REFERATER / møder 2024
Møde nummer 222 - 238
Medlemsmøde i Hemingway Club1 onsdag, d. 24. april 2024 med emnet:
Udsigtsløs behandling / palliativ behandling
ved foredragsholder lægefaglig direktør for Sjællands Universitetshospital Morten Ziebel.
Udsigtsløs behandling / palliativ behandling
ved foredragsholder lægefaglig direktør for Sjællands Universitetshospital Morten Ziebel.
Efter velkomst af Hans Birk til de 50 fremmødte medlemmer sang medlemmerne H. C. Andersens ”Hvor skoven dog er frisk og grøn” – igen smukt afsunget på en passende årstid. Hans B. gav en kort intro til publikationen ”Vejen til den grønne omstilling”, som medlemmerne vil modtage ved næste møde. Hans B. nævnte også sidste uges glade og vedkommende foredrag om Køge bys historie.
Dagens foredrag er det foreløbig sidste i temaet ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen”.
Morten Ziebel (MZ) (hjernekirurg / rygkirurg) startede sit foredrag med at bede forsamlingen om at spørge undervejs fremfor at tie / brænde inde med spørgsmål. Derefter fortsatte han med en lille historie / anekdote omhandlende en meget lungekræftsyg gammel kvindelig patient, som var indlagt og havde besøg af sine 2 døtre. En læge anbefalede, at patienten blev overført til Herlev Sygehus, hvor der var en meget dygtig læge på kræftafdelingen, som kunne tage stilling til et videre behandlingsforløb. I samråd med sine døtre valgte den syge kvinde at blive overført til Herlev. Transporttid og ventetid i modtagelsen gik inden lægen kunne konstatere, at al behandling var udsigtsløs. Dermed transport tilbage til det første hospital, hvor patienten kort tid efter døde – der var da i alt gået 24 timer. Var det en værdig måde, at behandle et sygt menneske på? Blev det en værdig død?
Som start blev forsamlingen præsenteret for de 3 ord: håb – ønsker – forventninger som udgangspunkt for det videre forløb i foredraget. Medlemmerne blev bedt om 2 og 2 ved bordene at summe om ordene for at finde en fortolkning af de 3 ord.
Gennem mange slides og ord tog MZ fat i hele problematikken omkring behandling af syge mennesker – om palliativ behandling frem for operationer – at prioritere selve behandlingen eller udelade den, fordi den er udsigtsløs. Dette kan sammenlignes med, at en stor procentdel af de behandlinger, der iværksættes, er udsigtsløse – endda måske virkningsløse og måske fatale med døden til følge.
Sundhedsvæsenet er blevet presset – der er ikke flere sygeplejersker, men derimod er mængden af opgaver pr. sygeplejerske steget voldsomt – på de sidste 20 år fordoblet. En af grundene her er, at der er en meget stor stigning af 80-årige, som lever længere, men har de samme sygdomme som altid. Info: for 150 år siden var der ingen med Parkinsons sygdom – gennemsnitsalderen var 37 år, så folk døde, inden sygdommen stødte til. For 50 år siden var levealderen 65 år, og nu er den højere, og dermed er der flere tilfælde af mange af de sygdomme, som førhen ikke udvikledes i det enkelte menneske, fordi levealderen var så kort. Mange af os vil nu leve længe med en del sygdomme, men med medicinering og anden hjælp kan der leves et tåleligt liv længere end troet. Antallet af hjerneskanninger er inden for de sidste 15 år fordoblet – man kan mere.
MZ stillede spørgsmålet: ”Hvad driver forventningerne?” Svaret er økonomi – middellevetid – ny teknologi mm. Spørgsmålet, om vi er i en sundhedskrise, kan rejses – får vi alle lige meget. Jo bedre økonomi – jo bedre sundhed, men ikke nødvendigvis større middellevetid – små mennesker lever længere end store – kvinder lever længere end mænd. Er det rimeligt, at personer på Lolland i snit lever kortere end folk i Nordsjælland? Der er voldsom stor forskel på bevillingerne til de enkelte regioner, og det giver sig udslag i antal læger til de forskellige funktioner – fx har Region Hovedstaden 4 gange så mange røntgenlæger som Region Sjælland – nogle af disse kunne måske uddanne sig til psykiatere, som der er stor mangel på. Og personligt mente MZ, at sundhedsforsikringer er noget fanden har skabt – vi bliver delt ind i A og B hold.
Der var også et blik på nødvendigheden af at lave knæskifteoperationer – i nogle tilfælde kan det dårlige knæ forbedres stærkt ved gymnastik og fysioterapi, så operation kan undgås. Altså en bedre form for behandling, da nogle skiftede knæ måske kun giver patienten nogle få år med forbedringer.
Mange steder i befolkningen er der en stadig jagt på et længere liv. Allerede Sokrates sagde: ”Alle søger efter lykken. Søg dog ikke efter mere lykke – nyd det, du har” –”endvidere, at vi ikke skal nå mere, men gøre det rigtige”.
At se på hele sundhedsvæsenet betyder, at der skal prioriteres og ryddes op. Ikke behandle dem, som ikke ønsker det – ikke behandle der, hvor det ikke virker. Ca. 10 – 14% af behandlingerne bruges i det sidste leveår og hele 60% inden for de sidste 3 måneder af livet. Er det nødvendigt at operere i det sidste leveår?. Er det ikke bedre, tidligt at gå i gang med basal palliation og give den døende en bedre tilværelse hen mod afslutningen? og som en vigtig pointe, at den syge og de pårørende har talt om døden allerede fra dag 1 – det er svært, men klogt. Skal vi fjerne os fra døden?
Meget af det, der bør / skal ske i sundhedsvæsenet ligger inden for ledelsesopgaver: det kræver mod at prioritere – have indsigt til alle gennem teamarbejde – starte en indsats med oprydning. ”Er det, fordi det er svært, vi ikke tør, eller tør vi ikke, fordi det er for svært?” Vi skal overveje, om vi skal udføre en evt. udsigtsløs behandling i den sidste tid? Men mange har store forventninger, fordi alle mulige teorier florerer på de sociale medier. Er et livstestamente vejen frem – genoplivning ved ulykke? Skal vi lave en afslutning frem for at ende son en grøntsag og ikke kan give udtryk for behov? Det må være en menneskeret at frasige sig behandling. Nyd det, medens du er her. Skal man alle disse foranstaltninger igennem? Vi skal tænke, at vi kommer fra uendeligheden og vender tilbage til uendeligheden.
Læger er som alle andre mennesker – de kan også begå fejl, men mange læger nærer en frygt for Styrelsen for Patientsikkerhed, og er derfor mere end overforsigtige i deres behandlingsvalg. Mange læger betragter sig selv som blot lønmodtagere? Er et plejehjem et behandlingssted eller et opbevaringssted? Hvad er patientønskerne? Hvad presser patientforeningerne på for at opnå? De folkevalgte politikere har også nogle betragtninger og store ønsker. Spørgsmålet om aktiv dødshjælp er et uhyre følsomt emne. Emnet kræver virkelig dybdegående gennemtænkning både hos den almindelige borger, hos fagfolk og hos politikere.
Der er flere selvmord blandt psykiatriske patienter end blandt øvrige patientformer. Kan de ikke hjælpes bedre gennem medicinering og samtaler? og vide, at en depression altid går over, den tager måske ofte lang tid, men det er måske bedre at leve end at søge aktiv dødshjælp. Det skal grundigt overvejes, om det vi gør ved de syge fx behandlingsformer mv, er det hele værd.
Forsamlingen modtog et levende og letforståeligt foredrag spækket med personlige holdninger og meninger. Enkelt og skarpt blev det hele givet til den meget lyttende og stille forsamling. Foredraget gav virkelig grund til eftertanke og refleksion. Virkelig godt for os alle.
Næste uge: onsdag, den 1.maj: Køge Handel og Erhverv ved advokat
Søren Storgaard
Dagens foredrag er det foreløbig sidste i temaet ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen”.
Morten Ziebel (MZ) (hjernekirurg / rygkirurg) startede sit foredrag med at bede forsamlingen om at spørge undervejs fremfor at tie / brænde inde med spørgsmål. Derefter fortsatte han med en lille historie / anekdote omhandlende en meget lungekræftsyg gammel kvindelig patient, som var indlagt og havde besøg af sine 2 døtre. En læge anbefalede, at patienten blev overført til Herlev Sygehus, hvor der var en meget dygtig læge på kræftafdelingen, som kunne tage stilling til et videre behandlingsforløb. I samråd med sine døtre valgte den syge kvinde at blive overført til Herlev. Transporttid og ventetid i modtagelsen gik inden lægen kunne konstatere, at al behandling var udsigtsløs. Dermed transport tilbage til det første hospital, hvor patienten kort tid efter døde – der var da i alt gået 24 timer. Var det en værdig måde, at behandle et sygt menneske på? Blev det en værdig død?
Som start blev forsamlingen præsenteret for de 3 ord: håb – ønsker – forventninger som udgangspunkt for det videre forløb i foredraget. Medlemmerne blev bedt om 2 og 2 ved bordene at summe om ordene for at finde en fortolkning af de 3 ord.
Gennem mange slides og ord tog MZ fat i hele problematikken omkring behandling af syge mennesker – om palliativ behandling frem for operationer – at prioritere selve behandlingen eller udelade den, fordi den er udsigtsløs. Dette kan sammenlignes med, at en stor procentdel af de behandlinger, der iværksættes, er udsigtsløse – endda måske virkningsløse og måske fatale med døden til følge.
Sundhedsvæsenet er blevet presset – der er ikke flere sygeplejersker, men derimod er mængden af opgaver pr. sygeplejerske steget voldsomt – på de sidste 20 år fordoblet. En af grundene her er, at der er en meget stor stigning af 80-årige, som lever længere, men har de samme sygdomme som altid. Info: for 150 år siden var der ingen med Parkinsons sygdom – gennemsnitsalderen var 37 år, så folk døde, inden sygdommen stødte til. For 50 år siden var levealderen 65 år, og nu er den højere, og dermed er der flere tilfælde af mange af de sygdomme, som førhen ikke udvikledes i det enkelte menneske, fordi levealderen var så kort. Mange af os vil nu leve længe med en del sygdomme, men med medicinering og anden hjælp kan der leves et tåleligt liv længere end troet. Antallet af hjerneskanninger er inden for de sidste 15 år fordoblet – man kan mere.
MZ stillede spørgsmålet: ”Hvad driver forventningerne?” Svaret er økonomi – middellevetid – ny teknologi mm. Spørgsmålet, om vi er i en sundhedskrise, kan rejses – får vi alle lige meget. Jo bedre økonomi – jo bedre sundhed, men ikke nødvendigvis større middellevetid – små mennesker lever længere end store – kvinder lever længere end mænd. Er det rimeligt, at personer på Lolland i snit lever kortere end folk i Nordsjælland? Der er voldsom stor forskel på bevillingerne til de enkelte regioner, og det giver sig udslag i antal læger til de forskellige funktioner – fx har Region Hovedstaden 4 gange så mange røntgenlæger som Region Sjælland – nogle af disse kunne måske uddanne sig til psykiatere, som der er stor mangel på. Og personligt mente MZ, at sundhedsforsikringer er noget fanden har skabt – vi bliver delt ind i A og B hold.
Der var også et blik på nødvendigheden af at lave knæskifteoperationer – i nogle tilfælde kan det dårlige knæ forbedres stærkt ved gymnastik og fysioterapi, så operation kan undgås. Altså en bedre form for behandling, da nogle skiftede knæ måske kun giver patienten nogle få år med forbedringer.
Mange steder i befolkningen er der en stadig jagt på et længere liv. Allerede Sokrates sagde: ”Alle søger efter lykken. Søg dog ikke efter mere lykke – nyd det, du har” –”endvidere, at vi ikke skal nå mere, men gøre det rigtige”.
At se på hele sundhedsvæsenet betyder, at der skal prioriteres og ryddes op. Ikke behandle dem, som ikke ønsker det – ikke behandle der, hvor det ikke virker. Ca. 10 – 14% af behandlingerne bruges i det sidste leveår og hele 60% inden for de sidste 3 måneder af livet. Er det nødvendigt at operere i det sidste leveår?. Er det ikke bedre, tidligt at gå i gang med basal palliation og give den døende en bedre tilværelse hen mod afslutningen? og som en vigtig pointe, at den syge og de pårørende har talt om døden allerede fra dag 1 – det er svært, men klogt. Skal vi fjerne os fra døden?
Meget af det, der bør / skal ske i sundhedsvæsenet ligger inden for ledelsesopgaver: det kræver mod at prioritere – have indsigt til alle gennem teamarbejde – starte en indsats med oprydning. ”Er det, fordi det er svært, vi ikke tør, eller tør vi ikke, fordi det er for svært?” Vi skal overveje, om vi skal udføre en evt. udsigtsløs behandling i den sidste tid? Men mange har store forventninger, fordi alle mulige teorier florerer på de sociale medier. Er et livstestamente vejen frem – genoplivning ved ulykke? Skal vi lave en afslutning frem for at ende son en grøntsag og ikke kan give udtryk for behov? Det må være en menneskeret at frasige sig behandling. Nyd det, medens du er her. Skal man alle disse foranstaltninger igennem? Vi skal tænke, at vi kommer fra uendeligheden og vender tilbage til uendeligheden.
Læger er som alle andre mennesker – de kan også begå fejl, men mange læger nærer en frygt for Styrelsen for Patientsikkerhed, og er derfor mere end overforsigtige i deres behandlingsvalg. Mange læger betragter sig selv som blot lønmodtagere? Er et plejehjem et behandlingssted eller et opbevaringssted? Hvad er patientønskerne? Hvad presser patientforeningerne på for at opnå? De folkevalgte politikere har også nogle betragtninger og store ønsker. Spørgsmålet om aktiv dødshjælp er et uhyre følsomt emne. Emnet kræver virkelig dybdegående gennemtænkning både hos den almindelige borger, hos fagfolk og hos politikere.
Der er flere selvmord blandt psykiatriske patienter end blandt øvrige patientformer. Kan de ikke hjælpes bedre gennem medicinering og samtaler? og vide, at en depression altid går over, den tager måske ofte lang tid, men det er måske bedre at leve end at søge aktiv dødshjælp. Det skal grundigt overvejes, om det vi gør ved de syge fx behandlingsformer mv, er det hele værd.
Forsamlingen modtog et levende og letforståeligt foredrag spækket med personlige holdninger og meninger. Enkelt og skarpt blev det hele givet til den meget lyttende og stille forsamling. Foredraget gav virkelig grund til eftertanke og refleksion. Virkelig godt for os alle.
Næste uge: onsdag, den 1.maj: Køge Handel og Erhverv ved advokat
Søren Storgaard
Medlemsmøde i Hemingway Club1 onsdag, d. 17. april 2024 med emnet:
Køge bys historie II ved Anette Månsson – leder af byarkiverne.
Efter velkomst ved Hans Birk blev der afsunget en ny sang af vores huspoet Hans Jørn – en sang, hvis
indhold passede til dagens foredragsemne og smukt sunget af de 50 fremmødte medlemmer.
Styregruppen arbejder med planlægning af konferencen om ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen”, som
afholdes 29. maj 2024. Styregruppen har ikke et egentligt tema på bedding til næste års program, men
arbejder i stedet med nogle fokusemner, som kan dække et eller 2 foredrag hver. Det kunne være
atomkraft / international sikkerhed, politik og brændpunkter / forsvarets (kaos og virvar) fremtid / det
amerikanske præsidentvalg til november / historie fx lokal eller i et større perspektiv. Hans Birk
efterlyste hjælpere og inputgivere til disse fokuspunkter eller ideer til nye. Der blev opfordret til at bruge
chatten på hjemmesiden til at nævne steder / ting, der kunne bruges til etablering af et 3 – døgns
beredskabslager i en evt. krisesituation.
Endvidere er publikationen om ”Vejen til den grønne omstilling” parat til at gå i trykken og vil blive trykt i
750 eksemplarer.
Derefter blev der sat gang i dagens foredrag, som var udarbejdet specielt til dagen i HC1. En kraftig
opfordring til at stille spørgsmål / komme med kommentarer undervejs blev flittigt brugt af dagens
deltagere, som fik en tur ned ad ”Memory Lane”.
Dagens emne startede med etableringen af jernbanen i Køge i 1870. Dette var startskuddet til og en
forudsætning for Køges vækst og udvikling fremover. Korntransporten skiftede fra skib til tog og en del
større og mindre industrier opstod. Store arealer blev udlagt til de nye virksomheder – der var brug for
plads til opbevaring af forarbejdningsemner og færdige produkter.
Foredragets nedslagspunkter blev ledsaget af en del billeder, som blev genkendt af flere i salen.
Virksomheden Køge Trævare Fabrik blev overtaget af Junckers gulvfabrik, som havde et voldsomt
behov for arbejdskraft, hvilket igen betød, at der skulle ”importeres” gæstearbejdere især fra Tyrkiet i
rimeligt stort antal ikke kun til Junckers, men også til andre virksomheder. Der var ikke en national plan
for denne ”import”, men det var overladt til privat initiativ.
Af større virksomheder blev nævnt Kemisk Værk Køge (nu SunChemical), som ledte spildevand
urenset ud i havn og bugt (den tids forurening), men efter den tids regler / Codanværftet, som byggede
betonskibe, men måtte lukke efter kort årrække, da dieselmotorernes vibrationer ødelagde skibene
(stort tab for investorer. De store virksomheder sørgede for at bygge arbejderboliger, hvoraf nogle
stadig eksisterer / Åhavnen, som ikke mere er et nostalgisk stede med tjærelugt og øl på bænken /
udvikling af Sdr. Havn (uden det gamle havneliv med bl.a. fiskerbåde). I nogle tilfælde er det vanskeligt
at bevare de gamle bygninger, men en rapport har fastslået, at det er vigtigt at forsøge bevaring, da de
er en markering af byens historie. Kunne ØA – bygningen blive til et nyt kulturhus i stedet for den
faldefærdige Teaterbygning? Byen mangler lokaler, der kan rumme større forsamlinger, som fx det, der
er i Sundhedscenteret med dets 50 pladser.
Om besættelsen blev det nævnt, at man havde bygget et beskyttelsesrum (”Onkel Toms Hytte”) af
sveller og fliser / at tyskerne allerede 10. april 1942 besatte sygehuset / at skoler blev beslaglagt, så
eleverne måtte undervises i skiftehold andre steder i byen bl.a. på Teknisk Skole, og at en afdeling af
Hitlerjugend havde ophold i byen. Og at da Køge var en arbejderby med mange kommunister, var der
en del af disse, som tog del i modstandsbevægelsen.
En stor forandring var det, at nogle landsogne blev lagt ind under Køge by – bl. a. Sdr. Køge. Det var
en stor ting, da der var forskellige regler for handel i landsogn og by.
Codan Gummi etableret af Theilgaard voksede til en stor virksomhed, som i vid udstrækning ansatte
kvinder i produktionen. Det var noget ildeset af en del fædre, som mente, at deres døtre hellere skulle
være ansat i huset – hvad skulle pigerne / kvinderne nu med den indvundne fritid? At kvinder nu blev
udearbejdende betød, at der skulle bygges børnehaver med pædagogiske mål. Der skulle bygges flere
boliger, da byen voksede i indbyggertal og det fik kvalitetsbyggeriet ”Skovparken” op at stå. Det var dog
så dyrt at bo der, at der skulle 2 indtægter til at betale huslejen, og alligevel var det ikke nok til at give
brød på bordet, mente man, men kun grød, hvorfor bebyggelsen blev kaldt ”Grødslottet”. Det første
store elementbyggeri – Ellemarken – blev anlagt med færdigmonterede elementer kommende på
lastbiler udefra. Der blev også råd til for nogle arbejdere at bygge parcelhuse – enten som selvbyg eller
medbyg – og det var især i Køge Nord / Ølsemagle. Det var nye åbne arealer uden hække, så man
kom hurtigt i kontakt med hinanden og fik gode naboer og måske dannet nogle foreninger.
Der er nu stadig en gammel bygningsmasse i Køge, - specielt finder man den i Vestergade - som på
flere områder er blevet moderniseret med nye køkkener og bad/toilet inde i boligen.
Der blev vist billeder af Byggecenteret / Køge trælast – det nye Møllebo plejehjem – Bio på torvet –
fodboldhold fra Køge Boldklub – et billede af politimester Vagn Bro sammen med Vivi Bak (i lårkort
pyjamas) ved Køgekarnevalet i 1958, som også blev det sidste, fordi det blev en kæmpesucces og
egentlig var for stort til byen, som nærmest blev løbet over ende af gæster udefra. Der blev vist billeder
fra byens gader med den tids detailhandel og specielt Torvet, hvor der har været handel hver onsdag
og lørdag stort set siden byens grundlæggelse. Byens sidste vognmand med hestevogne lukkede i
1969 (nogle i salen mente i 1979), og der blev vist billede af den åbne forretning med heste og vogne.
Et nyt rådhus blev bygget / en diskussion om et gymnasium endte med, at det blev bygget 1962 – 64,
og ”til trods for, at Køge var en arbejderby” kom allerede i 1970 15% af en årgang på gymnasiet.
Ellemarkskolen blev bygget – der var stor spejderaktivitet, og nogle mente, at der skulle være
kulturtilbud til de unge, og det betød, at de første pc-er kom på biblioteket, og der blev etableret en
skaterbane. De første gæstearbejdere boede til at begynde med i barakker på Nørremarken, men da
de blev i landet, flyttede mange af dem ind i Ellemarken – og mange af dem og deres er efterkommere
er der endnu. Der blev spøgt med, at Køge havde verdens længste gågade, der gik fra ”Istanbul” til
”Cuba” – 2 forretninger i hver ende af den rigtige gågade. Da de første discountbutikker (ALDI) dukkede
op, var der en diskussion om deres berettigelse, om de lønnede ordentligt, om der var gode
arbejdsforhold, og om de ville ødelægge de gamle forretninger i byen. De voksede i størrelse og antal,
og mange er her nu. Det kan blive tungt at bevare nuværende detailhandel som det er nu med den
voksende nethandel.
Der var et kig på det nybyggede sygehus (RASK) fra 1989 – på Tinggaarden i Herfølge, som var et
fremskridtsbyggeri med megen social tankegang og samvær indbygget – ingen biler – leg og trafik
adskilt. Anette Månsson nævnte kort de mange købmandsgårde i Køge med de langstrakte matrikler
ned mod åen, som Køge Byhistoriske Arkiv rummer et stort i billedmateriale om.
