en meget glad måde kan være til gavn og glemme det dårlige. Der er adgang for alle gæster.
Daghjemmet er til for pårørende borgere med fx diabetesramte familiemedlemmer – hvor de kan få en pause.
Huset tilbyder et væld af aktiviteter – hvilket også er beskrevet i en gratis folder ”Aktive Seniorer” – herunder fx motion for mænd 60+ – besøg facebookgruppen ”Sund mand Køge”.
Med smil og imødekommenhed gav Stine Rodenberg forsamlingen en grundig gennemgang af ”Husets” opgaver.
Oplysninger om Sundhedscenterets opgaver kan findes på hjemmesiden str.koege.dk.
Efter dette indlæg (hvor vi var lidt forsinkede) konkluderede Hans Birk, at 2023 havde været et rigtig godt år i Hemingway Club 1 Køge. En statistik blev kastet op på skærmen, og den viste et imponerende fremmøde til onsdagsmøderne. Busture / udflugter trækker knap så mange deltagere til, men alt i alt en flot mødestatistik. Hans Birk fremhævede især interessegrupperne, som havde tilsammen ca. 36 medlemmer – det er godt gået.
Hans B. nævnte derefter de smukke og rigtige visioner, som klubben har – og som vi efterlever og opfylder.
Et nyt medlem blev budt velkommen: Arne Gutfeldt.
Til sidst gennemgik Asbo Holse de næste 2 måneders program – det vil ligge på klubbens hjemmeside.
Næste uge / onsdag, den 10. januar 2024 er emnet Sundhedsstyrelsens rolle ved Nanna Cassandra Læssøe.
Dagens program blev afbrudt og forskubbet et par gange, da et medlem blev syg og måtte have lægehjælp og ambulance. Heldigvis har vi i klubben 2 læger, og da uheldet ramte, var det godt at være i Køge Kommunes Sundhedscenter med megen habil hjælp.
Stine Rodenberg (sundhedskonsulent med flere relevante uddannelser bag sig) fra Sundhedscenteret (har nu skiftet navn fra Rehabiliteringscenter) gav sammen med slides en glimrende gennemgang af Sundhedscenterets opgaver. Hun kom alene, da chefen var kaldt til et hastemøde i kommunens beredskab pga af det voldsomme vejr med stigende vandstand og megen regn, som igen krævede samlet indsats fra Beredskabet.
Sundhedscenteret er et hus med en mangfoldighed af borgerrettede opgaver både i huset og ud af huset.
Mange ting blev nævnt bl.a. at der på 2. sal i huset er et døgnafsnit med 30 pladser, som blev taget i brug under stormen ”Pia”, hvor en del ældre og svagelige borgere fik ophold under stormen – de kunne ikke være i egen bopæl. Afsnittet har også på et tidspunkt rummet et antal ukrainske kvinder med børn.
Sundhedscenteret er en del af Velfærdsforvaltningen, hvor man samlet arbejder ud fra visionen, at ”Det skal være nemt at være borger”. Det blev nævnt, at Køge kommunes sundhedspolitik, som er sat i værk nu, blev dannet via deltagelse af ca. 250 frivillige borgere og embedsfolk fra kommunen, der arbejdede sammen i workshops mm. De fremkomne forslag bliver nu behandlet i de forskellige fagudvalg til implementering.
Blandt Stine Rodenbergs mange opgaver er bl.a. at have kontakt til kommunens forskellige foreninger for at enten rumme deres opgaver i huset eller støtte, at borgere kan skabe nye relationer ude af huset – både enkeltpersoner og større grupper – herunder hører også Hemingway Club 1 + 2 samt de 2 Blixenklubber.
I øjeblikket er der et større arbejde i gang med at skabe nye rammer for både borgere og ansatte. Nogle områder flyttes ud af huset og andre ind – der røres rundt – alt sammen med blik på, at alle faciliteter kommer tættere på borgerne. I nogle tilfælde en decentralisering, da der oprettes 8 distrikter med tværfaglige team.
Af områder, der findes i huset kan nævnes genoptræning – døgnophold – sygeplejeklinik – kontinensklinik – strømpeklinik – specialsygeplejersker – uddannelse af sygehjælper og sundhedsassistenter mm. Der kommer ca. 3500 borgere gennem centeret hvert år. Der oprettes også kurser, hvor der tages fat i angst / depression for at skabe en bedre hverdag for de ramte borgere og også en smerteklinik, hvor man prøver gennem langvarig træning at afhjælpe smerterne.
Forebyggende hjemmebesøg er også på programmet og specielt kontakter man borgerne ved 70 år / 75 år / 80 år og fra 82 år hvert år. Ideen er at undersøge, hvordan borgeren klarer sig og evt. yde hjælp.
Der er også ”Åben rådgivning” bemandet af for det meste socialrådgivere, hvor man kan få oplyst, hvordan man skal forholde sig ifb forskellige juridiske emner fx fremtidsfuldmagt – sygdomsbehandling og hjælp mv. eller andre muligheder i kommunen.
På husets 1. sal er der også en Café, hvor de ansatte er mennesker med psykiske eller fysiske lidelser, hvor de på en meget glad måde kan være til gavn og glemme det dårlige. Der er adgang for alle gæster.
Daghjemmet er til for pårørende borgere med fx diabetesramte familiemedlemmer – hvor de kan få en pause.
Huset tilbyder et væld af aktiviteter – hvilket også er beskrevet i en gratis folder ”Aktive Seniorer” – herunder fx motion for mænd 60+ – besøg facebookgruppen ”Sund mand Køge”.
Med smil og imødekommenhed gav Stine Rodenberg forsamlingen en grundig gennemgang af ”Husets” opgaver.
Oplysninger om Sundhedscenterets opgaver kan findes på hjemmesiden str.koege.dk.
Efter dette indlæg (hvor vi var lidt forsinkede) konkluderede Hans Birk, at 2023 havde været et rigtig godt år i Hemingway Club 1 Køge. En statistik blev kastet op på skærmen, og den viste et imponerende fremmøde til onsdagsmøderne. Busture / udflugter trækker knap så mange deltagere til, men alt i alt en flot mødestatistik. Hans Birk fremhævede især interessegrupperne, som havde tilsammen ca. 36 medlemmer – det er godt gået.
Hans B. nævnte derefter de smukke og rigtige visioner, som klubben har – og som vi efterlever og opfylder.
Et nyt medlem blev budt velkommen: Arne Gutfeldt.
Til sidst gennemgik Asbo Holse de næste 2 måneders program – det vil ligge på klubbens hjemmeside.
Næste uge / onsdag, den 10. januar 2024 er emnet Sundhedsstyrelsens rolle ved Nanna Cassandra Læssøe.