Anette Månsson opfordrede medlemmerne til at komme med billedmateriale og dokumenter fra Køge,
men med tydelig datering og stedsangivelse samt evt. personnavne og lignende oplysninger. Endvidere
kunne man aflægge byarkivet et besøg og søge på egen historie. Der er adgang fro alle til
hjemmesiden arkiv.dk, hvor der kan søges både på lokalhistorie og landshistorie. Billeder kan ikke
umiddelbart downloades, men der kan søges om det på arkivet – det skylde GPDR lovgivningen.
Det var et levende og glad foredrag med mange nostalgiske nedslag og med en livlig og hyggelig
deltagelse fra medlemmerne. Hyggelig dag.
Næste uges program onsdag,
indhold passede til dagens foredragsemne og smukt sunget af de 50 fremmødte medlemmer.
Styregruppen arbejder med planlægning af konferencen om ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen”, som
afholdes 29. maj 2024. Styregruppen har ikke et egentligt tema på bedding til næste års program, men
arbejder i stedet med nogle fokusemner, som kan dække et eller 2 foredrag hver. Det kunne være
atomkraft / international sikkerhed, politik og brændpunkter / forsvarets (kaos og virvar) fremtid / det
amerikanske præsidentvalg til november / historie fx lokal eller i et større perspektiv. Hans Birk
efterlyste hjælpere og inputgivere til disse fokuspunkter eller ideer til nye. Der blev opfordret til at bruge
chatten på hjemmesiden til at nævne steder / ting, der kunne bruges til etablering af et 3 – døgns
beredskabslager i en evt. krisesituation.
Endvidere er publikationen om ”Vejen til den grønne omstilling” parat til at gå i trykken og vil blive trykt i
750 eksemplarer.
Derefter blev der sat gang i dagens foredrag, som var udarbejdet specielt til dagen i HC1. En kraftig
opfordring til at stille spørgsmål / komme med kommentarer undervejs blev flittigt brugt af dagens
deltagere, som fik en tur ned ad ”Memory Lane”.
Dagens emne startede med etableringen af jernbanen i Køge i 1870. Dette var startskuddet til og en
forudsætning for Køges vækst og udvikling fremover. Korntransporten skiftede fra skib til tog og en del
større og mindre industrier opstod. Store arealer blev udlagt til de nye virksomheder – der var brug for
plads til opbevaring af forarbejdningsemner og færdige produkter.
Foredragets nedslagspunkter blev ledsaget af en del billeder, som blev genkendt af flere i salen.
Virksomheden Køge Trævare Fabrik blev overtaget af Junckers gulvfabrik, som havde et voldsomt
behov for arbejdskraft, hvilket igen betød, at der skulle ”importeres” gæstearbejdere især fra Tyrkiet i
rimeligt stort antal ikke kun til Junckers, men også til andre virksomheder. Der var ikke en national plan
for denne ”import”, men det var overladt til privat initiativ.
Af større virksomheder blev nævnt Kemisk Værk Køge (nu SunChemical), som ledte spildevand
urenset ud i havn og bugt (den tids forurening), men efter den tids regler / Codanværftet, som byggede
betonskibe, men måtte lukke efter kort årrække, da dieselmotorernes vibrationer ødelagde skibene
(stort tab for investorer. De store virksomheder sørgede for at bygge arbejderboliger, hvoraf nogle
stadig eksisterer / Åhavnen, som ikke mere er et nostalgisk stede med tjærelugt og øl på bænken /
udvikling af Sdr. Havn (uden det gamle havneliv med bl.a. fiskerbåde). I nogle tilfælde er det vanskeligt
at bevare de gamle bygninger, men en rapport har fastslået, at det er vigtigt at forsøge bevaring, da de
er en markering af byens historie. Kunne ØA – bygningen blive til et nyt kulturhus i stedet for den
faldefærdige Teaterbygning? Byen mangler lokaler, der kan rumme større forsamlinger, som fx det, der
er i Sundhedscenteret med dets 50 pladser.
Om besættelsen blev det nævnt, at man havde bygget et beskyttelsesrum (”Onkel Toms Hytte”) af
sveller og fliser / at tyskerne allerede 10. april 1942 besatte sygehuset / at skoler blev beslaglagt, så
eleverne måtte undervises i skiftehold andre steder i byen bl.a. på Teknisk Skole, og at en afdeling af
Hitlerjugend havde ophold i byen. Og at da Køge var en arbejderby med mange kommunister, var der
en del af disse, som tog del i modstandsbevægelsen.
En stor forandring var det, at nogle landsogne blev lagt ind under Køge by – bl. a. Sdr. Køge. Det var
en stor ting, da der var forskellige regler for handel i landsogn og by.
Codan Gummi etableret af Theilgaard voksede til en stor virksomhed, som i vid udstrækning ansatte
kvinder i produktionen. Det var noget ildeset af en del fædre, som mente, at deres døtre hellere skulle
være ansat i huset – hvad skulle pigerne / kvinderne nu med den indvundne fritid? At kvinder nu blev
udearbejdende betød, at der skulle bygges børnehaver med pædagogiske mål. Der skulle bygges flere
boliger, da byen voksede i indbyggertal og det fik kvalitetsbyggeriet ”Skovparken” op at stå. Det var dog
så dyrt at bo der, at der skulle 2 indtægter til at betale huslejen, og alligevel var det ikke nok til at give
brød på bordet, mente man, men kun grød, hvorfor bebyggelsen blev kaldt ”Grødslottet”. Det første
store elementbyggeri – Ellemarken – blev anlagt med færdigmonterede elementer kommende på
lastbiler udefra. Der blev også råd til for nogle arbejdere at bygge parcelhuse – enten som selvbyg eller
medbyg – og det var især i Køge Nord / Ølsemagle. Det var nye åbne arealer uden hække, så man
kom hurtigt i kontakt med hinanden og fik gode naboer og måske dannet nogle foreninger.
Der er nu stadig en gammel bygningsmasse i Køge, - specielt finder man den i Vestergade - som på
flere områder er blevet moderniseret med nye køkkener og bad/toilet inde i boligen.
Der blev vist billeder af Byggecenteret / Køge trælast – det nye Møllebo plejehjem – Bio på torvet –
fodboldhold fra Køge Boldklub – et billede af politimester Vagn Bro sammen med Vivi Bak (i lårkort
pyjamas) ved Køgekarnevalet i 1958, som også blev det sidste, fordi det blev en kæmpesucces og
egentlig var for stort til byen, som nærmest blev løbet over ende af gæster udefra. Der blev vist billeder
fra byens gader med den tids detailhandel og specielt Torvet, hvor der har været handel hver onsdag
og lørdag stort set siden byens grundlæggelse. Byens sidste vognmand med hestevogne lukkede i
1969 (nogle i salen mente i 1979), og der blev vist billede af den åbne forretning med heste og vogne.
Et nyt rådhus blev bygget / en diskussion om et gymnasium endte med, at det blev bygget 1962 – 64,
og ”til trods for, at Køge var en arbejderby” kom allerede i 1970 15% af en årgang på gymnasiet.
Ellemarkskolen blev bygget – der var stor spejderaktivitet, og nogle mente, at der skulle være
kulturtilbud til de unge, og det betød, at de første pc-er kom på biblioteket, og der blev etableret en
skaterbane. De første gæstearbejdere boede til at begynde med i barakker på Nørremarken, men da
de blev i landet, flyttede mange af dem ind i Ellemarken – og mange af dem og deres er efterkommere
er der endnu. Der blev spøgt med, at Køge havde verdens længste gågade, der gik fra ”Istanbul” til
”Cuba” – 2 forretninger i hver ende af den rigtige gågade. Da de første discountbutikker (ALDI) dukkede
op, var der en diskussion om deres berettigelse, om de lønnede ordentligt, om der var gode
arbejdsforhold, og om de ville ødelægge de gamle forretninger i byen. De voksede i størrelse og antal,
og mange er her nu. Det kan blive tungt at bevare nuværende detailhandel som det er nu med den
voksende nethandel.
Der var et kig på det nybyggede sygehus (RASK) fra 1989 – på Tinggaarden i Herfølge, som var et
fremskridtsbyggeri med megen social tankegang og samvær indbygget – ingen biler – leg og trafik
adskilt. Anette Månsson nævnte kort de mange købmandsgårde i Køge med de langstrakte matrikler
ned mod åen, som Køge Byhistoriske Arkiv rummer et stort i billedmateriale om.
Anette Månsson opfordrede medlemmerne til at komme med billedmateriale og dokumenter fra Køge,
men med tydelig datering og stedsangivelse samt evt. personnavne og lignende oplysninger. Endvidere
kunne man aflægge byarkivet et besøg og søge på egen historie. Der er adgang fro alle til
hjemmesiden arkiv.dk, hvor der kan søges både på lokalhistorie og landshistorie. Billeder kan ikke
umiddelbart downloades, men der kan søges om det på arkivet – det skylde GPDR lovgivningen.
Det var et levende og glad foredrag med mange nostalgiske nedslag og med en livlig og hyggelig
deltagelse fra medlemmerne. Hyggelig dag.
Næste uges program onsdag,
Medlemsmøde onsdag, d. 10. april 2024 med emnet:
Kriseparat – klar dig selv
Klaus Stevns Madsen fra Beredskabsforbundet.
Mødet startede for de 50 fremmødte med at synge en sang skrevet af vores huspoet Hans Jørn med et meget passende indhold svarende til dagens emne. Derefter bød Hans Birk velkommen til dagens emne og gav et lille tilbageblik til sidste uges foredrag.
Klaus Stevns Madsen blev præsenteret af Asbo, som gjorde opmærksom på, at det er en illusion at tro, vi er i krig – dagen er bygget op som et kursus. Der var en del slides og nogle meget grundige videoindslag til at forklare de ting, man skal være klar over i en krisesituation
Deltagerne skulle først udfylde / gætte en Quiz, hvis svar ville komme senere. På bordene lå 2 foldere, som omhandlede råd og dåd ifb en evt. krisesituation.
Generelt vil det være sådan, at man i en evt. krisesituation og i forberedelse til denne i ”fredstid” skal kere sig om sig selv, sin nabo og sin bolig. Det er vigtigt at vide, hvordan man skal klare sig selv i en kritisk situation. Det tilrådes / anbefales stærkt at være forsynet med mad, medicin, spand og pose (nødtoilet), powerbank, ”hånddrevet ” radio, varme tæpper, varmt tøj, førstehjælpskasse, vand (50 l), vådservietter og håndsprit – alt sammen til at kunne række til 3 døgn. I Norge tilrådes dette forråd til 7 døgn og i Sverige til 14 døgn. Måske er vi lidt bagud her i Danmark!
Beredskabet i krisesituationer består af Brandvæsen, Politi og Sundhedsvæsenet som tilsammen kan stå for 1% af den samlede hjælp, og den enkelte borger skal stå for 99%. Den enkelte borger er vigtig / vil være en del af løsningen. Hvis der er en grundig forberedelse ved at forudse et ustabilt samfund, skal man først tage vare på sig selv og de nærmeste og så naboen / naboerne. Forberedelse betyder større sikkerhed, mulighed for at undgå panik og foretage rationelle handlinger – 3 vigtige fokuspunkter er mig selv, mine nærmeste og min nabo.
Mht køb af fødevarer, skal de være langtidsholdbare i mindst 3 døgn: kartofler, knækbrød, pålægschokolade, figenpålæg og ellers købe det, man kan lide, og som kan holde – kig i skabe og køleskab derhjemme. Boligens skal tjekkes for alt mhp sikkerhed og velvære, og især er det vigtigt, at batterierne i ens røgalarmer er duelige – vælg en bestemt dag hvert år, hvor de kontrolleres / evt. udskiftes.
Risici kan være naturskabte katastrofer eller menneskabte ditto. Alt vil formentlig blive påvirket og her tænkes specielt på infrastrukturen: vand, strøm, olie, gas og kommunikation herunder internettet og mobilnetværk. Strøm har enormt stor betydning for vores samfund og en konsekvens ved strømnedbrud er voldsomme: hospitaler, vand, varme, fjernvarme, varemangel og manglende kommunikationsveje. Undersøg årsagen og handl derefter og følg altid myndighedernes anvisninger.
Kommunerne har udarbejdet en beredskabsplan, som ligger på kommunens hjemmeside. Det vil være klogt at finde og læse den. Den skulle gerne beskrive, hvad borgerne skal gøre.
Hvad nu hvis krisen sker: frygt for vandbårne sygdomme, pandemifrygt, forsyningsmangel, bekymringer omkring sig selv og andre, internetsammenbrud. Brug en tjekliste for mig selv, min nabo, mit hus – skab overblik.
Ved krisesituation er der 2 nødtelefonnumre: 112 / alarmcentral og 114 / politi. Alle telefoner har indbygget en ”S!RENE”, som lyder i krisesituationer og betyder: stop – læs – reager. Info: hvis man er på rejse i udlandet og ikke kender nødopkaldsnumret og trykker 112, vil telefonen automatisk ændre det til det lokale nødnummer. Der findes nogle nyttige apps: Førstehjælp / Min Sundhed / Hjertestarter.
Efter i dag er der tid til refleksion. Læs folderen – få engageret et kursus – vær forberedt – spred budskabet – download relevante apps – hæng liste op på køleskabet. Oplysninger kan hentes på www.borgerberedskabet.dk.
Dagens foredragsholder gav forsamlingen – også som svar på mange spørgsmål fra forsamlingen – en grundig gennemgang af forholdsregler og handlemåder ifb en krisesituation – ikke for at vække bekymring og frygt, men for at give til tid eftertanke og forberedelse. Det var interessant at se, om man havde svaret rigtigt på den quiz, som startede foredraget – facitliste kom på skærmen.
Næste uge: onsdag, den 17. april: Køge bys historie -2
Anette Kragh Månsson fra Køge Byarkiv.
Klaus Stevns Madsen blev præsenteret af Asbo, som gjorde opmærksom på, at det er en illusion at tro, vi er i krig – dagen er bygget op som et kursus. Der var en del slides og nogle meget grundige videoindslag til at forklare de ting, man skal være klar over i en krisesituation
Deltagerne skulle først udfylde / gætte en Quiz, hvis svar ville komme senere. På bordene lå 2 foldere, som omhandlede råd og dåd ifb en evt. krisesituation.
Generelt vil det være sådan, at man i en evt. krisesituation og i forberedelse til denne i ”fredstid” skal kere sig om sig selv, sin nabo og sin bolig. Det er vigtigt at vide, hvordan man skal klare sig selv i en kritisk situation. Det tilrådes / anbefales stærkt at være forsynet med mad, medicin, spand og pose (nødtoilet), powerbank, ”hånddrevet ” radio, varme tæpper, varmt tøj, førstehjælpskasse, vand (50 l), vådservietter og håndsprit – alt sammen til at kunne række til 3 døgn. I Norge tilrådes dette forråd til 7 døgn og i Sverige til 14 døgn. Måske er vi lidt bagud her i Danmark!
Beredskabet i krisesituationer består af Brandvæsen, Politi og Sundhedsvæsenet som tilsammen kan stå for 1% af den samlede hjælp, og den enkelte borger skal stå for 99%. Den enkelte borger er vigtig / vil være en del af løsningen. Hvis der er en grundig forberedelse ved at forudse et ustabilt samfund, skal man først tage vare på sig selv og de nærmeste og så naboen / naboerne. Forberedelse betyder større sikkerhed, mulighed for at undgå panik og foretage rationelle handlinger – 3 vigtige fokuspunkter er mig selv, mine nærmeste og min nabo.
Mht køb af fødevarer, skal de være langtidsholdbare i mindst 3 døgn: kartofler, knækbrød, pålægschokolade, figenpålæg og ellers købe det, man kan lide, og som kan holde – kig i skabe og køleskab derhjemme. Boligens skal tjekkes for alt mhp sikkerhed og velvære, og især er det vigtigt, at batterierne i ens røgalarmer er duelige – vælg en bestemt dag hvert år, hvor de kontrolleres / evt. udskiftes.
Risici kan være naturskabte katastrofer eller menneskabte ditto. Alt vil formentlig blive påvirket og her tænkes specielt på infrastrukturen: vand, strøm, olie, gas og kommunikation herunder internettet og mobilnetværk. Strøm har enormt stor betydning for vores samfund og en konsekvens ved strømnedbrud er voldsomme: hospitaler, vand, varme, fjernvarme, varemangel og manglende kommunikationsveje. Undersøg årsagen og handl derefter og følg altid myndighedernes anvisninger.
Kommunerne har udarbejdet en beredskabsplan, som ligger på kommunens hjemmeside. Det vil være klogt at finde og læse den. Den skulle gerne beskrive, hvad borgerne skal gøre.
Hvad nu hvis krisen sker: frygt for vandbårne sygdomme, pandemifrygt, forsyningsmangel, bekymringer omkring sig selv og andre, internetsammenbrud. Brug en tjekliste for mig selv, min nabo, mit hus – skab overblik.
Ved krisesituation er der 2 nødtelefonnumre: 112 / alarmcentral og 114 / politi. Alle telefoner har indbygget en ”S!RENE”, som lyder i krisesituationer og betyder: stop – læs – reager. Info: hvis man er på rejse i udlandet og ikke kender nødopkaldsnumret og trykker 112, vil telefonen automatisk ændre det til det lokale nødnummer. Der findes nogle nyttige apps: Førstehjælp / Min Sundhed / Hjertestarter.
Efter i dag er der tid til refleksion. Læs folderen – få engageret et kursus – vær forberedt – spred budskabet – download relevante apps – hæng liste op på køleskabet. Oplysninger kan hentes på www.borgerberedskabet.dk.
Dagens foredragsholder gav forsamlingen – også som svar på mange spørgsmål fra forsamlingen – en grundig gennemgang af forholdsregler og handlemåder ifb en krisesituation – ikke for at vække bekymring og frygt, men for at give til tid eftertanke og forberedelse. Det var interessant at se, om man havde svaret rigtigt på den quiz, som startede foredraget – facitliste kom på skærmen.
Næste uge: onsdag, den 17. april: Køge bys historie -2
Anette Kragh Månsson fra Køge Byarkiv.
Medlemsmøde i Hemingway Club1 onsdag, d. 3. april 2024
Et samfund i ubalance
ved Torben Haugaard, formand i Manderådet, erhvervsrådgiver, psykoterapeut, parterapeut, reserveofficer, coach og tidligere HR- medarbejder.
Først blev sangen ”Forelskelse” af Jens Rosendal afsunget på smukkeste vis, og derefter bød Hans Birk velkommen til de 50 fremmødte medlemmer med info om, at alle medlemmer nu havde betalt kontingent. Derudover gav han et tilbageblik til sidste uges foredrag og en besked om, at styregruppen er ved at konstituere sig, og at årets sommerfrokost vil blive holdt på ”Rib House” / Køge Havn den 19. juni. Styregruppen arbejder ligeledes med programmet for 2. halvår, da 1. halvår – nu – er fastlagt.
Foredragsholderen Torben Haugaard (HT) takkede for invitationen og gennemgik de forudsætninger han gennem livet har opsamlet for at kunne holde dagens foredrag. Hans erhvervserfaring spænder meget bredt, og nogle af disse erfaringer har medvirket til videreuddannelser, som han kan bruge i sit nuværende virke som reserveofficer, psykoterapeut og parterapeut.
HT indledte med at sige, at meget af det, der ville komme frem i hans foredrag, sandsynligvis ville virke meget provokerende, hvad der også var hans mening, og på medlemmernes kommentarer i kaffepausen og efter foredraget lykkedes det ham også at provokere.
HT gik tilbage til 1969, hvor en engelsk kvinde – Erin Pizzey – startede en antifeministisk tankegang og bevægelse. Ideen er, at kvinder skal tage styringen / magten i samfundet – mænd må gerne blive kørt ud af samfundet. Meningerne blev bevist med oplevede eksempler fra dels livet og HTs eget liv.
Erin Pizzeys udsagn – hørt på en video – var meget firkantede og kunne tolkes som kontroversielle meninger. Det kan opfattes som, at patriarkatet kan / skal bekæmpes med alle midler. HT gav udtryk for nogle udsagn gældende, at kvinder nu har taget magten i flere kommuner, i socialforvaltninger, i børnehaver, i folkeskoler, i gymnasier og gennemgående får højere karakterer rend drenge / mænd. Der er en stigende dominans af kvinder overalt i det offentlige samfund. Det giver sig også udtryk i, at kvinder ansætter kvinder også i ledende stillinger. HT betragter feminismen som en invasiv samfundsskadelig epidemi, og at den har stået bag samtykkeloven, at kvinder effektivt har startet metoo – bevægelsen, og at målet er at nedbryde det patriarkalske samfund, fordi mænd er giftige / toksiske. Kvinder skal dannes fælles front mod patriarkatet, som er en fælles fjende for alle kvindeorganisationer. HT nævnte, at disse kvindeorganisationer får 500 mio. kroner / år i støtte fra dels stat og dels fonde, mandeorganisationer får 0 kr.
Den psykosociale sammenhæng mellem mænd og kvinder er under stærkt pres, hvilket også kan ses i de store skilsmisseprocenter, som HT gennemgik. En af kvindernes vej til magten er, at de nu har mulighed for at overtage den menneskelige reproduktion gennem fertilitetsbehandlinger uden mandlig medvirken. Andelen af solomødre vil stige, og mange børn vil vokse op uden et mandligt forbillede. Tesen er, at kvinden kan / skal være fuldstændig uafhængig af manden. Dette ser TH som et tydeligt bevis på ubalancen mellem kønnene i samfundet.
HT mener, at ligestilling er er en utopisk illusion. Nogle (kvinder) ser ligestilling som en ret til ikke at blive forskelsbehandlet, som et alibi til at få flere penge til kvindeorganisationer, til at styrke feminisering af alle segmenter i samfundet, at alt skal foregå på kvindernes præmisser, at metoo er en aktivistisk kønskamp, og at kvinder skal være meget mere til stede overalt – specielt i styrende organer.
Som HT ser det betyder meget i denne kamp, at manden bliver devalueret som forælder.
Der er kun en sikker vej ud af denne kønskamp: Styrk kernefamilien – det vil tilgodeses både mænd, kvinder og børn.
Vi hørte et ret manuskriptløst kontroversielt indlæg i kønsdebatten ledsaget af illustrative slides, der tydeligt viste, at HT følte, at kvinderne er ved at blive for dominerende overalt i samfundet.
Næste uge, onsdag, den 10. april er emnet: Kriseberedskab
Foredragsholderen Torben Haugaard (HT) takkede for invitationen og gennemgik de forudsætninger han gennem livet har opsamlet for at kunne holde dagens foredrag. Hans erhvervserfaring spænder meget bredt, og nogle af disse erfaringer har medvirket til videreuddannelser, som han kan bruge i sit nuværende virke som reserveofficer, psykoterapeut og parterapeut.
HT indledte med at sige, at meget af det, der ville komme frem i hans foredrag, sandsynligvis ville virke meget provokerende, hvad der også var hans mening, og på medlemmernes kommentarer i kaffepausen og efter foredraget lykkedes det ham også at provokere.
HT gik tilbage til 1969, hvor en engelsk kvinde – Erin Pizzey – startede en antifeministisk tankegang og bevægelse. Ideen er, at kvinder skal tage styringen / magten i samfundet – mænd må gerne blive kørt ud af samfundet. Meningerne blev bevist med oplevede eksempler fra dels livet og HTs eget liv.
Erin Pizzeys udsagn – hørt på en video – var meget firkantede og kunne tolkes som kontroversielle meninger. Det kan opfattes som, at patriarkatet kan / skal bekæmpes med alle midler. HT gav udtryk for nogle udsagn gældende, at kvinder nu har taget magten i flere kommuner, i socialforvaltninger, i børnehaver, i folkeskoler, i gymnasier og gennemgående får højere karakterer rend drenge / mænd. Der er en stigende dominans af kvinder overalt i det offentlige samfund. Det giver sig også udtryk i, at kvinder ansætter kvinder også i ledende stillinger. HT betragter feminismen som en invasiv samfundsskadelig epidemi, og at den har stået bag samtykkeloven, at kvinder effektivt har startet metoo – bevægelsen, og at målet er at nedbryde det patriarkalske samfund, fordi mænd er giftige / toksiske. Kvinder skal dannes fælles front mod patriarkatet, som er en fælles fjende for alle kvindeorganisationer. HT nævnte, at disse kvindeorganisationer får 500 mio. kroner / år i støtte fra dels stat og dels fonde, mandeorganisationer får 0 kr.
Den psykosociale sammenhæng mellem mænd og kvinder er under stærkt pres, hvilket også kan ses i de store skilsmisseprocenter, som HT gennemgik. En af kvindernes vej til magten er, at de nu har mulighed for at overtage den menneskelige reproduktion gennem fertilitetsbehandlinger uden mandlig medvirken. Andelen af solomødre vil stige, og mange børn vil vokse op uden et mandligt forbillede. Tesen er, at kvinden kan / skal være fuldstændig uafhængig af manden. Dette ser TH som et tydeligt bevis på ubalancen mellem kønnene i samfundet.
HT mener, at ligestilling er er en utopisk illusion. Nogle (kvinder) ser ligestilling som en ret til ikke at blive forskelsbehandlet, som et alibi til at få flere penge til kvindeorganisationer, til at styrke feminisering af alle segmenter i samfundet, at alt skal foregå på kvindernes præmisser, at metoo er en aktivistisk kønskamp, og at kvinder skal være meget mere til stede overalt – specielt i styrende organer.
Som HT ser det betyder meget i denne kamp, at manden bliver devalueret som forælder.
Der er kun en sikker vej ud af denne kønskamp: Styrk kernefamilien – det vil tilgodeses både mænd, kvinder og børn.
Vi hørte et ret manuskriptløst kontroversielt indlæg i kønsdebatten ledsaget af illustrative slides, der tydeligt viste, at HT følte, at kvinderne er ved at blive for dominerende overalt i samfundet.
Næste uge, onsdag, den 10. april er emnet: Kriseberedskab
Medlemsmøde d. 27. marts 2024
Den menneskelige faktor
v. Hans Chr. Stigaard, tidligere trafikchef / direktør i Københavns Lufthavn.
Hans birk bød velkommen til de 50 medlemmer, som ville deltage i dagens foredrag. Som var det et flot mandskor blev visen ”Nu går våren gennem Nyhavn” sunget.
Hans informerede om den glædelige nyhed, at Hemingway Club 2 har modtaget en ”gave” fra VELUX fonden på kr. 23.000 til at få udgivet publikationen ”Vejen til den grønne omstilling” – der blev klappet. Hans B. gav også et kort tilbageblik til sidste uges generalforsamling og nævnte også planlægningen af den kommende konference om ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen”. Ligeledes fik forsamlingen at vide, at Michael Dehn på grund af sygdom har meldt sig ud af klubben. Michael var en af drivkræfterne bag etableringen af Hemingway Club1.
Eigil præsenterede dagens foredragsholder som en gammel bekendt og, en person, som vidste meget om lufthavne og nogle flyulykker.
Hans Chr. Stigaard fortalte om et liv i luftfart lige fra et afbrudt jurastudie til videre gennem værnepligt og senere ansættelse i flyvevåbnet som arbejde med radarbaseret kontrol af lufttrafik. En bagsædeuddannelse på en Starfighter (jagerfly) samt civil luftfartskole hører med til den samlede vidensbase. En tid som chef i Mærsk Air og senere i Arrivas busdivision og transportfirmaet 3 x 34 førte til en stilling som trafikchef i Københavns lufthavn – nu CPH.
Hans Chr. Stigaard arbejdede i CPH ved bygningen af Terminal 3, da lufthavnen skulle udbygges, og som han betegner som en rodet affære med afgange og ankomster blandet mellem hinanden. Visse ombygninger har gjort den bedre, men stadig ikke fungerer den ikke som det allerbedste. Medvirkende til flytningen af den ikoniske Lauritzen terminal til lufthavnen syd var en af arbejdsopgaverne. Der kan opstå mange problemer, når arkitektur skal forenes med rationalitet. Inden for selve strukturen i CPH kunne der opstå problemer, når fx SAS og andre flyselskaber skulle samarbejde med de statslige myndigheder. Nogle af problemerne blev løst, da Naviair blev dannet som et 100% statsligt ejet selskab, som skulle varetage vigtige funktioner i de danske lufthavne bl.a. ansvar, jordkontrol, flyveledelse og udflyvning.
Efter nogle år som driftsdirektør blev Hans Chr. Stigaard selvstændig konsulent med speciale i lufthavnsoptimering.
Han var bl.a. med til at ”rydde” op i Kosovos lufthavn (en meget svær opgave pga de ansattes fjendtlighed), skulle lave masterplan for Helsinki, Albanien og delvis i Moldova. Også en opgave for Aarhus kommune med at bygge en kommunal lufthavn (den skulle ligge i vandet mente man, men høje kraner og Marselisborg var i vejen) – det endte med Tirstrup. Der findes måske for mange lufthavne i Danmark, især når man ser på passagertallet!
En afgørende faktor for bygning og udvidelse af lufthavne er de eksisterende vindforhold. Lufthavne, fly og piloter er godkendt til forskellige faktorer – lufthavne er delt ind i 3 kategorier med underkategorier, hvor kategori 3 forhold gør lufthavnen næsten umulig at lande i. Der skal være styr på alle forhold og der skal være grundig risikovurdering mht landingsbaner, taxaveje og standpladser.
Efter denne meget generelle og specifikke gennemgang af lufthavnsforhold gik foredragsholderen over til at gennemgå den forfærdelige ulykke i Linate Lufthavn ved Milano i 2001. Et SAS rutefly stødte sammen med et Cessna demofly som var landet fra Köln. 130 mennesker omkom, da man flyene næste morgen var i gang med take-off, hvilket ulykkeligvis skete samtidig – alle ombordværende i de 2 fly samt enkelte personer i nogle tilstødende bygninger. Der var ved efterundersøgelserne helt klarhed over, at piloterne i Cessna ikke var godkendt til vejrforholdene og lufthavnen, og de havde begået flere fejl, flyveledelsen i tårnet havde også begået fejl. Derudover var der også det forhold, at en jordradar ikke havde virket i 2 år, og at der var mangelfuld skiltning på taxavejene. Det viste sig, at der blev begået mange menneskelige fejl og truffet forkerte beslutninger både i Cessnaflyet og i tårnet, som udløste det fatale sammenstød mellem de 2 fly. Det blev også fastslået, at piloterne i SASflyet havde gjort alt rigtigt og var totalt fejlfri. Brandbiler og andet redningsmateriel ankom først efter 8 minutter, selv om der kræves, at disse skal ankomme til ulykkesstedet på højst 3 minutter. Og til allersidst: Linate lufthavne opfyldte ikke kravene til at være en Kategori 3 lufthavn1. Nogle personer i lufthavnen blev senere idømt fængselsstraffe. Der skal i en lufthavn på forhånd være styr på alle omstændigheder.
Efter dette fik vi en kort gennemgang af de rapporter og gisninger, der eksisterer ifb det forsvundne malaysiske rutefly MH-370, som forsvandt fra en planlagt rejse fra Kuala Lumpur til Beijing uden at efterlade sig spor af nogen art. Der har været mange teorier om mysteriet, men den mest sandsynlige er, og den man hælder mest til er, at piloten har begået selvmord (han havde bl.a. slukket for flyets transponder / sporingsenhed og de sidste ord fra ham var ”Good Night”). Der har været etableret mange eftersøgningen (1 mia dollars har det kostet), men helt uden resultat.
Et Air France fly, som forsvandt over Atlanterhavet blev også nævnt – der fandt man efter 2 års eftersøgning de sorte boxe (som er orange) på 3,5 km dybde.
Det er umådelig vigtigt at finde disse, da de kan giver mange oplysninger om det passerede samt være til evaluering og erfaringsdeling fremover.
Den menneskelige faktor er svær at komme uden om – mennesker kan begå sjuskefejl fx manglende bolte i en dør i et Boeing fly) mm.
Det må dog konstateres, at flyvning er den mest ufarlige transportform. Den danske Trafikstyrelse regner med 0,8 hændelser pr. 100.000 flyvninger.
Det var et meget livligt og oplysende foredrag illustreret ved få slides. Der var isprængt en del tekniske fagudtryk, begreber og betegnelser.
Næste uge: 3. april En verden i ubalance -Torben Haugaard
Hans informerede om den glædelige nyhed, at Hemingway Club 2 har modtaget en ”gave” fra VELUX fonden på kr. 23.000 til at få udgivet publikationen ”Vejen til den grønne omstilling” – der blev klappet. Hans B. gav også et kort tilbageblik til sidste uges generalforsamling og nævnte også planlægningen af den kommende konference om ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen”. Ligeledes fik forsamlingen at vide, at Michael Dehn på grund af sygdom har meldt sig ud af klubben. Michael var en af drivkræfterne bag etableringen af Hemingway Club1.
Eigil præsenterede dagens foredragsholder som en gammel bekendt og, en person, som vidste meget om lufthavne og nogle flyulykker.
Hans Chr. Stigaard fortalte om et liv i luftfart lige fra et afbrudt jurastudie til videre gennem værnepligt og senere ansættelse i flyvevåbnet som arbejde med radarbaseret kontrol af lufttrafik. En bagsædeuddannelse på en Starfighter (jagerfly) samt civil luftfartskole hører med til den samlede vidensbase. En tid som chef i Mærsk Air og senere i Arrivas busdivision og transportfirmaet 3 x 34 førte til en stilling som trafikchef i Københavns lufthavn – nu CPH.
Hans Chr. Stigaard arbejdede i CPH ved bygningen af Terminal 3, da lufthavnen skulle udbygges, og som han betegner som en rodet affære med afgange og ankomster blandet mellem hinanden. Visse ombygninger har gjort den bedre, men stadig ikke fungerer den ikke som det allerbedste. Medvirkende til flytningen af den ikoniske Lauritzen terminal til lufthavnen syd var en af arbejdsopgaverne. Der kan opstå mange problemer, når arkitektur skal forenes med rationalitet. Inden for selve strukturen i CPH kunne der opstå problemer, når fx SAS og andre flyselskaber skulle samarbejde med de statslige myndigheder. Nogle af problemerne blev løst, da Naviair blev dannet som et 100% statsligt ejet selskab, som skulle varetage vigtige funktioner i de danske lufthavne bl.a. ansvar, jordkontrol, flyveledelse og udflyvning.
Efter nogle år som driftsdirektør blev Hans Chr. Stigaard selvstændig konsulent med speciale i lufthavnsoptimering.
Han var bl.a. med til at ”rydde” op i Kosovos lufthavn (en meget svær opgave pga de ansattes fjendtlighed), skulle lave masterplan for Helsinki, Albanien og delvis i Moldova. Også en opgave for Aarhus kommune med at bygge en kommunal lufthavn (den skulle ligge i vandet mente man, men høje kraner og Marselisborg var i vejen) – det endte med Tirstrup. Der findes måske for mange lufthavne i Danmark, især når man ser på passagertallet!
En afgørende faktor for bygning og udvidelse af lufthavne er de eksisterende vindforhold. Lufthavne, fly og piloter er godkendt til forskellige faktorer – lufthavne er delt ind i 3 kategorier med underkategorier, hvor kategori 3 forhold gør lufthavnen næsten umulig at lande i. Der skal være styr på alle forhold og der skal være grundig risikovurdering mht landingsbaner, taxaveje og standpladser.
Efter denne meget generelle og specifikke gennemgang af lufthavnsforhold gik foredragsholderen over til at gennemgå den forfærdelige ulykke i Linate Lufthavn ved Milano i 2001. Et SAS rutefly stødte sammen med et Cessna demofly som var landet fra Köln. 130 mennesker omkom, da man flyene næste morgen var i gang med take-off, hvilket ulykkeligvis skete samtidig – alle ombordværende i de 2 fly samt enkelte personer i nogle tilstødende bygninger. Der var ved efterundersøgelserne helt klarhed over, at piloterne i Cessna ikke var godkendt til vejrforholdene og lufthavnen, og de havde begået flere fejl, flyveledelsen i tårnet havde også begået fejl. Derudover var der også det forhold, at en jordradar ikke havde virket i 2 år, og at der var mangelfuld skiltning på taxavejene. Det viste sig, at der blev begået mange menneskelige fejl og truffet forkerte beslutninger både i Cessnaflyet og i tårnet, som udløste det fatale sammenstød mellem de 2 fly. Det blev også fastslået, at piloterne i SASflyet havde gjort alt rigtigt og var totalt fejlfri. Brandbiler og andet redningsmateriel ankom først efter 8 minutter, selv om der kræves, at disse skal ankomme til ulykkesstedet på højst 3 minutter. Og til allersidst: Linate lufthavne opfyldte ikke kravene til at være en Kategori 3 lufthavn1. Nogle personer i lufthavnen blev senere idømt fængselsstraffe. Der skal i en lufthavn på forhånd være styr på alle omstændigheder.
Efter dette fik vi en kort gennemgang af de rapporter og gisninger, der eksisterer ifb det forsvundne malaysiske rutefly MH-370, som forsvandt fra en planlagt rejse fra Kuala Lumpur til Beijing uden at efterlade sig spor af nogen art. Der har været mange teorier om mysteriet, men den mest sandsynlige er, og den man hælder mest til er, at piloten har begået selvmord (han havde bl.a. slukket for flyets transponder / sporingsenhed og de sidste ord fra ham var ”Good Night”). Der har været etableret mange eftersøgningen (1 mia dollars har det kostet), men helt uden resultat.
Et Air France fly, som forsvandt over Atlanterhavet blev også nævnt – der fandt man efter 2 års eftersøgning de sorte boxe (som er orange) på 3,5 km dybde.
Det er umådelig vigtigt at finde disse, da de kan giver mange oplysninger om det passerede samt være til evaluering og erfaringsdeling fremover.
Den menneskelige faktor er svær at komme uden om – mennesker kan begå sjuskefejl fx manglende bolte i en dør i et Boeing fly) mm.
Det må dog konstateres, at flyvning er den mest ufarlige transportform. Den danske Trafikstyrelse regner med 0,8 hændelser pr. 100.000 flyvninger.
Det var et meget livligt og oplysende foredrag illustreret ved få slides. Der var isprængt en del tekniske fagudtryk, begreber og betegnelser.
Næste uge: 3. april En verden i ubalance -Torben Haugaard
Medlemsmøde d. 20. marts 2024 med emnet:
Generalforsamling og ”Hjemmemøde”.
Hans Birk bød velkommen til alle 50 fremmødte med en forespørgsel om interessen for at deltage i en tur til Fredericia 11. september 2024 for at besøge en virksomhed, der arbejder med bølgeenergi. Der er sen hjemkomst, formodentlig ved 19:00 tiden. Der var interesse for at lave en aftale med virksomheden.
Derefter fortsattes til generalforsamlingen, for hvilken der vil ligge et særskilt referat på klubbens hjemmeside.
Inden kaffepausen gennemgik Asbo kommende arrangementer for resten af første halvår 2024. Arrangementerne vil ligge på klubbens hjemmeside, og der vil naturligvis blive udsendt beskrivende invitationer.
Kaffepause, som sluttede med en kort fotosession – fotos af forsamlingen.
Næste punkt var helliget interessegruppernes beretninger / rapporteringer.
Efter beretningerne fra interessegrupperne var der tid til et kort ”hjemmemøde” om ideer til kommende arrangementer særligt i 2.halvår 2024. Fra bordene kom der forslag, om IT-internetsikkerhed / klodens eksistens / supercomputer med AI / lobbyisme / lokalt stof / genbesøg på Køge Sygehus (diabetes) / Naturfredningsforeningen / fra kræftsygdom til ekstremsport / cykeltur fra Danmark til Lesbos / og invitation til egne indlæg fra forsamlingen.
Næste uge: onsdag, den 27. marts: Den menneskelige faktor ved
Hans Chr. Stigaard
Derefter fortsattes til generalforsamlingen, for hvilken der vil ligge et særskilt referat på klubbens hjemmeside.
Inden kaffepausen gennemgik Asbo kommende arrangementer for resten af første halvår 2024. Arrangementerne vil ligge på klubbens hjemmeside, og der vil naturligvis blive udsendt beskrivende invitationer.
Kaffepause, som sluttede med en kort fotosession – fotos af forsamlingen.
Næste punkt var helliget interessegruppernes beretninger / rapporteringer.
- ”Barista” – gruppen, som John Nybo præsenterede. Der udføres gratis arbejde af medlemmerne, hvilket betyder at deltagergebyret pr. møde kan give overskud til klubkassen. Der er 8 medlemmer i gruppen, som arbejder efter et vagtskema til møderne. Arbejdet består i indkøb af brød, smør, kaffe, marmelade og kaffebrygning samt afsluttende oprydning. Gruppen føler, at der er et godt socialt samarbejde, hvor man ofte for vendt verdenssituationen. Der søges flere medlemmer til gruppen.
- ”Kratluskerne” v. Stian. Der er 7 medlemmer i gruppen, og der er plads til flere. Man mødes ved Revlen og kigger på fugle, hygger sig, snakker og drikker kaffe. Der har hidtil været 8 ”møder” – alt afhængig af vind og vejr, og 5 – 7 har deltaget pr. gang. Foregår på nogle mandage fra kl. 09:30. Stian styrer mailinglisten og giver besked.
- Temagruppen ”Vejen til den grønne omstilling” v. Peter Lind, som præsenterede det store og omfattende arbejde, gruppen har udført med foreløbig 27 arrangement samt en konference. Al ideskabelse og det at hyre foredragsholdere er gået over al forventning. Temagruppen har holdt mange møder og Peter varslede et antal ture i forbindelse med emnet til efteråret, herunder besøg ved Femernbæltbyggeriet og et besøg i Malmø om bæredygtigt byggeri som opfølgning på et tidligere foredrag. Flere foredrag er på bedding, og der er meget spændende at se frem til. Ideer er velkomne. I det hele har det overrasket, at så mange fine emner og foredrag af meget kyndige foredragsholdere kunne stables på benene.
- ”Walk and Talk” – gruppen blev præsenteret af Eigil, som fortalte om nogle af de ”vandreture”, gruppen havde været på. Der er 29 på mailinglisten. Eigil fremhævede specielt det fantastisk gode sociale samvær der er på turen, hvor man på en glidende og skiftende måde får talt med flere forskellige medlemmer. Turene er som regel på 5 – 7 km, og der er 12 – 15 deltagere hver gang – endda en enkelt gang 17. Man mødes i ulige uger på Køge Torv kl. 10:00 og starter på en tur formet af Eigil ad forskellige ruter. Efter gåturen sluttes ofte af i klublokale 2 (Braunstein på Køge havn), hvor der evalueres og snakken fortsætter om alt. Der er ingen tilmelding, med mindre det drejer sig om årets sidste tur til Povls sommerhus på Bønsvig Strand med kort vandretur til spisehuset ”Muldiverset” og retur. Der er plads til flere i gruppen.
- ”Kystfiskerne” består pt af 4 personer. Man mødes, når vind og vejr tilsiger det. Og det betyder, at der ikke har været så mange ”møder,” men fangsterne har til nu været meget ringe. Der fiskes kystnært på Stevns, og der planlægges tur til Røsnæs. Der er åbent for nye medlemmer.
- ”Madgruppen” mødes til hygge og madlavning samt spisning 1 mandag i måneden kl. 13:00 i køkkenet i Sundhedscenteret. Torben – Le Chef – har takket af, og Povl har overtaget som tovholder. Lige nu er der 14 på holdet, og det er passende, da der kun kan være 14 i køkkenet, hvis alle møder op. Der laves fantastisk mad. Der er pt ikke plads til flere i gruppen. Gruppen har påtaget sig sammen at stå for julefrokosten i december – flot initiativ. ”Baristagruppen” bistår med kaffebrygning. Arrangementet vil foregå i Fællesbyg.
- ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen” blev rapporteret af Søren Overgaard – et af nuværende 4 medlemmer i gruppen. Søren redegjorde for arbejdet i gruppen med bl.a. at finde egnede aktører til foredragene. Søren udtrykte stor tilfredshed med foredragene, hvilet forsamlingen tilsluttede sig. Sidste tiltag i gruppen er, at der er aftale om et foredrag om psykiatri og måske mere om psykiatri fremover. Gruppen vil gerne fortsætte. Ideer efterlyses.
- Den lille gruppe, som har arbejdet med en publikation om ”Vejen til den grønne omstilling” afventer svar fra ansøgte fonde om penge til udgivelse af publikationen.
Efter beretningerne fra interessegrupperne var der tid til et kort ”hjemmemøde” om ideer til kommende arrangementer særligt i 2.halvår 2024. Fra bordene kom der forslag, om IT-internetsikkerhed / klodens eksistens / supercomputer med AI / lobbyisme / lokalt stof / genbesøg på Køge Sygehus (diabetes) / Naturfredningsforeningen / fra kræftsygdom til ekstremsport / cykeltur fra Danmark til Lesbos / og invitation til egne indlæg fra forsamlingen.
Næste uge: onsdag, den 27. marts: Den menneskelige faktor ved
Hans Chr. Stigaard
Medlemsmøde d. 13.03.2024
Privathospitaler i Sundhedsvæsenet
Ved Jakob Riesen
-Mødet indledtes med sangen ”Sundhedsvæsen” med tekst, melodi og hjælp fra Hans Jørn og Just.
-Formanden indledte med fokus på sidste uges møde, hvor den entusiastiske formand for Køge Bugt Stenrev, Allan Scheller gav indlæg om tilstanden i Køge Bugt. Allan var hos os sidste år, men med nye tilskud er der basis for nye tiltag. Det er lange seje træk, som forhåbentlig bringer Køge Bugt tilbage til bedre forhold.
-Fokus på generalforsamling 20.03.2024, hvor Carsten Håkan udtræder af bestyrelsen, af personlige årsager. Mødet er hjemmemøde, med indlæg fra Interesse Grupperne, som hermed bedes forberede en orientering til alle. På spørgsmålet om ”tilladte antal i salen”, besvarede formanden, at alternativ ville medføre store omkostninger og Styre Gruppen har vedtaget maksimalt 50 personer, jf. brandmyndighedernes krav.
-Dagens indlæg af Jakob Rixen, Branchedirektør i Sundhed Danmark: ”Privathospitaler i Sundhedsvæsenet”
blev præsenteret af Jan Carstensen.
Indledning:
Sundhed Danmark repræsenterer 85% af alle privathospitaler i Danmark.
Jakob to udgangspunkt i overordnede punkter som:
Omkostningerne for det samlede sundhedsvæsen er på ca. kr. 113 mia., hvoraf udgør privathospitaler ca. kr. 1,5 mia., ca. 243.000 patienter i 2022 / 23 og ca. 10% i den private sektor. Hvis det private sundhedsvæsen opdeles i 3 kategorier, så er den ene ca. 49% henvisninger fra det offentlige, den anden ca. 39% henvist af forsikringsselskaber og den tredje ca. 12% er egenbetaling.
Ad 2
”Privathospitaler er kun for de rige og raske”. Nej, det er ikke korrekt, det er en myte.
Privathospitaler behandler også ASA III patienter (Patient med svær systemisk lidelse, der i nogen grad begrænser patientens aktivitet).
”Stjæler privathospitaler personale fra det offentlige?”. Nej, det er ikke korrekt, det er en myte.
Sygeplejersker repræsenterer ca. 1% i det private sygehusvæsen, men mange arbejder udenfor sundhedsvæsenet.
Af læger er der ca. 400 i det private sygehusvæsen, ud af ca. 18.000 læger. Men læger, der er konsulentansatte, arbejder både for det offentlige- og private sundhedsvæsen.
Ad 3
Privathospitaler fylder meget lidt i det offentlige (kr. 113mia / kr. 1,5mia).
Akutaftalen i den private sektor medførte en kapacitetsforøgelse på ca. 3% kapacitet fra 2022 til 2023.
Ad 4
Jakob stillede spørgsmål til patientrettighederne ved at patienter kan få valgmuligheder, hvilket måske ikke altid opfattes hensigtsmæssig. Altså oplysninger til patienterne som ikke forstås korrekt og derved hensigtsmæssigt.
Ad 5
Danskerne er blevet mere positive overfor privathospitalerne.
I afregningen skal også medtages, at privathospitalerne betaler både moms og lønsumsafgift til staten, altså har staten en ”skjult” indkomst ved at anvende privathospitalerne.
Referent:
Povl Anders Lund
-Formanden indledte med fokus på sidste uges møde, hvor den entusiastiske formand for Køge Bugt Stenrev, Allan Scheller gav indlæg om tilstanden i Køge Bugt. Allan var hos os sidste år, men med nye tilskud er der basis for nye tiltag. Det er lange seje træk, som forhåbentlig bringer Køge Bugt tilbage til bedre forhold.
-Fokus på generalforsamling 20.03.2024, hvor Carsten Håkan udtræder af bestyrelsen, af personlige årsager. Mødet er hjemmemøde, med indlæg fra Interesse Grupperne, som hermed bedes forberede en orientering til alle. På spørgsmålet om ”tilladte antal i salen”, besvarede formanden, at alternativ ville medføre store omkostninger og Styre Gruppen har vedtaget maksimalt 50 personer, jf. brandmyndighedernes krav.
-Dagens indlæg af Jakob Rixen, Branchedirektør i Sundhed Danmark: ”Privathospitaler i Sundhedsvæsenet”
blev præsenteret af Jan Carstensen.
Indledning:
Sundhed Danmark repræsenterer 85% af alle privathospitaler i Danmark.
Jakob to udgangspunkt i overordnede punkter som:
- Private sundhedsvirksomheder
- Myter om privat sundhedsvæsen
- Akutaftale og nedbringe ventelister
- Patient rettigheder
- Hvordan får vi mest sundhed for pengene
Omkostningerne for det samlede sundhedsvæsen er på ca. kr. 113 mia., hvoraf udgør privathospitaler ca. kr. 1,5 mia., ca. 243.000 patienter i 2022 / 23 og ca. 10% i den private sektor. Hvis det private sundhedsvæsen opdeles i 3 kategorier, så er den ene ca. 49% henvisninger fra det offentlige, den anden ca. 39% henvist af forsikringsselskaber og den tredje ca. 12% er egenbetaling.
Ad 2
”Privathospitaler er kun for de rige og raske”. Nej, det er ikke korrekt, det er en myte.
Privathospitaler behandler også ASA III patienter (Patient med svær systemisk lidelse, der i nogen grad begrænser patientens aktivitet).
”Stjæler privathospitaler personale fra det offentlige?”. Nej, det er ikke korrekt, det er en myte.
Sygeplejersker repræsenterer ca. 1% i det private sygehusvæsen, men mange arbejder udenfor sundhedsvæsenet.
Af læger er der ca. 400 i det private sygehusvæsen, ud af ca. 18.000 læger. Men læger, der er konsulentansatte, arbejder både for det offentlige- og private sundhedsvæsen.
Ad 3
Privathospitaler fylder meget lidt i det offentlige (kr. 113mia / kr. 1,5mia).
Akutaftalen i den private sektor medførte en kapacitetsforøgelse på ca. 3% kapacitet fra 2022 til 2023.
Ad 4
Jakob stillede spørgsmål til patientrettighederne ved at patienter kan få valgmuligheder, hvilket måske ikke altid opfattes hensigtsmæssig. Altså oplysninger til patienterne som ikke forstås korrekt og derved hensigtsmæssigt.
Ad 5
Danskerne er blevet mere positive overfor privathospitalerne.
I afregningen skal også medtages, at privathospitalerne betaler både moms og lønsumsafgift til staten, altså har staten en ”skjult” indkomst ved at anvende privathospitalerne.
Referent:
Povl Anders Lund
Medlemsmøde d. 6.marts 2024
Køge Kyst Stenrev-2 ved formand, Allan Scheller.
Mødet startede traditionen tro med en sang, som denne gang var ”Der er et yndigt land”.
Herefter rundede Hans Birk det seneste møde, hvor der var foredrag om USA´s valgsystem.
Foredragsholderen Samuel Bruning Larsen havde efter mødet nævnt, at han havde været glad for mødet og den store interesse og spørgelyst medlemmerne havde udvist under hans præsentation.
Herefter blev Allan Scheller præsenteret. Han har tidligere besøgt klubben, hvor vi blev introduceret til Køge Bugt Stenrev. Dagens foredrag var et opfølgning til dette besøg.
AS præsenterede foreningen, som er en frivillig forening der arbejder for etablering og vedligeholdelse af stenrev i Køge Bugt. Der er p. 300 medlemmer og foreningen blev startet i juni 2020.
Aktiviteterne støttes af fondsmidler fra bl.a. Velux, Nordea, De Blå Planet samt 7 kommuner langs Køge Bugt. 18 mio. kr. er indsamlet, og foreningen er for kort tid siden kommet på Finansloven.
Visionen er at forbedre forholdene i i Køge Bugt og der samarbejdes ud over kommunerne med bl.a. universiteter og Folkeskoler samt WSP, en international ingeniør virksomhed, som var været vigtig for igangsætningen.
AS nævnte en række af de aktiviteter som er planlagt. Herunder Biogent rev af muslingebanker ud for Stavnings Ø. Hovedparten af projekterne er dog under planlægning, da en gennemførsel uden over finansiering er udfordret af at mange Ministerier og interesse organisationer som skal godkende eller høres.
Danmarks Havplan som bl.a. omfatter regler for hvor der må sandsuges er ofte i konflikt med ønsket om at genoprette havbunden. Der graves tit for dybt, og for tæt på kysten, hvilket sker af økonomiske årsager.
AS fortalte også om De 9 Holme (øer) i Avedøre som minder meget om Lynetteholm – projektet, med opfyldning af jord. Projektet vil, hvis det gennemføres få stor betydning for havmiljøet.
Foreningen arbejder med formidling af deres projekter. Målet er på sigt at få ansat en naturvejleder.
Lige nu har man en sejlende udstilling, som bruges til events mm. Det er målet at etablere faste formidlingscentre.
En række forskningsprojekter er igangsat bla.et i samarbejde med Statens Natuhistoriske Museum (Fiskeatlas), hvor der tælles fisk før og efter etablering af stenrev. Opgaven varetages af studerende som dykker og filmer/dokumenterer.
Andre forskningsprojekter omfatter økosystemets reaktion på rev af genbrugsbeton.
Genbesøget af Martin Scheller var en god opdatering på Køge Kyst Stenrevs aktiviteter – som viste meget om den målrettede og langsigtede indsats der udføres, med det formål at opnå et bedre havmiljø for fiskene og alle der bor langs kysten.
46 medlemmer deltog i mødet
Herefter rundede Hans Birk det seneste møde, hvor der var foredrag om USA´s valgsystem.
Foredragsholderen Samuel Bruning Larsen havde efter mødet nævnt, at han havde været glad for mødet og den store interesse og spørgelyst medlemmerne havde udvist under hans præsentation.
Herefter blev Allan Scheller præsenteret. Han har tidligere besøgt klubben, hvor vi blev introduceret til Køge Bugt Stenrev. Dagens foredrag var et opfølgning til dette besøg.
AS præsenterede foreningen, som er en frivillig forening der arbejder for etablering og vedligeholdelse af stenrev i Køge Bugt. Der er p. 300 medlemmer og foreningen blev startet i juni 2020.
Aktiviteterne støttes af fondsmidler fra bl.a. Velux, Nordea, De Blå Planet samt 7 kommuner langs Køge Bugt. 18 mio. kr. er indsamlet, og foreningen er for kort tid siden kommet på Finansloven.
Visionen er at forbedre forholdene i i Køge Bugt og der samarbejdes ud over kommunerne med bl.a. universiteter og Folkeskoler samt WSP, en international ingeniør virksomhed, som var været vigtig for igangsætningen.
AS nævnte en række af de aktiviteter som er planlagt. Herunder Biogent rev af muslingebanker ud for Stavnings Ø. Hovedparten af projekterne er dog under planlægning, da en gennemførsel uden over finansiering er udfordret af at mange Ministerier og interesse organisationer som skal godkende eller høres.
Danmarks Havplan som bl.a. omfatter regler for hvor der må sandsuges er ofte i konflikt med ønsket om at genoprette havbunden. Der graves tit for dybt, og for tæt på kysten, hvilket sker af økonomiske årsager.
AS fortalte også om De 9 Holme (øer) i Avedøre som minder meget om Lynetteholm – projektet, med opfyldning af jord. Projektet vil, hvis det gennemføres få stor betydning for havmiljøet.
Foreningen arbejder med formidling af deres projekter. Målet er på sigt at få ansat en naturvejleder.
Lige nu har man en sejlende udstilling, som bruges til events mm. Det er målet at etablere faste formidlingscentre.
En række forskningsprojekter er igangsat bla.et i samarbejde med Statens Natuhistoriske Museum (Fiskeatlas), hvor der tælles fisk før og efter etablering af stenrev. Opgaven varetages af studerende som dykker og filmer/dokumenterer.
Andre forskningsprojekter omfatter økosystemets reaktion på rev af genbrugsbeton.
Genbesøget af Martin Scheller var en god opdatering på Køge Kyst Stenrevs aktiviteter – som viste meget om den målrettede og langsigtede indsats der udføres, med det formål at opnå et bedre havmiljø for fiskene og alle der bor langs kysten.
46 medlemmer deltog i mødet
Medlemsmøde 28. februar
Valgsystemet i USA
Samuel Bruning Larsen
Hovedpunkter fra mødet:
-Mødet indledtes med sangen ”Jeg har min hest jeg har min lasso”.
-Formanden indledte med fokus på sidste uges møde, som var 4 mands orkester ”Optimisterne / De gæve
gutter” med Just som forsanger og spillede på sav. Fantastisk, især de franske viser.
Fokus på generalforsamling 20.03.2024, hvor Carsten Håkan udtræder af bestyrelsen, af personlige årsager.
Derudover julefrokosten 11.12.2024, som afholdes i Fællesbyg og hvor Interesse Gruppen MadClub’en
sørger for maden.
-Dagens indlæg af Samuel Breuning Larsen ”Stater, Mandater og Voksenteater”, der af egen interesse har
dyrket det amerikanske valgsystem, blev præsenteret af Asbo
Indledning:
Det amerikanske præsidentvalgsystem er meget komplekst og grænser nærmest til det uforståelige. Men
Samuels indlæg hjalp os til en samlede forståelse. Derfor har jeg, som referent valgt at vedlægge Samuels
Power Point (PP), med selvforklarende billeder, diagrammer, ”kasser” og tekst, da jeg antager at dette vil
give læseren større mulighed for forståelse, end hvis jeg, i tekst, skulle have refereret og videregivet
indlægget.
Samuels PP er reduceret for ”følsomme” billeder og tekster. Derfor egne overordnede kommentarer, som
forhåbentlig kan medvirke til at få fornemmelsen, som vi der overværede indlægget, fik.
Overordnet set er der to partier, nemlig Demokraterne og Republikanerne. Demokraternes farve = blå
farver og Republikanernes farve = rød farve. Ligeledes symboliseres Demokraterne som et ”æsel” og
Republikanerne som en ”elefant”.
Demokraternes mærkesager er bl.a.: Passende størrelse af staten, offentlig finansieret sundhed, offentlig
finansieret uddannelse, borgerrettigheder som mindretal, LBTQ mv, lighed, kvindens valg om hun vil
abortere mv.
Republikanernes mærkesager er bl.a.: Så lille stat som muligt, privat finansieret sundhed, privat
finansieret uddannelse, traditionelle værdier, frihed over lighed, ingen restriktioner på våben, med få
undtagelser er abort forbudt mv.
Repræsentanternes hus har 2 senatorer pr. stat og valgmænd justeres efter indbyggerantal. Distriktgrænser
trækkes på ny hvert 10. år.
Den amerikanske styreform har en tredeling af magten,
1. Præsidenten, vice præsidenten og ministrene
2. Kongressen, senatet (100 medlemmer, på valg hvert sjette år- forskudt) og repræsentanternes hus
(435 medlemmer, på valg hvert andet år)
3. Højesteret, føderale appeldomstole
Det Hvide Hus i Washington DC (DC = District of Colombia) har en centerbygning og en East Wing og en
West Wing. West Wing med det ovale værelse.
I PP ses også meget illustrativt, hvordan et lovforslag bliver vedtaget som lov. Næste umuligt at beskrive i
ord.
I PP er der ligeledes et retvisende diagram (tidslinje) der viser valgfrekvensen på de enkelte senatorer
Præsidentvalget starter med primærvalget. Efter resultatet vælges partiets kandidat, som første skridt på
vejen. Herefter starter kampen imod modstanderpartiet. Men her skal vi i Danmark have fokus på, at det
amerikanske ”valgmandssystem” er afgørende for valget af præsident, ikke stemmeflertal! Altså den
præsidentkandidat der har flest valgmandsstemmer vinder. Ikke den med flest stemmer.
Hvem bliver valgt til præsident i 2024?
Samuel oplyste at der er historisk evidens (målt fra 1860 -> 1980) for, at den siddende præsident ikke bliver
genvalgt, hvis 6 (eller flere) af de 13 udlevede spørgsmål i skema er falske. Spørgsmål fremgår af PP.
Ved prøveafkrydsning efter Samuels indlæg hos Hemingway onsdag den 28.02.2024, var der færre end 6
falske udsagn, hvilket skulle betyde, at den siddende præsident genvælges.
50 medlemmer deltog i foredraget.
Referent:
Povl Anders Lund
-Mødet indledtes med sangen ”Jeg har min hest jeg har min lasso”.
-Formanden indledte med fokus på sidste uges møde, som var 4 mands orkester ”Optimisterne / De gæve
gutter” med Just som forsanger og spillede på sav. Fantastisk, især de franske viser.
Fokus på generalforsamling 20.03.2024, hvor Carsten Håkan udtræder af bestyrelsen, af personlige årsager.
Derudover julefrokosten 11.12.2024, som afholdes i Fællesbyg og hvor Interesse Gruppen MadClub’en
sørger for maden.
-Dagens indlæg af Samuel Breuning Larsen ”Stater, Mandater og Voksenteater”, der af egen interesse har
dyrket det amerikanske valgsystem, blev præsenteret af Asbo
Indledning:
Det amerikanske præsidentvalgsystem er meget komplekst og grænser nærmest til det uforståelige. Men
Samuels indlæg hjalp os til en samlede forståelse. Derfor har jeg, som referent valgt at vedlægge Samuels
Power Point (PP), med selvforklarende billeder, diagrammer, ”kasser” og tekst, da jeg antager at dette vil
give læseren større mulighed for forståelse, end hvis jeg, i tekst, skulle have refereret og videregivet
indlægget.
Samuels PP er reduceret for ”følsomme” billeder og tekster. Derfor egne overordnede kommentarer, som
forhåbentlig kan medvirke til at få fornemmelsen, som vi der overværede indlægget, fik.
Overordnet set er der to partier, nemlig Demokraterne og Republikanerne. Demokraternes farve = blå
farver og Republikanernes farve = rød farve. Ligeledes symboliseres Demokraterne som et ”æsel” og
Republikanerne som en ”elefant”.
Demokraternes mærkesager er bl.a.: Passende størrelse af staten, offentlig finansieret sundhed, offentlig
finansieret uddannelse, borgerrettigheder som mindretal, LBTQ mv, lighed, kvindens valg om hun vil
abortere mv.
Republikanernes mærkesager er bl.a.: Så lille stat som muligt, privat finansieret sundhed, privat
finansieret uddannelse, traditionelle værdier, frihed over lighed, ingen restriktioner på våben, med få
undtagelser er abort forbudt mv.
Repræsentanternes hus har 2 senatorer pr. stat og valgmænd justeres efter indbyggerantal. Distriktgrænser
trækkes på ny hvert 10. år.
Den amerikanske styreform har en tredeling af magten,
1. Præsidenten, vice præsidenten og ministrene
2. Kongressen, senatet (100 medlemmer, på valg hvert sjette år- forskudt) og repræsentanternes hus
(435 medlemmer, på valg hvert andet år)
3. Højesteret, føderale appeldomstole
Det Hvide Hus i Washington DC (DC = District of Colombia) har en centerbygning og en East Wing og en
West Wing. West Wing med det ovale værelse.
I PP ses også meget illustrativt, hvordan et lovforslag bliver vedtaget som lov. Næste umuligt at beskrive i
ord.
I PP er der ligeledes et retvisende diagram (tidslinje) der viser valgfrekvensen på de enkelte senatorer
Præsidentvalget starter med primærvalget. Efter resultatet vælges partiets kandidat, som første skridt på
vejen. Herefter starter kampen imod modstanderpartiet. Men her skal vi i Danmark have fokus på, at det
amerikanske ”valgmandssystem” er afgørende for valget af præsident, ikke stemmeflertal! Altså den
præsidentkandidat der har flest valgmandsstemmer vinder. Ikke den med flest stemmer.
Hvem bliver valgt til præsident i 2024?
Samuel oplyste at der er historisk evidens (målt fra 1860 -> 1980) for, at den siddende præsident ikke bliver
genvalgt, hvis 6 (eller flere) af de 13 udlevede spørgsmål i skema er falske. Spørgsmål fremgår af PP.
Ved prøveafkrydsning efter Samuels indlæg hos Hemingway onsdag den 28.02.2024, var der færre end 6
falske udsagn, hvilket skulle betyde, at den siddende præsident genvælges.
50 medlemmer deltog i foredraget.
Referent:
Povl Anders Lund
Medlemsmøde d. 21. februar 2024
med Orkestret ”De Gæve Gutter” – Optimisterne.
Hans Birk bød velkommen til 49 fremmødte medlemmer samt vores egen Just, som havde sit orkester med: De Gæve Gutter – Optimisterne.
Just fortalte om orkesterets start i begyndelsen af 0 – erne, og hvordan der havde været nogle udskiftninger pga af alder, sygdom og dødsfald. Egentlig opstod gruppen ved en tilfældighed, som førte flere personer sammen om det at spille musik – et tilfældigt sammenrend. Der spilles på harmonika, guitar og sav ledsaget af sang.
De Gæve gutter har spillet og spiller på plejehjem, i pensionistforeninger, ved fødselsdage (en ung pige på 17 år ønskede, at de skulle spille den dag hun fyldte 18 – hun kunne lide musikken og det betød noget for hende), for handicappede og andre – som just siger: ”Dem, der gider høre på os”. Da corona hærgede lå orkestret ikke helt stille – der kunne spilles udendørs.
I forbindelse med et kulturarrangement (kulturuger) foranstaltet af Kommunernes Landsforening blev De Gæve gutter opfordret af Køge Kommune til at spille ved et stort orkesterarrangement med Underholdningsorkesteret. Just lagde ud med sin sav og de mange strygere fulgte efter – den fransk melodi ”La Mer” blev spillet. Det var en meget spøjs oplevelse.
De Gæve Gutter spillede i dag flere forskellige meget musikalske viser – nærmest skæmteviser og skillingsviser – og nogle af dem også lidt halvuartige.
I mellemrummet mellem hver sang havde Just krydderier til medlemmerne i form af anekdoter og vittigheder – også nogle af disse lidt halvuartige.
En oplysning er, at en sav ikke har en grundtone, så Just må vente kort tid efter et nummers start, så han kan høre og så falde ind med sin sav. En sav har faktisk kun en oktav = en tone. En enkelt sang – en sømandsvise – krævede lidt udstyr i form af kasketter og parykker. En sang aktiverede forsamlingen: ”Jeg kan ikke få armene ned” – vi skulle vifte med armene i takt og synge med på omkvædet. Pudsigt nok lød 3 franske sange bedst spillet på sav, og derfor sluttede De Gæve Gutter med endnu engang at spille ”La Mer” som ekstranummer.
Det var en glad og fornøjelig form for underholdning. Det var en herlig og livsbekræftende formiddag – musik og sang gør glad, og man blev meget glad for denne pause i de mere faktafyldte formiddage.
Næste uge, onsdag, den 28. februar: Valgsystemet i USA ved Samuel Bruning Larsen.
Just fortalte om orkesterets start i begyndelsen af 0 – erne, og hvordan der havde været nogle udskiftninger pga af alder, sygdom og dødsfald. Egentlig opstod gruppen ved en tilfældighed, som førte flere personer sammen om det at spille musik – et tilfældigt sammenrend. Der spilles på harmonika, guitar og sav ledsaget af sang.
De Gæve gutter har spillet og spiller på plejehjem, i pensionistforeninger, ved fødselsdage (en ung pige på 17 år ønskede, at de skulle spille den dag hun fyldte 18 – hun kunne lide musikken og det betød noget for hende), for handicappede og andre – som just siger: ”Dem, der gider høre på os”. Da corona hærgede lå orkestret ikke helt stille – der kunne spilles udendørs.
I forbindelse med et kulturarrangement (kulturuger) foranstaltet af Kommunernes Landsforening blev De Gæve gutter opfordret af Køge Kommune til at spille ved et stort orkesterarrangement med Underholdningsorkesteret. Just lagde ud med sin sav og de mange strygere fulgte efter – den fransk melodi ”La Mer” blev spillet. Det var en meget spøjs oplevelse.
De Gæve Gutter spillede i dag flere forskellige meget musikalske viser – nærmest skæmteviser og skillingsviser – og nogle af dem også lidt halvuartige.
I mellemrummet mellem hver sang havde Just krydderier til medlemmerne i form af anekdoter og vittigheder – også nogle af disse lidt halvuartige.
En oplysning er, at en sav ikke har en grundtone, så Just må vente kort tid efter et nummers start, så han kan høre og så falde ind med sin sav. En sav har faktisk kun en oktav = en tone. En enkelt sang – en sømandsvise – krævede lidt udstyr i form af kasketter og parykker. En sang aktiverede forsamlingen: ”Jeg kan ikke få armene ned” – vi skulle vifte med armene i takt og synge med på omkvædet. Pudsigt nok lød 3 franske sange bedst spillet på sav, og derfor sluttede De Gæve Gutter med endnu engang at spille ”La Mer” som ekstranummer.
Det var en glad og fornøjelig form for underholdning. Det var en herlig og livsbekræftende formiddag – musik og sang gør glad, og man blev meget glad for denne pause i de mere faktafyldte formiddage.
Næste uge, onsdag, den 28. februar: Valgsystemet i USA ved Samuel Bruning Larsen.
Medlemsmøde d.14. februar 2024
med emnet: Sang og musik med Nikolaj Skaaning.
Kort om Nikolaj Skaaning: Udannet på Det kongelige Musikkonservatorium med slagtøj som hovedfag, men han arbejder også som pianist og har bla.a. spillet med Michael Carøe, Kirsten Siggaard og sangerinder fra Bakkens Hvile. Er korleder for voksenkor, kirkekor og børnekor og ansat som organist i Hårlev / Varpelev kirker.
Et fuldtonende mandskor på 47 medlemmer af Hemingway Club1 tog i mod Nikolaj Skaaning (NS) efter velkomst af Hans birk, der gav et kort tilbageblik til sidste uges foredrag om kunstig intelligens i Sundhedsvæsenet. Info: der er 15 personer på venteliste til at blive optaget i HC1, som nu har 72 medlemmer.
Forsamlingen gik ind til en overordentlig glad formiddag med underholdning af NS samt forsamlingen selv. Et klaver var klargjort til NS, som startede dagen med serien ”Matador” som udgangspunkt. NS spurgte først om, hvor mange i rummet, der havde set ”Matador”. Svar: alle. Indslaget kom til at forme sig som en quiz over de sange og melodier, som indgik i forskellige episoder i ”Matador”. NS krydrede sit foredrag med små anekdoter om musikken i ”Matador” samt en kort beskrivelse af de steder i en episode, hvor en melodi / sang forekom. Musikken i ”Matador” spænder over både jazz, klassisk og forskellige andre genrer. NS uddelte et sanghæfte, hvor teksterne til de forskellige sange var trykt. I en anekdote fortalte NS, at instruktøren Erik Balling havde bedt Bent Fabricius-Bjerre om at komponere en titelmelodi til serien. Denne mødte op med et større orkesterværk, men blev bedt om at skære det kraftigt ned / omarrangere det til det tema, vi alle nu kender.
Næste afdeling fra NS efter ”Matador” handlede om vintersange – passende til datoen i dag. Vi sang ”Spurven sidder stum bag kvist” / ”I sne står urt og busk i skjul” / ”Sneflokke kommer vrimlende”. Denne del fik også plads til ”Jens Vejmand” og ”Skuld gammelt venskab rent forgå”.
Derefter var der var der et sjovt intermezzo, hvor NS spillede på klaver i en duo med Just på savklinge – det var en østrigsk melodi. Det havde NS aldrig prøvet før.
Efter pausen startede NS med at gennemgå nogle sange forsamlingen skulle gætte titlen på. Det skete ved hjælp af fagter. Ikke alt blev gættet, men de første fagter førte til afsyngning af ”I østen stiger solen op”, og derefter kom flere fagter og sange. I forbindelse med denne sang fortalte NS om et frugtbart samarbejde mellem Ingemann og Weyse.
Overraskende var det efter denne afdeling, at NS mente, at vi alle rummede teksten udenad til mange sange – mange flere, end vi selv troede. Der blev startet med sangen ”Papirklip” fra filmen ”Midt om Natten” / visen ”Glemmer du, så husker jeg” / John Mogensens ”Så længe jeg lever” / The Beatles ”Yesterday” / ”Jeg ved en lærkerede” / sluttende med Kim Larsens ”Joanna”.
Faktisk havde NS ret: vi kunne meget af teksten til disse sange – forsamlingen klarede det flot.
Dagen var en fantastisk god pause i de – undertiden stærkt faktabårne – foredrag, vi hører.
Det var let, forfriskende, herligt og ganske fornøjeligt. Nikolaj Skaaning høstede et stort fortjent bifald.
Næste uge: 21. februar 2024 Just og Band / Orkesteret De Gæve Gutter.
Hans Birk mindede forsamlingen om datoen 29. maj, hvor konferencen om ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen afholdes”.
Et fuldtonende mandskor på 47 medlemmer af Hemingway Club1 tog i mod Nikolaj Skaaning (NS) efter velkomst af Hans birk, der gav et kort tilbageblik til sidste uges foredrag om kunstig intelligens i Sundhedsvæsenet. Info: der er 15 personer på venteliste til at blive optaget i HC1, som nu har 72 medlemmer.
Forsamlingen gik ind til en overordentlig glad formiddag med underholdning af NS samt forsamlingen selv. Et klaver var klargjort til NS, som startede dagen med serien ”Matador” som udgangspunkt. NS spurgte først om, hvor mange i rummet, der havde set ”Matador”. Svar: alle. Indslaget kom til at forme sig som en quiz over de sange og melodier, som indgik i forskellige episoder i ”Matador”. NS krydrede sit foredrag med små anekdoter om musikken i ”Matador” samt en kort beskrivelse af de steder i en episode, hvor en melodi / sang forekom. Musikken i ”Matador” spænder over både jazz, klassisk og forskellige andre genrer. NS uddelte et sanghæfte, hvor teksterne til de forskellige sange var trykt. I en anekdote fortalte NS, at instruktøren Erik Balling havde bedt Bent Fabricius-Bjerre om at komponere en titelmelodi til serien. Denne mødte op med et større orkesterværk, men blev bedt om at skære det kraftigt ned / omarrangere det til det tema, vi alle nu kender.
Næste afdeling fra NS efter ”Matador” handlede om vintersange – passende til datoen i dag. Vi sang ”Spurven sidder stum bag kvist” / ”I sne står urt og busk i skjul” / ”Sneflokke kommer vrimlende”. Denne del fik også plads til ”Jens Vejmand” og ”Skuld gammelt venskab rent forgå”.
Derefter var der var der et sjovt intermezzo, hvor NS spillede på klaver i en duo med Just på savklinge – det var en østrigsk melodi. Det havde NS aldrig prøvet før.
Efter pausen startede NS med at gennemgå nogle sange forsamlingen skulle gætte titlen på. Det skete ved hjælp af fagter. Ikke alt blev gættet, men de første fagter førte til afsyngning af ”I østen stiger solen op”, og derefter kom flere fagter og sange. I forbindelse med denne sang fortalte NS om et frugtbart samarbejde mellem Ingemann og Weyse.
Overraskende var det efter denne afdeling, at NS mente, at vi alle rummede teksten udenad til mange sange – mange flere, end vi selv troede. Der blev startet med sangen ”Papirklip” fra filmen ”Midt om Natten” / visen ”Glemmer du, så husker jeg” / John Mogensens ”Så længe jeg lever” / The Beatles ”Yesterday” / ”Jeg ved en lærkerede” / sluttende med Kim Larsens ”Joanna”.
Faktisk havde NS ret: vi kunne meget af teksten til disse sange – forsamlingen klarede det flot.
Dagen var en fantastisk god pause i de – undertiden stærkt faktabårne – foredrag, vi hører.
Det var let, forfriskende, herligt og ganske fornøjeligt. Nikolaj Skaaning høstede et stort fortjent bifald.
Næste uge: 21. februar 2024 Just og Band / Orkesteret De Gæve Gutter.
Hans Birk mindede forsamlingen om datoen 29. maj, hvor konferencen om ”Vejen til et styrket sundhedsvæsen afholdes”.
Medlemsmøde d. 7. februar 2024 med emnet:
Kunstig intelligens i sundhedsvæsnet
ved overlæge, professor Mikael Boesen, Bispebjerg Hospital.
Efter velkomst af hans Birk til de 50 fremmødte medlemmer (desværre 7 på venteliste) blev en sang forfattet af vores huspoet hans Jørn afsunget: ”Sundhedsvæsen”. Meget aktuel i forhold til dagens emne.
Dagens foredrag gik ind på de emner, som gik forud for implementering af kunstig intelligens (AI) i sundhedsvæsenet. I virkeligheden startede AI på en måde i 1980 – erne, (var kendt allerede i 1950), og dagens hovedpunkter blev belyst med en række slides, som med grafer og tabeller viste vejen frem mod AI i radiologien – flest på engelsk – og på et tidspunkt kunne foredraget nærmest sammenlignes med forelæsning. Vi var på et yderst fascinerende og højt begavet ridt gennem, det, som ligger forud for implementering af AI i sundhedsvæsenet.
Mikael Boesens foredrag omhandlede hans speciale som overlæge i radiologi og de muligheder, der lå der for anvendelse af AI. Han har været overlæge i radiologi siden starten af 00 – erne og havde derfor stor viden og interesse inden for feltet. Mikael Boesen har været med til at oprette RAIT, som forsker i udnyttelse af AI i radiologien. RAIT har bevillinger til og med 2024, og derefter????
Det, som er med til at sætte tankegangen om anvendelse af AI i gang, er den kolossale mængde af patientdata, som hver dag indsamles på hospitalerne. Disse data skal analyseres og fortolkes til brug fremover. Der er mange data (de fordobles ca. hver 5 – 6 måned). Ny teknologi skaber flere data, og mængden er næsten uoverskuelig for det implicerede personale, som der i forvejen er for få af. Man har nu rykket radiologien frem i front i akutmodtagelsen for hurtigere at kunne få behandlingsdata på patienten frem for at denne først skal på en stue og så senere i scanner / til røntgen. Et hovedformål med at øge anvendelsen af AI er også at undgå flest muligt af de ca. 40 unødvendige behandlinger, som hvert år foretages på hospitalerne / i sundhedsvæsenet. Et stort problem i sundhedsvæsenet er overdiagnosticering og forskellige diagnoser på samme ”skade” set af forskellige behandlere. Medicin er en kunstart med mulighed for mange divergerende fortolkninger – diagnostik er ikke en facitliste. I mange tilfælde bygges ny teknologi oven på den gamle, og det er ikke hensigtsmæssigt, da fejl kan snige sig med. Man kan nu foretage et større antal scanninger på samme antal patienter ved brug af AI især nu, hvor scannerne bliver mere og mere avancerede og indsamler flere og flere data, som skal analyseres og fortolkes. Scanningerne reducerer tiden for patientbehandling, men der kan være risiko for større fejlrater. At implementere AI i akutmodtagelsen med hurtig brug af radiologer støder også ind i det problem, at der mangler radiologer i stort set alle regioner i Danmark – ligesom radiografer er en mangelvare. Det tager 10 – 15 år at uddanne en radiolog, så de skaffes ikke med et fingerknips.
At få skabt en strategi for at udnytte AI vil absolut give bedre resultater.
Samlet set er der pres på diagnostikken, fordi er er så store datamængder, og jo flere tests, der gennemføres, jo flere diagnoser findes der – også udover det, som patienten er til undersøgelse for. Udredningsgarantier er ikke altid af det gode. Hvis man tænker på en rygpakke, vil det kunne påvises, at rygsmerterne i de fleste tilfælde går over af sig selv i løbet af ret kort tid enten ved medicinering eller ved træning. Knæsmerter kan fjernes ved skift af knæ / eller ved træning / vægttab – dog ikke i flere tilfælde uden efterfølgende smerter modsat hofteoperationer, som stort set altid er uden efterfølgende smerter.
Efter den spæde start med AI i 50 – erne op gennem 90 – erne, startede en gigantisk nytænkning i 2010 – erne. Enorme data ved behandling af øjensygdomme gjorde, at Google konstruerede apparater til behandling af disse – beroende på enorme mængder patientdata – disse apparater anvendes ikke i Danmark. Der skal mange data til at løse en opgave, og AI med alle disse algoritmer kan ikke erstatte mennesket. AI kan bruges til diagnostik, men kan ikke stå alene. AI beror på byggede algoritmer tilført kolossale mængder data. Pas På: stol ikke udelukkende på teknologien. Det er erfaret, at scanningsresultater fra MR – scanning kan bruges som kunstig scanning overført til en CT – scanner.
AI kan bruges til kontrol ved strålingsbehandling af kræftpatienter, og teknologien kan bruges til at skabe bedre resultater – i nogle tilfælde kan gamle journaler bruges til at underbygge de nye data. Det at finde data i de gamle journaler kan erstatte mange journalindtastninger pr. dag. Scannerne er nu så avancerede, at de med deres fuldautomatiske ”læsning” af patienten lynhurtigt kan finde en diagnose. Scanneren kan bruges i diagnosticering af blodpropper i hjernen – hjerneblødninger – prostata – ledsygdomme (nogle kan også findes manuelt) – smerter i ryggen (diskusprolaps) og flere andre sygdomme / lidelser.
For at et scannerprogram med algoritmer – AI – må og kan anvendes, skal det igennem en langvarig godkendelsesproces. Private firmaer deltager i konkurrencen med hospitalerne om at finde egnede programmer / løsningsmuligheder. I 2017 fandtes under 10 tilladte programmer – nu er der tilladt 697 programmer / AI løsninger. De fleste af dem bruges i radiologien. Strukturerede data giver AI, men ligegyldigt hvad: Der skal mennesker indover.
AI teknologien skal leve op til mange forudsætninger. Teknologileverandørener sætter et mål op, og der kan gå op til 10 år, før det kan bruges i virkeligheden (det er meget omkostningstungt), og ikke altid svarer målet til efterprøvning i virkeligheden og er skuffende – så må programmet dø. AI skal lære at skelne, så der ikke findes for mange ”fejldiagnoser”, når der ledes efter noget specifikt.
I virkeligheden kan det at skabe AI med algoritmer sammenlignes med god gammeldags mesterlære, sådan som nye læger skal igennem på hospitalsafdelingerne. Mesterlæren skal give øvelse i fortolkning af scanningsresultaterne, så der undgås fejl og være baggrund for yderligere forskning i AI. Når et firma søger tilladelse til at implementere et program i behandlingen, skal der foreligge en tilladelse og før ansøgning om tilladelse, er der beregnet på pris og gevinst – der er ikke mange kunder til et nyt program.
Efter kaffepausen var der en del spørgsmål fra salen / medlemmerne.
Herunder kom det frem, at RAIT arbejder med et lungeprojekt med AI. Det har foreløbig vist sig, at radiologerne er dygtigere til at finde lungecancer end AI – AI skal hele tiden lære. En radiolog og AI skal komplementere hinanden. Der skal hele tiden valideres og kvalitetssikres. I hele forløbet må det ikke glemmes, at der er en del jura som medspiller i alle projekter med AI. Inden man i et projekt går i gang med at implementere AI, er det vigtigt at etablere en infrastruktur.
RAIT er parat til at deltage i det hele – der vil være mange aspekter, hvor AI kan bruges. Der er i fremtiden enorme muligheder i AI.
Fremover mangler der støtte og økonomi. Det er vigtigt, at politikerne er med til at danne et målbillede, men foreløbigt er det noget fodslæbende. Danmark er bagud i udviklingen af AI i sundhedsvæsenet. Unødvendige behandlinger skal undgås ved at de eksisterende og nye data udnyttes bedre. Silotænkning skal undgås, så alle arbejder på tværs med at skabe løsninger. Patientdata kan bruges til måling af virkning og resultater. Alle skal bruge evidenstænkning.
Det var et hæsblæsende foredrag med enorme mængder data, som skulle finde plads mellem medlemmernes ører – det gik, omend der var mange nye og ukendte begreber samt de engelske slides.
Næste uge: onsdag, d.14. februar: Sang og musik ved Nicholai Skaaning.
Dagens foredrag gik ind på de emner, som gik forud for implementering af kunstig intelligens (AI) i sundhedsvæsenet. I virkeligheden startede AI på en måde i 1980 – erne, (var kendt allerede i 1950), og dagens hovedpunkter blev belyst med en række slides, som med grafer og tabeller viste vejen frem mod AI i radiologien – flest på engelsk – og på et tidspunkt kunne foredraget nærmest sammenlignes med forelæsning. Vi var på et yderst fascinerende og højt begavet ridt gennem, det, som ligger forud for implementering af AI i sundhedsvæsenet.
Mikael Boesens foredrag omhandlede hans speciale som overlæge i radiologi og de muligheder, der lå der for anvendelse af AI. Han har været overlæge i radiologi siden starten af 00 – erne og havde derfor stor viden og interesse inden for feltet. Mikael Boesen har været med til at oprette RAIT, som forsker i udnyttelse af AI i radiologien. RAIT har bevillinger til og med 2024, og derefter????
Det, som er med til at sætte tankegangen om anvendelse af AI i gang, er den kolossale mængde af patientdata, som hver dag indsamles på hospitalerne. Disse data skal analyseres og fortolkes til brug fremover. Der er mange data (de fordobles ca. hver 5 – 6 måned). Ny teknologi skaber flere data, og mængden er næsten uoverskuelig for det implicerede personale, som der i forvejen er for få af. Man har nu rykket radiologien frem i front i akutmodtagelsen for hurtigere at kunne få behandlingsdata på patienten frem for at denne først skal på en stue og så senere i scanner / til røntgen. Et hovedformål med at øge anvendelsen af AI er også at undgå flest muligt af de ca. 40 unødvendige behandlinger, som hvert år foretages på hospitalerne / i sundhedsvæsenet. Et stort problem i sundhedsvæsenet er overdiagnosticering og forskellige diagnoser på samme ”skade” set af forskellige behandlere. Medicin er en kunstart med mulighed for mange divergerende fortolkninger – diagnostik er ikke en facitliste. I mange tilfælde bygges ny teknologi oven på den gamle, og det er ikke hensigtsmæssigt, da fejl kan snige sig med. Man kan nu foretage et større antal scanninger på samme antal patienter ved brug af AI især nu, hvor scannerne bliver mere og mere avancerede og indsamler flere og flere data, som skal analyseres og fortolkes. Scanningerne reducerer tiden for patientbehandling, men der kan være risiko for større fejlrater. At implementere AI i akutmodtagelsen med hurtig brug af radiologer støder også ind i det problem, at der mangler radiologer i stort set alle regioner i Danmark – ligesom radiografer er en mangelvare. Det tager 10 – 15 år at uddanne en radiolog, så de skaffes ikke med et fingerknips.
At få skabt en strategi for at udnytte AI vil absolut give bedre resultater.
Samlet set er der pres på diagnostikken, fordi er er så store datamængder, og jo flere tests, der gennemføres, jo flere diagnoser findes der – også udover det, som patienten er til undersøgelse for. Udredningsgarantier er ikke altid af det gode. Hvis man tænker på en rygpakke, vil det kunne påvises, at rygsmerterne i de fleste tilfælde går over af sig selv i løbet af ret kort tid enten ved medicinering eller ved træning. Knæsmerter kan fjernes ved skift af knæ / eller ved træning / vægttab – dog ikke i flere tilfælde uden efterfølgende smerter modsat hofteoperationer, som stort set altid er uden efterfølgende smerter.
Efter den spæde start med AI i 50 – erne op gennem 90 – erne, startede en gigantisk nytænkning i 2010 – erne. Enorme data ved behandling af øjensygdomme gjorde, at Google konstruerede apparater til behandling af disse – beroende på enorme mængder patientdata – disse apparater anvendes ikke i Danmark. Der skal mange data til at løse en opgave, og AI med alle disse algoritmer kan ikke erstatte mennesket. AI kan bruges til diagnostik, men kan ikke stå alene. AI beror på byggede algoritmer tilført kolossale mængder data. Pas På: stol ikke udelukkende på teknologien. Det er erfaret, at scanningsresultater fra MR – scanning kan bruges som kunstig scanning overført til en CT – scanner.
AI kan bruges til kontrol ved strålingsbehandling af kræftpatienter, og teknologien kan bruges til at skabe bedre resultater – i nogle tilfælde kan gamle journaler bruges til at underbygge de nye data. Det at finde data i de gamle journaler kan erstatte mange journalindtastninger pr. dag. Scannerne er nu så avancerede, at de med deres fuldautomatiske ”læsning” af patienten lynhurtigt kan finde en diagnose. Scanneren kan bruges i diagnosticering af blodpropper i hjernen – hjerneblødninger – prostata – ledsygdomme (nogle kan også findes manuelt) – smerter i ryggen (diskusprolaps) og flere andre sygdomme / lidelser.
For at et scannerprogram med algoritmer – AI – må og kan anvendes, skal det igennem en langvarig godkendelsesproces. Private firmaer deltager i konkurrencen med hospitalerne om at finde egnede programmer / løsningsmuligheder. I 2017 fandtes under 10 tilladte programmer – nu er der tilladt 697 programmer / AI løsninger. De fleste af dem bruges i radiologien. Strukturerede data giver AI, men ligegyldigt hvad: Der skal mennesker indover.
AI teknologien skal leve op til mange forudsætninger. Teknologileverandørener sætter et mål op, og der kan gå op til 10 år, før det kan bruges i virkeligheden (det er meget omkostningstungt), og ikke altid svarer målet til efterprøvning i virkeligheden og er skuffende – så må programmet dø. AI skal lære at skelne, så der ikke findes for mange ”fejldiagnoser”, når der ledes efter noget specifikt.
I virkeligheden kan det at skabe AI med algoritmer sammenlignes med god gammeldags mesterlære, sådan som nye læger skal igennem på hospitalsafdelingerne. Mesterlæren skal give øvelse i fortolkning af scanningsresultaterne, så der undgås fejl og være baggrund for yderligere forskning i AI. Når et firma søger tilladelse til at implementere et program i behandlingen, skal der foreligge en tilladelse og før ansøgning om tilladelse, er der beregnet på pris og gevinst – der er ikke mange kunder til et nyt program.
Efter kaffepausen var der en del spørgsmål fra salen / medlemmerne.
Herunder kom det frem, at RAIT arbejder med et lungeprojekt med AI. Det har foreløbig vist sig, at radiologerne er dygtigere til at finde lungecancer end AI – AI skal hele tiden lære. En radiolog og AI skal komplementere hinanden. Der skal hele tiden valideres og kvalitetssikres. I hele forløbet må det ikke glemmes, at der er en del jura som medspiller i alle projekter med AI. Inden man i et projekt går i gang med at implementere AI, er det vigtigt at etablere en infrastruktur.
RAIT er parat til at deltage i det hele – der vil være mange aspekter, hvor AI kan bruges. Der er i fremtiden enorme muligheder i AI.
Fremover mangler der støtte og økonomi. Det er vigtigt, at politikerne er med til at danne et målbillede, men foreløbigt er det noget fodslæbende. Danmark er bagud i udviklingen af AI i sundhedsvæsenet. Unødvendige behandlinger skal undgås ved at de eksisterende og nye data udnyttes bedre. Silotænkning skal undgås, så alle arbejder på tværs med at skabe løsninger. Patientdata kan bruges til måling af virkning og resultater. Alle skal bruge evidenstænkning.
Det var et hæsblæsende foredrag med enorme mængder data, som skulle finde plads mellem medlemmernes ører – det gik, omend der var mange nye og ukendte begreber samt de engelske slides.
Næste uge: onsdag, d.14. februar: Sang og musik ved Nicholai Skaaning.
Medlemsmøde i Hemingway Club1 onsdag, d. 31. januar 2024 med emnet:
Landbruget og den grønne omstilling ved
chefkonsulent i Klimarådet Line Block Hansen.
Hans Birk bød velkommen til de 50 fremmødte – heldige medlemmer – 5 var på venteliste og kom ikke med.
Hans B. meddelte, at for få dage siden havde vores klub fået kr. 50.000,00 i støtte fra Køge Kommune. Beløbet er delvis øremærket, idet ansøgningen til kommunen gik på besøg ud af huset fx Fredericia (bølgeenergi) / Femernbælt / Malmø (grønt byggeri) mm. Tidspunkter vil blive oplyst senere efter planlægning.
Emnet for dagens foredrag var Landbruget og den grønne omstilling som en del af klubbens tema om ”Vejen til den grønne omstilling”.
Line Block Hansen (LBH) er opvokset i Strøby Egede, har gået på Køge gymnasium og er nu bosiddende i Slagelse med mand og 2 børn. Uddannelsen omfatter studier på KU og færdiggørelse af en ph.d. i miljøøkonomi, især med tanke på fosfor og kvælstofregulering. Line Block Hansen har også haft en forskerstilling på Aarhus Universitet, men er nu ansat i Klimarådet som chefkonsulent. Klimarådet beskæftiger sig i øjeblikket med afgifter på landbrugsproduktion og afventer afrapportering fra Ekspertgruppen for en grøn skattereform først i februar, om netop regulering af landbruget. Klimarådets sekretariat består af 30 medarbejdere med forskellige fagområder fx cand.scient.pol. / økonomer / ingeniører / journalister. Klimarådet er en uafhængig institution, som er på finansloven. Klimarådet har eksisteret siden 2015 og har som opgave at rådgive regering og folketing – gøre status over opnåede mål – komme med anbefalinger – bidrage til den folkelige debat om klima.
Kort kan det siges, at årsagen til den globale opvarmning er udledning af drivhusgasserne kuldioxid (CO2) / metan (CH4) / Lattergas (N2O), som begrebsmæssigt samles i CO2e.
Et af Klimarådets fokuspunkter er at se på afgifter i landbruget – hvordan den vil påvirke landbrugets erhvervsøkonomi og hvordan den kan kobles til andre arealmæssige målsætninger om fx biodiversitet og regulering af vandmiljøet. Det er svært at arbejde med landbrugets udledning, da der er forskel på den udledning, som kommer fra husdyr (som har det største klimaaftryk) og fra planteavl – uanset om det er konventionelt eller økologisk. Klimaaftrykket fra landbrug er det største herhjemme og fylder også meget globalt set – derefter kommer transport. Begge dele fylder meget, og oveni skal også lægges klimaaftryk fra byggeriet.
En vej til at reducere udledning af drivhusgasserne kan være at reducerede dyrkede landbrugsarealer, og de er blevet reduceret siden 1990 og blevet brugt til byer, skovrejsning og infrastruktur. Der sigtes mod en reduktion på 70% i 2030 af tallene for 1990 for hele Danmarks udledninger, mens lad- og skovbrugssektoren har eget delmål i 2030 på 55-65%. Det kan være svært at regulere de enkelte gødnings- og gasemner. Den del fra landbruget, som omdannes til biogas nedsætter klimaaftrykket. Måske kan landbrug uden gødning og nedpløjning reducere drivhusgasudledningen fra landbruget.
2.februar 2023 kom en rapport fra Klimarådet vedrørende landbrugets omstilling til lavere udledning og beregninger af en effekt af en afgift på danske bedrifter. Der blev udarbejdet en fordelingsøkonomisk analyse baseret på data fra 1400 bedrifter, som repræsenterer godt 85% af sektorens samlede omsætning. Analysen understøtter indførelse af en klimaafgift på kr. 750,00 / ton CO2. Analysen tage udgangspunkt i en fastlåst bedriftsstruktur, men på sigt må man sandsynligvis kigge på en strukturel omstilling for at nå klimamålene.
Ved pyrolyse kan man binde kulstof meget hårdt fra metangas og sprede det på markerne som gødning, idet man håber / tror, at det vil ligge uopløseligt i mange hundrede år – så er det af vejen.
Ikke alt kan løses med den nuværende teknologi, noget er under udvikling, noget andet skal først opfindes – der er mange måske–er i at nedbringe klimaaftrykket i landbruget. Hvad man end griber til, kunne det have betydning for beskæftigelsen (må ikke koste tab af arbejdspladser) – naturen og biodiversiteten – og samfundets sammenhængskraft.
Der blev gennem foredraget vist en del slides med tabeller og grafer, som bl.a. viste bedrifter med positivt og negativt driftsresultat før og efter indførelse af en klimaafgift. Vi kan kigge på vores egen landbrugsproduktion, men den er økonomisk hængt op på verdensmarkedspriser, og det kan ses, at husdyrbrug og planteavl giver negativt udbytte, hvorimod svin giver overskud. Der er altså tale om både et nationalt og et globalt klimaaftryk – vi kan ikke blot flytte vores produktion ud af Danmark – der vil stadig være et klimaaftryk.
Reduktionen af drivhusgasudledning pr. bedrift kan gøres på forskellige måder – være en flydende omstilling i forhold til de forskellige producenttyper. Det er dyrt at omstille kvægavl, billigere med planteavl, og svinedrift er billigst at omlægge – der er lukkede stalde, nærmest industrianlæg.
Analysen peger på forskellige problemer ved pålægning af afgifter (kr. 750,00 / ton CO2). Der skal reguleres evt. med tilskud. Omstilling er under alle omstændigheder dyr, så det er vigtigt med understøttende midler.
Det er vigtigt, at Danmark og alle lande i øvrigt skal omstille landbrug – satse mindre på kvægavl og mere på planteavl. Der skal kigges på teknologien igen, og man skal være opmærksom på, at velfærden bevares. Der kan være store problemer i Danmark ved en omstilling, da vi lever af, at brødføde både os selv og mange andre lande gennem fødevareeksport. Vi kan starte med at købe mindre af det dyre kød og mælkeprodukter både det danske og det udenlandske.
En tidligere rapport beregner, at der er ca. 170.000 ha lavbundsjord i Danmark – en nyere beregner, at der ca. 118.00 ha. De forskellige opgørelser giver divergerende beregninger af de gasser, der udledes fra lavbundsjordene. Kan lavbundsjordene bruges til solcelleparker og vindmølleparker i stedet for at bruge frugtbar jord? Der er en masse mikroorganismer i lavbundsjord, og disse organismer frigør en masse CO2. Der er en masse kulstof i disse jorder. Det beregnes, at hvis lavbundsjordene udtages, kan der spares 4,1 mio. ton CO2 om året. Færre lavbundsjorde = mindre udledning af CO2.
Hvis der skal betales en afgift i landbruget, rejser spørgsmålet sig: ”Hvad skal pengene bruges til?” Skal de tilbageføres til landbruget? Ingen ved det.
Tanken om at lægge en afgift på landbruget kan ses som en krise, men den står ikke alene – der er flere andre kriser samtidig, og alle bør indtænkes simultant, når der drøftes afgifter. Hele tankegangen om at omstille landbruget til mere klimavenlige tiltag er vildt meget komplekst. Det er ikke blot de almindelige bedrifter, som kan føle det negativt – der er også en del nabomodstand mod foreslåede projekter – ”ikke i min baghave”.
De danske mål for nedbringelse af drivhusgasserne skal sammenholdes med kravene fra EU.
Vi kan sige, at vi på nogle områder vil være i mål i 2025 – tror vi. En del af analyserne og kommentarerne er mere taltænkning / økonomi end virkelighed.
Klimarådets kommende analyse peger på, at arealerne skal anvendes klogt og effektivt. Man skal observere, at der er mange modsætninger / målsætninger i hele tankegangen / rækkefølgen af planerne / tidsperspektivet. I øvrigt er en del af hele komplekset bundet op på geografiske forhold – noget kan begrænse gensidigt. Skal der være tale om skovrejsning? Er biodiversitet det, der giver de bedste resultater? Meget skal samarbejdes.
Hvad forventer vi at finde frem til? Alt er ikke så lige til.
Det er ikke helt klart, hvordan vi kommer i mål.
En ting anbefales: Der skal være en klimaafgift på landbruget (måske efterfulgt af tilskud eller ekspropriation).
Der blev kastet mange tal og tanker ud i lokalet fulgt op af mange slides. Der blev undervejs stillet en del spørgsmål fra medlemmerne. De kunne oftest besvares forståeligt. Det var en fantastisk lærerig formiddag givet med et smil af Line Block Hansen.
Se også hendes PP præsentation på vores lokale hjemmeside.
https://hc-koege.weebly.com/power-point1.html
Næste uge: onsdag, den 7. februar er emnet AI / kunstig intelligens i sundhedsvæsenet ved Michael Boesen
Hans B. meddelte, at for få dage siden havde vores klub fået kr. 50.000,00 i støtte fra Køge Kommune. Beløbet er delvis øremærket, idet ansøgningen til kommunen gik på besøg ud af huset fx Fredericia (bølgeenergi) / Femernbælt / Malmø (grønt byggeri) mm. Tidspunkter vil blive oplyst senere efter planlægning.
Emnet for dagens foredrag var Landbruget og den grønne omstilling som en del af klubbens tema om ”Vejen til den grønne omstilling”.
Line Block Hansen (LBH) er opvokset i Strøby Egede, har gået på Køge gymnasium og er nu bosiddende i Slagelse med mand og 2 børn. Uddannelsen omfatter studier på KU og færdiggørelse af en ph.d. i miljøøkonomi, især med tanke på fosfor og kvælstofregulering. Line Block Hansen har også haft en forskerstilling på Aarhus Universitet, men er nu ansat i Klimarådet som chefkonsulent. Klimarådet beskæftiger sig i øjeblikket med afgifter på landbrugsproduktion og afventer afrapportering fra Ekspertgruppen for en grøn skattereform først i februar, om netop regulering af landbruget. Klimarådets sekretariat består af 30 medarbejdere med forskellige fagområder fx cand.scient.pol. / økonomer / ingeniører / journalister. Klimarådet er en uafhængig institution, som er på finansloven. Klimarådet har eksisteret siden 2015 og har som opgave at rådgive regering og folketing – gøre status over opnåede mål – komme med anbefalinger – bidrage til den folkelige debat om klima.
Kort kan det siges, at årsagen til den globale opvarmning er udledning af drivhusgasserne kuldioxid (CO2) / metan (CH4) / Lattergas (N2O), som begrebsmæssigt samles i CO2e.
Et af Klimarådets fokuspunkter er at se på afgifter i landbruget – hvordan den vil påvirke landbrugets erhvervsøkonomi og hvordan den kan kobles til andre arealmæssige målsætninger om fx biodiversitet og regulering af vandmiljøet. Det er svært at arbejde med landbrugets udledning, da der er forskel på den udledning, som kommer fra husdyr (som har det største klimaaftryk) og fra planteavl – uanset om det er konventionelt eller økologisk. Klimaaftrykket fra landbrug er det største herhjemme og fylder også meget globalt set – derefter kommer transport. Begge dele fylder meget, og oveni skal også lægges klimaaftryk fra byggeriet.
En vej til at reducere udledning af drivhusgasserne kan være at reducerede dyrkede landbrugsarealer, og de er blevet reduceret siden 1990 og blevet brugt til byer, skovrejsning og infrastruktur. Der sigtes mod en reduktion på 70% i 2030 af tallene for 1990 for hele Danmarks udledninger, mens lad- og skovbrugssektoren har eget delmål i 2030 på 55-65%. Det kan være svært at regulere de enkelte gødnings- og gasemner. Den del fra landbruget, som omdannes til biogas nedsætter klimaaftrykket. Måske kan landbrug uden gødning og nedpløjning reducere drivhusgasudledningen fra landbruget.
2.februar 2023 kom en rapport fra Klimarådet vedrørende landbrugets omstilling til lavere udledning og beregninger af en effekt af en afgift på danske bedrifter. Der blev udarbejdet en fordelingsøkonomisk analyse baseret på data fra 1400 bedrifter, som repræsenterer godt 85% af sektorens samlede omsætning. Analysen understøtter indførelse af en klimaafgift på kr. 750,00 / ton CO2. Analysen tage udgangspunkt i en fastlåst bedriftsstruktur, men på sigt må man sandsynligvis kigge på en strukturel omstilling for at nå klimamålene.
Ved pyrolyse kan man binde kulstof meget hårdt fra metangas og sprede det på markerne som gødning, idet man håber / tror, at det vil ligge uopløseligt i mange hundrede år – så er det af vejen.
Ikke alt kan løses med den nuværende teknologi, noget er under udvikling, noget andet skal først opfindes – der er mange måske–er i at nedbringe klimaaftrykket i landbruget. Hvad man end griber til, kunne det have betydning for beskæftigelsen (må ikke koste tab af arbejdspladser) – naturen og biodiversiteten – og samfundets sammenhængskraft.
Der blev gennem foredraget vist en del slides med tabeller og grafer, som bl.a. viste bedrifter med positivt og negativt driftsresultat før og efter indførelse af en klimaafgift. Vi kan kigge på vores egen landbrugsproduktion, men den er økonomisk hængt op på verdensmarkedspriser, og det kan ses, at husdyrbrug og planteavl giver negativt udbytte, hvorimod svin giver overskud. Der er altså tale om både et nationalt og et globalt klimaaftryk – vi kan ikke blot flytte vores produktion ud af Danmark – der vil stadig være et klimaaftryk.
Reduktionen af drivhusgasudledning pr. bedrift kan gøres på forskellige måder – være en flydende omstilling i forhold til de forskellige producenttyper. Det er dyrt at omstille kvægavl, billigere med planteavl, og svinedrift er billigst at omlægge – der er lukkede stalde, nærmest industrianlæg.
Analysen peger på forskellige problemer ved pålægning af afgifter (kr. 750,00 / ton CO2). Der skal reguleres evt. med tilskud. Omstilling er under alle omstændigheder dyr, så det er vigtigt med understøttende midler.
Det er vigtigt, at Danmark og alle lande i øvrigt skal omstille landbrug – satse mindre på kvægavl og mere på planteavl. Der skal kigges på teknologien igen, og man skal være opmærksom på, at velfærden bevares. Der kan være store problemer i Danmark ved en omstilling, da vi lever af, at brødføde både os selv og mange andre lande gennem fødevareeksport. Vi kan starte med at købe mindre af det dyre kød og mælkeprodukter både det danske og det udenlandske.
En tidligere rapport beregner, at der er ca. 170.000 ha lavbundsjord i Danmark – en nyere beregner, at der ca. 118.00 ha. De forskellige opgørelser giver divergerende beregninger af de gasser, der udledes fra lavbundsjordene. Kan lavbundsjordene bruges til solcelleparker og vindmølleparker i stedet for at bruge frugtbar jord? Der er en masse mikroorganismer i lavbundsjord, og disse organismer frigør en masse CO2. Der er en masse kulstof i disse jorder. Det beregnes, at hvis lavbundsjordene udtages, kan der spares 4,1 mio. ton CO2 om året. Færre lavbundsjorde = mindre udledning af CO2.
Hvis der skal betales en afgift i landbruget, rejser spørgsmålet sig: ”Hvad skal pengene bruges til?” Skal de tilbageføres til landbruget? Ingen ved det.
Tanken om at lægge en afgift på landbruget kan ses som en krise, men den står ikke alene – der er flere andre kriser samtidig, og alle bør indtænkes simultant, når der drøftes afgifter. Hele tankegangen om at omstille landbruget til mere klimavenlige tiltag er vildt meget komplekst. Det er ikke blot de almindelige bedrifter, som kan føle det negativt – der er også en del nabomodstand mod foreslåede projekter – ”ikke i min baghave”.
De danske mål for nedbringelse af drivhusgasserne skal sammenholdes med kravene fra EU.
Vi kan sige, at vi på nogle områder vil være i mål i 2025 – tror vi. En del af analyserne og kommentarerne er mere taltænkning / økonomi end virkelighed.
Klimarådets kommende analyse peger på, at arealerne skal anvendes klogt og effektivt. Man skal observere, at der er mange modsætninger / målsætninger i hele tankegangen / rækkefølgen af planerne / tidsperspektivet. I øvrigt er en del af hele komplekset bundet op på geografiske forhold – noget kan begrænse gensidigt. Skal der være tale om skovrejsning? Er biodiversitet det, der giver de bedste resultater? Meget skal samarbejdes.
Hvad forventer vi at finde frem til? Alt er ikke så lige til.
Det er ikke helt klart, hvordan vi kommer i mål.
En ting anbefales: Der skal være en klimaafgift på landbruget (måske efterfulgt af tilskud eller ekspropriation).
Der blev kastet mange tal og tanker ud i lokalet fulgt op af mange slides. Der blev undervejs stillet en del spørgsmål fra medlemmerne. De kunne oftest besvares forståeligt. Det var en fantastisk lærerig formiddag givet med et smil af Line Block Hansen.
Se også hendes PP præsentation på vores lokale hjemmeside.
https://hc-koege.weebly.com/power-point1.html
Næste uge: onsdag, den 7. februar er emnet AI / kunstig intelligens i sundhedsvæsenet ved Michael Boesen
Medlemsmøde d. 24. januar 2024 med emnet:
Øresundstolden 1429-1857
v/ Erik Gøbel forhenværende seniorforsker i Rigsarkivet
Hans Jørn bød velkommen. Vi skulle egentlig have sunget ”Kong Kristian”, men Højskolesangbogen mente, der var for svær, så derfor blev det ”I sne står urt og busk i skjul”
Efter dagens sang bød Asbo vores foredragsholder Erik Gøbel velkommen. Erik Gøbel har
tidligere holdt foredraget ” Slavefarter og andre langfarter i sejlskibstiden” for os.
Erik Gøbel startede med at præsentere sin nye bog ”Øresundstolden” som udkommer den
8.februar 2024. Den er på ca. 100 sider og nemmere læst en bogen ”Tolden i sundet” som udkom i 2010 og med hele 800 sider!
Øresundstolden blev indført i 1429 af vores konge Erik af Pommern. Han byggede slottet Ørekrogen i Helsingør og slottet Kernen ved Helsingborg, så han kunne kontrollere det ca. 4 km brede sund. Tolden skulle være en erstatning for de faldende indtægter fra sildemarkedet i Skåne.
Øresund var det oplagte valg til sejlads til Østersøen, Lillebælt var ikke muligt for sejlskibe og i Storebælt lurede flere sandbanker, hvor der var risiko for grundstødning. I Nyborg udstationeredes et vagtskib som opkrævede told af de skibe, som alligevel valgte ruten igennem Storebælt.
Tolden udgjorde i starten en nobel (engelsk guldmønt) som vejede ca. 8 gram. Senere betaltes med rigsdaler med forskellige satser efter hvilke varer det drejede sig om.
Det var kun lastede skibe, som skulle betale, og danske skibe var undtaget. Skibene sejlede med korn, tømmer og jern fra Østersølandene og nogle medbragte handelsvarer til Østersølandene.
Skibene skulle stryge topsejlet ved passage for, at tilkendegive at de ville betale. Det var kun skibe med mastekurv som skulle betale, mindre skibe såsom fiskerbåde var undtaget. Såfremt skibene ikke strøg topsejlet blev der affyret et varselsskud, og det skulle skipper betale 5 rigsdaler for.
Passagen af Sundet var meget uens. Om sommeren kunne der være op til 300-400 skibe om dagen som skulle betale told og i vintermånederne slet ingen.
Der blev ført nøje regnskab over indtægterne samt skibenes last. Der er 700 protokoller som fra 1557 til 1857 er helt intakte. De viser detaljer om ca. 1.8 mio. skibe og ca. 1.200 varearter hvoraf 200 alene drejede sig om tømmer. Protokollerne opbevares i et særskilt rum i Rigsarkivet, og de er på Unesco´s immaterielle kulturarvsliste. Protokollerne bliver mere udførlige igennem årene og fra 1669 anføres også destinationshavn.
Verdens første kvindelige minister, Nina Bang som var magister i historie, fik den ide at gøre protokollerne tilgængelige. Det blev gjort ved tabellariske sammendrag ved optælling pr. år. Arbejdet, som var meget omfattende, stoppede ved året 1783 og da udgjorde værket 7 bind på ca. 7.000 sider.
Opkrævningen af tolden foregik hos Toldkammeret i Helsingør. Skipper afleverede papirer over lasten som først skulle oversættes og derefter beregnedes tolden. Betalingen foregik typisk ved en veksel, som var det foretrukne betalingsmiddel. Mange skibe benyttede Skibsklarergården i Helsingør, som hjalp med alt det praktiske omkring deklareringen og også for at udstede den omtalte veksel. Herudover sørgede de også for proviant og sågar overnatning for skipperen.
Alle betalinger blev opbevaret i en kiste som kun kunne åbnes af 3 personer samtidigt.
Kongens (og statens) indtægter udgjorde ca. 25% i 1638, 10% i 1785 og 14% i 1853 af de samlede indtægter. Indtil 1771 gik alle indtægter til kongen, og derefter fik Struense indført at indtægterne tilfaldt statskassen.
En speciel situation udspillede sig i 1660 hvor Danmark tabte krigen til bl.a. Sverige. Det lykkedes de danske forhandlere at beholde grundlaget for Øresundstolden, selvom Skåne var tabt, mod at svenske skibe ikke skulle betale told.
I 1786 indviedes Ejderkanalen og i 1832 Götakanalen, men ingen af disse fik indflydelse på antallet af skibe som sejlede igennem Øresund, da kanalerne kun tillod mindre skibe at passere.
I 1830 kom de første kraftige protester mod opkrævning af tolden og det kulminerede i 1857, hvor specielt amerikanerne ikke længere ville betale Sundtolden. Den danske regering indbød til en konference med repræsentanter fra en række lande, og det lykkedes de danske forhandlere at få de pågældende lande til at betale en engangssum på ca. 16 års Sundtold. Eneste land som ikke betalte var Brasilien, og den gæld eftergav Anders Fogh Rasmussen landet i 2007.
Erik Gøbel fremhævede sluttelig et par eksempler på forsøg på at ”snyde på vægten” ved udregning af tolden. Det ene eksempel drejede sig om en skotte som anløb en søndag i kirketiden. Han hævdede at skibet var uden last, hvilket dog nemt kunne afkræftes ved hjælp af en kikkert. Skiber lå meget lavt og skipperen fik lov til at betale dobbelt told samt en bøde oveni hatten.
Sluttelig blev det oplyst at udviklingshæmmede medarbejdere fra Holland har digitaliseret alle protokollerne og interesserede kan finde oplysning på www.soundtoll.nl. Der er fri adgang.
Næste møde er onsdag den 31. januar hvor Line Blok Hansen fra Klimarådet holder foredrag over emnet ”Landbrugets grønne omstilling”
Referent: Svend Aage Jensen
Efter dagens sang bød Asbo vores foredragsholder Erik Gøbel velkommen. Erik Gøbel har
tidligere holdt foredraget ” Slavefarter og andre langfarter i sejlskibstiden” for os.
Erik Gøbel startede med at præsentere sin nye bog ”Øresundstolden” som udkommer den
8.februar 2024. Den er på ca. 100 sider og nemmere læst en bogen ”Tolden i sundet” som udkom i 2010 og med hele 800 sider!
Øresundstolden blev indført i 1429 af vores konge Erik af Pommern. Han byggede slottet Ørekrogen i Helsingør og slottet Kernen ved Helsingborg, så han kunne kontrollere det ca. 4 km brede sund. Tolden skulle være en erstatning for de faldende indtægter fra sildemarkedet i Skåne.
Øresund var det oplagte valg til sejlads til Østersøen, Lillebælt var ikke muligt for sejlskibe og i Storebælt lurede flere sandbanker, hvor der var risiko for grundstødning. I Nyborg udstationeredes et vagtskib som opkrævede told af de skibe, som alligevel valgte ruten igennem Storebælt.
Tolden udgjorde i starten en nobel (engelsk guldmønt) som vejede ca. 8 gram. Senere betaltes med rigsdaler med forskellige satser efter hvilke varer det drejede sig om.
Det var kun lastede skibe, som skulle betale, og danske skibe var undtaget. Skibene sejlede med korn, tømmer og jern fra Østersølandene og nogle medbragte handelsvarer til Østersølandene.
Skibene skulle stryge topsejlet ved passage for, at tilkendegive at de ville betale. Det var kun skibe med mastekurv som skulle betale, mindre skibe såsom fiskerbåde var undtaget. Såfremt skibene ikke strøg topsejlet blev der affyret et varselsskud, og det skulle skipper betale 5 rigsdaler for.
Passagen af Sundet var meget uens. Om sommeren kunne der være op til 300-400 skibe om dagen som skulle betale told og i vintermånederne slet ingen.
Der blev ført nøje regnskab over indtægterne samt skibenes last. Der er 700 protokoller som fra 1557 til 1857 er helt intakte. De viser detaljer om ca. 1.8 mio. skibe og ca. 1.200 varearter hvoraf 200 alene drejede sig om tømmer. Protokollerne opbevares i et særskilt rum i Rigsarkivet, og de er på Unesco´s immaterielle kulturarvsliste. Protokollerne bliver mere udførlige igennem årene og fra 1669 anføres også destinationshavn.
Verdens første kvindelige minister, Nina Bang som var magister i historie, fik den ide at gøre protokollerne tilgængelige. Det blev gjort ved tabellariske sammendrag ved optælling pr. år. Arbejdet, som var meget omfattende, stoppede ved året 1783 og da udgjorde værket 7 bind på ca. 7.000 sider.
Opkrævningen af tolden foregik hos Toldkammeret i Helsingør. Skipper afleverede papirer over lasten som først skulle oversættes og derefter beregnedes tolden. Betalingen foregik typisk ved en veksel, som var det foretrukne betalingsmiddel. Mange skibe benyttede Skibsklarergården i Helsingør, som hjalp med alt det praktiske omkring deklareringen og også for at udstede den omtalte veksel. Herudover sørgede de også for proviant og sågar overnatning for skipperen.
Alle betalinger blev opbevaret i en kiste som kun kunne åbnes af 3 personer samtidigt.
Kongens (og statens) indtægter udgjorde ca. 25% i 1638, 10% i 1785 og 14% i 1853 af de samlede indtægter. Indtil 1771 gik alle indtægter til kongen, og derefter fik Struense indført at indtægterne tilfaldt statskassen.
En speciel situation udspillede sig i 1660 hvor Danmark tabte krigen til bl.a. Sverige. Det lykkedes de danske forhandlere at beholde grundlaget for Øresundstolden, selvom Skåne var tabt, mod at svenske skibe ikke skulle betale told.
I 1786 indviedes Ejderkanalen og i 1832 Götakanalen, men ingen af disse fik indflydelse på antallet af skibe som sejlede igennem Øresund, da kanalerne kun tillod mindre skibe at passere.
I 1830 kom de første kraftige protester mod opkrævning af tolden og det kulminerede i 1857, hvor specielt amerikanerne ikke længere ville betale Sundtolden. Den danske regering indbød til en konference med repræsentanter fra en række lande, og det lykkedes de danske forhandlere at få de pågældende lande til at betale en engangssum på ca. 16 års Sundtold. Eneste land som ikke betalte var Brasilien, og den gæld eftergav Anders Fogh Rasmussen landet i 2007.
Erik Gøbel fremhævede sluttelig et par eksempler på forsøg på at ”snyde på vægten” ved udregning af tolden. Det ene eksempel drejede sig om en skotte som anløb en søndag i kirketiden. Han hævdede at skibet var uden last, hvilket dog nemt kunne afkræftes ved hjælp af en kikkert. Skiber lå meget lavt og skipperen fik lov til at betale dobbelt told samt en bøde oveni hatten.
Sluttelig blev det oplyst at udviklingshæmmede medarbejdere fra Holland har digitaliseret alle protokollerne og interesserede kan finde oplysning på www.soundtoll.nl. Der er fri adgang.
Næste møde er onsdag den 31. januar hvor Line Blok Hansen fra Klimarådet holder foredrag over emnet ”Landbrugets grønne omstilling”
Referent: Svend Aage Jensen
Medlemsmøde d. 16. januar 2024 med emnet:
KØS / Specialmuseum for kunst i det offentlige rum. Foredrag ved tidligere direktør for KØS Ellen Tange om museets historie og lidt om sig selv.
Hans Birk bød velkommen, hvorefter en nyskrevet sang af Hans Jørn blev afsunget – det er godt nok spændende at have egen huspoet. Derefter fik Ellen Tange (ET) ordet. Hun fortalte, at hun er uddannet cand.mag. i kunsthistorie fra Aarhus Universitet i 1964. Inspirationen til denne uddannelse fik hun ifb et ophold som ung pige på et år i Berlin – det var en øjenåbner, da hun lærte nogle kunsthistorikere at kende. En opvækst som barn og ung på Rønde højskole med højskolekulturen var også en god ballast for valget. Efter nogle års ansættelse på AROS søgte og fik hun stillingen som direktør ved Kunstmuseet Køge Skitsesamling i 1985, hvor hun fungerede frem til sin pension i 2006. På det tidspunkt var der inklusiv hende selv 3 personer ansat. En af årsagerne til at søge stillingen var, at hun sammen med sin nye tilkommende mand skulle afgøre, om der skulle bosættes i Jylland eller på Sjælland – stillingen afgjorde hvor.
Museet findes nu i den nedlagte Brochmands skole, som var arkitekttegnet og blev bygget i 1902 efter den gamle skolebygning fra 1846. Der er senere kommet en tilbygning til mod nord.
Skitsesamlingen var egentlig startet i 1946 på øverste etage i et gammelt pakhus i Oluf Jensens Gård i meget trange og rodede lokaler med Køge Kunstforening på etagen nedenunder og et kommercielt galleri (Køge Galleri) som nabo. På et tidspunkt gik Køge Galleri konkurs og museet fik så efter en ide af kunstneren Jens Sivertsen ide til at starte et egentligt museum. Ideen var, at kunst er godt for menneskene også lægeligt og helbredsmæssigt set. Derfor søger man at have kunst på hospitaler mv. Museets opgave er at indsamle, forske og formidle kunst, som er en del af den danske kulturarv. Fortrinsvis at kunne vise tilblivelsesprocessen bag et kunstværk – det, som kunstneren har sanset og dermed få fat i de skitser, modeller mv, som kunstneren – mennesket bag kunsten har arbejdet med, før det færdige objekt kommer ud i det offentlige rum. Man ser sådan på det, at kunstneren skaber, mens naturen er der. Så megen gammel og så megen ny kunst kan rummes i samlingerne.
Jens Sivertsen foreslog en tur til Lund, hvor der var et museum, som i udførsel lignede de ideer, han havde. Køge byråd tog med til museet i Lund. Køge by gav i forvejen tilskud til Skitsesamlingen, og efter besøget var der ingen tvivl om, at der skulle større lokaler til. En daværende viceborgmester foreslog overraskende ET, at museet kunne få stueetagen på Brochmands skole til museum. Børnetallet var faldende, så der var ledige lokaler. Til trods for protester fra forældre til børn på skolen og lærerne blev projektet sat i gang også selvom, der var undervisning på de øvrige etager, hvor lærerne kom og klagede over byggestøj, så der kun måtte bores i frikvartererne efter at der var skaffet midler til ombygningen. Kunstmuseet Køge Skitsesamling er det yngste blandt 37 kunstmuseer i Danmark og er godkendt af Kulturministeriet, hvilket indebærer, at der er statsstøtte til museet ved siden af tilskud fra Køge Kommune og Region Sjælland og ansøgte tilskud fra fonde specielt ifb om- og tilbygninger.
Spurgte man folk på gaden, hvad skitsesamlingen var, var svaret ofte: ”Hvad er det?” Der lå en opgave med at gøre museet kendt. ET kendte kunstneren Bjørn Nørgaard, fordi museet udstillede modeller og skitser til Bjørn Nørgaards tårn i Taastrup. De kunne ikke rummes i de nyligt ombyggede lokaler, så de måtte ”skæres” til / afkortes. En ide fremkom om at prøve at få Dronning Margrethe til at udstille nogle af hendes malerier, skitser, bispekåber mv. Dronningen havde aldrig udstillet offentligt før – kunne det nu lade sig gøre? ET formulerede et håndskrevet brev til dronningen med ideen, og dronningen svarede efter 2-3 uger, at hun gerne ville udstille. ET holdt en del møder med dronningen for at udvælge malerier og nogle skitser til bispekåber. Det var en speciel oplevelse for ET. Dronningen var selv med til ophængningen og holdt åbningstalen, hvor hun forinden havde givet udtryk for, at hun var både spændt og nervøs. Udstillingen var bl.a. berammet til at markere Køge Bys 700 – års fødselsdag. I løbet af 1 ½ måned, hvor udstillingen løb, kom 74.000 gæster. Nu kendte byen Skiftesamlingen. ET skulle selv montere billederne og blandt disse var skitserne til de akvareller, som dronningen illustrerede Tolkiens bøger ”Ringenes Herre” med – bøger læst af dronningen som ung. Som anekdote kunne ET fortælle, at en medarbejder ved betalingsdisken til museet kom og spurgte, om man kunne tage imod D-mark fra en gæst. ET gik ned for at se, hvem det var. Det var Prinsesse Benedikte, som så kom gratis ind. Dronning Ingrid kørte af og til selv med chauffør til Køge for at besøge Skiftesamlingen.
I Køge findes en vandkunst og nogle vandposter i gågaden, og modeller til disse i ler og gips findes på Museet, som senere skiftede navn til KØS. Inspirationen til disse vandposter kommer bl.a. fra Køge Kirkes bænkes udsmykning.
Børnetallet var stadig faldende, så, museet fik tilbudt 1. sal og senere 2. sal til udvidelse af museet. Det krævede flere penge, som ET fik fra fonde mv.
Der blev på museet etableret en billedskole for børn og en skoletjeneste i -90erne. Museet deltog også i byens liv, idet dele af Nørregade på asfalten blev udsmykket af forskellige kunstnere ifb cykelløbet Sjælland Rundt.
I anledning af Dronning Margrethes 50 – års fødselsdag skulle hun have en gave – nogle nye gobeliner med Danmarks historie til ophængning i riddersalen på Christiansborg Slot til erstatning for nogle flere hundrede år gamle gobeliner med motiver fa svenskekrigene. Bjørn Nørgaard fik opgaven og efter overtalelse fra ET og en sum på 1,7 mio. kr. fik Køge Skitsesamling skitserne til gobelinerne af Bjørn Nørgaard. Disse blev ophængt i en ny konstrueret tag-/ loftsetage bygget med støtte fra Realdaniafonden med 5.6 mio. kr.– og kun gobelinskitserne skulle være i det særlige rum. Det var en succes. Dronningen var med til åbningen / ferniseringen af de ophængte gobelinskitser.
En del af ETs arbejdstid gik med byggemøder og ansøgninger til fonde om midler til museet. I hendes tid som direktør rejste hun 34 mio.kr., og staben voksede fra de oprindelige 3 personer til 44. Der var altså mange funktioner forbundet med at være direktør. For at få et museum og de forskellige udstillinger til at virke, kræves der et kæmpemæssigt stort forarbejde inden selve udstillingen – 2/3 foregår bag kulisserne for at få 1/3 til at være udstilling. Museet har åbent stort set alle dag året rundt undtagen mandage og 1. juledag og 1. nytårsdag.
Da Ellen Tange gik på pension i 2006 var der 39.000 besøgende gæster på museet. I 2023 var der 2.400 betalende.
Ellen Tange fortalte på en dejlig stille og rolig måde med mange gode slides om både sit virke for og på museet og selve museets historie fra ide til det, det er nu. Aldrig har der været så stile i den lyttende forsamling. Vi blev igen meget klogere og fik også indblik i noget lokalhistorie fra Køge By. Det var en fin – fin fortælling.
Næste uge: onsdag, den 17. januar 2024 får klubben besøg af Erik Gøbel, som vil fortælle om Øresundstolden.
Museet findes nu i den nedlagte Brochmands skole, som var arkitekttegnet og blev bygget i 1902 efter den gamle skolebygning fra 1846. Der er senere kommet en tilbygning til mod nord.
Skitsesamlingen var egentlig startet i 1946 på øverste etage i et gammelt pakhus i Oluf Jensens Gård i meget trange og rodede lokaler med Køge Kunstforening på etagen nedenunder og et kommercielt galleri (Køge Galleri) som nabo. På et tidspunkt gik Køge Galleri konkurs og museet fik så efter en ide af kunstneren Jens Sivertsen ide til at starte et egentligt museum. Ideen var, at kunst er godt for menneskene også lægeligt og helbredsmæssigt set. Derfor søger man at have kunst på hospitaler mv. Museets opgave er at indsamle, forske og formidle kunst, som er en del af den danske kulturarv. Fortrinsvis at kunne vise tilblivelsesprocessen bag et kunstværk – det, som kunstneren har sanset og dermed få fat i de skitser, modeller mv, som kunstneren – mennesket bag kunsten har arbejdet med, før det færdige objekt kommer ud i det offentlige rum. Man ser sådan på det, at kunstneren skaber, mens naturen er der. Så megen gammel og så megen ny kunst kan rummes i samlingerne.
Jens Sivertsen foreslog en tur til Lund, hvor der var et museum, som i udførsel lignede de ideer, han havde. Køge byråd tog med til museet i Lund. Køge by gav i forvejen tilskud til Skitsesamlingen, og efter besøget var der ingen tvivl om, at der skulle større lokaler til. En daværende viceborgmester foreslog overraskende ET, at museet kunne få stueetagen på Brochmands skole til museum. Børnetallet var faldende, så der var ledige lokaler. Til trods for protester fra forældre til børn på skolen og lærerne blev projektet sat i gang også selvom, der var undervisning på de øvrige etager, hvor lærerne kom og klagede over byggestøj, så der kun måtte bores i frikvartererne efter at der var skaffet midler til ombygningen. Kunstmuseet Køge Skitsesamling er det yngste blandt 37 kunstmuseer i Danmark og er godkendt af Kulturministeriet, hvilket indebærer, at der er statsstøtte til museet ved siden af tilskud fra Køge Kommune og Region Sjælland og ansøgte tilskud fra fonde specielt ifb om- og tilbygninger.
Spurgte man folk på gaden, hvad skitsesamlingen var, var svaret ofte: ”Hvad er det?” Der lå en opgave med at gøre museet kendt. ET kendte kunstneren Bjørn Nørgaard, fordi museet udstillede modeller og skitser til Bjørn Nørgaards tårn i Taastrup. De kunne ikke rummes i de nyligt ombyggede lokaler, så de måtte ”skæres” til / afkortes. En ide fremkom om at prøve at få Dronning Margrethe til at udstille nogle af hendes malerier, skitser, bispekåber mv. Dronningen havde aldrig udstillet offentligt før – kunne det nu lade sig gøre? ET formulerede et håndskrevet brev til dronningen med ideen, og dronningen svarede efter 2-3 uger, at hun gerne ville udstille. ET holdt en del møder med dronningen for at udvælge malerier og nogle skitser til bispekåber. Det var en speciel oplevelse for ET. Dronningen var selv med til ophængningen og holdt åbningstalen, hvor hun forinden havde givet udtryk for, at hun var både spændt og nervøs. Udstillingen var bl.a. berammet til at markere Køge Bys 700 – års fødselsdag. I løbet af 1 ½ måned, hvor udstillingen løb, kom 74.000 gæster. Nu kendte byen Skiftesamlingen. ET skulle selv montere billederne og blandt disse var skitserne til de akvareller, som dronningen illustrerede Tolkiens bøger ”Ringenes Herre” med – bøger læst af dronningen som ung. Som anekdote kunne ET fortælle, at en medarbejder ved betalingsdisken til museet kom og spurgte, om man kunne tage imod D-mark fra en gæst. ET gik ned for at se, hvem det var. Det var Prinsesse Benedikte, som så kom gratis ind. Dronning Ingrid kørte af og til selv med chauffør til Køge for at besøge Skiftesamlingen.
I Køge findes en vandkunst og nogle vandposter i gågaden, og modeller til disse i ler og gips findes på Museet, som senere skiftede navn til KØS. Inspirationen til disse vandposter kommer bl.a. fra Køge Kirkes bænkes udsmykning.
Børnetallet var stadig faldende, så, museet fik tilbudt 1. sal og senere 2. sal til udvidelse af museet. Det krævede flere penge, som ET fik fra fonde mv.
Der blev på museet etableret en billedskole for børn og en skoletjeneste i -90erne. Museet deltog også i byens liv, idet dele af Nørregade på asfalten blev udsmykket af forskellige kunstnere ifb cykelløbet Sjælland Rundt.
I anledning af Dronning Margrethes 50 – års fødselsdag skulle hun have en gave – nogle nye gobeliner med Danmarks historie til ophængning i riddersalen på Christiansborg Slot til erstatning for nogle flere hundrede år gamle gobeliner med motiver fa svenskekrigene. Bjørn Nørgaard fik opgaven og efter overtalelse fra ET og en sum på 1,7 mio. kr. fik Køge Skitsesamling skitserne til gobelinerne af Bjørn Nørgaard. Disse blev ophængt i en ny konstrueret tag-/ loftsetage bygget med støtte fra Realdaniafonden med 5.6 mio. kr.– og kun gobelinskitserne skulle være i det særlige rum. Det var en succes. Dronningen var med til åbningen / ferniseringen af de ophængte gobelinskitser.
En del af ETs arbejdstid gik med byggemøder og ansøgninger til fonde om midler til museet. I hendes tid som direktør rejste hun 34 mio.kr., og staben voksede fra de oprindelige 3 personer til 44. Der var altså mange funktioner forbundet med at være direktør. For at få et museum og de forskellige udstillinger til at virke, kræves der et kæmpemæssigt stort forarbejde inden selve udstillingen – 2/3 foregår bag kulisserne for at få 1/3 til at være udstilling. Museet har åbent stort set alle dag året rundt undtagen mandage og 1. juledag og 1. nytårsdag.
Da Ellen Tange gik på pension i 2006 var der 39.000 besøgende gæster på museet. I 2023 var der 2.400 betalende.
Ellen Tange fortalte på en dejlig stille og rolig måde med mange gode slides om både sit virke for og på museet og selve museets historie fra ide til det, det er nu. Aldrig har der været så stile i den lyttende forsamling. Vi blev igen meget klogere og fik også indblik i noget lokalhistorie fra Køge By. Det var en fin – fin fortælling.
Næste uge: onsdag, den 17. januar 2024 får klubben besøg af Erik Gøbel, som vil fortælle om Øresundstolden.
Medlemsmøde d. 10. januar 2024 med emnet:
Sundhedsstyrelsens rolle ved afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen
Nanna Cassandra Læssøe (NCL).
Sundhedsstyrelsens rolle ved afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen
Nanna Cassandra Læssøe (NCL).
Se sundhedsstyrelsens hjemmeside sst.dk for samlet og udvidet information.
50 medlemmer havde meldt sig til foredraget, og 7 var på venteliste, som dog blev reduceret pga afbud. Hans Birk bød velkommen til alle og Hans Jørn havde igen meget dygtigt forfattet en sang til lejligheden / dagens foredrag ved navn ”Sundhedsvæsen”. Den blev smukt afsunget af det tilstedeværende mandskor.
Nanna Cassandra Læssøe er uddannet speciallæge i samfundsmedicin og er nu ansat som afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen (SST) med særlig fokus på kræftområdet og almen praksis.
Foredraget ville indeholde beskrivelse af SSTs opgaver og eksempler på, hvordan disse udføres / løses. SSTs rolle blev gennemgået og en oplistning af funktioner blev vist (se sst.dk). Kerneopgaven for SST er at medvirke til et fungerende sundhedsvæsen i landet og i almindelighed befolkningens sundhed. Dertil kommer et omfattende samarbejde med regioner og kommuner, hvor der dog i vidt omfang indtil videre skal tages hensyn til kommuners og regioners selvbestemmelsesret og prioriteringer – se senere.
SST arbejder efter og udfører som øverste sundhedsfaglige organ de love, som vedtages af Folketinget. SST er en faglig og rådgivningsmæssig forvaltning til støtte for sygehuse, almen lægepraksis, regioner, sygehuse, speciallæger, privathospitaler, kommunernes genoptræning og plejeindsats og misbrugsarbejde samt psykiatrien.
I SST er der ansat 275 medarbejdere, hvoraf ca. 25% har en sundhedsfaglig baggrund. De ansatte arbejder i mange forskellige enheder med hver deres speciale.
SST rådgiver og oplyser befolkningen, sundhedsproffesionelle og myndigheder, planlægger og godkender alt inden for sundhedsvæsenet. Der er i SST mange specialopgaver som fx vaccinationsbeslutninger, kvalitetsstandarder, som skal udføres i det primære sundhedsvæsen. SST kan pt anbefale og ikke give påbud – se dog senere. SST bestemmer meget sjældent, hvordan beslutninger skal udføres. SST er fagligt grundet og har ikke politiske holdninger, men giver anbefalinger og konklusioner, og udfører ikke lobbyarbejde
Opgaverne i SST kommer fra Folketinget (lovbestemt), politiske bestillinger fra minister og sundhedsudvalg, faglige kredse og enkeltpersoner.
Opgaverne løses internt tværfagligt, undertiden med inddragelse af faglige eksperter, andre sagkyndige, patientforeninger udefra – alle hjælper hinanden med at forsøge at nå frem til en enig beslutning. Der er taget en politisk beslutning om udarbejdelse af en Kræftplan V, som Nanna Cassandra Læssøe er stærkt involveret i – der arbejdes i en tværfaglig arbejdsgruppe. Alle beslutninger skal også passe til den økonomi, der er bevilget. SST fører også tilsyn og følger op på de beslutninger, der er taget ude i kommuner, regioner, sygehuse og almen praksis.
Inden pausen skitserede NCL Kodex VII – syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen – ret interessant:
Efter pausen tog NCL fat på psykiatriområdet, som nu udgør en massiv sygdomsbyrde.
En undersøgelse har udarbejdet den prognose, at 82% af os i et livsforløb vil ramme en psykisk lidelse og 15% under 18 år vil ramme en lidelse.
Det er et stigende problem, så der nu sættes ind på den levevis, som kunne udløse psykiske problemer, og efter specielt flere års udsultning af området, er der nu fokus på psykiske lidelser. Der er udarbejdet flere planer i perioden 2009 til 2018, men først nu er der fokus på en massiv indsats – herunder også den økonomiske del. Der skal er ordentligt samlet løft til med en langsigtet strategi. SST har lavet et fagligt oplæg til en samlet indsats gennem et bredt samarbejde med mange institutioner.
Oplægget beskriver nogle hovedudfordringer især mht tilgængelighed på mange områder i det psykiatriske system – der gives 37 anbefalinger til en sammenhæng i behandlingsforløbene. Som prioritet nævnes børn og unge med svære psykiske lidelser, her skal der virkelig fokuseres – der skal være kortere ventetider, børn og unge skal ”fanges” tidligere. Der tænkes på, at arbejde på at afstigmatisere det at være psykisk syg. I september 2022 blev der indgået en politisk aftale om en 10 – årsplan for psykiatrien og den mentale sundhed. Aftalen fik nogle positive tillæg i 2023, og der er nu en stærk politisk vilje til at kigge på de 37 anbefalinger fra SST og bygge videre på dem. Der er allerede afsat betydelige midler til området, og de vil stige fremover. Psykiatrien skal ikke som før være et selvstændigt område, men skal inkorporeres i den almene sundhedsbehandling.
Der er en udfordring i, at der inden for de næste 10 år (og mere) kommer flere plejekrævende ældre over 75 år, og at personalet til at tage sig af dem bliver færre de næste år. Man arbejder på en løsning her, og den kan vær at omstille til og styrke det primære sundhedsvæsen
Det betyder at en del behandlinger flyttes fra sygehusene ud til regioner, kommuner og den almene lægepraksis, tættere på borgerne, men også få borgerne til at ”yde” selvhjælp. Her er dog det problem, at der mangler specialister, og at der simpelthen er områder i landet, som er lægedækningstruede. En omstilling til det primære sundhedsvæsen er kæmpestort, men er så småt gået i gang efter aftalen om en sundhedsreform i maj 2022.
SST kan nu lave kvalitetsstandarder, og ny lovgivning giver nu SST mere bestemmelse over regioner og kommuner og kan stile krav til regioner og kommuner, som så må finde økonomien til at udføre det pålagte. Kvalitetsstandarder er et lille skridt på vejen.
Gennem mange slides og rigtigt oplysende ord blev førte Nanna Cassandra Læssøe os igennem både SSTs område og hele vores sundhedsvæsen med opgaver og udfordringer fremover. Det var meget spændende og givende, så forsamlingen fik svar på mange begreber i forbindelse med Sundhedsstyrelsen og sundhedsvæsenet – også ud fra de mange gode spørgsmål fra salen
Næste uge – onsdag, den 17. januar 2024: Historien om KØS ved Ellen Tange
50 medlemmer havde meldt sig til foredraget, og 7 var på venteliste, som dog blev reduceret pga afbud. Hans Birk bød velkommen til alle og Hans Jørn havde igen meget dygtigt forfattet en sang til lejligheden / dagens foredrag ved navn ”Sundhedsvæsen”. Den blev smukt afsunget af det tilstedeværende mandskor.
Nanna Cassandra Læssøe er uddannet speciallæge i samfundsmedicin og er nu ansat som afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen (SST) med særlig fokus på kræftområdet og almen praksis.
Foredraget ville indeholde beskrivelse af SSTs opgaver og eksempler på, hvordan disse udføres / løses. SSTs rolle blev gennemgået og en oplistning af funktioner blev vist (se sst.dk). Kerneopgaven for SST er at medvirke til et fungerende sundhedsvæsen i landet og i almindelighed befolkningens sundhed. Dertil kommer et omfattende samarbejde med regioner og kommuner, hvor der dog i vidt omfang indtil videre skal tages hensyn til kommuners og regioners selvbestemmelsesret og prioriteringer – se senere.
SST arbejder efter og udfører som øverste sundhedsfaglige organ de love, som vedtages af Folketinget. SST er en faglig og rådgivningsmæssig forvaltning til støtte for sygehuse, almen lægepraksis, regioner, sygehuse, speciallæger, privathospitaler, kommunernes genoptræning og plejeindsats og misbrugsarbejde samt psykiatrien.
I SST er der ansat 275 medarbejdere, hvoraf ca. 25% har en sundhedsfaglig baggrund. De ansatte arbejder i mange forskellige enheder med hver deres speciale.
SST rådgiver og oplyser befolkningen, sundhedsproffesionelle og myndigheder, planlægger og godkender alt inden for sundhedsvæsenet. Der er i SST mange specialopgaver som fx vaccinationsbeslutninger, kvalitetsstandarder, som skal udføres i det primære sundhedsvæsen. SST kan pt anbefale og ikke give påbud – se dog senere. SST bestemmer meget sjældent, hvordan beslutninger skal udføres. SST er fagligt grundet og har ikke politiske holdninger, men giver anbefalinger og konklusioner, og udfører ikke lobbyarbejde
Opgaverne i SST kommer fra Folketinget (lovbestemt), politiske bestillinger fra minister og sundhedsudvalg, faglige kredse og enkeltpersoner.
Opgaverne løses internt tværfagligt, undertiden med inddragelse af faglige eksperter, andre sagkyndige, patientforeninger udefra – alle hjælper hinanden med at forsøge at nå frem til en enig beslutning. Der er taget en politisk beslutning om udarbejdelse af en Kræftplan V, som Nanna Cassandra Læssøe er stærkt involveret i – der arbejdes i en tværfaglig arbejdsgruppe. Alle beslutninger skal også passe til den økonomi, der er bevilget. SST fører også tilsyn og følger op på de beslutninger, der er taget ude i kommuner, regioner, sygehuse og almen praksis.
Inden pausen skitserede NCL Kodex VII – syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen – ret interessant:
- Lovlighed
- Sandhed
- Faglighed
- Udvikling / samarbejde
- Ansvar og ledelse
- Åbenhed om fejl
- Partipolitisk neutralitet.
Efter pausen tog NCL fat på psykiatriområdet, som nu udgør en massiv sygdomsbyrde.
En undersøgelse har udarbejdet den prognose, at 82% af os i et livsforløb vil ramme en psykisk lidelse og 15% under 18 år vil ramme en lidelse.
Det er et stigende problem, så der nu sættes ind på den levevis, som kunne udløse psykiske problemer, og efter specielt flere års udsultning af området, er der nu fokus på psykiske lidelser. Der er udarbejdet flere planer i perioden 2009 til 2018, men først nu er der fokus på en massiv indsats – herunder også den økonomiske del. Der skal er ordentligt samlet løft til med en langsigtet strategi. SST har lavet et fagligt oplæg til en samlet indsats gennem et bredt samarbejde med mange institutioner.
Oplægget beskriver nogle hovedudfordringer især mht tilgængelighed på mange områder i det psykiatriske system – der gives 37 anbefalinger til en sammenhæng i behandlingsforløbene. Som prioritet nævnes børn og unge med svære psykiske lidelser, her skal der virkelig fokuseres – der skal være kortere ventetider, børn og unge skal ”fanges” tidligere. Der tænkes på, at arbejde på at afstigmatisere det at være psykisk syg. I september 2022 blev der indgået en politisk aftale om en 10 – årsplan for psykiatrien og den mentale sundhed. Aftalen fik nogle positive tillæg i 2023, og der er nu en stærk politisk vilje til at kigge på de 37 anbefalinger fra SST og bygge videre på dem. Der er allerede afsat betydelige midler til området, og de vil stige fremover. Psykiatrien skal ikke som før være et selvstændigt område, men skal inkorporeres i den almene sundhedsbehandling.
Der er en udfordring i, at der inden for de næste 10 år (og mere) kommer flere plejekrævende ældre over 75 år, og at personalet til at tage sig af dem bliver færre de næste år. Man arbejder på en løsning her, og den kan vær at omstille til og styrke det primære sundhedsvæsen
Det betyder at en del behandlinger flyttes fra sygehusene ud til regioner, kommuner og den almene lægepraksis, tættere på borgerne, men også få borgerne til at ”yde” selvhjælp. Her er dog det problem, at der mangler specialister, og at der simpelthen er områder i landet, som er lægedækningstruede. En omstilling til det primære sundhedsvæsen er kæmpestort, men er så småt gået i gang efter aftalen om en sundhedsreform i maj 2022.
SST kan nu lave kvalitetsstandarder, og ny lovgivning giver nu SST mere bestemmelse over regioner og kommuner og kan stile krav til regioner og kommuner, som så må finde økonomien til at udføre det pålagte. Kvalitetsstandarder er et lille skridt på vejen.
Gennem mange slides og rigtigt oplysende ord blev førte Nanna Cassandra Læssøe os igennem både SSTs område og hele vores sundhedsvæsen med opgaver og udfordringer fremover. Det var meget spændende og givende, så forsamlingen fik svar på mange begreber i forbindelse med Sundhedsstyrelsen og sundhedsvæsenet – også ud fra de mange gode spørgsmål fra salen
Næste uge – onsdag, den 17. januar 2024: Historien om KØS ved Ellen Tange
Medlemsmøde i Hemingway Club1 onsdag, d. 3. januar 2024 med:
Nytårskur 2024. Lidt om året, der gik / lidt om fremtidige møder /
Besøg af repræsentanter fra Rehabiliteringscenteret (Sundhedscenteret).
50 medlemmer var tilmeldt årets nytårskur (6 var desværre på venteliste), som startede med velkomst af Hans Birk og afsyngning af 2 meget passende ”sange”: ”Vær Velkommen Nytår” og ”Kong Kristian”. Det lød som et trænet mandskor.
Dagens program blev afbrudt og forskubbet et par gange, da et medlem blev syg og måtte have lægehjælp og ambulance. Heldigvis har vi i klubben 2 læger, og da uheldet ramte, var det godt at være i Køge Kommunes Sundhedscenter med megen habil hjælp.
Stine Rodenberg (sundhedskonsulent med flere relevante uddannelser bag sig) fra Sundhedscenteret (har nu skiftet navn fra Rehabiliteringscenter) gav sammen med slides en glimrende gennemgang af Sundhedscenterets opgaver. Hun kom alene, da chefen var kaldt til et hastemøde i kommunens beredskab pga af det voldsomme vejr med stigende vandstand og megen regn, som igen krævede samlet indsats fra Beredskabet.
Sundhedscenteret er et hus med en mangfoldighed af borgerrettede opgaver både i huset og ud af huset.
Mange ting blev nævnt bl.a. at der på 2. sal i huset er et døgnafsnit med 30 pladser, som blev taget i brug under stormen ”Pia”, hvor en del ældre og svagelige borgere fik ophold under stormen – de kunne ikke være i egen bopæl. Afsnittet har også på et tidspunkt rummet et antal ukrainske kvinder med børn.
Sundhedscenteret er en del af Velfærdsforvaltningen, hvor man samlet arbejder ud fra visionen, at ”Det skal være nemt at være borger”. Det blev nævnt, at Køge kommunes sundhedspolitik, som er sat i værk nu, blev dannet via deltagelse af ca. 250 frivillige borgere og embedsfolk fra kommunen, der arbejdede sammen i workshops mm. De fremkomne forslag bliver nu behandlet i de forskellige fagudvalg til implementering.
Blandt Stine Rodenbergs mange opgaver er bl.a. at have kontakt til kommunens forskellige foreninger for at enten rumme deres opgaver i huset eller støtte, at borgere kan skabe nye relationer ude af huset – både enkeltpersoner og større grupper – herunder hører også Hemingway Club 1 + 2 samt de 2 Blixenklubber.
I øjeblikket er der et større arbejde i gang med at skabe nye rammer for både borgere og ansatte. Nogle områder flyttes ud af huset og andre ind – der røres rundt – alt sammen med blik på, at alle faciliteter kommer tættere på borgerne. I nogle tilfælde en decentralisering, da der oprettes 8 distrikter med tværfaglige team.
Af områder, der findes i huset kan nævnes genoptræning – døgnophold – sygeplejeklinik – kontinensklinik – strømpeklinik – specialsygeplejersker – uddannelse af sygehjælper og sundhedsassistenter mm. Der kommer ca. 3500 borgere gennem centeret hvert år. Der oprettes også kurser, hvor der tages fat i angst / depression for at skabe en bedre hverdag for de ramte borgere og også en smerteklinik, hvor man prøver gennem langvarig træning at afhjælpe smerterne.
Forebyggende hjemmebesøg er også på programmet og specielt kontakter man borgerne ved 70 år / 75 år / 80 år og fra 82 år hvert år. Ideen er at undersøge, hvordan borgeren klarer sig og evt. yde hjælp.
Der er også ”Åben rådgivning” bemandet af for det meste socialrådgivere, hvor man kan få oplyst, hvordan man skal forholde sig ifb forskellige juridiske emner fx fremtidsfuldmagt – sygdomsbehandling og hjælp mv. eller andre muligheder i kommunen.
På husets 1. sal er der også en Café, hvor de ansatte er mennesker med psykiske eller fysiske lidelser, hvor de på en meget glad måde kan være til gavn og glemme det dårlige. Der er adgang for alle gæster.
Daghjemmet er til for pårørende borgere med fx diabetesramte familiemedlemmer – hvor de kan få en pause.
Huset tilbyder et væld af aktiviteter – hvilket også er beskrevet i en gratis folder ”Aktive Seniorer” – herunder fx motion for mænd 60+ – besøg facebookgruppen ”Sund mand Køge”.
Med smil og imødekommenhed gav Stine Rodenberg forsamlingen en grundig gennemgang af ”Husets” opgaver.
Oplysninger om Sundhedscenterets opgaver kan findes på hjemmesiden str.koege.dk.
Efter dette indlæg (hvor vi var lidt forsinkede) konkluderede Hans Birk, at 2023 havde været et rigtig godt år i Hemingway Club 1 Køge. En statistik blev kastet op på skærmen, og den viste et imponerende fremmøde til onsdagsmøderne. Busture / udflugter trækker knap så mange deltagere til, men alt i alt en flot mødestatistik. Hans Birk fremhævede især interessegrupperne, som havde tilsammen ca. 36 medlemmer – det er godt gået.
Hans B. nævnte derefter de smukke og rigtige visioner, som klubben har – og som vi efterlever og opfylder.
Et nyt medlem blev budt velkommen: Arne Gutfeldt.
Til sidst gennemgik Asbo Holse de næste 2 måneders program – det vil ligge på klubbens hjemmeside.
Næste uge / onsdag, den 10. januar 2024 er emnet Sundhedsstyrelsens rolle ved Nanna Cassandra Læssøe.
Dagens program blev afbrudt og forskubbet et par gange, da et medlem blev syg og måtte have lægehjælp og ambulance. Heldigvis har vi i klubben 2 læger, og da uheldet ramte, var det godt at være i Køge Kommunes Sundhedscenter med megen habil hjælp.
Stine Rodenberg (sundhedskonsulent med flere relevante uddannelser bag sig) fra Sundhedscenteret (har nu skiftet navn fra Rehabiliteringscenter) gav sammen med slides en glimrende gennemgang af Sundhedscenterets opgaver. Hun kom alene, da chefen var kaldt til et hastemøde i kommunens beredskab pga af det voldsomme vejr med stigende vandstand og megen regn, som igen krævede samlet indsats fra Beredskabet.
Sundhedscenteret er et hus med en mangfoldighed af borgerrettede opgaver både i huset og ud af huset.
Mange ting blev nævnt bl.a. at der på 2. sal i huset er et døgnafsnit med 30 pladser, som blev taget i brug under stormen ”Pia”, hvor en del ældre og svagelige borgere fik ophold under stormen – de kunne ikke være i egen bopæl. Afsnittet har også på et tidspunkt rummet et antal ukrainske kvinder med børn.
Sundhedscenteret er en del af Velfærdsforvaltningen, hvor man samlet arbejder ud fra visionen, at ”Det skal være nemt at være borger”. Det blev nævnt, at Køge kommunes sundhedspolitik, som er sat i værk nu, blev dannet via deltagelse af ca. 250 frivillige borgere og embedsfolk fra kommunen, der arbejdede sammen i workshops mm. De fremkomne forslag bliver nu behandlet i de forskellige fagudvalg til implementering.
Blandt Stine Rodenbergs mange opgaver er bl.a. at have kontakt til kommunens forskellige foreninger for at enten rumme deres opgaver i huset eller støtte, at borgere kan skabe nye relationer ude af huset – både enkeltpersoner og større grupper – herunder hører også Hemingway Club 1 + 2 samt de 2 Blixenklubber.
I øjeblikket er der et større arbejde i gang med at skabe nye rammer for både borgere og ansatte. Nogle områder flyttes ud af huset og andre ind – der røres rundt – alt sammen med blik på, at alle faciliteter kommer tættere på borgerne. I nogle tilfælde en decentralisering, da der oprettes 8 distrikter med tværfaglige team.
Af områder, der findes i huset kan nævnes genoptræning – døgnophold – sygeplejeklinik – kontinensklinik – strømpeklinik – specialsygeplejersker – uddannelse af sygehjælper og sundhedsassistenter mm. Der kommer ca. 3500 borgere gennem centeret hvert år. Der oprettes også kurser, hvor der tages fat i angst / depression for at skabe en bedre hverdag for de ramte borgere og også en smerteklinik, hvor man prøver gennem langvarig træning at afhjælpe smerterne.
Forebyggende hjemmebesøg er også på programmet og specielt kontakter man borgerne ved 70 år / 75 år / 80 år og fra 82 år hvert år. Ideen er at undersøge, hvordan borgeren klarer sig og evt. yde hjælp.
Der er også ”Åben rådgivning” bemandet af for det meste socialrådgivere, hvor man kan få oplyst, hvordan man skal forholde sig ifb forskellige juridiske emner fx fremtidsfuldmagt – sygdomsbehandling og hjælp mv. eller andre muligheder i kommunen.
På husets 1. sal er der også en Café, hvor de ansatte er mennesker med psykiske eller fysiske lidelser, hvor de på en meget glad måde kan være til gavn og glemme det dårlige. Der er adgang for alle gæster.
Daghjemmet er til for pårørende borgere med fx diabetesramte familiemedlemmer – hvor de kan få en pause.
Huset tilbyder et væld af aktiviteter – hvilket også er beskrevet i en gratis folder ”Aktive Seniorer” – herunder fx motion for mænd 60+ – besøg facebookgruppen ”Sund mand Køge”.
Med smil og imødekommenhed gav Stine Rodenberg forsamlingen en grundig gennemgang af ”Husets” opgaver.
Oplysninger om Sundhedscenterets opgaver kan findes på hjemmesiden str.koege.dk.
Efter dette indlæg (hvor vi var lidt forsinkede) konkluderede Hans Birk, at 2023 havde været et rigtig godt år i Hemingway Club 1 Køge. En statistik blev kastet op på skærmen, og den viste et imponerende fremmøde til onsdagsmøderne. Busture / udflugter trækker knap så mange deltagere til, men alt i alt en flot mødestatistik. Hans Birk fremhævede især interessegrupperne, som havde tilsammen ca. 36 medlemmer – det er godt gået.
Hans B. nævnte derefter de smukke og rigtige visioner, som klubben har – og som vi efterlever og opfylder.
Et nyt medlem blev budt velkommen: Arne Gutfeldt.
Til sidst gennemgik Asbo Holse de næste 2 måneders program – det vil ligge på klubbens hjemmeside.
Næste uge / onsdag, den 10. januar 2024 er emnet Sundhedsstyrelsens rolle ved Nanna Cassandra Læssøe.